”Amarathena.” sagde en af vagterne og nikkede kort til hende. Hun hævede et øjenbryn mod ham og fnøs. Hun kunne nogle gange godt have lyst til at klappe hans vagter en. Af og til kunne det godt virke som om de ikke vidste hvad en kvinde var og når der var en, var de ude af kontrol. Gennem gangene fortsatte hun til døren til køkkenet. Hun havde ikke selv forstand på at lave mad, så hun måtte vel nøjes. På et af bordene var der nogle æbler, hvilket hun hurtigt fik taget et af og hurtigt kom videre. Hvor var Ra så henne? Det var jo et vidt begreb efterhånden, taget i betragtning af hvor stor fæstningen var, men hun ville mene hun efterhånden havde været over alt. Men jagten på Ra gik ind.
Nyxx 22.03.2022 16:14
Lyden af noget der blev sendt ind i væggen og smadrede, kunne svagt anes ude på gangene af fæstningen. Amarathena havde kylet et krus ind i væggen ”Forpulede lort!” hvæsede hun og hamrede en knyttet næve ind i væggen. Den ene klohandske som hun brugte som våben, ville ikke makke ret og det pissede hende af. Hun havde ellers tænkt sig at gå ned og træne, men med hendes korte lunte og ring der ikke ville makke ret, var det sådan det endte. Irriteret rev hun næsten den anden handske af og smed den på sengen med den anden og himlede med øjnene. Dette var lige hvad der manglede. Med et suk bukkede hun sig efterhandskerne og tog dem med sig ud af sit kammer og ud på gangene. Når hun nu ikke kunne træne, så kunne hun vel få noget at spise og måske se hvad Ra havde gang i? Hvis han da var i humør til i det hele taget at snakke med hende. Han havde taget hende ind for mange år siden, hvor hun havde lagt efterladt af familie og de elvere de kom for at slagte… Men som lyn fra en åben himmel, dukkede dæmonen op og redede hende. ”Amarathena.” sagde en af vagterne og nikkede kort til hende. Hun hævede et øjenbryn mod ham og fnøs. Hun kunne nogle gange godt have lyst til at klappe hans vagter en. Af og til kunne det godt virke som om de ikke vidste hvad en kvinde var og når der var en, var de ude af kontrol. Gennem gangene fortsatte hun til døren til køkkenet. Hun havde ikke selv forstand på at lave mad, så hun måtte vel nøjes. På et af bordene var der nogle æbler, hvilket hun hurtigt fik taget et af og hurtigt kom videre. Hvor var Ra så henne? Det var jo et vidt begreb efterhånden, taget i betragtning af hvor stor fæstningen var, men hun ville mene hun efterhånden havde været over alt. Men jagten på Ra gik ind.
KraveKage 24.03.2022 16:55
Ude var godt men hjemme var nu altid bedst, man kunne sidde i ro og planlægge sit næste træk i forhold til dette land, der havde dog været meget stille på det sidste, hvilket gjord at Ra kunne bruge sin tid til noget andet, og hvilken bedre ting end at træne nærkamp.Den store sal var ryddet, og der stod nærmest kun fakler som dannede en cirkel, Ra stod i midten af den og var omringet af 10-12 folk, alle Ra’s vagter var iklædt sort dragt med klanens logo på ryggen og deres brandmærke, i stod som sagt i midten og kiggede rundt, han tog hans frakke af, sådan han stod i bar overkrop og bukser.
Vagter stod klar til at angriber når Ra gav signal til han var klar, og der gik ikke langtid før Ra nikkede, og de første to vagter angreb ham, men ligeså langtid gik der heller ikke før de lå på jorden igen. “ igen “ råbte og de angreb igen.

Nyxx 28.03.2022 12:14
Som hun gik rundt på fæstningen kunne hun begyndte at høre folk i det fjerne. Det lød nærmest som om der var nogle der slås? Egentlig var hun ikke superoverrasket, men det lød som om der var mange. Hun fulgte lyden og satte af og til tænderne i æblet.Da hun ankom til den store sal, så hun Ra og godt ti folk omkring ham, de var ved at træne nærkamp. Dette var altid underholdende, for der var altid flere af dem der endte med at komme til skade. Da Ra smed frakken var hun lige ved at blive kvalt i et stykke æble. Det var ikke fordi hun ikke havde set det før, men hun var ved at spise! Dog gik hun alligevel tættere på for bedre at kunne se.
Hun betragtede hvordan vagterne gik til angreb, hvor hurtigt de endte i jorden og kom op igen. Dette var underholdende. Skulle hun selv joine? Nah, det ville sikkert ende i noget skidt, så for nu så hun bare på.
KraveKage 28.03.2022 18:13
Som de forskellige vagter begynde at angribe Ra på tur og nærmest bare fik et slag i hovedet eller kroppen, og nærmest gik til jorden, gik det op for Ra at Amarathena var dukket op i salen, Ra stoppede kampen, og kiggede direkte over på hende, han lagde lettere elegant hans hænder om på ryggen, og gik over imod hende ganske roligt, han gik stille rundt om hende og kiggede på hende, som en løve der kiggede på sit bytte, han stoppede op da han stod bag hende, hvor på han gik op til hendes øre og viskede “ din tur “ var lyden der kom fra ham, inden han gik et par skridt tilbage, hvor efter han gik over til en af de mange slaver der var, og fik sin frakke på, inden han gik op og satte sig på sin trone.Han nikkede til vagterne som han havde kæmpet imod, hvor efter de vende blikket imod hende, det viste ingen nåde og i sær ikke overfor hende, og lige ide som de skulle til at angribe…… “ vent “ råbte Ra kort “ lad os gør det mere interessant, lad os bringe stålet i brug “ sagde han og i stål mente han våben, og efter få minutter havde vagterne våben i hånden.
Han kiggede over på hende og smilede kort “ jeg håber du er klar “ sagde han og gav tegn til de måtte angribe, og de kom til skade, eller for den sags skyld døde, rørte ham ikke selvfølglig lidt træls alligevel men ellers var de normalt gode til blot at skade hinanden, det var sjældent at der var en der døde i disse kampe.

Nyxx 28.03.2022 18:30
Amara stod og betragtede dem som de kæmpede, men da de stoppede og Ra vendte blikket mod hende, trak hun svagt på smilebåndet. Havde hun gjort noget forkert? Hun blev stående på sin plads og så hvordan han kom tættere på hende, ganske stille og roligt. Som han gik omkring hende og over bag hende, havde hun endnu blikket rettet mod vagterne. Ordene der blev hvisket i hendes øre, fik et smil frem på hendes læber og hun nikkede en enkelt gang, fik kastet æblet over til en af vagterne og knugede hænderne, klar til at sende knytnæver direkte i sylten på vagterne. Hendes blik fulgte Ra, som han gik over og satte sig til rette på tronen.Som hun fik hævet næverne og vagterne styrtede imod hende blev det stoppet og alle rettede blikket imod Ra. Stålet? Dette kunne kun betyde en ting… Blod. Dette fik nærmest Amara’s øjne til at få et rødligt skær. Op af lommen greb hun handskerne med sine klør på og fik dem sat fast. Ganske vidst havde den endnu lidt problemer, men det skulle nok fungere. Amara vidste godt hvad hun var oppe imod, sværd, daggers og alverdens andre våben. Hun skævede mod Ra ”Vinger?” spurgte hun og så afventende på ham. Det ville nok være lidt snyd, men altså? Amara knækkede nakken inden hun så nogle af vagterne komme imod hende.
KraveKage 29.03.2022 23:12
Som Ra havde sat sig i sin trone og egenlig var klar til at se andre kæmpe, flugte han hendes bevægelser og hendes ord til ham, fik ham til at ikke at efter komme hendes ønske, han signalere at hun ikke måtte bruge sine vinger, det ville ikke være fair, “ kampen er sidste mand eller kvinder, som står tilbage vinder “ sagde han sådan budskabet var klart, der var ingen der forlod kamp cirklen før der stod en tilbage, en cirkel af ild blev tændt op omkring dem, så der ca var en radius på ti meter, hvor 10 kriger og hende stod i.“ vinderen vil sidde til bords med mig i aften til et måltid uden lige “ sagde han, og nok lod en middag ikke som meget, men ingen sad og spiste med Ra her, hans vagter og kriger spiste altid for sig selv, så det var faktisk en store ting for de fleste.

Nyxx 26.04.2022 09:26
Amarathena afventede Ra og nikkede som han gav tegn til hun ikke måtte bruge vinger. Bevares det gav også en ret stor fordel for hende. Hun lyttede til hvert eneste ord der forlod Ra’s læber, men bevægede sig ikke det mindste, i stedet stod hun og udpegede hvem der var de svage og hvem der var de stærke. Hun havde ikke tænkt sig at holde tilbage og det vidste hun også de andre heller ikke vinde, kvinde eller ej. Alle forstod ordene, den sidste overlevende vandt… Som ilden blev tændt omkring dem, fik Amara et dystert smil frem på hendes læber.En middag med Ra? Altså det var da ikke den dårligste pris, for alle her vidste at det var ikke bare lige noget man fik lov til. Hun så hvordan nogle af de andre begyndte at snakke om prisen for at vinde og rettede da blikket mod Amarathena, som om de så hende som en trussel. Hun var i så fald klar til kampen blev skudt af, så at sige.
KraveKage 07.05.2022 08:44
Hvem der vandt var egentlig Ra ligegyldig, det var mere tanken om alt det de ville gøre for at vinde, det viste hvor loyal man var overfor ham, for en middag med ham var ikke for madens skyld, men mere det at man faktisk fik lov til at have en samtale med Ra, for folk kom kun til Ra hvis det var relevante ting, så at sidde til bord med ham og måske snakke om andre ting, det var en gåde for de fleste og derfor var det en god pris at vinde.Ra fulgte kampens hede, som nogle blev elimineret, han lagde bestemt mærke til Amarathena og noomax de to kæmpede godt, men også ens, “ de sidste to der står tilbage skal kæmpe ude på kamp pladsen” sagde Ra meget bestemt, at kæmpe ude på kamp pladsen var Ra ynglings, det var så sindssyg koldt ligeså koldt at set nærmest skar i kroppen på folk, og alle ens magiske evner var væk.

Nyxx 26.05.2022 11:49
Amara var klar til at gøre hvad end det tog for at vinde, dog håbede hun på, at Ra måske ville rede hende igen, som han gjorde for flere år siden. Måske var det bare ønsketænkning. Hun havde ikke tid til at tænke på diverse konsekvenser dette ville have eller hvad hun skulle snakke med ham om, hvis hun vandt. Hun måtte holde hovedet koldt og fokusere på kampen. Hun blev væltet omkuld af en af de andre kæmpere, med fik hurtigt vendt rollerne og han fik revet hans ansigt i stykker med hendes handskers knivblade. Der var blod over alt i den oplyste ring, samt udover deres tøj og ansigter. Amara hørte godt Ra's ord, men fortsatte kampen. Kort fangede hendes blik Noomax' som de begge gik efter den sidste mand udover dem. Noomax ville være en god modstander. Den sidste vagt faldt til jorden med et bump og Amara og Noomax så på hinanden, velvidende hvad der ventede dem. Hvem af dem ville først bukke under for den bidende kulde?
KraveKage 08.09.2022 12:09
Som slagets stille og rolig begynde sig at tegne en vinder eller nærmere, to finale par som skulle kæmpe for deres liv både overfor hinanden, men også for det bidende kulde der var på den kolde plads, Ra rejste sig som kampen var færdig, han gik roligt ned fra sin trone og ned til de to finalister, han stillede sig foran noomax, og lagde hånden på hans skulder “ godt klaret “ sagde han roligt, inden hans blik vandre over på hende, han gik roligt hen til Amarathena, han lagde hånden på hendes kind, og vendte den ene kind til ham og derefter den anden “ yndigt “ var de få ord der kom fra ham, inden den store port ud til arenaen gik op, og den mest kolde luft skar igennem den stor sal.“ det er tid til den sidste kamp skal tag en ende, i har 30 min til at gøre jeg klar, for de væreste skader i måtte have “ sagde han bestemt, hvor efter han gik ud af porten og ud i kulden, Ra havde trænede i kulden så den påvirkede ham ikke på samme måde, hvilket altid var han en fordel.
To slaver blev tildelt de to finalister, sådan de kunne opfylde deres behov inden de skulle kæmpe igen.

Nyxx 08.09.2022 12:31
Amarathena skævede mod Noomax før blikket rettede sig mod Ra, der netop havde rejst sig fra tronen han havde siddet på. Hun rettede sig op og knækkede nakken. Hun holdt blikket på ra, fulgte ham som han kom nærmere, men da han kom inden for rækkevidde af Noomax, så hun blot ligeud og ventede på, han kom over til hende, for det gjorde han sikkert. Som Ra kom overfor hende og lagde hånden mod hendes kind, trak hun ikke en eneste grimasse, men så blot ind i hans mørke øjne. Hun lod ham vende den ene kind mod ham og så den anden. En mand af få ord, det gjorde hende ikke noget. Porten blev åbnet, hvilket fyldte tronrummet med en bidende kold luft. Amarathena vidste hvor koldt der i virkeligheden var derude, hun havde været der før, men bestemt ikke nok til hun havde vænnet sig til den bidende kulde. Ikke som Ra. Som han talte havde hun rettet blikket mod ham og trak kort på smilebåndet. Så de fik alligevel lov til lige at sunde sig lidt, før den ene af dem skulle dø? Amara var dog ikke sikker på hun kunne tage livet af Noomax, han var trods alt en god kæmper…
Slaven der kom over til Amara turde næsten ikke at sige noget, som hun sad der, smurt ind i blod og stadig med masser af adrenalin i kroppen. Et svagt fnøs kom fra hende som hun så på slaven ”Bare tjek mine sår og giv mig noget at drikke…. Så kan du stikke halen mellem benene.” sagde hun og skævede mod slaven der tydeligt var utilpas med situationen.
KraveKage 08.09.2022 13:18
De 30 min var snart gået, og Ra havde placeret sig på en af de sten skulptur der var ude i kulde n, Ra havde selvfølglig hans frakke på og et bål foran sig, mest af alt fordi så længe han ikke skulle kæmpe kunne han ligeså godt have det tilpas der ude, for koldt var det skam.“ så begynder vi “ råbte han kort, hvor efter noomax trådte ud på pladsen, i hver ende af pladsen stod en vagt ned en kiste hver, og hver kiste var der våben efter eget valg, som man skulle bruge i denne kamp, alt magiske var væk på denne plads, det var det som var fordelen ved pladsen, den var baseret på rent talent og skills.
“ kampen er til døden eller til en gir op, så det er op til jer selv hvor meget i vil dette “ sagde han og lagde rakte hånden op i vejret, og ide han lagde den ned, ville kampen starte.

Nyxx 08.09.2022 14:07
Efter at have fået tilset sine skader og havde fået noget at drikke, var de 20 minutter efterhånden ved at være gået. Hun kom op fra den stol hun havde siddet på og så mod porten ud til træningsområdet med den bidende kulde. Hun kunne godt mærke kulden, men den var endnu ikke begyndt at påvirke hende, men det ville det nok, på trods af kampens hede. Amara fulgte efter Noomax ud på pladsen og lod blikket falde på den ene af vagterne og gik målrettet over til den ene og så i kisten. Måske hun bare skulle bruge sine egne våben, dem hun havde mestret i forvejen. Der var ikke ret mange andre våben hun syntes var meget værd. Jo nogle af dem kunne give meget voldsommere sår end hendes handsker med knive, men de andre våben bar ikke lige så nærkamps venlige og det var netop det hun havde mestret. Hun spændte handskerne efter og gav et nik til vagten som tegn på hun blot beholdt sit eget våben, i stedet for at vælge et fra kisten.
Amara rettede da blikket mod Ra og lyttede til hans ord. Til døden eller en af dem gav op. Denne kamp kunne komme til at tage tid, for hun vidste at Noomax ikke bare gav op og hun gjorde heller ikke. Så døden ville være det eneste resultat, regnede hun med. Hun vidste ikke hvor god han var til at håndtere kulden. Blikket fulgte Ras hånd der blev hævet og rullede skuldrene og knækkede nakken før hun skævede mod Noomax og gav et nik. Hun var parat.
KraveKage 09.09.2022 13:28
En kamp var igang og det der var mest interesant for Ra var, hvem ville dø for ham og hvem ville give op først, noomax havde styrken på hans side uden tvivl, men hun havde smidigheden og iQ på hendes side, men igen han vidste ikke hvor langt de ville gå, for kulden ville helt sikkert og have noget at sige i forhold til denne kamp.Ra var en mand af få ord og en mand af få følelser, men det gjord ikke at han ikke var interesseret i denne kamp, tværtimod denne kamp ville vise rigtig meget i forhold til loyalitet, og det var noget han gik meget op i, for når man havde været på magten i så mange år, var det vigtigt at folk omkring ham, ville dø for ham.
“ husk her ude er der ingen regler, der er kun jer to “ var de korte der kom fra ham, som hans sorte øjne fulgte kampen nøje.

Nyxx 09.09.2022 14:37
Som Ra’s hånd sænkede sig, sprang hun baglæns for at få noget afstand fra Noomax. Hun vidste han havde mere råstyrke end hun havde, men kom det til smidighed og hjerne, var hun klart overlegen. Der var ingen ord udvekslet mellem dem, de begge var i så dyb koncentration for at undgå fejl. Men hvor længe ville de kunne holde i den bidende kulde, hvis ikke en af dem blev slået ihjel før kulden nåede dem. Der var sikkert ingen af dem der ville bukke under først, det var et spørgsmål om ære, kontra velbefindende. Noomax og Amara nærmede sig hinanden og med det samme, gik de i flæsket på hinanden. Forsøg efter forsøg kom der slag mod hinanden. Hun blev væltet omkuld med et slag i ryggen og tog et spark i maven, før hun kom på benene igen. Som Noomax svingede med sit våben, hoppede hun til siden og lod knivene stikke dybt igennem hans arm og sendte et knæ i hans mave, før knivene blev trykket ud af Noomax’s arm. Han havde endnu kræfter og det samme havde hun, med de begge vidste at kulden snart ville være gået helt igennem kroppen på dem, på trods af de var i kamp.
Ingen af dem sagde et ord som de begge hørte Ra’s ord. Ingen regler… Der var helt sikkert en af dem, der ville ende livet her i kulden.
KraveKage 09.09.2022 14:57
Ingen vidste hvad der ville ske udover Ra selv, de to kriger der sloges var de bedste, og ingen af den skumme dø, ikke endnu ifølge ham men en ting var sikkert, at der begynde at løbe blod var noget han elskede at se, for det bedste ved kulden her ude var at når man bløde, ville man normalt kunne mærke det på kroppen og mærke hvordan ens krop blev kold, men her ude var det så koldt at man ikke mærkede det før det var for sent, før kroppen var i lock Down, men det tænke man aldrig på når man kæmpede for sit liv.Ra fulgte hvert et ryk de begge fortog sig imod hinanden, dette var meget lærenemt både for ham men også få dem hver især, Ra lagde mærke til efter noget tid hvordan noomax fart i hans slag blev tungere, det var ikke til hans overaskelse at hun havde ramt ham i armen, og med den kulde der var til stede gjord det blot at han ikke var opmærksom på egne ever og kræfter, men igen der var en mening alt dette i sidste ende.

Nyxx 09.09.2022 15:17
Amara sugede alt viden til sig som hun kunne. En hver af hans bevægelser, et hvert sving og en hver svaghed. Hun var ligeglad med at bruge beskidte kneb, nu var der trods alt heller ikke nogen regler ude i arenaen, så hun kunne gøre præcist hvad der passede hende, hvis hun kunne modstå kulden. Blodet der løb ned at Noomax’s arm dampede i kulden og der skulle nok ende med at komme mere blod, både fra ham såvel som fra hende. Før eller siden ville han jo nok ende med at ramme hende med våbenet og så måtte hun tage den med. Igen svingede Noomax mod hende og blev ramt på den ene overarm. Hun skar ikke så meget som en grimasse, trods det gjorde ondt, men hun havde ikke tid til at ømme sig… Dette handlede om liv og død. Var hun nødt til det, endte hun Noomax’s liv, men først skulle der lige leges lidt med ham og han havde det sikkert på samme måde med hende. I et spring satte hun af imod ham og fik tumlet ham ned på jorden. Hun svingede hendes hænder over hans brystkasse og hans ansigt, før han nærmest kastede hende en meter væk fra ham. Vaklende kom de begge på benene igen og fløj direkte efter hinanden igen. Noomax var medtaget med sårene i ansigtet, brystet og armen.
Hun knækkede kort nakken som Noomax lavede samme trick og sprang direkte efter hende og fik hende nedlagt. De var allerede begyndt at kunne mærke kulden og den bed nærmest i de sår de i forvejen havde. Han greb omkring Amara’s hans og begyndte at klemme til. Hun rakte op og greb i hans arme, som hun vendte blikket mod Ra, før den ene hånd hævede sig og gik efter struben på Noomax og blikket igen blev rettet mod ham. Knivene på hendes handsker pressede mod hans hud og Amara og Noomax stirrede ind i hinandens øjne, afventende.
KraveKage 13.09.2022 10:49
Disse to kamp hunde kæmpede virkelig for at vinde, det kunne Ra se og det betød at de virkelig ville vinde denne kamp, han fulgte deres slag imod hinanden og hvordan der lå blod på pladsen efter deres salg imod hinanden, han ville i stoppe det endnu for det så ud til de begge stadig havde noget at gi af, men igen deres energi var der bestemt taget af, det kunne han se på dem begge.Ra så hvordan de skiftes til at rolle rund på hinanden, men noomax ende på hende var ikke til hendes fordel, hvis du spurgte ham for han var både tung og havde styrken med sig, hvilket kunne gøre det svært for hende, så det var han meget spændt på at se hvordan hun kom ud af det greb.
Nogle af vagterne der normalt stod indenfor havde fundet vej ud også, få at se kampen osse selvom det var koldt, de havde selvfølglig iført sig en masse tæpper.

Nyxx 15.09.2022 15:00
Amara og Noomax blev ved mad at svinge ud efter hinanden, men på samme tid så det ikke ud til nogle af dem endnu ville ende den andens liv. Ikke endnu i så fald. Hun kunne godt mærke at kulden var ved at gå igennem kroppen, nu hvor hun var på jorden under Noomax. Han var tung og hun havde ikke alverdens kampvægt, men hun var ikke bange for at bruge beskidte tricks.Noomax holdt stadig fast om hendes hals og hun var begyndt ikke at kunne få vejret ret godt. Hånden om hans hals var også begyndt at klemme mere, men hun havde en fordel, for klemte hun det sidste stykke, ville det ikke bare drage blod, men skære halsen op på ham. Hvad ville Ra sige? Han havde bevares sagt der ikke var nogle regler, hvilket fik Amara kort til at kigge på Ra igen, før hendes frie hånd svingede fra siden og over Noomax’s ansigt og efterlod store, nærmest klo mærker over hans ansigt, hvilket fik ham af. Amara hostede og hakkede og tumlede for at komme på benene igen. De smilede til hinanden. Ikke det venlige smil, men et dystert smil.
Der var dog ikke ret meget energi i nogle af dem længere, for kulden havde gået igennem deres kroppe. De begge hang lidt og var dækket i blod. De begyndte at gå imod hinanden, begge vaklende. Igen svingede han ud efter hende, men fejlede, hvilket gav Amara en åbning og hun så den som hun havde bukket sig for ikke at blive ramt. Hun svingede begge hænder, først højre, så venstre… Han tog nogle skridt bagud og tog sig til maven. Dette ville naturligvis ikke dræbe ham, da knivene ikke var store nok til at være fatale, plus der var ikke rigtig nogle af dem der havde ret meget energi at give af, så det havde været nogle halv sløve slag, men det virkede. Amara rørte sig ikke ud af flækken, men holdt blot øje med Noomax så hun var klar, hvis han igen skulle angribe.
KraveKage 15.09.2022 15:35
Blod og skrig af smerte var en combi Ra kunne lide at høre, og hvilken en fest af kamp dette havde været, men han havde ikke i sinde at miste en af hans gode kriger, så Ra rejste sig op og gik hen og stillede sig imellem de to kamp haner, han kiggede først på hende og derefter på ham, “ kampen stopper her, i kæmpede begge rigtig godt og intenst det skal i have, og i fortjener begge en plads ved bordet i aften, men der er desværre kun en vinder” sagde han og gik væk fra dem og ind i salen igen hvor han ville unævne vinder om lidt.Ra gik op og satte sig på sin trone som han altid gjord, mest af alt for at vise folk hvem der bestemte, selvom de nok ikke var i tvivl på nogen måde.
Efter noget tid gik han ud fra de to kamp haner havde fået taget sig sammen til at komme ind i salen, for at finde ud af hvem af dem som vandt denne kamp, noomax var nok den der havde flest ydre skader på kroppen, hvor hun måske havde flere indre skader man ikke kunne se.
“ vinderen af tvekampen er Amarathena, godt gået, du vil i aften sidde til bords med nyde en måltid, som du har fortjent i kan begge gå til jeres gemakker og pleje jeres sår, og på dit værelse unge dame, ville der være påklædning “ sagde han og viftede folk væk fra salen.

1 2
Chatboks
IC-chat▽
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 13
Lige nu: 0 | I dag: 13
Krystallandet