Kære Ovtavia jeg skriver på vænge at familien for at fortælle dig at vi kender til dig og jacks børn
jeg er dog ked af må fortælle dig at jack har ligget i koma i Flere Måneder jeg er ked af hvordan det hele er endt men jeg håber inderlige at vi og vi kan begrave strids Økserne og finde en løsningen på alt det her roder rig. Jeg ved jack har gjort nogle dumme ting.... og det ikke oki men han har taget ved lære af sine fejl og tror det har vækket ham lidt over hvordan hans far i virkelighed er.. jeg ønsker at se mine børne børn.. du skal også vide at det sidste jack gjorder var at beskytte børne da hans far fadt ud af det gik han til angreb på ham..... men jeg renger med at komme en uge efter dette brev er kommet til dig.... mvh Anilia
man kunne se nogle tåre der var kommet på brevet det hadet været en svær tid for dem og i sær for hende. Anilia sad i en heste vång og kikket ud mod skoven hun hadet en noget behaliget tøj på og en æske med i hånden hun kikket ud og råbte til manden som førte karaten ” HVOR LÆNGE ER DER TIL DET STED Octavia bor !? ” manden vendte hovedet og kikket ned mod hinden og et efter tænk som smil ” det ved jeg ikke der burde ikke være langt igen !! råbte manden mens hans pisket hesten rolige som den red lidt hurtigere