Regnen trillede stille ned af taget, og dryppede fra hvad der nu lignede blankt træ, ned på glatte brosten. Med de tunge dråber, der fladt fra himlen, lagde en kulde sig også mellem byens huse. En kulde der lagde sig på huden af sine ofre, og langsomt krøb gennem skind og uld, til det havde erobret både marv og ben med sin intensitet.
Sådan en dag havde Adannaya ikke forudset at det ville have blevet da hun forlod sine forældres hus denne morgen, men ikke desto mindre var det sådan det var endt. I morgenens blege lys havde den unge kvinde nydt følelsen af dagens første solstråler, som hun sad ved sit åbne vindue og flettede sit hår. Med varmen i luften havde hun besluttet sig for en dybt blå kjole, hvis kanter var pyntet i smaragdgrøn silke, der i solens stråler havde skindet, som var det ægte ædelsten der prydede hendes kjole.
Som hun havde forladt det lille byhus, med sin stok, var et tyndt sommersjal hurtigt blevet svinget over hendes skuldre, og hun havde næsten danset lykkelig ned langs gaden.
Adannaya havde sjældent følt sig så rask som hun havde denne morgen, og følelsen havde bragt liv til hendes lystige humør. Straks som hun var vågnet var hun inspireret til at tage en tur på markedet og kigge på træskærerier og simple smykker.
Som timerne gik var dagens muntre start dog gledet over i et noget overskyet vejr, og før nogen vidste af det havde skyerne grædt sine tåre ud over byen.
Den lange tur hjem havde gjort Adannaya kold, og inden hun var halvvejs hjemme fandt hun sig selv her. Med front mod en kro.
Selvom hun sjældent tog sådanne steder hen, så var det ikke første gang hun var på kro, hun havde trods alt været ude og se lidt forskelligt med sin morfar, kroer var en del af det.
Det betød imidlertid ikke at Adannaya sådan brød sig om kroer, hun foretrak at holde sig på god afstand af dem, men hendes situation indbød ikke til at hun fortsatte sin gåen.
Med et tøvende blik på en tyk vandstråle der gled fra tagets kant, og plaskede hult som den ramte stenene, bevægede hun sig ind på den lille kro.

Det første der mødte hende var varme, noget hun var uendelig taknemmelig for lige nu.
Det næste hun lagde mærke til, som døren faldt i med et smæk bag hende, var den sjappende lyd hendes sko lavede mod det hårde nedslidte plankegulv

Det var ikke en voldsom stor kro, ej heller voldsomt befolket, og som hun med sænkede hoved bevægede sig op mod baren for at bestille, lagde hun mærke til at der kun var en håndfuld mennesker spredt ud over 2 af de 10 borde. Adannaya vidste ikke hvad hun havde forestillet sig, sidst hun havde været på kro havde det været aften, så der havde naturligt været flere mennesker. Der havde også været en til at passe på hende. Nu følte hun sig bare uendelig lille, som hun skuttede sig af kulde, i det lille lokale.

Da hun nåede baren fik hun stammet sin bestilling frem over hendes frosne læber. Og da et varmt krus saft blev placeret foran hende tog hun det med over til det hjørnebord hun havde udset sig.
Hun prøvede desperat ikke at gøre sig bemærket, som hun sippede den varme saft, og prøvede at få varmen tilbage i hendes spinkle krop.
Hendes stok stod pænt lænet op af bordet til hendes højre side. Forladt af hendes hånd, som hun flettede fingre med sig selv rundt om kruset, for at genoplive hendes frosne fingre

Regnvejr, og beboelseskvarter se det var jo en okay blanding, bestemt ikke noget han havde noget imod, og det var efterhånden også på tide med noget regn, det var faktisk noget han havde savnet. Så det var rart at mærke regnen skylle ned over stedet og ham, han nød faktisk et kort øjeblik dråberne der landede på hans hud, hvilken dejlig ting det var, generelt bare at mærke regnen igen, det havde været alt for mange år siden at han sidst havde gjort. Han vandrede lidt rundt med blikket rundt omkring, han betragtede omgivelserne en smule, og gik videre og efter at havde gået lidt kunne han godt høre noget der kom fra en kro længere henne, gad vide hvad det var, måske var det bare folk der hyggede sig, men så nysgerrig Dimitri var kunne han ikke undgå ikke at tjekke det ud, måske ville det føre til noget interessant jo, eller noget han ville finde morsomt og spændende. Han satte så kursen mod kroen, ja hvorfor ikke han havde været på nogle stykker kroer efterhånden, så han kunne ligeså godt snuppe en mere, og han var sikker på det nok skulle blive spændende for hvis ikke skulle han nok vende rundt på det hele, så det hvertifald ville ende med at blive spændende og sjovt.


Da han så nærmede sig kroen og efterhånden kiggede ned ad sig selv, ja at skjorten var blevet våd gjorde ham ingenting, håret kunne han sætte som var det ikke vådt, så det var heller ikke det store problem. Men det eneste lille problem var dog at Dimitri tit fik lysten til blod når det regnede, hvorfor vidste han ikke men der var bare et eller andet over regn... Han trådte så langsomt ind på kroen, lod blikket glide rundt, det første han kiggede efter var om der var nogen han kunne holde med selskab, eller om der i det mindste var en ledig plads et sted.  Hans gule øjne fangede så en kvinde han ikke havde set før, men smuk det var hun bestemt, hun havde noget uskyldigt over sig der på en underlig måde fangede hans opmærksomhed. Så Dimitri vandrede hen mod hende, kiggede på hende mens han gik mod hende, og da han nærmede sig hende stoppede han op og kiggede sig over skulderen hen på kroejeren, han gjorde tegn til noget at drikke, og det så ud til at det var modtaget. 


"Jamen ser man det...Hvad man ikke støder ind i på en kold og regnfuld dag"sagde han efterfulgt af et bredt smil, og uden at spørge hende bare satte sig ned ved hende. Han kørte en hånd igennem håret, og betragtede hende lidt mere, lod hans gule gyselige øjne hvile sig en smule på hende. Og pludselig kom kroejeren så hen til dem med Dimitri s øl, se det var luksus uden tvivl, nu skulle der drikkes. 

Fanget i sine egne tanker bemærkede Adannaya ikke at hun havde fået sig en beundre, eller hvad man nu kunne kalde det. Først da han snakket, for hun forskrækket sammen som en slået hund, inden hun genvandt kontrollen over hendes krop. Øgningen af hendes hjerte slag, gjorde hende en smule stakåndet som hun kiggede op mod den fremmede der satte sig ved hendes bord.

Adannaya var ikke vant til på den måde at blive antastet, og var også ganske paf over situationen, for ikke at nævne hendes uvidenhed om hvordan hun skulle reagerer på denne fremmedes pludselige opdukken.

Som hun åbnede munden for at sige noget -hvad vidste hun endnu ikke- kom kroejeren med et krus øl der blev placeret foran hendes ubudne selvskab. Uden ønske om at skabe en sene ved at bede en fremmede om at skride fra sit bord, et bord hun ikke følte særlig meget ejerfornemmelse over til at starte med, lukkede hun stiltiende munden igen, og vendte blikket ned mod dit krus, med en umeddelsom mumlen

Adannaya var ganske utryg ved situationen, hvilket var synlig på den måde hun krøllede sig sammen i sædet, og ganske enkelt prøvede at gøre sig usynlig for den fremmede, ved at gøre sig så lille som muligt.

"Hvad laver du herinde hvis jeg må spørge"spurgte han så nysgerrigt, og med hovedet en smule på skrå, mens øjnene bare var rettet sig på hende, han kiggede ikke på andet ligenu. Men hun var køn uden tvivl, han blinkede nogle gange, det var ikke tit han stødte på nogle kvinder som hende, men hun havde en særlig udstråling uden tvivl, dog var det også noget der hurtigt kunne fange ham.  Da han bemærkede at hun var krøllet sig sammen, lænte han sig en smule ind over bordet, og kiggede på hende"Jeg bider dig ikke...Og jeg gør dig ikke noget"sagde han og kiggede fortsat på hende, han forstod godt hun havde det sådan, og forstod godt hvis hun var bange.


"Jeg har ingen grund til at gøre dig noget, hvis jeg havde ville du ikke være i tvivl"sagde han så ærligt, og tog en tår af drinken der stod på bordet foran ham. Det smagte godt, dog var det ikke det bedste han havde fået, men det var tilfredsstillende uden tvivl. Dimitri lod hans gule øjne flakke en smule rundt, og han lod dem så falde tilbage på hende igen"Jeg er Dimitri, hvem er du"spurgte han så i håb om at han ville finde ud af hvem hun mon kunne være, og gad vide hvad der havde fået hende herind.



Der var nogle spørgsmål han var i tvivl om, som han gerne ville have svar på, og han var også lidt sikker på at han nok skulle få svar på dem, uanset hvad. Folkene der var herinde stirrede på ham, hvorfor vidste han godt, hans øjne og udseende de fleste gys nærmest bare ved synet af ham, dog vidste han det godt. Men han var også ligeglad, de måtte da gerne stirre og kigge så meget de nu ville. Han var dog lidt glad for at have selskab af så smuk en kvinde som hende han sad overfor.

Det var noget tvivlende at Adannaya kiggede op på den fremmede ved hendes bord - eller Dimitri som han jo præsenterede sig som. Hun var ikke helt sikker på at denne blege fremmede var en hun kunne stole på. Faktisk gav hele hans ydre hende næsten myrekryb. med de blege øjne mod den blege hud, det var da lige til en skrækfortælling. 
All' hans snakken havde hun været nød til at ignorere. med alt det der skete lige nu kunne hun ikke fokusere på hvad han havde sagt. i stedet besluttede hun sig for at holde sig til sine manere, så godt hun nu kunne. og hilse pænt, hun var trods alt blevet opdraget lidt ordentligt.

"jeg hedder Adannaya" 

Hun ville formegentligt have proppet et 'glædeligt at møde dig' på havde hun været et andet sted. som foreksempel til en af hendes morfaras aranemgangter, men hun vidste ærlig talt ikke om det var så glædeligt at møde ham. 
Efter hun havde sagt sine få ord, vendte hun øjeblikkeligt sine øjne mod koppen igen, inden hun tog en lille tår mere. af den nu knap så varme saft. 
Lidt forsigtigt skævede hun op mod Demitri, usikker på hvorfor han egentligt sad her, men også for genert til at spørger om det.

"Hyggeligt at møde dig Adannaya"sagde han og lod hans øjne betragte hende, ja hun var ikke grim, en køn kvinde uden tvivl. Det var sjovt hvordan han var endt herinde, fordi han havde før bare været rundt omkring beboelseskvarteret, så det var lidt sjovt at tænke på han nu var herinde. Men det ville sikkert også blive spændende og sjovt, det var han sikker på, men igen der kunne også nå at ske en helt masse. Han kunne sagtens lave lidt rod, og kaos her og der. Han tog en slurk af den drink der stod foran ham, og kiggede rundt en smule, nogle folk lignede drukne mus, hvorimod andre lignede nogle der var trætte af livet. Dimitri smilte kækt, og vendte hans blik hen mod kvinden igen"Du skal ikke være ban...."nåede han netop at sige, før han måtte stoppe sig selv, han skulle næsten lige til at sige til hende at hun ikke skulle være bange for ham, men folk burde være bange for ham, han var virkelig grusom, bare hans øjne fortalte en hel del... "Hmmm så Adannaya et flot navn du har"sagde han og lod blikket glide ned ad hende kort.




Det lød meget specielt, og faktisk var han en smule nysgerrig efter at vide, hvad hun mon lavede herinde, hun var hvist løbet herind, men gad vide hvorfor, kunne hun måske ikke lide vejret, eller måske var der noget herinde hun gerne ville. Han sad og tænkte over de mange muligheder, men rystede det så af sig.  Så kunne han høre musikken spillede, og han fornemme folk var begyndt at vælte mere rundt end nogle allerede gjorde."En køn kvinde som dig, et sted som det her, hvordan giver det mening"sagde han undrende og fik drukket alt væsken han havde i kruset foran sig. Ja nu fik han da tømt det krus, gad vide hvornår han ville få mere af det, eller nærmere hvornår han ville begynde på nr 3 var det hvist. 

Adannaya der efterhånden fandt sig selv mere og mere utilpads i denne situration, mumlede halvt aktive svar, der i virkeligheden ikke var andet end be eller afkræftende lyde. Hun kunne selvfølgelig have sagt sig selv at hun ikke ligefrem ville finde en gentleman her inde, men noget ved hendes ufrivillige selvskab gjorde hende alligevel ekstra utilpas. Forsigtigt fandt hendes hånd sig til vile på hendes stok, Om det var for at kunne udføre en hastig afgang, eller bruge den som selvforsvar vidste hun ikke helt endnu. 
usikkert begyndte hun at studere koppen med den nu kolde væske foran hende, som var den det mest fangene teaterstykke hun havde set hele året. 

Som musikken begyndte at spille, fandt Den unge kvindes blik sig en tur rundt i krostuen, inden hun om muligt blev endnu mindre i sædet. Hun burde vende snuden hjem ad. Den bløde banken af regn på taget, og hendes stadig fugtige tøj, gjorde det dog klart for hende at den tur nok ville have i en slem gang forkølelse. 

Hendes selvskabs spørgsmål overraskede hende dog til et punkt hvor hendes læber automatisk svarede på hans spørgsmål, om end hendes øjne stadig var låst fast til indholdet af hendes kop.

"Jeg... Jeg befinder mig normalt heller ikke i disse omgivelser, men jeg er bange for at vejret har tvunget mig ud på uvant teritorium"

På krostuen var der efterhånden ikke så mange folk, som der ellers plejede, især når man tænkte på det trælse vejr som var udenfor. Det kunne tydeligt høres på vinduerne, hvordan regnen slog mod glassene, og måske var det derfor der ikke var så mange folk herinde. De gad sikkert ikke det vejr, hvilket var forstående, men for Dimitri var der næsten ikke noget bedre, han elskede det, kulde, regn, storm, alt der var så langt væk fra varme var lige ham. Han lyttede til hende, og lod hans gule øjne glide ned over hende, derefter satte han sig bedre til rette i sædet. Han havde et rimeligt neutralt udtryk i hele ansigtet, og musikken der blev spillet herinde, var ikke lige det han ville foretrække, dog var den fin nok at lytte til. Hans blik gled rundt i omgivelserne han var i, der var begyndt at komme flere folk til, de fleste begyndte straks at danse, hvoraf at Dimitri slet ikke fandt interessen i at gøre det. 
Nej han ville have sig noget at drikke, så derfor fik han hurtigt skaffet det, han vendte tilbage til kvinden, og kiggede på hende.


Et kækt smil bredte sig over hans læber"Kan jeg tilbyde dig noget, mens vi alligevel er faldet i snak kan vi da ligeså godt bruge tiden fornuftigt ikk"sagde han og holdte hans øjne på hende. Dog gik der få minutter hvor at han flyttede hans blik, det var faldet mod hans drink, han tog nogle slurk af den, og kiggede så rundt. Her var faktisk ikke nogen han kendte, og det var sjovt så mange underlige folk der så ud til at være herinde, godt nok vidste han godt at han selv kunne være underlig men ikke så underlig som de fleste folk herinde var. Dimitri tog flere slurk af drinken, og rejste sig op fra sædet, lænte sig ind mod kvindens ene øre"Kom nu du må da være tørstig, jeg skal nok give det skal du ikke tænke på"stemmen der både lød lokkende, og næsten fristende var lav mod hendes øre. 


Han betragtede nogle folk der var godt igang med at studere ham med øjnene, og han blinkede blot til dem over skulderen, det var tydeligt for ham at mærke, når nogen kiggede på ham, især hvis der var nogen i nærheden. Det var vel bare hans gode radar, eller hans gode sanser der spillede ind, dog var der også flokke af folk herinde der næsten rykkede sig sammen bare ved synet af ham, hvilket de havde bedst af at gøre, dem der ikke kendte eller havde hørt om ham ville tit komme til det. Dimitri var ikke en man bare glemte, han var frygtelig, og grusom, selv hans øjne fortalte det hele. Men det var ikke det hele, han havde da hans øjeblikke, hvis man kunne kalde det. Dog foretrak han ikke at være sød, og blød, det var alt for kedeligt og trist i følge ham, men ligenu efter nogle slurk af hans drink, var han blevet i legende humør, og udmærket humør - tænk at det kunne ske.  Han trak sig lidt væk fra kvinden, og kiggede ventende på hende, hvorefter han fik tømt hans drink, og satte den på bordet"Nå hvad siger du"spurgte han så igen mens han stilte sig med armene over kors. 

Normalt var lyden af regn der trummede på taget, en lyd Adannaya fandt ganske hyggelig. I hendes nuværende selvskab, var hun dog ikke helt så tilfreds, og det føltes mere som lyden af tynge støvler trampende agresivt over taget, for at minde hende om at hvis hun forsøgte at gå nu, ville hun formentligt, ikke komme uden for en dør de næste to uger fordi hun var fastholdt af feber.
Hun besluttede sig for at det var ganske ligegyldigt, om hun var fastholdt her, af uhyggelig gule øjne, eller om det var feberramt i en seng. Ingen af hendes muligheder lød specielt behagelige.

En kullegysning løb ned langs hendes rygrad, som hans øjne gled over hende. Hvis hun stadig havde været drivende våd, ville det have været nemt at skyde skylden på kulde, men hun var bemærkelsesværdig tør nu.
Hvilket hun også var ganske bevidst om, nok betød at hun var gået fra at ligne en druknet mus, til en opslidt prostitueret, det havde fået fyldt hullet en gang eller to for meget . Sukkende kiggede hun på ham.
For at være ærlig ville hun ønske hun havde modet til at bede ham om at gå ud og kneppe en hundehvalp, men det havde hun altså ikke.

“Nej jeg har det ganske fint som det er”

I et forsøg på at understrege hendes ord, rettede hun sig op og rullede skuldrene tilbage, om end det formentligt var, når hun ikke kunne skjule hendes utrygge blik.
Hun lagde en hånd på sin stok, bare i tilfælde af hun fik brug for den, om det var til at flygte, eller slå ham i hoved, ja det måtte tiden jo vise.

Han betragtede hende en smule, og lagde hovedet lidt på skrå, derefter faldt hans blik mod det nærmeste vindue, og han kiggede ud, regnen skyllede ned, og han kunne sagtens se folk var på vej hen mod krostuen, de skyndte sig så meget de kunne, de kunne sikkert ikke lide regnen. Dimitri tog en slurk af hans krus foran sig, og han lænte sig tilbage i stolen, og kiggede lidt videre ud ad vinduet"Uheldigt vejr, men jeg syntes det er meget rart"sagde han så bare lige pludselig, og slet ikke havde blikket i kvindens retning, som han måske burde hvis han snakkede til hende, men ikke ham, nej det gjorde han ikke, han var vel bare fascineret et øjeblik af regnen. 

Han lagde ikke rigtigt mærke til de andre mennesker der var herinde på krostuen, og efter at han havde siddet og kigget ud ad vinduet i lidt tid, kiggede han hen mod kvinden"Hvad er dit navn"spurgte han så helt uden en mine på ansigtet, han var bare neutral. Det kunne godt se ud som om han ingen følelser havde i hele ansigtet, men sådan var det jo tit for ham, det var næsten en standard ting, han havde nu heller ingen grund til at smile eller vise udtryk for noget.

Denne fremmede mand der havde påtrængt sig en ung frøken sit selvskab, var langt fra et menneske Adannaya ville beskrive som behageligt selvskab. Han var også begyndt at blive forfærdeligt hjemmelig omkring hende, noget hun ikke brød sig om på nogen måde.
Hendes bordgæsts kommentar omkring det afskyelige vejr, var næppe en kommentar hun ville anerkende, på den anden side ønskede hun også at han skulle vide hendes uenighed, ikke kun med hans kommentar, men over hele hans eksistens her ved hendes bord. Et fnys var alt hun ofrede som respons.
Adannya brød sig hverken om følelsen af at føle sig intimideret, eller den viden at hvis der skete noget kunne hun dårligt forsvare sig selv, hendes handikap taget i betragtning. To ting denne fremmede konstant mindede hende om at hun ikke brød sig om. Men om end hun var høfligt opdraget, og derfor svarede hun stadig på hans spørgsmål.
”Adannaya”

//Afsluttet//