“Plonk!” sagde gulvet, da en middelsvær slange faldt ind af vinduet på tredje etage. Naeva løftede sit hoved, desorienteret af den mindre end elegante entré, og smagte på luften med sin tunge. Lugtne af støv, tørt lædder og mugent papir blandede sig med den evigt tørre ørkenluft, og et vindstød bragte duften af krydderier fra markedespladsen og industriernes mange følgelugte.

Naevas forvandling tog en håndfuld sekunder. Da hun atter var menneske kastede hun blikket bagud ud af vinduet. Hundredevis af folk købte og solgte tusindvis af ting. Ingen indså hvor stor en skat, der lå gemt i den uanseelige boghandlers loft. Hun vendte ryggen til verden, og tilbage mod sit mål.



Rummet hun befandt sig i gav indtrykket af at være større, end det egentligt var; rækker af reoler lastet tungt med bøger fulgte væggene af den ovale bygning, med yderligere tre rækker mellem husets længste væge. Alt i alt må der have været et par tusinde bøger, der alle stod side om side, i en nydelig orden der ikke desto mindre var dækket i et tykt lag støv. Ingen gad bruge krystaller på bøger, når der var en fred, der skulle fejres.

Ikke at Naeva var her for viden – i hvert fald ikke af den slags. Bøger havde aldrig sagt hende meget, og hun forsøgte at undgå dem så meget som muligt. Det havde dog været umuligt, da en seer afslørrede at stentavlen hun ledte efter, blev brugt som bogmærke i en gammel kopi af en bog der vist nok hed “Ørkenrævens Vandringer”, eller noget i den stil, et memorandum af en eller anden gammel nisse. Navnene var ude af hendes hoved, så snart hun havde hørt dem.



Nu fortrød hun at hun ikke havde skrevet titlen ned... Ærgeligt talt havde hun ikke regnet med at en butik ville have så stort et lager – Men tåre slukkede ingen brand. Med afslappede skridt begyndt hun at bevæge sig langs reolerne, mens en finger trak et spor i støvet på bøgernes rygge. Hun følte sig sikker på at hun ville lugte den sorte magi, når hun kom tæt på. 

Balzera var vokset på Caitlin gennem de seneste års periodiske besøg, fra et interessant sted med nye dufte og muligheder, til en by hun faktisk glædede sig til at gense og udforske nærmere. De mange markedspladser, hvor alt kunne købes eller sælges - ikke på dem alle, men altid på en af dem - hvor alt havde værdi og samtidig havde kun få det. Et sted hvor krystaller talte næsten mere end forbindelser, men hvor en titel stadig trumfede alt. Det var fascinerende og brutalt, men mest af alt - så var det altid anderledes.

Denne tur havde taget hende til en ny del af den mægtige by og til en af de største boghandlere hun nogensinde havde været i. Placeret strategisk over en te-sælgende salon, så køberne ikke skulle vandre for langt med deres fund, før de kunne nyde dem, fyldte boghandlen førstesalen med reoler langs alle vægge fra gulv til loft og enkelte delene lokalet strategisk for mest plads til fremvisning uden at skabe for mange kroge folk at gemme sig i. Så langt fra Ashleys overpakkede butik som Caitlin næsten kunne komme og alligevel var der noget indbydende over atmosfæren. Nytryk, gammelt papir og sød te - hvad var der ikke at kunne lide?

Hun blinkede dovnet til ejeren, som langt om længe fik en kunde, der ønskede fuld opmærksomhed til at finde en bog fremvist på et bord tre skridt fra ham. Tonefald og holdning var nok til at fortælle hvis familietræ han tilhørte et sideskud til, men det var nok det bedste hun kunne forvente så tæt på middagshvilet.
Caitlin rejste sig fra solstrålen, strakte sin gråstribede krop og spankulerede med en kats selvfølgelighed til trappen og forsvandt højere op i bygningen.

Andensal var beboelse, mens tredjesal var alt Ashley havde kunne fable om frem til han åbnede døren til Balzera og sendte hende afsted. Der var bøger alle vegne. Gamle bøger, oldsager og noget der knap var bøger længere. Duften af støv hang tykkere end duften af papir og duften af døde dyr var der en snert af. Pergament var ellers ikke noget mange lod hengemme.
Der var også en anden duft, som ikke passede ind og som gjorde hende varsom.

Caitlin skred videre frem, pote foran forsigtig pote, mens hun tog bestik af loftet. Den uvelkomne duft fortog sig og hun rystede fornemmelsen af sig. Ikke helt, men nok til at vende fokus tilbage til opgaven. Ashley havde sagt at bogen nok befandt sig længst inde på lageret fordi den ikke havde den største værdi, men samtidig havde en forfatter der gjorde den usælgelig. Hun havde ikke helt hørt efter hans rablen om folk der udtalte som magtfulde mænd efter meningen var opfanget.

Dybere inde stoppede hun brat op, som hendes blik faldt på en ung kvinde. En der ikke hørte til butikken. Hun betragtede hende kort, før hun med kattens evige arrogance fortsatte sin færd forbi hende og rundt om en bogstak for at se på titlerne der. Var kvinden efter værdier, så var de heldigvis ikke ude efter det samme. "Ørkenrævens Vandringer" var ikke det værd.