Hun svarede ikke rigtigt på at det var et godt vejr, da hun ikke rigtigt anede, hvad hun skulle svare. Hun lod blikket glide lidt på træet, men faldt hurtigt tilbage på ham da han gik over mod hende og løftede hans pote. I det han løftede poten blinkede hun, som om han ville slå hende. Det var ren og skær en refleks hun havde, hvis nogen kom for tæt på hendes ansigt. Hun tog roligt imod poten for at rejse sig. "
Ophelia" sagde hun med et lille smil på læberne. Hun kunne vel ligeså godt præsentere sig selv nu, hvor han havde præsenteret sig selv. Det var egentlig ikke fordi at hun var så glad for at præsentere sig selv, mest fordi hun frygtede altid at folk kendte til hendes far og ville sladre, hvor hun var. Det var en irriterende frygt.
"
Det lyder hyggeligt" sagde hun kort, da hun ikke rigtigt havde bidt mærke i hans charmerende svar. Hun havde ikke rigtigt været i noget forhold eller andet, som gjorde at hun vidste, hvad det var. Bevares, hun havde været forelsket før, men hun havde ikke rigtigt gjort noget ved det. Det havde ikke rigtigt sagt hende noget da hun havde andre ting at tænke på i hendes fortid. Da han begyndte at gå mod stedet, hvor han trænede, fulgte hun stille med men holdte sig på afstand. Hun kendte ikke til fyren og hendes mistro til andre var ikke blevet mindre selvom hun havde været væk fra hendes far i lang tid.
Hun kiggede lidt på figuren som han trænede med, men blikket lod hun glide hen på ham da han spurgte hende et om et spørgsmål. "
Nej. Hvilken by?" spurgte hun med et undrende ansigts udtryk. Hun havde boet i skoven et stykke tid, men der var så mange dele af skoven at hun ikke rigtigt havde undersøgt alle steder. Hun havde været mange steder, men ikke alle steder. Hendes tanker fløj lidt rundt, ville hun overhovedet følge med til byen, hvis hun overhovedet fik muligheden? Hun fik en kuldegysning bare ved tanken.