Han havde vandret længe i skovene og havde ikke behov for nogle andre. Alligvel stoppede han op ved den røde flod der banede ud i en rød sømed et mindre vandfald som blot strømmede videre ud. Hvor endte floden egentlig henne?! Han bukkede sig ned og stak hænderne i søen. Den var isende kold og han havde ikke tænkt sig at bade i den! Alligevel rejste han sig op så hans lange sorte frakke der næsten nåede jorden kom i klemme i en sten imellem breden og søen.Da han hev til flækkede jakken. Det var lige godt satans!" kom det fra ham og hev lidt mere til for at få frakken fri fra den spidse sten der havde revnet den!
Fnuggie 14.01.2022 19:44
Ompries havde langt om længe bevæget sig ind i Amazonitskovene, og gået dybt ind i den. Han havde faktisk ikke været her i et godt stykke tid, egentlig var det ikke så mærkeligt. Efter mødet med Lillith havde alt ting ændret sig igen. Han var blevet sit gode gamle jeg. Stjal med arme og ben, voldtog dem der skulle voldtages. Han nød dette liv igen. I stedet for den søde kanin som gjorde alt ting rigtigt! Han havde vandret længe i skovene og havde ikke behov for nogle andre. Alligvel stoppede han op ved den røde flod der banede ud i en rød sømed et mindre vandfald som blot strømmede videre ud. Hvor endte floden egentlig henne?! Han bukkede sig ned og stak hænderne i søen. Den var isende kold og han havde ikke tænkt sig at bade i den! Alligevel rejste han sig op så hans lange sorte frakke der næsten nåede jorden kom i klemme i en sten imellem breden og søen.Da han hev til flækkede jakken. Det var lige godt satans!" kom det fra ham og hev lidt mere til for at få frakken fri fra den spidse sten der havde revnet den!
Beanstalk 14.01.2022 19:51
At træne med skoven kunne for udefrakommende virke malplaceret, men for Damon var dette ugentlig erhverv. At kommunikere med dyr var sværere, men skoven var nemmere at få overhånd over. Derfor havde blandingsvæsenet forsvundet ind i Amazonitskovene og nået hele vejen nær den røde flod. Skoven talte til ham.Og dér! Pludselig talte skoven til ham. Ikke direkte, men med fornemmelse. Damon kunne mærke i sine klove, at udefrakommende var i nærheden. Og jorden fortalte ham i hvilken retning. Hurtig og alt for lydløs taget omgivelserne i betragtning bevægede Damon ned til den røde flod. Der faldt øjnene på den udefrakommende. En skikkelse iført sort kappe.
"Hold!" Damon stod på en bakketop, hævet over skikkelsen. Den nøgne overkrop fortalte tydelig, hvem og hvad Damon var. Men guldsmykkerne i de lange spidse ører kunne fortælle andet. Han var, hvad de fleste ville kalde royal i skovene. Ikke den mest royale, omend han følte, han burde. Og derfor havde han også taget sig herhen. For at sikre beskyttelsen af hjemmet. Nogen skulle jo gøre det.

Fnuggie 14.01.2022 20:18
Hvor var det dog irriterende at en lille uskyldig skarp sten skulle ødelægge hans frakke! Det havde ikke lige frem været planen, og nu skulle han blot stjæle sig til nogle Krystaller så han kunne komme til en skrædder, og få ordnet den frakke igen. Det var en gammel frakke, men det kunne ikke ses på den. Den var lidt slidt, og havde da nogle slide mærker, men ikke noget der havde betydning. Han bukkede sig ned og mærkede på frakkens slitage og frakkens nu flækkede sted. Men han stoppede i sin gøren da en sagde noget. "Undskyld?" lød det en anelse hårdt fra ham og rettede sig op igen. Han slog den lange frakke lidt til siden og vendte sig om. Nu kunne den muskuløse overkrop rigtig ses, og han havde muskler som ingen andre måske havde set før. Han var stærk,men våbentræningen hang en smule. Hans klare lyseblå øjne søgte den fremmede, som alligevel stod et stykke væk fra ham. Beanstalk 14.01.2022 21:04
En mærkværdig skikkelse kiggede på ham. Fjendtligheden var tydelig at mærke fra ham. Især i stemmen. Meget vel undskyldte han, men der var ingen undskyldning efterladt, skønt ordet blev sagt. Damon vandrede ned af sin høje placering. At have den høje grund gav ham ingen fordel lige nu. Plus, han kunne endnu holde en afstand, hvor jordbundens rødder ville fange skikkelsens fødder, før et våben ville blive trukket. "Hvad er dit anliggende i vores skov?" spurgte Damon, selvom denne del af skoven ikke blev hyppigt besøgt af dem. Han var syd på fra deres tætteste del af skoven, men det behøvede denne skikkelse endnu ikke at vide. For ham var Damon en del af herredømmet, der var Amazonitskovene. Sandt eller ej.
Fnuggie 14.01.2022 21:39
Han fnyste kort ved den fremmeds ord. Hvad kom det egentlig andre ved hvad han lavede hvor henne?! Han kunne lyve sig til sit svar, eller han kunne sige sandheden. Hvilken en af delene passede den fremmede bedst? Dog trådte han et skridt tættere på så frakken fik en lille luftig berøring af den lille vind. "Hvad kommer det egentlig dig ved hvad jeg laver i denne skov? Kunne man ikke bare spadsere lidt rundt?!" spurgte han stadig lettere irriteret og kiggede på ham. Ærlig talt hvad forventede fyren, væsnet, satyren, hvad end han var? Ja Ompries havde et godt øje,men han havde enndu ikke set hvor meget at dette væsen ikke var en satyr. "Skulle det nu være forbudt at vandre rundt i Krystallandet?!" endnu engang lød hans tone hård og kold. Tænk at man skulle forbydes at bevæge sig rundt i en skov ingen ejede! Beanstalk 14.01.2022 21:50
Og dér kom den arrogante attitude, som alle fremmede i skoven kom med. I hvert fald dem Damon havde mødt. Det var nok pudsigt for en sælger blandt personer at have denne holdning. Men personer i Amazonitskovene og i byerne var komplet anderledes. Selv hvis det var samme person, var deres attituder anderledes og dermed var Damons holdning til dem også. "Ved du, om hvem jeg?" Navnet de Abiléves burde betyde noget i disse skove. Havde Damon mere magt og kontrol, havde han gjort dette. Men ak, han var blot nevøen. Nevøen med de gode ideer og den rigtige personlig - spurgte man Damon selv. Kort løftede han den ene hånd. Måske ville det se underligt ud for manden, for han kunne ikke se skovroden, der bevægede på sig bag ham.
Fnuggie 14.01.2022 22:17
En omrejsende som Ompries havde nok ikke regnet med at møde en ukendt i skoven, måske en mørkelver eller en alf eller tre. Men dette her?! Det var simpelthen for meget! Hvordan skulle man forvente at få noget ud af skoven hvis man blev stoppet i sin gøren? Han bed sig lettere irriteret i læben og drejede hovedet for at kigge på floden og søen. Så hellere hoppe i den frem for at bruge for langt tid på denne satyr! "Skulle jeg vide hvem alle og i verden er?!" spurgte han med irriteret stemme og kiggede på ham. Hvad forlangte han? Skoven var ikke ejet af nogen, det var en SKOV! Nemmere kunne det ikke gøres. Hvis han vidste at skoven var ejet af nogen... Ja så var han nok gået i den alligevel, som den rebel han var. "Hvis du vil have mig undskyldt, så har jeg en spaser tur at gøre færdig!" han ville bestemt gerne vide hvor den røde flod startede, eller hvor den sluttede for den sags skyld. Han stak hænderne i frakke lommerne og trådte et par skridt til højre for at følge floden mod strømmen inden han stoppede op. "Eller er det måske forbudt?!" Beanstalk 14.01.2022 22:23
Damon trådte tættere på skikkelsen. Et par skridt. Endnu ikke tæt nok på at være et muligt offer for skikkelsen, men tæt nok til, at det var langt nemmere for ham at styre jordroden og dens naboer. De snoede sig langsomt rundt om anklerne. Ikke stramt nok til at kunne mærkes, men tæt nok til, at en knyttet næve ville låse dem om anklen. "Er spadserturen på vej ud af skoven, er det ikke forbudt." Intet var direkte forbudt i skoven. de Abiléves var beskytterne af skoven, ikke lovlaverne, ikke bødlerne, beskytterne. Måske Damon tog det for langt i sin beskyttelse af skoven, men nogen skulle gøre det. Hvis en fremmed som denne kunne valse ind og føle sig hersker over skoven, hvordan kunne skoven nogensinde være beskyttet?
Fnuggie 14.01.2022 22:53
Han kiggede på skikkelsen og kunne stadig ikke se andet end at det var en satyr. Hvad var dermed satyrere og altid skulle beskytte en skov som om den var hellig? Det var bare en skov! Det var jo ikke fordi han var gået ind i den aller ældste del af skoven, det var han trods alt klog nok til ikke at gøre. Hvem vidste hvad der foregik der inde af mystiske ting og sager, af gammel magi og endnu flere satyrer. Nej så ville han hellere være fri. "UD af skoven?!" udbrød han og rystede på hovedet. "Jeg skal DEN vej!" han pegede op af flodens og søens bred som gik imod strømmen og den lille vandfald der lå op af en bakke. Han havde endnu ikke set at der faktisk var rødder omkring hans fødder der var klar til at tage fat i ham. Hvilket menneske kiggede også ned på sine fødder når man gik. Alligevel blev han stående og kiggede på Satyren. "Måske du bare skulle gå i modsatte retning?!" han var begyndt at lyde en lille smule irriteret som han snakkede. Klovdyr, hvad skulle man med dem ud over at spise dem?! Beanstalk 05.02.2022 10:25
Hvad var der med udefrakommende og den manglende respekt for skoven og de Abiléves? Damon gjorde himmelvendte øjne med de røde, før han atter fikseret dem på manden. "Hvis du skal op dén vej, er det enten rundt om skoven eller ikke alene," fortalte Damon. Rødderne var endnu om mandens ankler, klar til at gøre ham komplet stillestående, hvis ikke stilleliggende, skulle nødvendigheden være der. "Jeg kender din type. I udnytter skoven til jeres fordel uden at tænke på dens behov. Ingen respekt for andre end jer selv har I." En hånd kom igennem de mørke krøller, fik et par hårstrå bag ørene og rundt om hornene. Måske tydeliggørelsen af ørene ville få denne udefrakommende til at forstå, at han ikke blot var satyr, skønt dette var de tydeligste træk hos ham. Højden skulle dog være talende nok for, at der var mere til Damon end blot satyr. Det var der jo med alle de Abiléves.
Fnuggie 07.02.2022 00:33
Et fnys kom fra den unge mand som der blev snakket til ham. "Hvis du har så stort et problem så hå med. Men hold dig på afstand!" han skulle altså mod flodens strømning og det kom han kun ved at gå. Det var lige netop det han gjorde. Han begyndte at gå op af skranten men stoppede op most på den for at kigge tilbage på satiren der snakkede. "Min type? Hør her satyr du kender mig slet ikke! Det er heller ikke noget du skal ønske dig. Jeg er ligeglad med denne dumme skov. Jeg er jo ikke idiot. Jeg skal bare finde ud af hvor den flod starter henne og hvorfor den er rød!" han pegede på ham imens han snakkede. For ærlig talt skulle han bare et sted hen, og så var han lige glad hvor floden førte hen! Den måtte jo starte et sted og slutte et sted. Men først var det at finde ud af hvor den startede. Måske lå der et kæmpe blodbad fra oceaner siden der var magisk der fik blodet til ar flyde hele tiden. Måske var det sådan det var. Måske var det bare noget helt andet. Det havde altid undret Ompries hvor floden startede og hvor den sluttede. Men han havde aldrig haft tid til at undersøge det. Men nu kom der en eller anden satyr og fortalte ham at han skulle gå UDEN om skoven?! Han kunne glemme det! Beanstalk 21.02.2022 21:41
Afstanden skulle nok holdes. Men invitationen var næppe noget, nogen ville give, havde de intentioner om ondt. Medmindre invitationen var direkte planlagt og så langt virkede denne mand ikke at tænke. Blot manglen på respekt var tegn på manglende tænkning. Derfor slappede Damon grebet om rødderne ved deres fødder. De faldt ned og hang slap om anklerne. Manden ville kunne gå frit uden at falde, medmindre hans egen balance var dårligt.En dyb indånding blev taget. Den slags, der tydeligt var fra en, der snart ingen tålmodighed havde tilbage. "Jeg er langt mere end en simpel satyr," Ikke, fordi satyrer var problemet, men det var en stor oversimplificering at kalde Damon for satyr. Det ville være det samme som at kalde en fyrste for borger. Ikke forkert, men alt for simpelt. "Og lad mig spørge, hvorfor du higer efter denne viden?"

Fnuggie 07.03.2022 16:43
Selvom han ikke kunne have gået ret langt og havde kæmpet lidt om at komme fri slap rødderne ham og han fik en smule overbalance i det han trak lidt hårdt til med den ene fod. Dog faldt han aldrig på røven, eller med snotten ned i skovens mudrede jord fra vandet og det mindre vandfald. Han kastede et blik på satyren og fnøs kort. "Sikkert, en hån for andre satyrer måske? Eller bare en pestilens?" kom det anklagende fra ham og bukkede sig ned for at se på skaderne af sine bukser fra rødderne. Der var i det mindste ikke sket ret meget ud over den flækkede jakke. Så kunne han godt tage det lidt roligt igen, så behøvede han kun at gå til en syriske og forlange at han eller hun lavede hans jakke GRATIS! Ellers ville han ødelægge hele butikken på den ene eller den anden måde. "Hvorfor ikke? Det er et mysterium som nogen skal løse ikke sandt? Desuden er det god viden at bære. Med mindre du allerede kender svaret? Så skal jeg nok gå min vej" kom det fra ham og kiggede anklagende på satyren som han stadig kun så som en satyr og ikke en halvt elver også.Chatboks
IC-chat▽
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 2
Lige nu: 0 | I dag: 2