Det var egentlig en rolig dag på havet. Det havde været så roligt det sidste stykke tid og det var noget Alia satte pris på. Der var så småt begyndt at komme lidt styr på forretnigen igen, men det var ikke lige som inden Kile's orden var kommet til byen og overtaget magten. Det skulle nok komme på et tidspunkt men det krævede lidt mere tid.
Alia's skib var allerede i havnen og havde været det i en halv times tid. Alia havde ikke været at se på broen, men hendes kat sad og ventede på hun ville dukke op fra kaptajnens kahyt. Langt om længe gik døren op og ud trådte den lidt lave elver ud med en bue på ryggen. Under armen havde hun en kasse den var ikke ret stor, men stor nok til at hun ikke kunne nå hele vejen rundt om kassen. Kassen blev presset ind imod hendes side som hun bevægede sig ned af broen mod kajen og katten fuglte efter hende. Ingen tog notis af den høje kat ej heller at den måske ville gøre nogle ondt. Egentlig var det en ret yndig hvid kat, og stor, men den gjorde aldrig en sjæl fortræd med mindre hun bad om at det skulle ske.

Med rolig skridt bevægede hun sig langs kajen med kassen under armen og lagde hovedet lidt på skrå. Først da hun dukkede op ved en af boderne på havnen satte hun kassen fra sig. Låget havde hun aldrig løftet og hun anede ikke hvad der var i kassen og hun kunne faktisk ikke være mere lige glad. Hun vidste bare at det var dyrebart det der var i kassen. "Ekspress levering til dem." kom det fra hende og ventede på at manden havde tid til at tage kassen og betale hende for det der var i kassen. Måske var det juveler, måske var det noget magisk. Hvad det end var der var blevet fragtet her til så var der nok krystaller i det til at vide det var noget værdifuldt.

Normalt ville dette her ikke tage så lang tid, men af en eller anden grund tog det lidt tid. Kassen som hun før havde under armen stod på boden og ventede egentlig bare på at blive taget. Det var jo ikke fordi at det var vigtigt for Alia at vide hvad der var i, men på den anden side var hun da også nysgerrig. Men uanset hvad var det ikke hendes ansvar at vide hvad der lå i kassen, det var vigtigst for hende at vide at kassen var kommet godt frem. Hun lagde en hånd på kassen, for hun ville ikke aflevere den helt uden at få sin betaling for at varen var leveret.

Men inden hun overhovedet nåede at tænke særlig langt var der en der røg ind i hende. Hun stod fast så hun rykkede sig egentlig ikke helt så meget. Men katten bag hende knurrede en smule og Alia vendte blikket ned på den. "Så der skete ikke noget" kom det fra hende og vendte hovedet hen imod personen der var væltet ind i hende. "Er du okey?" spurgte hun og fjernede hånden lidt fra kassen som hurtigt blev taget for at låget blev åbnet. Hun var ikke særlig interesseret i hvad der var, men hun lod alligevel blikket glide hen til det åbne låg som viste et halssmykke, det så dyrt ud, og der var ingen tvivl om at det havde kostet mange krystaller.

"Fantastisk" kom det fra hende og rettede blikket mod manden i boden som hun rakte en hånd frem imod for at få sin betaling. Der gik lidt tid og Alia måtte rømme sig før manden stak en pos med krystaller i hånden på hende. "Jeg går ud fra at alt er her?" hun var blevet snydt før og hun ville nødig have det skulle ske igen. "Ja alt er der" kom det fra manden og lukkede låget til smykket og gemte det væk. "Godt" kom det fra hende og vejede posen lidt i hånden. Hvis den mand snød hende skulle han nok få betalt på den ene eller den anden måde det skulle hun nok sørge for!

Hun stirrede lidt på personen fra før og puttede posen med krystallerne i lommen. "Hun blev nok lidt forskrækket, og så prøver hun at beskytte mig. Men det er nu en kat med en strejf af tiger. Så de kommer lidt med en knurrende lyd" forklarede hun og kiggede på væsnet. "Hør vil du ikke have lidt at drikke?" spurgte hun og smilte venligt til hende. Hun kunne i hvert fald godt bruge at få vædet munden lidt.

Det var ikke overraskende at nogen kiggede lidt mærkeligt på væsnet, men på den anden side var det jo heller ikke ret tit at man så så stort et dyr når det kom til stykket. Egetlig var hun et mægtigt væsen der i det mindste var retfærdig, om end at hun altid rendte i røven af Alia, men Alia kunne lide det. De hang sammen som to kopper mjød det blev skyllet ned i halsen så hurtigt som muligt!

"Fint" sagde hun og begyndte at gå ned imod den nærmeste kro. Så skulle der drikkes, og for en gags skyld med måde! Hvis hun kunne, men det regnede hun nu godt med at hun kunne. Ogå selvom hun kunne tåle langt mere end mange andre af disse mennesker, ikke at personen hun gik sammen med var et menneske, for hun så da ikke ud som et menneske. "Proxima siger du, mit navn er Alia og det..." hun pegede ned på katten der bevægede sig ved siden af hende. "Har ikke fået sit navn endnu, vi kan ikke rigtig blive enige om det rigtige navn." kom det fra hende og smilte lidt mens hun bevægede sig ned langs kajen og hen imod kroen hun kunne se i det fjerne.

Sociale normer var virkelig noget Alia hadet mere end noget andet. Det var også derfor hun var taget væk fra Elverly. De var alt for formelle, og både manglede noget spændning i deres liv, istedet fåhvsd hun vidste af gik elverne mere op i familie båndet der var i familie slægten. Noget hun hadet, for havde en elver gjort noget forkert så skulle man bøde for det, også selvom det ikke havde været i ens levetid. Typisk elvere. Nej hun var glad for at være sluppet tilbage til Dianthos, det der var hendes hjem, og det hun kunne holde ud at være i.

Hun smilte lidt til personen ved siden af hende og fortsatte sin gang mod kroen, hun bevægede sig nok lidt hurtigere efter som kroen kom mere og mere til syne. “Tale? Ja altså hun taler med mig. Jeg kan tale med dyr ser du. Det liger til elver racen for det meste” kom det fra hende og trak lidt på skuldrende.

Et kort grin fandt frem på hende slæber. Grinet var let og det virkede som om hun ikke havde grinet i lang tid. “Du kan godt tale til hende, men hun svare dig nok med en brummen” kom det fra hende og trak lidt på skuldrende. Hvis hun forventede et decideret svar, ja så ville hun blive skuffet. Med mindre at hun kunne tale med dyr, men hvem vidste hvad det ville sige når det kom til stykket, hun havde aldrig hørt om nogle u’s over elvere der havde den evne, men man kunne blive overrasket. Hvilket hun også blev nu eftersom at væsnet foran hende ikke engang vidste hvad en elver var. “En elver er sådan en som mig, høj, smuk, og spidse øre. Det er sådan de fleste krystallianere ville betegne os som. Og så er vi utrolig gode med et våben” kom det francenes og henviste selvfølgelig til hendes bue hun havde på ryggen.

Hun kiggede lidt på Proxima og nikkedde lidt da hun nævnte de spidse øre. Hun var ikke sikker på hvad hendes tanke omkring det var. Men kendte hun de fleste væsner ret, så var det ikke gode tanker. Nok mest fordi elvere altid forholdte sig til sig selv og Elverly, for slet ikke at nævne noget om at de altid var så højrøvede. Noget af det Som Alia aldrig havde været og bestemt ikke kom til at være.

Hun stoppede lidt op da spørgsmålet blev stillet. Hun vendte sig om mod Proxima og overraskelsen var tydeligt at se i hendes ansigt. Men alligevel var det et spørgsmål hun måtte tænke lidt over. "Jeg tror du tænker på en ork. Måske der er halv elvere der også er halv ork? Jeg ved det faktisk ikke. Men en ork er ret høj som regl grønne. Rimelig bred, uanset om det er en kvinde eller en mand. Nogle af dem har endda stødtænder" kom det fra hende og nikkede lidt for sig selv. Hun vendte sig om for at gå tættere på kroen der snart var inde for rækkevide

Hun kiggede lidt på det mærkelige væsen og nikkede lidt. “Ja det var næsten rigtigt, men betydningen var ikke til at tage fejl af”  kommaet fra hende og smilte lidt. 
Jo tættere på de kom til kroen jo mere ivrig blev hun og jo mere satte hun farten op. Det ville gøre godt at då lidt til ganen, om end at hun virkelig også skulle hjem til butikken. “Det kan også være ret svært at bedømme sådan ved første øjekast. De lyder endda også næsten ens....” hun kiggede lidt på hende og ENDELIG var kro døren inden for hendes hånd og hun åbnede den for at gå direkte op i baren “krofatter to mjød!” Kom det far hende og åbnede posen hun havde fået nede ved havnen for at smide 4 ravstykker på bordet. “Men sig mig, hvilket væsen er du?” Spurgte hun tydeligtvis nysgerrig.

Hun satte sig ned på den nærmeste stol og satte det ene krus mjød foran proxima inden hun tog ne tår af sit eget krus. Hun smilte lidt til hende efter fulgt og nikkede lidt. “Skål” kom det fra hende og tog en tår mere. Der var intet nemmere end alkohol, så vidste man hvad man gik igennem. Og det fik altid en mund lidt mere på gled når alkohol kom på bordet. Uanset om man blev fuld eller ej. “En stjerneæder? Dem har jeg aldrig hørt om før” kom det fra hende og lagde hovedet en anelse på skrå. Hun vidste ikke hvad en stjerneæder gjorde eller hvor de levede. Det var rent faktisk første gang hun havde mødt en.