I sidste ende havde han vendt det hele til sin fordel, som han havde brugt sine torturinstrumenter til at tvinge yderligere informationer ud af dem. De var ikke meget for at dele informationer, men eftersom at der var to af dem, kunne han sagtens bruge den ene som et eksempel overfor den anden. Det var ikke nok med smerte og pinsler, nej, de var hårdføre det vagter.. Og satans nysgerrige. Ved siden af Deavás lå resterne af den ene vagt, selvom der blot var tale om en tunge og nogle fingre, så var blodet med til at gøre det langt værre, end hvad han selv så det som. Ligene var godt gemt blandt de store træer og forhåbentlig ville de ikke blive fundet før at han var forsvundet. Dog skulle blodet på hans tøj først vaskes af og hans instrumenter gøres rene før at han ville fortsætte sin færd. Skriftrullen var også smurt ind i blod, men det betød ikke så meget. Deavás sad på knæ ved vandkanten med ryggen mod træerne og ørerne spidset efter lyde, foruden brusen fra det store vandfald. Kappen havde han smidt ved siden af, for at kunne trække den hvide skjorte af og dyppe den i vandet for at vaske blodet af. På afstand lignede han mest af alt en, der forsøgte at vaske sit tøj, men jo tættere på man kom jo nemmere ville det være at få øje på blodet og instrumenterne. Nogle var lagt tilbage på plads i bogcoveret, som var udhullet til at kunne holde dem for ikke at vække opsigt, når han gik blandt andre.
