Krystallandet
Koda 24.05.2018 16:52
Okay, det var nu helt klart indså Koda, hun var faret vild i den her skov. Det gav ikke mening hvordan hun var endt her, hun havde på fornemmelsen hun var lidt for tæt på elverly i forhold til hvad der var sikkert for hende at bevæge sig. Gad vide om der ikke allerede var nogle der holdt øje med hende.Hvad skulle man også med de her forbandede træer, de gjorde ikke godt for noget, og jorden var bare dækket af alt træerne havde smidt fra sig i løbet af sidste år.
Det var midt om natten og ud over de lidt tunge fodtrin lå skoven øde hen, eller der var få dyr i mørket, men de fleste måtte Koda for længst havde skræmt væk. Det var ikke lige nu Koda havde fokus på at bevæge sig lydløst, eller så længe hun havde nok distance til elverly ville det ikke være vigtigt.
Koda havde inden afrejse på denne tur taget sit arbejdstøj på da det entelig var en missionnhun var ude på. Så en hvid skjorte, bruge bukser lavet af læder, og et par solide støvler. Ommlovet havde hun et bredt bælte hvor der hang et sværd, eller resterne af det kunne man sige. Klingen var tydeligvis sløv og rusten samt der var flere hakker i det og noget af spidsen manglede. Over skulderen slæbte Koda på en vadesæk lavet af sejllinded.
Efter lidt vandren rundt stoppede Koda op og så igennem mørket. Efter 4 år med kun mørke havde hun vænnet sig til at se igennem det. Heldigvis havde hun spist inden turen ind i skoven. Stakkels det pigebarn entelig, det havde bare været en ung farmere datter som blot ville vise Koda venlighed på sin rejse, hvilket gav Koda lidt dårlig smag i munden.
Kodas værested bekymring lige nu var at finde ly for dagen der snart kun var få timer væk.
