(Alt understående har jeg fået tilladelse til før).

Grundlæggende information:
Fulde navn: Spike Lee.
Kaldet: Lee, Sølvarm, Ringøje, Jævneren fra Sletterne eller Jævneren fra Vest.
Alder: 26 år.
Fødselsdag: 26/7
Køn: I ordets bogstavelige forstand er han ingen af delene, men i ’sjæl’ er han en mand.
God/Ond: Ond, hvis man har lyst til at kalde dét det.
Tro: Tror på ingen guder, og selvom ’troen’ på mørkets lord ifølge min mening er latterligt som religiøst begreb, er det hvad han tror på.

Info omkring udseende:
Højde: Som alt ved Spikes udseende kan det variere bredt, da han er en formskifter. Normalt er han dog 186 centimeter.
Vægt: Alt efter hvor meget han har optaget (se magiske evne) vejer han mellem 50-100 kg.
Hudfarve: Forholdsvis normal, måske en smule blegere end de fleste.
Hårfarve:Enten sort eller brunt, dog oftest sort.
Hårstil: Spike foretrækker at have kort hår, men hvis han ikke er i humør til at holde det kort, vil det af naturens vej vokse længere.
Øjenfarve: Spike har to øjensæt: Det første er et normalt par isblå øjne, mens det andet er hans magiske evne. Når han aktiverer den evne bliver hans ellers normale øjne erstattet med det magisk par, der i store træk har form af sigtekorn. Der er hverken iris eller pupiller i de øjne, og inderst er der en lille sort ring med omkring en halv centimeter i diameter. I hver retning fra denne cirkel går der fire sorte streger i omkring tre centimeter, hvorfra endnu en ring går hele strækningen rundt og skærer i hver af de fire streger på deres yderste spidser. I centrum af den inderste ring, er der hvidt.
Kropsbygning: Normalt er han muskuløs uden at det gør ham uadræt. Når han bliver vred bøjer han sig en smule forover og bliver svagt krumrygget. I sin ’rene’ form, er han meget høj og umenneskeligt tynd. Han mister dog også alle andre menneskelige karaktertræk.
Hverdagstøj: Det varierer meget. Fra tid til anden går han med mørkets kriger uniform eller inkvisitionens uniform, andre gang med en hvid mundering og engang imellem i en let ørkenvandres påklædningen. Alle tøjsæt er dog udstyret med en latterlig mængde knive.
Ar, permanente skader, el.lign.: Da Spike er i stand til at gendanne sin krop, findes der ingen permanente skader i hans verden. Dog har han valgt at beholde nogle skader han har antaget i løbet af årene: Først og fremmest er der hans sølvarm, der som navnet afslører, er en arm bestående af den sølvlignende substans han består af under overfladen. Armen starter et sted oppe på hans skulder, hvor en glidende overgang skifter fra hud til metal.
Hans anden skade er hans venstre øre, der er flået over på midten og på den måde er halveret.
Særlige kendetegn: Hans magiske øjne, øret og armen. For ikke at nævne den ildevarslende kropspositur, han får når han mister sin selvkontrol.
Race: Symbiotisk formskifter; består af en væske, der stammer fra et dyr, der nedbrød hans menneskelige krop. Derfor er det eneste menneskelige der er tilbage af ham idéen om hvordan det var at være et menneske.

Magi:
Magisk evne (1): Silver Shifter: Spike består af en sølvlignende halvflydende væske, der frit er i stand til at udskille sig fra hans krop, men stadig fungere selvstændigt. Denne væske er i stand til at tage flere former og farver, og kan gennem molekylær manipulation ændre sin densitet og elektronegative ladning, for på den måde at ændre sin egen substans karakteristika og egenskaber. Dette betyder at han er i stand til både at påtage en syrlig og basisk pH-værdi, for på den måde at nedbryde og optage organisk materiale, hvilket er en nødvendig præmis for hans fortsatte eksistens. Hvis en mængde af ham bliver fjernet fra hovedmængden, for eksempel hvis hans hånd blev fjernet fra hans arm, ville materiale fra armen strække sig og lave en ny kopi af hånden, for på den måde at udfylde tomrummet. Dog vil den masse hånden repræsenterede ikke blive erstattet uden at der bliver optaget mere organisk væv, så det metal der bliver brugt til dannelsen af en ny hånd, ville blive taget fra den totale masse. Dette betyder at hans generelle densitet ville blive lavere.
Evnen til at ændre pH-værdi er forbeholdt den højeste koncentration af spikeunium (haha), hvilket er grunden til at han altid holder en lille mængde højtkoncentreret væske i sin mavesæk, hvor den kan være godt beskyttet. Denne lille smule væske, omkring 10 ml) udgør en tredjedel af Spikes totale vægt.
Da Spike består af et metal, har han de samme svagheder som normalt metal har, hans svagheder er bare kraftigere fremtrædende. Han er modtagelig overfor varme og kulde. At bevæge sig omkring i en ren metalform kræver dog stadig energi, og da hans metalkrop ikke er i stand til at danne energi gennem forbrænding eller des lige, bliver han nød til at spalte sit materiale for at kunne holde sig i live. Derfor har han antaget en kunstig krop, der efterlignet det menneskets, han kan huske fra sin hukommelse, dvs. hans egen. Det betyder at han har celler, og at der i de celler er mitokondrier, der respirerer og forsyner ham med energi, hvilket igen betyder at han kan holde sig kørende meget længere i en kunstig krop, dannet af metalvæsken.
Magisk evne (2): Bulls Eye: (dårlig joke, der er mange år gammel).
Han kan erstatte sine normale øjne med et par magiske (udseende beskrevet tidligere), der tillader ham at se hele vejen rundt om sig selv (også bag sig). Hans syn er skarpere og hurtigere, hvilket gør ham en excellent skytte. Ironisk nok duer han ikke til at skyde med buen eller noget lignende, men han rammer stadig godt.
Dygtighed til at kontrollere sin første evne: 6, han har ikke direkte kontrol over det, men styre sin evne på fornemmelser og tanker. De fleste af evnes funktioner kender han enten ikke til, eller også gør han det bare ikke bevist.
Dygtighed til at kontrollere sin anden evne: 1, han ved ikke andet end at han kan aktiverer dem og de hjælper ham med at se bedre.
Info omkring personlighed:
Talenter: Er en fremragende snigemorder, hvilket ikke er underligt taget i betragtning at han kan forvandle sig selv til gas, hvis det blev nødvendigt. Han har mulighed for at bevæge sig frit omkring i de fleste områder, og kan antage enhver skikkelse. Udover det er han også en glimrende efterligner. Han er glimrende med teknik, der dog på dette tidspunkt strækker sig til ting som ure og spilledåser. I tidens løb har han dog brugt denne ekspertise til at fremstile en serie af skjulte våben, som han igen har skjult og glemt. Som en sidste ting kan han bære tømmermænd bedre end de fleste.
Svagheder: Spike har meget få sociale kompetencer, og foretrækker at ignorere problemer frem for at konfrontere dem. Dette gør han normalt ved at kravle ned på bunden af en flaske, og først komme frem når problemerne er forsvundne af sig selv. Udover det er han konstant bange og paranoid, og har for det meste ikke overskud til specielt meget.
Interesser: Han har tidligere interesseret sig for kamp, og i at finde en ordentlig modstander. Efterhånden mistede han dog interessen for dette, da det gik op for ham hvor meningsløst det var. Som tiden er gået har han glemt mere og mere af hvordan han plejede at fungere som menneske, og da han ikke længere fysisk er et, ved han ikke hvordan han skal virke.
Drømme/ønsker: At få lov til at dø, selvom han ved døden ikke er en mulighed for ham.
Elsker: Elsker meget få ting, og blandt dem er der kun tre, der er værd at bemærke: ét, han elsker suset han får når han kan få folk til at skrige. To, en god flaske rom. Faktisk behøver den ikke engang være god, han kan bare godt lide rom generelt. Og sidst men ikke mindst, en bestemt person han stadig elsker, selvom han ikke har lyst til at indrømme det.
Hader: Mere eller mindre alt andet end de tre ting nævnt ovenover. Han mener at alt, der ikke er værd at holde af, potentielt kan være farligt. Dette bliver et problem når han yderligere mener at alt der kan være farligt er efter ham.
Andet omkring personlighed: Han er vanvigtig, hvilket komme til udtryk når han føler smerte. I sin barndom blev han tortureret i sådan en grad at han begyndte at reagere omvendt på smerte, og grine i stedet for at græde. Derfor, når han føler smerte, bringer det ham tilbage til sin barndom, og han mister sin fornuft som resultat. I sin sindssyge tilstand er hans eneste opgave at få alle andre til at grine sammen med ham, for han mener at en grum verden slet ikke er nogen verden at leve i. I hvert fald ikke når det er så let at få folk til at græde af grin.

Fortid/baggrund:
Barndom: Han levede et meget normalt liv. Hans mor var død under fødslen, men hans far passede ham fortsat. Familien boede i en lille landsby et sted langt ude på sletten, hvor der kun sjældent kom rejsende, men alligevel var der nok handel til at byen voksede roligt. Det var et simpelt landsbysamfund, hvor alle kendte hinanden og ingen havde direkte problemer med naboen. Alt var fred og fordragelighed.
Takket være Spikes magiske øjne, var han allerede fra de små år, en glimrende skytte, og havde store udsigter til et liv i tjeneste. Sammen med sin bedste ven, Alexander, havde de planer om at tage til den store by når de blev gamle nok, og melde sig som lysets krigere, for på den måde at kæmpe for alt der var godt i verden. De to drenge plejede at lege sig igennem de mest fantastiske eventyr, og de plejede at gøre det hele tiden.
Fortid frem til nu: Hans liv ændrede sig brat i skæbnesvanger dag, hvor de to drenge var ude at lege. De jagede en drage gennem den lille skov, der lå i nærheden af deres landsby. De havde tvunget dragen tilbage til dens grotte, og da den var hårdt såret manglede de bare at give den dødsstødet. De havde allerede planlagt hvem der skulle gøre det. Alexander var den bedste kæmper af de to, og hver gang de sloges med kæppe fik Spike altid blå mærker, så Alexander havde altid førsteret. Spike var alligevel bedst til at kaste, og det var der ingen der kunne slå ham i. Det hjalp bare ikke meget, og han håbede at hans far ville købe ham en bue til hans fødselsdag. Så kunne han endeligt få noget at skulle have sagt blandt de andre drenge.
Som de to bevægede sig ind i grotten, var mørket ved at falde på, og det skrånende lys kastede lange skygger ind i grottens ellers totale mørke. Spike var bange for mørket, men havde aldrig været modig nok til at fortælle nogen om det. Ikke engang hans far kendte til denne ubetingede frygt for det, der ikke kunne ses. Prøvende forsøgte han at tale Alexander fra at skulle bevæge sig ind i mørket.
”Tror du ikke den er død?” peb han forsigtigt, uden at lyde bange. ”Nej, selvfølgelig er den ikke det.” var svaret han fik.
Nu var hans frygt jo ikke helt ubetinget. Der var en grund til at han var bange for mørket, og det var at man aldrig kunne vide hvad der var steder hvor ens sanser ikke nåede hen. For alt Spike vidste kunne der være en såret drage i mørket, der bare ventede på dem. Det var måske også hvorfor Alexander kæmpede så ihærdigt for at komme ind i mørket. Måske var Spike bare ikke modig nok til at konfrontere sin frygt?
Man kan aldrig være sikker på hvad der gemmer sig i mørket.

Det næste Spike husker, var at han vågnede op dækket i blod, og med en underlig fornemmelse i sin brystkasse. Det var den ætsende fornemmelse man nogen gang får efter et surt opstød, den eneste forskel var bare at det ikke ville holde op. Det gnavede og sved så kraftigt, at han et øjeblik ikke tænkte hvor han var, og hvordan der så ud. Langsomt gik det dog op for ham, at han var dækket i blod og at hans bedste ven lå på jorden foran ham. Eller hvad der var tilbage af ham.
Kort efter fandt eftersøgningsfolkene Spike. Drengen sad sammenkrympet i et hjørne, med øjne klemt sammen. Da de spurgte ham hvad der var sket, var alt de kunne få ud af ham ”Mørket!” Gentaget igen og igen. Og han nægtede at åbne sine øjne.

Gennem de næste ti år, fik de ham besøg af eksorcister, eksperter, præster og helbredere, men ingen kunne finde ud af hvad der var galt med drengen, der var fastspændt nede i sin kælder, og som nægtede at åbne øjnene. Ligegyldigt hvad der blev gjort, gentog han ordet igen og igen, kun afbrudt af skrig eller latter. Hver eneste aften, ligegyldigt hvor hård dagen havde været, ville han far komme ned til ham, at læse en godnathistorie. Historierne var efterhånden blevet den eneste måde han kunne sove på.
På tiårsdagen af hans besættelse, holdt den gnavende smerte op, og han sprang problemfrit væk fra sine lænker, der lydløst greb ud efter hans flydende ankler. I en vildelse af sindssyg ekstase, gik han amok på alt der bevægede sig, og lagde hurtigt landsbyen øde. Selv den dag i dag bliver historien om Jævneren fra Sletten fortalt. En historie, der slutter med en blodsindsmurt dreng, der grinende løber væk fra sin fortid.
Værste minde: Mørket.
Bedste minde: Et kys han engang fik, der holdt minder og fortid på afstand.
Barndomshjem: En lille, nu forladt, landsby på sletterne.
Levested i øjeblikket: Hvor der er plads.
Familie: en mor, der døde ved fødslen, og en far.

Færdigheder:
(Fordel 35 points, højst 10 på hver.)
Sværdkamp:
Kamp med bue/pil:
Kamp med tunge våben:
Kamp uden våben: 10 (han har udviklet en speciel kampstil, hvor han bruger sin egen krop som våben. Problematisk nok kan den hverken kvalificeres som sværdkamp, eller nogen af de andre kategorier, så pointene bliver brugt her)
Styrke: 9
Smidighed: 9
Intelligens: 7

Det er læst igennem og godkendt, J-Man.

E-Girl.

Her er en opdateret version, med enkelte modifikationer, hvor det virkede hensigtsmæssigt at lave dem : )

Grundlæggende information:
Fulde navn: Spike Lee
Kaldet: Har ingen venner, men bliver kaldt mange ting. Blandt dem er ’Jævneren fra Vest’, ’Sølvmanden’ og ’Dobbeltfjæs’. En enkelt person har engang kaldt ham Spike-eye.
Alder: 27 år (23 ved start, men der er derefter gået 5 in-game år).
Fødselsdag: 26/7
Køn: Født mand, og selvom han intet fast køn har, ser han sig selv som værende mand.
Tilhørsforhold: Retmæssig ond, men laver selv spillereglerne.
Tro: Areligiøs; tror lige meget og lige lidt på alle guderne.

Info omkring udseende:
Højde: Højde varierer markant, da Spike er en formskifter.
Vægt: Mellem 40-160 i kraft af sin første magiske evne.
Hudfarve: Kan skifte, men foretrækker en relativ neutral-bleg farve.
Hårfarve: Foretrækker brunt eller sort.
Hårstil: Varierer meget alt efter humør. Alle hans frisurer er dog relativt korte og uorganiserede.
Øjenfarve: Isblå.
Kropsbygning: For det meste normal.
Hverdagstøj: Går for det meste i inkvisitionens uniform, der er delvist rustning, delvist for show. Uniformen består af en lang frakkelignende kappe, der, afhængigt af hans højde, går til hans ankler. Den er sort, og med en gylden kant. Under frakken har han en lædervest i samme farver, med inkvisitionens symbol på brystet. Over den ene skulder er der en skulderbeskytter, som han dog for det meste udelader. Derudover er der bukser, bælte, sko og handsker i samme farvetema. Tøjet er dog også et produkt af hans første evne, og kan ændre sig totalt. Ændringer vil blive benævnt i starten af pågældende indlæg.
Ar, permanente skader, el.lign.: Spike har erhvervet sig mange skader efter sine lange år som kriger, men har besluttet sig for at fjerne dem efter at han blev lektor. Hvis nogle af dem dukker frem igen, vil det blive nævnt i indlægget hvor de også vil blive beskrevet.
Særlige kendetegn: Det eneste Spike ikke kan ændre med sin magiske evne er sine øjne, selvom han frit kan ændre dem til deres magiske alternativ. De sigtekornsformede øjne er hans mest markante kendetegn, da Spike efterlader det mærke som sin signatur på folk han dræber eller overfalder.
Race: Originalt menneske, nu har han ingen konkret race.

Magi:
Magisk evne (1): Formskifter: Spike består af en metallisk substans, der kan tage ethvert udseende, form, farve og kontur, alt efter Spikes eget ønske. At transformere udseende tager dog lidt tid, og han kan ikke gøre sig selv ”usynlig”. Han kan ændre densiteten af sit stof (dvs. gøre det lettere eller tungere), for at oplagre det.
For at overleve er Spike nød til at nedbryde levende væv og transformere det til sin egen substans. Derfor ændre hans vægt sig markant, for jo mere stof han har skabt, jo tungere er han.
Da han på det nærmeste er en væske, kan han ikke tage fysisk skade. Hvis han bliver stukket med en daggert, lukker hullet sig blot efter at bladet er blevet fjernet. Dog er han meget sårbar overfor al magi. For hver offensive magi Spike bliver ramt af mister han 5-10kg stof (jo større kraft i angrebet, jo større effekt). Når Spike har mindre end 40kg stof, kan han ikke opretholde sin menneskelige form, og synker for det meste til jorden, for så at gendanne sig selv et andet sted og vende tilbage når han har fået mere stof. Han er dog ikke udødelig, og så snart der ikke er mere stof tilbage til at genskabe resten, er han død permanent. Når han har nok stof til at tage menneskeform kan han dog tage form af ethvert menneske, eller en blanding af dele fra mennesker alt efter hvad han selv ønsker. Han kan forme sine lemmer som klinger, og bruger dette til at slås med.
Han kan ikke kontrollere mere end 160 kg af sit eget stof pt., men det kan ændre sig hvis hans kontrol over evnen bliver større. Hvis hans vægt kan divideres med et helt tal og give et resultat over 40, kan han opdele sin vægt i et kopier af sig selv. Hver af disse ’Spikes’ er forudsat samme regler som den originale, og er i alle henseender lige så meget Spike som originalen var. F.eks. vil en Spike med 80kg masse kunne opdele sig selv i to, hver havende 40kg. Disse kopier ville midlertidigt kun kunne modstå et enkelt magisk angreb hver før deres masser ville være for små til at opretholde de menneskelige skikkelser. Kopierne kan selv optage levende væv og på den måde øge deres masser, og derefter selv skabe kopier af sig selv. Spike er dog ikke i stand til at opretholde mere end fem kopier af sig selv på samme tid, da det mentalt kræver for meget at holde styr på fem forskellige kroppe.
Magisk evne (2): Bull’s Eye: Kan frit udskifte sine normale øjne med et par med sigtekorns-lignende mønster. Med disse øjne kan han se længere og tydeligere end normale mennesker, samt se i et bredere spektrum end almindelige væsner. Dette betyder at han kan se virtuelt alt. Som en tommelfingerregel vil Spike altid kunne se med sine specielle øjne, medmindre situationen specifikt påkalder sig at man ikke vil kunne se noget vha. magi.
Øjnene er også i stand til at se på flere eksistentielle plan, hvilket Spike dog ikke er klar over, og derfor ikke kan gøre. Det kan dog ske at han mestre dette senere i sit liv.
Dygtighed til at kontrollere sin første evne: 8 – Godt gennemtrænet, men kan blive bedre.
Dygtighed til at kontrollere sin anden evne: 6 – Bruger evnen hyppigt, men kender ikke dens fulde potentielle.

Info omkring personlighed:
Talenter: Er fra naturens side en mester til at skjule, forklæde og snige sig omkring, takket være sin magiske evne. Derudover er han umenneskeligt smidig (thi han kan forme sin rygsøjle som han ønsker), og besidder en moderat hastighed og styrke, dog intet ekstraordinært.
Svagheder: Selvom Spike rent fysisk er i stand til at gøre alting, takket være sin formløse krop, er hans motoriske know-how meget begrænset, og der er mange ting han ikke kan finde ud af. I kamp er magi dog hans svageste side, da offensiv magi er det eneste, der vil kunne få ham ned med nakken.
Interesser: Til tider får han sadistiske tendenser, og da interesserer han sig meget for andres smerte, specielt når de udtrykker den højlydt. Som et menneske, og et voksent menneske, er Spike dog langsomt begyndte at holde op med at interessere sig for noget som helst, og tager hver dag som en prøvelse der bare skal overstås.
Drømme/ønsker: Et sted dybt i sig selv ønsker han simpelthen at være tilfreds. Lykkelig bliver han nok aldrig, så at være tilpas med hvad han har, ville være helt i orden med ham. Bevidst er hans nuværende ønske dog så meget magt som han kan opmønstre.
Elsker: Praktisk talt intet. Han er med tiden blev en tom skal af sig selv, og nyder meget få ting. En af de ting er at se solnedgangen fra sit kontor i inkvisitionens hovedkvarter, en begivenhed han sjældent går glip af.
Hader: Andre mennesker og deres invasive natur. Foretrækker at blive efterladt for sig selv med tid og rum til at passe sit arbejde og sine pligter. Hader også at han ikke kan få sig selv til at stoppe med at drikke.
Helhedsindtryk af personlighed: Spike var tidligere en mærkbar brutal person, der nød intet mere end at myrde og dræbe for sin egen underholdnings skyld. Dog, med tiden, er han blevet mere og mere træt af det tomme sus mord og smerte giver, og bruger mere tid på at forarbejde sig selv og sine minder end på at forarbejde tilfældiges lemmer. Foretrækker at holde sig for sig selv, svare så kort som overhovedet muligt, og koncentrere sig ellers om at passe sit arbejde. Nogle gange flipper han dog ud og går amok. Dette sker typisk når Spike er i fare, eller ved kontakt med ekstreme mængder blod.

Fortid/baggrund:
Barndom: Spike var et almindeligt barn. Hans mor var død ved fødslen, men hans far havde valgt at tage sig af ham alene. De levede i en lille landsby ude på sletterne, den der senere blev kendt som Hulmely. Der var ikke mange andre børn i byen, men Spike fandt sig alligevel hurtigt en fast ven som han legede med næsten dagligt. For det meste løb de ud i skoven, der lå ikke så langt væk fra landsbyen. Endnu da Spike var relativ ung, ikke mere end 11 år gammel, skete der noget, der ændrede hans liv markant:
Endnu engang var de løbet ud til skoven. De havde hver et træ sværd i hånden, og holdt dem som var de betroede våben af adelig karakter. Med disse sværd havde de været på hundrede missioner, kæmpet mod drager, reddet prinsesser og endda dræbt en mørkets lord eller to. Spike var glad for at de kæmpede sammen, for Will var suverænt den bedste sværdfægter. Spike havde aldrig brudt sig meget om brugen af nærkampsvåben, og foretrak bestemt at kaste med ting, hvis han kunne slippe af sted med det. Hvis han kunne, ville han lave sig en flitsbue, men de gange han havde forsøgt var grenen knækket og delene havde ramt ham i ansigtet. Hvis han var heldig, ville hans far tage ham med ud i skoven på sin tolvårs fødselsdag, og hjælpe ham med at lave en ordentligt. Måske ville han endda lære Spike hvordan man skød med den. Will brød sig ikke om kasteskyts, og derfor var det altid Spike der skulle tvinge dragerne til jorden, så Will kunne slå dem ihjel. Spike var desuden meget stolt af sit talent med skyts, selvom de hovedsageligt var tilskrevet hans magiske øjne. Will havde endnu ikke fået nogen af sine magiske kræfter, og Spike havde også kun den ene. Og den hjalp ham sjældent.
”Lad os lege krig,” sagde Will og afbrød Spikes tankegang. Han brød sig ikke om at lege krig, for Will vandt altid. Alligevel sagde han ikke noget. Nogle gange var det alligevel meget sjovt.
”Så vil jeg være ridderen,” sagde Spike tilbage.
”Jeg er altid ridderen, Spike-eye.” Det er rigtigt. Will var altid ridderen. ”Det er da ikke så slemt at være banditkonge, du får love til at tage alt hvad du har lyst til! Bare forstil dig det: du kunne løbe ned til Wilhelms værksted og stjæle en af hans buer, lige nu!” Dette tænkte Spike lidt over. Det kunne være sjovt at have sin egen bue, selvom Wilhelms takstræbuer nok endnu var lidt for tunge for den snart 12-årige dreng.
Spike nikkede anerkendende. Han kunne vel godt være banditkongen, i hvert fald hvis han kunne få en bue ud af det.

Spike ønskede sig virkelig en bue. Og nogle pile, naturligvis. Uden pile ville han ikke kunne bruge sin bue til andet end at slå folk med, og det var en dårlig idé. Desuden kunne det også ødelægge buen, og det havde Spike overhovedet ikke lyst til. Hvad kunne være endnu bedre ville være hvis hans far fandt en mor til Spike, og specielt hvis hun kunne være smuk og rar og mor-agtig, men også hård og sej som en kriger. Hun ville kunne lære Spike at skyde og fægte, ligesom Wills mor havde lært Will. Det var grunden til at de nogle gange kom tilbage med blå mærker og hudafskrabninger; Will havde undervist Spike i hvad Wills mor havde lært ham, og deres kampe blev nogle gange meget intense.

”DØ, DØ, DØ, DØ, DØ!” Hørte Spike nogen råbe, da han endeligt fik samlet sine tanker igen, men just som han opdagede ordene, forsvandt de igen. Will lå på jorden foran ham, med lange stiksår fordelt på hele torsoen. Blod væltede ud af sårene, og Spike syntes at se noget bearbejdende i den måde Wills døde øjne kiggede på Spikes blodige hænder. Hvis det da var hvad man kunne kalde dem. Hver finger var udstrakt og havde en underlig sølvlignende farve. De steder hvor fingrene ikke havde blod løbende ned af sig kunne Spike sig sit blodplettede ansigt kigge vantro tilbage på ham.
Spike ventede på at synet skulle forsvinde. Han ventede på at Will skulle ruske hans skuldre og hive ham ud af en fantasi, der var gået for vidt. Han kiggede sig ikke omkring, men sad blot og stirre på sine vanskabte fingre. Derefter blev han ramt af panikken. Han skreg, faldt om på jorden, og sparkede sin sammenrullede krop væk fra liget. Armene havde han tæt klappet omkring sit hoved, så at intet af omverdenen skulle nå til ham. Alligevel fangede han den kvalme lugt af friskt blod i det tøj han havde presset op i ansigtet, og den klistrede fornemmelse af blod, der gned mod hans hud, kunne han heller ikke undslippe. Stemmen han før havde hørte ønskede han også bare ville forsvinde, mens den gentog: ”Forsvind, forsvind, forsvind, forsvind…” Det var først mange år senere at Spike anerkendte stemmen som sin egen.
Da han vågnede, var det blevet sent. Han lå på ryggen og kiggede op på skovens kroner, da det hele ramte ham igen. Han satte sig op med et ryk, og begyndte panisk at lede efter Will, men uden at han kunne finde noget. Han kiggede på sine hænder og sit tøj og lugtede til sit ansigt. Der var intet. Alt så ud præcis som det havde dagen før. Will var det eneste der manglede.
Fortid frem til nu: Efter episoden i skoven blev Spike en meget tavs dreng. Flere gange drog de voksne af sted for at forsøge at finde Will, men kom tilbage uden held hver eneste gang. Spike fortalte aldrig hvad han havde set, og tilskrev det hans fantasi. Spikes fantasi var også hvad der holdt ham vågen på utallige nætter, hvor han genoplevede hele scenariet, selv de dele han ikke kunne huske. Han så minderne gennem de magiske øjne han havde opdaget at han var i besiddelse af sidste sommer kort før episoden, og kan blev plaget af knivskarpe billeder af skarpe kniv-fingre og blod. Nogle gange var hans søvn plaget af andre mareridt. I dem nærmede han sig forskellige af byens borgere. Når de blev klar over at han var der, vendte de sig mod ham. Spike kunne aldrig huske mere end det, men hver morgen var dem han havde drømt om væk. Til sidst besluttede Spike sig for at forlade byen. Dette gjorde han kort efter sin 15års fødselsdag og levede et halvt liv på gaden. De samme mareridt plagede hans unge liv, og de fleste personer han kom tæt på forsvandt sporløst. Alligevel haltede han sig videre, indtil han en dag begyndte at se sine mareridt færdige. Han så hvordan han myrdede folk og optog deres lig, og ved hjælp af disse mareridt fik han kontrol over sin anden evne. Herefter meldte han sig selv ind i hæren som mørkets kriger, kæmpende på den side han passede bedst hos. Med morderne og misfostrene. Hvis Will havde set ham, ville han have skammet sig, men det tænkte Spike ikke over længere. Hvis Will havde kunnet se ham, havde der ikke været noget problem. Det var hans skyld at Will og alle andre forsvandt. Han fortjente ikke at tjene de gode.
I militæret blev hans voldelige tendenser fostret, og ved brug af drømmene begyndte han at træne sin anden magiske evne op. Som han arbejdede lykkedes det ham gradvist at assimilere den voldelige biperson der var i Spike, og hans menneskelige side begyndte gradvist at blive mere synlig for personerne omkring ham. Folk holdt også op med at forsvinde sporløst. Nu efterlod de store, tydelige og ikke mindst blodige spor.
Spike var nød til at anerkende nødvendigheden i at folk forsvandt. Efter at de var holdt op med det følte han sig svagere, og hans utrolige regeneretive evner falmede gradvist. Han begyndte at forstå implikationerne af sin metamorfiske evne, og brugte mere tid i fangekælderen end noget andet sted. Når han havde stillet sin sadistiske underbevidste persons blodtørst myrdede og absorbere han fanger, uden at efterlade et eneste spor. Han tog stolthed i sit arbejde og de overfladiske undersøgelser, der blev lavet over fangerens forsvinden. Eftersom at Spike var en af de krigere, der tilbragt mest tid i fangekælderen blev undersøgelsen til sidst tilskrevet ham. Efter at få fanget og givet skylden til en ’uskyldig’ seriemorder, med evnerne til at lave disse mord, blev Spike forfremmet til Lektor i den nyligt oprettede inkvisitionen. Her var hans eneste formål at opretholde ro og orden, og at finde alle forræderiske sind i landet. En opgave han ivrigt gik i gang med. Efter en tid resignerede Spike sig dog til at udføre sine opgaver med en hengiven professionalisme. Oftest opholder han sig på sit kontor, hvorfra han udsteder ordre og underskriver henrettelsespapirer.
Værste minde: At se Will ligge død for sine føder. At liget derefter forsvandt, har gjort ham uden af stand til at komme over det.
Bedste minde: Spike kan huske mange ting, men ingen af dem er vitterligt positive. Nogle enkelte ting fra før episoden i skoven kunne betegnes som gode, men ellers intet.
Barndomshjem: Landsbyen Hulmely på sletterne.
Levested i øjeblikket: Inkvisitionens høje tårn.
Familie: En mor og en far, hvoraf kun faren stadig er i live.

Færdigheder:
(Fordel 35 points, højst 10 på hver.)
Sværdkamp/Kamp uden våben: 10 (Spike har en alternativ kampstil, hvor han laver sine kropsdele til klinger og bruger dem til at slås med).
Kamp med bue/pil: 3 (er fra naturens side en mesterskytte, men har aldrig lært at bruge bue og pil).
Kamp med tunge våben: 2
Styrke: 9
Smidighed: Off the charts. (Han har intet skelet, så derfor er smidighed en underlig ting at regne på i hans tilfælde. Hvis han ville kunne han dreje sin krop tre gange rundt om sig selv og derefter bide sig selv i storetåen. Without breaking a sweat).
Intelligens: 8