Tom kommer løbende ind med Freyja på ryggen og smider hende i sengen.
Han låser døren efter sig, og skynder sig hen efter en flaske rom.
Han flår proppen af og tager en slurk. ,, Drik" siger han og rækker hende flasken.
,, Sådan! " siger han.
Han smutter ud af døren og låser den eftersig og forsvinder ud af midnatsborgen for at fejre sin lille triumf!

// OUT

Der lyder en let flaprende lyd, idet Xander med et par slag af sine store flagermusevinger flyver tæt forbi vinduet til Toms værelse.
Hans lange, kridhvide hår flagrer i vinden og hans lyse øjne ser sig undersøgende omkring. Han skal netop til at flyve videre, da han ser noget højst udsædvanligt inde bag vinduet, hvis tunge, mørkerøde gardiner kun lige netop gør det muligt at se noget som helst inde i værelset.
Det er Freyja, han får øje på. Hendes lyse hår og ansigt står i skarp kontrast til den mørkerøde himmelseng og hendes tilstedeværelse får Xan til at undre sig lidt.
Uroligt svævende holder han sig i luften lige ud fra vinduet og registrerer, at der ikke er andre i værelset. Selvfølgelig kan værelsets indehaver, en af mørkets krigere, have bragt hende herop for at more sig lidt, men han finder det alligvel en smule mistænkeligt, at hun skulle have adgang til værelset. Fra sin position uden for vinduet kan han ikke vide, at døren er låst og at Freyja er fange. - han skænker det heller ikke en tanke, for fangerne plejer normalt at være låst inde i fangekælderen.
Ubeslutsomt slår han med vingerne for at holde sig i luften, og han betragter eftertænksomt Freyja gennem den dunkle glasrude.

Med undrende øjne følger hans blik Freyja, da hun rejser sig fra sengen, løber hen til døren og giver sig til at banke på den. Han kan svagt høre hendes stemme gennem ruden; hun virker nærmest desperat. Er hun virkelig fange?
Da hun løb hen til døren, forsvandt hun dog næsten ud fra hans synvidde, da vinduet som sagt ikke tillader et særlig stort udsyn over værelset.
Han løfter en hånd og banker ganske kort på ruden for at gøre opmærksom på sin tilstedeværelse. I virkeligheden skulle han nok bare lade hende være, men han er faktisk en smule nysgerrig nu.

Han smiler lidt, da han ser, at hun faktisk reagerede på hans banken på ruden. Han havde halvt om halvt forventet, at hun ikke kunne høre det over den larm, hun selv lavede med sin paniske banken på døren. Så langt så godt - nu vil han også have hende til at åbne vinduet, for hans nysgerrighed frembringer et ønske om at tale med hende.
Han har bestemt ikke set hende på borgen før, og det forstærker hans mistanke om, at hun er en fremmed. Men hvorfor i alverden befinder hun sig låst inde på en af mørkets krigeres værelse?
Måske er hun virkelig bare en stakkels pige, der er blevet slæbt ind for at blive voldtaget.. hvis det er tilfældet kan hun såmænd få lov at blive der.
Han slår stadig med vingerne for at holde sig svævende i luften, og han gør en let bevægelse med hånden, for at få hende til at åbne vinduet.

Hans vinger krymper, bliver mindre og mindre og forsvinder til sidst helt ind i ryggen på ham, idet han sætter en fod på vindueskarmen. Hans lyse øjne betragter hende tænksomt imens han lader sig glide ned på gulvet foran hende.
"Du hører ikke til her?" gentager han langsomt og roligt. Han kunne måske godt finde på at føre hende herfra, sådan at hun kom til at være i gæld til ham .. men kun hvis hun ikke viser sig at være en vigtig person.
"Hvorfor er du så her? Hvem har lukket dig inde?" spørger han skarpt.
Han ser ned på hendes ansigt, der virker svagt bekendt, omend meget sødt og uskyldigt. Han er dog mere end vant til at folk spiller uskyldige..

"Smide dig i fangekælderen?" siger han undrende. Han begynder at overveje, hvorvidt hendes sind har taget skade af hendes fangeskab, men så genkender han hende endelig.
"Åhh, du er en af lysets krigere." siger han mens et lettere grumt smil breder sig om hans læber. "Nu kan jeg huske dig, - du var fange her for et par år siden."
Han sukker svagt, da han ser hende ryste. Han må da nærmest være blevet blødsøden, for hendes angst påvirker ham faktisk en smule.
"Tag det nu roligt.." siger han og venter lidt på at hendes gråd skal stilne af. "Hvor længe har du været her?"

"Du er faktisk heldig," indvender han. "Spærret inde i et behageligt værelse tilhørende en af Den Mørke Lords krigere i stedet for en mørk fangekælder."
Han ser på hende et øjeblik og rynker panden. "Bare vær venlig at lade være med at græde." mumler han. "Det irriterer mig," skynder han sig derefter at tilføje for ikke at virke medlidende.
"Hvad hedder du egentlig?" spørger han så, - ikke at hendes navn er en vigtig oplysning for ham, men det kan alligevel være godt at kende. Han husker ikke, om han fik det at vide, dengang hun sidst var fange.

"Freyja, altså." siger han. Han ser til siden - bryder sig ikke om at se ind i hendes tårefyldte øjne.
"Jeg troede at Lysets Krigere var lidt mere .. hårdføre.." bemærker han. Det minde han har om Freyja er også om en bestemt, vred og råbende pige. På det anden side er en vis ændring måske også til at forvente, taget i betragning af, at hun har været spærret inde her i rimelig lang tid.
Han sukker lavt og træder et skridt tilbage, så han står helt op af vinduet - bare for at være sikker på at kunne flyve hurtigt ud, hvis der skulle ske noget.

"Og sådan er det også med os der tjener Mørkets side .. ihvertfald nogle af os," siger han lavt. Han fortryder ordene i samme øjeblik de er sagt - det er ikke ligefrem smart at begynde at snakke om svagheder med en erklæret fjende.
Det er da også ganske rigtigt, at han ofte er usikker - måske direkte bange. Han havde troet, at han kunne lægge alle følelser fra sig, men han har med tiden opdaget, at han alt for nemt kommer til at holde af andre.
"Har han gjort dig meget ondt .. ham Tom?" spørger han og forsøger at gøre sit tonefald så køligt som muligt.

Han bider sig i læben, - det er en svær beslutning, hun stiller ham overfor. Han er selv træt af kamp, og han ville hellere end gerne love hende det.. men han ved, at det vil blive betragtet som forædderi.
Meget, meget tøvende rækker han sin egen hånd frem og griber om hendes. "Jeg lover dig, at jeg vil gøre mit bedste for ikke at gøre dig ondt." siger han. "Men jeg kan ikke hjælpe dig ud herfra. Min loyalitet ligger hos Mørkets Lord."
Han ser hendes øjne - og sandheden i dem. "Jeg vil heller ikke kæmpe imod dig." tilføjer han så.
Hvis Freyja havde opført sig som en hver anden fjende ville han aldrig have lovet noget sådan, men hun har vist en skrøbelig side, som har gjort, at han ville have svært ved at gøre hende ondt.

Han går et par skridt væk fra hende og vinduet, som han stod op af. Nu står han med ryggen til hende, han vil ikke se på at hun græder.
"Jeg kunne lukke dig ud på én betingelse, og den ville du ikke bryde dig om." siger han.
"I stedet synes jeg, at du skulle blive her og forholde dig roligt. Hvis du er bange for Tom, kan jeg finde et andet sted du kan være .. ikke fangekælderen, vel og mærke."
Han knytter hændene og bider sig igen i læben. Hvornår er han blevet så eftergivende? .. han lever slet ikke op til sit navn som tjener af Mørkets Lord længere.

Han vender sig langsomt og roligt mod hende. Et nærmest spottende glimt viser sig i hans øjne. "Virkelig, hvis du så gerne vil ud herfra: så er dette min betingelse. Når du vender tilbage så opgiver du kampen mod Mørkets side. Du må ikke længere være Lysets Kriger. Om så slaget mellem Lyset og Mørket skulle blive udkæmpet lige foran dine øjne, må du ikke blande dig."
Han holder en pause. "Det er ikke det hele. Min herre vil straffe mig, hvis jeg lader dig flygte, lige meget hvad du lover mig. Derfor skal jeg også have navne og opholdssteder på alle de andre Lysets Krigere at vide, så jeg får noget til gengæld for din flugt, som jeg kan udlevere til min herre."
Han ser roligt på hende. "Vil du på de betingelser stadig have, at jeg hjælper dig bort herfra?"

"Tænkte jeg nok," det lettere spottende blik i hans øjne bliver tydeligere.
"Og det er præcis derfor, at du må blive her .. ind til videre. Du er fange, forstået?"
Han stiller sig hen ved siden af hende og lægger roligt sin hånd på hendes skulder. "Du skal ikke blive vred på mig, - jeg har været overstrømmende venlig for dig ind til nu." bemærker han i et køligt tonefald. "Glem ikke hvilken side, jeg tilhører."
Han er en smule forbløffet over hendes hurtige humørskift men også lettet. Det er så langt lettere at håndtere hendes vrede end hendes tårer.

Det spottende blik bliver afløst af et lettere muntert ansigtsudtryk. Han kan slet ikke lade være med at grine lidt af hende.
Ikke fordi selve situationen er særlig komisk, det er bare hendes fornærmede reaktion, der morer ham.
Han går væk fra hende og stiller sig hen ved vinduet igen.

Han betragter hende et øjeblik, ryster på hovedet: både af hende og sig selv.
Med et elegant spring bringer han sig selv op på vindueskarmen. Det er helt mørkt udenfor: månen er dækket af et tæt lag skyer.
Uden at kigge sig tilbage flyver han ud i natten. Vinduet lader han stå åbent bag sig.

OOC: fair nok ^^

Tom gik hen ad gangen mod døren til sit værelse. Han havde sørget for at der kom lidt mad til Freyja engang i mellem, men han var ikke sikker på hvor meget hun havde fået at spise, måske var hun død? Nej hun måtte ikke dø endnu. Han kunne jo altid udnytte hende... På mange måder! Der var så meget han gerne ville have hende til xD
Tom tog nøglen op fra sin lomme, og låste sig ind i værelset. Han så Freyja ligge på sengen. Han kunne ligeså godt trække af alt tøjet inden han vækker hende, han tog sin jakke, sin trøje, sokkerne og halstørklædet af. Tom nynnede lavt for sig selv. Der hang et stort spejl på den ene væg, hvor han kunne se ham selv, han stillede sig på mange måder, og spændte sine muskler, og når de ikke var store nok, brugte han sin evne til at udfylde dem lidt ,, Tom, du ser nu meget godt ud... Faktisk lidt for godt måske? Narrh alle pigerne beundre dig jo " sagde han til sig selv, selv om de fleste piger nok afskyede ham, måske endda frygtede ham?
Tom lagde sig ved siden af hende, han aede hende meget blidt gennem håret og på kinden, og han gjorde sig klar, hvis hun nu skulle prøve på noget. Han lå kun iført sine bukser. ,, Freyja? Skat? Er du vågen? "

Cassa, som har været under rejse utroligt længe, har ud over at måtte kæmpe sig igennem små kompanier af mørkets tilhængere, været ude på forskellige steder, og smide store energiladninger, for at aflede sporene på Midnatsborgen..
Det har taget ham lang tid at skaffe informationer nok om Midnatsborgen, og han har nærmest ikke haft nogen kontakt med andet end fjenden..

Han kan jo ikke teleportere sig ind på borgen, så han må snige sig hele vejen, så de ikke opfanger hans stærke aura...
et problem, som ofte kan være enormt.. På grund af hans enorme styrke, kan han ikke holde sin aura skjult, med mindre han dæmper ned for alt...
Så det har han gjort den sidste måneds tid...

Han står nu af sin hest lidt væk fra midnatsborgen.. bag nogle klippeformationer..
Her tøjre han den i skjul for eventuelle vagtposter..
Han sørger for at den har mad, og lader den stå ved et lille vandløb, den kan drikke af..

Han spænder sit bælte, retter på den rustning han bærer..
Sortmetals dele sidder hist og her.. Det er det sjove ved hans rustning.. Man kan ikke umiddelbart se den, eftersom den består af ganske tynde plader af sortmetal.. støbt i form efter hans krop, hvor de så sidder under tøjet..

Ud gennem de mørke hårlokker, kaster han et blik op mod borgmuren... Selvfølgelig.. der er tonsvis af vagter, som patruljere deroppe..
De har kordineret det, så hver gang én vagt vender sig om, er der en anden der vender sig, og kan holde øje med hans ryg..
Det her bliver sværere end jeg troede.. tænker han irritabelt..
Han fisker ned i sin lille bæltetaske, som sidder på den ene hofte...
Op derfra bliver der trukket en lille kæde, med et vedhæng i.. Vedhænget er en grøn smagrad i sølvinfat..
Han tager den om halsen, og putter vedhænget ned under trøjen..

umiddelbart ligner det jo bare et smykke, men det er en magisk roule, som beskytter mod tankelæsning.. så selv hvis der skulle være en vagt, i stand til at læse tanker, vil Cassa være sikker så længe han har den på.

Hans lange, sorte kappe, lægger han over hesten, for at den ikke skal begynde at fryse..
Så rykker han ud..
Hurtig og let på tå, løber han lydløst tværs over den store plads, indtil han når helt hen og kan stå med ryggen klemt op mod muren..
Svagt skæver han op.. På én eller anden måde.. så må han få afledt deres opmærksomhed...
Men hvordan?
Han skæver ud i horisonten, hvor hans blik fanges af noget.. et dyr? Ja.. helt sikkert et dyr..
Vist en form for drage... Det må det være..
Cassa koncentrer sig... derude hvor dyret går rundt, får han nogle sten til at lette.. de kastes blidt på dragen, som naturligvis begynder at brøle højt.. spyge ild..
Vagterne går straks i position, med blikket rettet ud mod dyret...
Da ser Cassa sit snit, og teleportere sig det lille stykke, ind på den anden side af muren..
Men så står han stille igen.. Bare for at være sikker på, at hans lille teleportation ikke blev opdaget..

Nu står han indenfor.. Det ligner en form for kælderrum, hvor han står på en lille afsats..
Han ser ned.. Der er langt ned til gulvet.. omkring 7 meter.. Dernede er totur redskaber..
... Jeg brænder det her sted.. på vej ud.. tænker han hadsk, inden han begynder at gå, claming the wall imens..
Varsomme skridt, inden han når helt ind på fast grund.
.. Det vil være for oplagt, at have hende i fangekælderen... tænker han..
Hvis han dog bare havde nogen idé om hvor hun var...

Fra dette rum stryger han ud i et gangareal af en slags.. Her gemmer han sig bag alt hvad han kan, mens han sniger sig frem..

Gemt bag er forhæng, står han mussestille, da han hører fodtrin..
Det er nogle vagter, der går side om side..
De har fået en smule indenbords, så deres snak går lystigt.
"Tænk.. Lysets krigere er godt nok blevet svage.." siger den ene, som har et fedtet overskæg, og en lidt for stor vom til, at det kan være sundt.
"Ja... Tom har holdt hende der Fryjo, eller hvad det nu var, ret længe.." siger den anden, som er en af de der typer, man helst ikke vil møde i en mørk gyde..
"Han udnytter sikkert hendes krop hver nat" tilføjer den fede.
"Ja! Han får sgu ikke for lidt den mand.." siger den muskuløse af dem..
Cassa rynker brynene til deres samtale..
Han kunne jo slå dem i hjel..? eller lytte videre...
Men alt i alt har han nu fundet ud af, at det er Tom der har Freyja!
Han lytter videre...
"Nej.. Men jeg syntes nu stadig det er risikabelt at kidnappe folk til sit værelse.. bare for at knalde dem.." tilføjer den tykke igen.
Den høje, muskuløse; "Ja, men Tom er dum som snot, det ved du da! Wahahhaha!" De fortsætter ned af gangen..
Cassa ser efter dem..
For pokker da!.. nu har han to muligheder.. enten, så får han dem til at fortælle hvor Tom holder til, eller også, så forsøger han selv at finde det...

Cassa tænker, og beslutter sig for at han hellere må 'spørge' sig om vej..

Lydløst lister han afsted bagved den høje muskuløse.. det er bedst at gøre det af med ham først, og så udspørge den fede.. Den fede er udentvivl den svageste..
Han trækker en lang daggert.. 30 cm fra bæltet.. Lydløst går han bagved, inden han på et splitsekund farer om nakken på den høje, sætter bladet fra daggerten ved struben på ham, og cutter den over før han når at sige et eneste ord..
Han falder blodigt sammen..
Den anden mand skal lige til at galpe op, men den unge Italiener kaster sig over ham, vælter ham i gulvet med en hånd for kæften af ham..
"Hør godt efter." siger han lavt.
"Hvis du skriger, så slår jeg dig i hjel, forstået?" -den fede nikker panisk.
Cassa tager en halvdyb indånding.
"Hvor er Tom's værelse?" spørger han, fortsat i en lav tone..
Han holder daggerten mod halsen på ham, inden han slipper taget for kæften af ham...

Og som Cassa havde regnet med, går der ikke mange sekunder inden den fede har travlt i at fortælle ALLE detaljer han kender til! Hver eneste... ikke kun om Tom's værelse, men også om vejen derop..

Da Cassa har fået informationer nok, smiler han svagt.
"Tak for hjælpen.. Men det var naivt af dig at tro, at du ville få lov at leve af den grund.."
Så gør han det igen.. skærer struben over på ham...

Han rejser sig, og sætter i løb.. hurtigt og let hen af gangen.. stryger til siden, op af nogle trapper...
Han husker på de beskrivelser han fik, følger ruten han har dannet sig i sit hoved..

Omsider når han op.. De steder han sneg sig forbi hvor der var vagter, klarede han.. skønt han op til flere gange var lige ved at blive opdaget.. en enkelt gang måtte han endda trække sit sværd, og gå i en fægtekamp.. -som han dog hurtigt vandt..
Ja, ak hvor han ligenu priser sine færdigheder! Men som Lysets general, skal man vel også kunne nogle ting?

Nu står han der.. lige ude på den anden side af Tom's dør...
Han lægger en hånd mod sin brystkasse... Det eneste sted der er sortmetalplade..
På grund af det drageblod, som Dronningen gav ham, er hans hud jo stærk som en rustning.. -en almindelig en nævnligt.. hvis hans fjende har et våben af sortmetal... ja så hjælper det jo knap så meget...

Op af sin lille bæltetaske, finder han en form for trakt frem..
Han sætter den store ende mod døren, og lægger øret mod den lille..

Han må hellere lige se om han kan høre noget derinde fra.. Om der er nogle derinde, eller om værelset er tomt..

,, Mmh sådan en skønhed, selv når hun lige er vågnet, det er sjældent man ser det " Hvis nu Tom ikke havde voldtaget hende så mange gange, havde det nok været en rimlig god score replik. Tom aede hende ned ad armen. ,, Jeg har stadig de to forslag jeg gav dig for længe siden, og du for lov at vælge engang til " sagde han ganske roligt og blidt. Han betragtede hende let. Langsomt spændte han sine bukser op. ,, 1. du fortæller mig alt om paladset og du kan frit gå uden af jeg genere dig igen, eller du kan lade være og du forlov til at blive her resten af dit liv, og måske lader jeg vagterne, ja måske endda Samson komme ind og hygge sig med dig! " sagde han, og kunne nu godt lide det forslag. Tom kunne mærke bulen i sine bukser vokse, han smilede bare en tak mere.
Tom havde snart ikke været fuld i flere uger, fordi han vidste at hvis han først blev stiv nok, så kunne han ikke holde sin kæft om Freyja, og alle de andre ting, som Mørkets Lord havde gang i. Selv om Mørkets Herre ikke havde den store tiltro til Tom, men Tom troede han betød alt for meget. Mørkets Herre havde jo regnet ud for lang tid siden, at han var snot dum, og kun kunne bruges som en spille brik, og ikke den som lægger planer.

Cassa lytter.. Jo.. der er vist kun to derinde..
Så træder han lidt tilbage, inden han med et brutalt spark, sparker døren ind.. Den hopper af sine hængsler for oven..
han står med sværdet, og hævet pande.
"Jeg har et helt 3 foreslag. du kan jo også vælge, at hjælpe mig med at sparke *** på den tomhjerne der, og så blive befriet?" Han smiler imødekommende, og sejerright, mens han står med sværdet i kampposition mod Tom.
... Den klamme... grrh! han væmmes..
Tom ved ikke, at Cassa har lært nye trics siden sidst.. Så han får sig nok en grum overraskelse, hvis han forsøger på noget.
"Let din fede røv fra sengen" kommandere han Tom.
"Lad hende gå, og jeg skåner dit liv. Ellers, så må du kæmpe for det.." Pupillerne i Cassas øjne har trukket sig sammen.. smalle som et rovdyrs, og hans farve er generelt blevet lidt lysere, i de ellers så kønne, dybbrune øjne.
Tænderne i overmunden.. de der to, lange vampyrhjørnetænder, er vokset en centimeters længde.. Ja, Cassas sanser er skærpede, og han er godt forberedt...
Så langt som han er nået, giver han ikke op!