Krystallandet
TheEvilQueen 09.08.2021 14:13
TID: Eftermiddag
STED: Azurien: Flodlandet
VEJR: Solskin
____________________________________
I skovene som lå nær Flodbyen Lazura befandt der sig et væsen, som lignede intet nogen havde set før. Eller sådan var fortællingen i hvert fald om den. Dette væsen havde kræfter, som var så voldsomme, at folk holdt sig fra den. Det blev fortalt, at man ville blive forbandet og forvandlet til sten, hvis man så den. Hvilket selvfølgelig var ren overtro, for det havde ikke noget med Runa at gøre. Runa var netop dette væsen, som så mange frygtede.
Runa sad på skovbunden, og samlede pinde. Hun havde behov for snart at bygge et bål, ville hun holde sig varm natten over. Så rejste hun sig op, og samlede pinde igen. Hvor længe hun havde været i denne skov havde hun svært ved at svare på, men hun var vågnet op her den anden dag, uden at kunne huske ret meget om dagen før.
Med et suk lagde hun pindene i en bunke. Noget puslede i en busk nær hende, og fik hele hendes krop til at spænde op. Hun hadede forskrækkelser, for det betød, at hendes forbandelse slog ud. Da et stort dyr sprang ud fra busken, blev hun dog alligevel forskrækket, og en stor chokbølge kom fra et sted indeni hende, og skubbede dyret baglæns samtidig med, at den væltede træerne i en rimelig stor radius, og sendte dem flyvende gennem luften.
Da hendes forbandelse brød løs, faldt Runa til jorden og vred sig i smerte. Runerne på hendes krop lyste op i en kraftig, rød farve, mens hun krøllede sig sammen i fosterstilling, og ventede på, at det var overstået. Da smerten blev for stor, brød hun ud i skrig, som rungede i den ellers stille skov.
Runa sad på skovbunden, og samlede pinde. Hun havde behov for snart at bygge et bål, ville hun holde sig varm natten over. Så rejste hun sig op, og samlede pinde igen. Hvor længe hun havde været i denne skov havde hun svært ved at svare på, men hun var vågnet op her den anden dag, uden at kunne huske ret meget om dagen før.
Med et suk lagde hun pindene i en bunke. Noget puslede i en busk nær hende, og fik hele hendes krop til at spænde op. Hun hadede forskrækkelser, for det betød, at hendes forbandelse slog ud. Da et stort dyr sprang ud fra busken, blev hun dog alligevel forskrækket, og en stor chokbølge kom fra et sted indeni hende, og skubbede dyret baglæns samtidig med, at den væltede træerne i en rimelig stor radius, og sendte dem flyvende gennem luften.
Da hendes forbandelse brød løs, faldt Runa til jorden og vred sig i smerte. Runerne på hendes krop lyste op i en kraftig, rød farve, mens hun krøllede sig sammen i fosterstilling, og ventede på, at det var overstået. Da smerten blev for stor, brød hun ud i skrig, som rungede i den ellers stille skov.
