Turen havde taget over 6 timer, med pauser til at hvile ben og sind ind imellem.
Så da hun endelig dukkede op, forpustet, svedig, ud af det blå og fuldkommen vindblæst, var det noget af en reaktion de kære vagter kom med. Hivene efter vejret lænede hun sig imod de kolde klippesider, en pegefinger løftet imens at de stadigvæk holdt deres våben rettet imod hende - hun var jo dukket op ud af det blå! "Nej, vent lidt!" gispede hun, og stak hånden ind under læderfrakken. "Jeg leder efter en Eriwi- Eriwaly... 'Eri Torunn', ved i hvor jeg kan finde hende?"
-----
Døren til den hyggeligt oplyste kro gik op med en insisterende knirken, og lyden, lugten og fornemmelsen fra en fyldt krostue, var hvad der slog den mørkhårede menneskekvinde i møde. På trods af at Radha ikke ville kategorisere sig selv som værende høj, havde hun været en god del højere end de fleste beboere i dette område af landet - der var blevet vendt et par øjne, i hvert fald! Og selvom hun ikke havde noget imod det, var hun endt med at justere blot en anelse på sin højde, idet at hun trådte ind i krostuen; til hendes store glæde var der rigeligt med plads til loftet herinde, og det havde kun været dørkammen der var en anelse smal. Nu stående godt 130 cm. høj, møvede hun sig vej igennem det muntre selskab, og op til bardisken, hvor at hun efter 4 forsøg endelig fangede den smilende kromutters ansigt. "Ey, jeg leder efter... Eriwilåf.." Forbandet. "ERI TORUNN" prøvede hun efter bedste evne at kommunikere, et spørgende smil om de fyldige læber.
Krystallandet

