"Bring en her ovre" lo de heftigt og øredøvende. Hvis ikke det var kvindeben der svang omkring, var det alkoholiseret krus og kopper i alverdens nuancer og størrelser. Selv fandt den unge korthåret pige det fortrydende at have sat sine ben der ind. Det løb nærmes ned af hende: en første gang af alt skulle ske før eller siden. 

Men det som nok stak mest i hende, var en mand som (ifølge Saga) skabte sig for opmærksomheden. Hun bed næsten tungen af sig selv, for ikke at hvæse af manden. Han så måske nydelig nok ud, men han gav hende tics. Men som hun havde passeret ham for at finde ud af om bydelen havde andre steder at opholde sig, kunne hun ikke undlade at have set på ham. Han så bekendt ud, bekendt nok ud fra rygter og omtaler omkring udseendet til at Saga, havde en idé om hvem han var. Men hun ville ikke kaste sig ud i noget uvis. 

I Sagas forsøg på at komme væk fra hvor hun stod, var det som om alt blev vendt på hovedet, for før hun anede hvad der skete, lå hun flydende hen over skødet på den (måske) nydelige nok mand. Aldrig i livet havde hun i livet forstillet sig selv at blive fumlefodet, hun var et naturtalent i kampsport, men åbenbart på et bordel, der var hun klodset og på udebane (for første og for håbentlig sidste gang). "Ugh!" lød det frusterende for hende. Hænderne blev placeret bag om sig for at finde noget fast at skubbe sig op fra, men tilfældet for det var beklageligt. Det hun bad til var knæet, armlænet, bordkantet - alt andet end hvad det hun havde fået fingre i. 

Den køllige efterårs luft hæng let i luften denne aften, det kunne mærkes i aftens. Det havde hellere ikke været end af de kedelig aften for det Kragernes leder, som havde festet sammen med nogen af de andre kragerne. Aften havde bestået af en del alkohold på Svinet, men hen af aften, havde alkoholden ikke været nok for denne mand. Så han var gået ned af en af de mange gyderne, som befinderne sig i nedre byen. Det var her en af de mange indtægteskilder for bandelederen havde, dog var det også mere friste til at noget af det. 

Selvom timer gik langsom fandt Jason hen mod et sted han oftet endte hen når han var i byen. Borddellet havde ofte været ende stoppe for mange af Jason byturene, da han ikke ligefrem var en haj til at scoere kvinde noget som han heller ikke gik op i. Det var heller ikke denne gang en sag for ham og snakke med nogen af lystpigerne på bordellet, da han kendte de fleste af dem, men knap ligge i ske med dem. " Næ.. jeg tænke jeg ville ende min bytur, med en af jer.. hvad siger i til det?" Sagde han med den ro hæse stemmen, før de mørkebrune øjnene fk øjnene på en ny kvinde, han aldrige havde set før så der gik ikke særlig lang tid før hun var snublet over hendes ene fod og lod hen over hans skød. " Jamen.. hej med dig.. Hvem er du ?" Sagde han letter forundre over den unge kvinde, som prøvede at komme væk fra ham. " Skal du havde noget hjælp?" Spurgte han med den hæse stemmen, før han hjælp hende op og sidde på hans skød. 

Med stor frustation til situationen hun var havnet i, knurret hun blot af hans gestus. De isblå øjne var sammen klemt og så uvilligt på ham. Ånden af hans kunne vække døde fluer til live igen, men det gøs ned ad hende, da hun indså det var hans stemme som lød så hæs og ru mod huden. Saga havde svoret til sig selv, at hun ikke ville vilde sig ind i relationer med mænd efter dengang med hendes bedsteven. Men nogen ting kunne nok bare ikke undgås som et menneske af kød og blod. 

Hun havde opgivet at få sig selv op, og havde efterladende fundet sig selv siddende på hans skød, som hun var en lille piges porcelæns dukke i 1800-tallet af menneskenes verden fra jorden. Saga vidste, at hvis hun piftede, ville hendes ulv komme farende, men ligeledes vidste hun, at hvis hun gjorde det her og nu, ville den nok også komme ud for større skade end hvad de behov for lige nu. Så i stedet svaret Saga på mandens spørgsmål; "Saga," det var upræcist, men lige så præcist som noget kunne være. Hun var bare sit navn og intet andet. Hun var ikke den snaksaglig og lod i stedet for blikket glide undersøgende omkring i rummet.  En hver udvej, var en mulig udvej. Men hun havde dog sine tvivl til at han lod hende slippe fra hans greb så nemt. 

Jason så ned på Saga, som var faldt ned over hans skød, så rolig og afventede på hende. Det var ikke med vilje han havde fået spændt ben for hende. Da hun klemte øjnene lidt sammen hævede han et øjebryn, da han afvendte på hvad hun ville. " Undskyld.. kan jeg hjælpe dig ? " Spurgte han med den ru stemmen, mens han blot lod kvinden være over hans skød. Det var ikke fordi Jason var den største trussetyv af dem alle og det her var heller ikke noget han havde oplevede før på bordellet. 

Kvinden blev forsat på den muskelløse fulde mands skød, hvor han valgte at sætte hende ved hans side lysten for noget hud til hud var halv forsvundet, da dem han havde snakke med før var igang med andre kunder. Da kvinden begyndte at snak igen var blot hendes navn, som kom frem fra hendes stemmen " Saga? Er du alene?" Spurgte han hende rolig om, før han så kort de brede skulderne, men de brune øjnene opfangede ikke nogle mennesker, som ledet efter denne unge kvinde " Du kan blot kald mig Amet " Sagde han med den markante ru stemm, hun minde om en af hans små søskende, så det var et halv broderlige blik han så mod denne saga, som ikke virkede særlig snak saglig. 

En anstændighed voksede i hende - bordeller og hvad der ellers fandtes af sådanne steder var og blev aldrig Sagas fortrukne sted. Det stak dybt i hende. Men han tilbød sin hjælp og hun veg blikket op mod ham, de var klare som en vindstille dag over en sø. Hun overvejet om hun skulle sige noget, men hun var som blevet tør en ørken. Han lignede ham ikke spor, men alligevel var hans tilstedeværelse kvælende for hende, og han havde intet gjort. Men den fulde mand lod hende komme ned ved siden af ham. Saga ømmede sig og så sammenbidt til siden og lod et opgivende støn af suk forlade hende ved hans spørgsmål. "Ja," besvaret hun hans spørgsmål, det var monotont og uden nogen form af tegn på frygt eller andet der var tilnærmelsesvis af samme type følelse. 

Men hun studsede over hans navn, og løftede hoved og så mod ham; "Amet," gentog hun som han havde stillet hende et spørgsmål hun ikke kendte svaret på. Det virkede for utilregneligt for en der lignede et menneske som hun, men han kunne selvfølgelig være opvokset med anden race. Men hun fangede hans blik og rynkede næsen; "Hvorfor ser ud så på mig?" der var en voksende skeptisk i hendes stemme. Selvfølgelig kunne hun ikke tyde hans blik, var det flirt eller var det bare en fuldmands udtryk eller noget andet uhyrligt absurd.