Ophelia havde begivet sig ud på en gåtur i skoven. På denne dag, havde hun tiden til det. Det var ikke altid, hun havde den samme tid som i dag, normalt ville hun være på arbejde, det var hun nærmest det meste af tiden, men ikke i dag. 

Hun havde brug for at komme ud og røre sig lidt, uden at skulle forholde sig til noget eller nogen. Socialt samvær var noget hun fik hver dag og egentlig følte hun ikke at det var noget hun havde brug for lige nu. 

Hun havde bevæget sig hen til lysningen, hvor hun valgte at stoppe op og trak vejret dybt ind i maven og puste ud igen. Det var befriende på en eller anden måde. Afslappende. Hun lod øjnene glide lidt rundt i landskabet, på naturen. Det kunne godt være at hun boede i skoven, men det var sjældent at hun faktisk kunne nyde at være der alene i stilhed. Hun valgte at bevæge sig over mod et træ for at sætte sig ned og nyde naturen, bare et øjeblik. 

det var en god sommer dag og solen stod højt og kastede lys over Amazon skoven en el gammel skov som huse mange mærkelige væsner og hjemlige byer  man skulle være af den rigtigt støbningen vis man skulle bo her ude og skulle overleve men dog var det næsten som en vær anden skov dyr som løb og spiste af trænes blade og græsset 

dog var det ikke tilfældet for en særlige  halv ulv som boet med sin folk og med hans klang i skoven de hadet været kendt for at beskytte en gammel  by som meget meget få kendte til  der var lavet en stig men det krævet at være n halvdyr med en godlugte sans at finde den vis man ikke var blive vis den i forvejen Jack hadet taget sin træningens udstyr med for det var noget han gjorder tit vis der var noget som gik ham på han hadet en lang rund stykke træ han bruge til at slå mod træne  eller en dukke med hø i  


det hadet værre nogle lange dage for ham så det  var godt han kunne slappe af med det her og komme lidt væk fra alle opgaverne  der hjemme fra 

Da Ophelia havde slappet lidt af og nydt naturen, rejste hun sig igen op. Det var på tide at komme videre med hendes gåtur, det var alligevel et skønt vejr. Det var rart at komme ud, når det skønne vejr endelig viste sig. Det var jo sjældent at hun havde tiden til det og når der endelig var tid, nød hun det i fulde drag. 

Hendes øjne var rundt i hele landskabet som hun bevægede sig rundt i skoven. Som om hun skulle undersøge hver detalje i landskabet. Hendes øre fangede fuglekvidder rundt omkring, hendes jaginstinkt kunne ikke undgå det. Det lå til hendes natur, det var desværre ikke noget hun kunne slå fra. 

På et tidspunkt så hun en fugl som stod på en sten og hun betragtede den som var et måltid for hende. Hun bevægede sig langsomt frem af, men inden hun så sig om bumpede hun ind i et træ og fuglen fløj. Hun rømmede sig lidt og tog sit til hovedet da det var det hun havde slået sig værst. Dog ikke fordi det var slemt, men nok til hun lige skulle komme over det. Hun bandede lidt over, hun ikke havde set sig for.. 

Ophelia havde efterhånden kommet sig over st have slået hovedet. Det var et mindre slag hun havde fået, ikke rigtigt noget at snakke højt om. Det var nok også mest chokket som gjorde at det føltes som om hun havde slået det mere. 

Hun lod blikket glide lidt rundt i håb om at der ikke rigtigt var nogen som så det, det var måske en smule flovt. Hun sukkede lidt lettende op da hun ikke kunne se nogen. Det var nu alligevel heldigt. Det var nu ikke så tit hun var så uheldig. Men på et eller andet tidspunkt skulle det vel ske at hun var lidt klodset. 

Hun fik dog en lettere forskrækkelse da hun hørte en mandlig stemme som hun kunne regne ud var til hende. Hun gik ud fra at hun var den eneste kat i nærheden af ham. Hun vendte sig roligt om for at lade blikket møde hans. Et lille skævt smil kom på hendes læber "Jeg havde vel nok håbet på at der ikke var nogen som så mig eller hørte mig." Det var vel ikke rigtigt et svar på hans kække kommentar men hun havde ikke rigtigt hørt, hvad han havde sagt. Hun følte lidt at det ikke rigtigt var hendes dag, hun følte sig lidt klodset og forvirret. Hun lod blikket glide på skeden og sværdet. "Ude for at træne?" Spurgte hun, som om hun aldrig havde set det før.

Hun svarede ikke rigtigt på at det var et godt vejr, da hun ikke rigtigt anede, hvad hun skulle svare. Hun lod blikket glide lidt på træet, men faldt hurtigt tilbage på ham da han gik over mod hende og løftede hans pote. I det han løftede poten blinkede hun, som om han ville slå hende. Det var ren og skær en refleks hun havde, hvis nogen kom for tæt på hendes ansigt. Hun tog roligt imod poten for at rejse sig. "Ophelia" sagde hun med et lille smil på læberne. Hun kunne vel ligeså godt præsentere sig selv nu, hvor han havde præsenteret sig selv. Det var egentlig ikke fordi at hun var så glad for at præsentere sig selv, mest fordi hun frygtede altid at folk kendte til hendes far og ville sladre, hvor hun var. Det var en irriterende frygt. 

"Det lyder hyggeligt" sagde hun kort, da hun ikke rigtigt havde bidt mærke i hans charmerende svar. Hun havde ikke rigtigt været i noget forhold eller andet, som gjorde at hun vidste, hvad det var. Bevares, hun havde været forelsket før, men hun havde ikke rigtigt gjort noget ved det. Det havde ikke rigtigt sagt hende noget da hun havde andre ting at tænke på i hendes fortid. Da han begyndte at gå mod stedet, hvor han trænede, fulgte hun stille med men holdte sig på afstand. Hun kendte ikke til fyren og hendes mistro til andre var ikke blevet mindre selvom hun havde været væk fra hendes far i lang tid. 

Hun kiggede lidt på figuren som han trænede med, men blikket lod hun glide hen på ham da han spurgte hende et om et spørgsmål. "Nej. Hvilken by?" spurgte hun med et undrende ansigts udtryk. Hun havde boet i skoven et stykke tid, men der var så mange dele af skoven at hun ikke rigtigt havde undersøgt alle steder. Hun havde været mange steder, men ikke alle steder. Hendes tanker fløj lidt rundt, ville hun overhovedet følge med til byen, hvis hun overhovedet fik muligheden? Hun fik en kuldegysning bare ved tanken. 

Ophelia lænede sig op af et træ imens hun stod og kiggede på han pakkede alt sit grej sammen. "Tak" sagde hun kort med et smil på hendes læber efter hans kommentar om hendes navn. Hun kiggede lidt undrende på ham da han fortalte om sin landsby "Hemmlig? Hvorfor?" hun spurgte egentlig af ren nysgerrighed. Hun havde ikke rigtigt forstået, hvorfor den skulle være hemmelig? Hun synes måske det var lidt mærkeligt? 

"Hård far? Hvordan? nu hvor han selv bragte det på banen, kunne hun ligeså godt spørge ind til det. Dog synes hun det virkede lidt mærkeligt, men man havde jo forskellige ting man tog sig af og forskellige måder at drive ting på. Det havde hun ikke så meget forstand på og egentlig heller ikke rigtigt noget hun havde oplevet. Hun boede for sig selv og holdte sig mest for sig selv. 

Hun lod sig selv betragte hans pels som skinnede sølv men lod igen blikket glide lidt væk fra ham "Jeg kender ikke så meget til sådan noget. Jeg holder mig mest for mig selv" sagde hun med et smil på hendes læber, for det generede hende ikke, hun havde det meget fint med at holde sig for sig selv, uden at have andre at skulle forholde sig til.

min far brød sig ikke om at jeg hadet bragt mine børn til verden uden for ægteskab" svaret han lige ud og trak trøjen lidt til siden så man kunne se store flænger over hans bryst  han hadet næsten slået Jack Ihjel    han slap den igen og kikket rundt men kikket igen på Ophelia  et stille smil bredte sig da han næsten kunne tænke hende tanker " nej jeg vidste det ikke selv... nej jeg er ikke gift... " svaret han lige ud og tænke sig lidt om det næste svar hun hadet stille ham  hvordan skulle han forklare det 


"hmme jo mine forfædre  var nogle slaver som befriede sig selv og flygte ud i skoven og fadt en jeg af en art som var formet som en mur her begyndte de så at bygge det vi kalder for halvdyrs Hjem by men de valgte ikke at omtale den for nogle kun for dem som de stolet på... ikke en gang de  konlige ved hvor den ligger  vi er fredlige folk men vis man trur vores folk er vi på vagt.. og tøver ikke... byen er hjem for dem som intede hjem har og kan gøre sig nytte der vi befrier også halv dyr fra halv slavernes handler" jack stoppet lidt og så efter tænk som ud og to poten op til hagen lidt det ville være beder at vise kvinde stede men han ville heller ikke bare lige vise hende stede som sådan han sukket lidt og trak poten over håret blidt " ja det forgår stadige det bliver gjort for det meste når det er mørkt " 

Hendes øjne fulgte hans bevægelser og kiggede lidt på de store flænger. Hun kiggede væk fra dem igen, da det mindede hende om hendes egne ar på ryggen. Det var ubehageligt og hun sank en klump ved tanken. Hun kiggede lidt i jorden "Så, fordi det skete uden for ægteskabet, skulle du straffes?" spurgte hun stille og kiggede op på ham igen. Hun anede ikke engang, hvad hun tænkte på, men der var mange tanker som florerede i hendes hoved. "Det kunne godt være du var gift. Hvem ved?" hun smilede kort. "Dine børn.. Bor de i byen?"


"Det lyder umiddelbart som et godt sted at være. Har i aldrig uventede gæster? Jeg tænker at der må vel være nogen som kommer ret uventet?" Hun vidste at andre kunne være ret nysgerrige på andre ting. Især andre steder der måske var mulighed for, man kunne bo. Hun havde vel selv håbet på, at hun havde fundet stedet efter hendes flugt hjemmefra, men egentlig havde hun det fint med at være der, hvor hun var. Hun havde oprettet sin egen lille base i skoven. Ingen forstyrrelser, kun hende selv. Hun havde dog aldrig oplevet at andre havde været i hendes hjem endnu, men det kunne vel sagtens ske på et tidspunkt. 

"Hvorfor når der er mørkt?" hun smilede kort og lod øjnene hvile i hans. 

Da hans øjne tjekkede hende ud, gjorde hun egentlig ikke så meget. Hun var efterhånden lidt vant til det, på en eller anden måde. "Ja okay, det er vel også fair nok" et venligt smil kom på hendes læber. 

Hun fulgte ham med øjnene, da han valgte at gå tættere på hende, lidt på vagt. Hun holdte øje med hver en bevægelse han lavede og hendes hjerte pumpede lidt hurtigere. 

"Jo, det gør jeg" Hun lagde som sådan ikke så meget mærke til folk, når hun var på arbejde. Hun havde altid så meget andet at se til og så mange at snakke med. "Ja.. Jeg bor lidt længere inde for mig selv" Hendes øjne, kiggede lidt rundt på hans bevægelser, men endte for det meste oppe ved hans øjne igen, hun prøvede så vidt muligt at holde en øjenkontakt.

Jack bed sig stille i læben men vendte sig stille tilbage for at samle nogle af sine ting op halen vifte lidt mens han sendte lidt duft hud mod hende godt nok var hun en kat men jack kunne ikke lade være det var dog lidt sjovt at se hvordan hun reageret over ham han vendte sig blidt for at høre  Ophelias svar han ville være sikker på om det var oki med hende...  ham selv skulle ud og more sig men gad ikke at gøre det for sig selv det var sjover vis der var andre med men måske ikke i den samme kro som hvor hun arbejdet det ville måske være dumt vis hendes chef opdaget hende sammen med ham eller måske kunne han invitere hende med sig hjem til sig selv så han kunne vise hende stede det kunne også være en mulighed hun var halvdyr så hun var mere ind velkommen til at komme hjem hos ham 

Da han løftede poten for at stryge hende bed af kinden, rykkede hun hovedet i chok, hendes hjerte pumpede hurtigere og kunne nærmest føle hvert hjerteslag. Det var ikke med vilje, men hun havde virkelig svært ved fysisk kontakt fra fremmede. Hendes øjne gled lidt væk fra ham og hun stirrede lidt ud i luften. Hun hørte godt, hvad han spurgte om men hun vidste ikke helt, hvordan hun skulle få noget sagt. "En by tur?" fik hun frem stammet, som om han nærmest havde angrebet hende. Hun lod sine øjne glide tilbage på ham "Undskyld" Hun smilede kort og anede egentlig ikke helt, hvorfor hun sagde undskyld. Det var jo ikke hendes skyld, at hun var som hun var. 

Da han begyndte at gå hen mod sine ting og hans duftspor ramte hende var hendes reaktion egentlig ikke så stor. Man kunne nærmest ikke se det på hende. Hun valgte dog at gå en smule tættere på ham, men dog valgte hun sin afstand på forhånd, hvilket gjorde at hun nok stod otte skridt fra ham. 

Kuldegysninger kom over hende af det han sagde helt automatisk. "Det er svært at skjule" hun smilede lidt skævt. Det var ikke fordi hun ikke ville have at andre rørte ved hende, men hun havde det utrolig svært ved tanken. Især med fremmede væsner. 

Da han spurgte om hun ville med kiggede hun på ham og overvejede sit svar. Skulle hun bare gå med? Eller skulle hun bare gå hjem? Hun kiggede lidt på alle hans ting "Jeg kan godt gå med.. Skal du have hjælp med at bære noget?" hun smilede kort. Hun følte sig en smule akavet efter hendes chok. 

Hun lod blikket glide ned på rundstokken som han tabte. Et smil kom på hendes læber og hun gik stille og roligt der hen og bukkede sig ned for at samle den op "Jeg tænker at jeg tager denne her" hun grinede kort.