Xaphan havde fløjet det sidste lange stykke tid for at komme væk. Han var fløjet over Amazonitskovene i et stykke tid og havde endelig fået øje på et mindre springvand med en mindre sø tilknyttet. Han var landet og havde taget sit sorte stykke tøj af. Knivene der altid var placeret inde under bæltet af det mørke stof havde han pænt lagt på jorden med tøjet oven på så de ikke var til at se. Han var trådt ud i vandet og kom med et enkelt gys da det var halv koldt. Men han trængte sådan at få tankerne hen på noget andet, hen på hvor der var fred og ro, og det var der lige her og lige nu. Man kunne aldrig vide om der ville løbe folk igennem skoven for at bede om hjælp, han var altid på vagt over for dette.
Han gik over imod vandfaldet og bevægede sig ind under det. Det kølige vand piskede ned over hans ansigt og ned på hans vinger, hvor den ene blev tungere end den anden grundet fjerene. Men det gjorde ikke noget Xaphan var så vant til at den ene vinge altid var lidt tungere end det andet når det regnede.
