Cassa kommer gående fra modsatte retning med hænderne i lommerne, og ansigtet hævet så han kan se den lyseblå himmel.. det fantastiske flotte vejr i dag, gør alt så meget nemmere, lysere og bedre... Som om det lysner alle problemerne lidt..
Vinden er dog kraftig herude ved havet.. den flår i den unge Italieners hår og kappe.. kaster det legesygt rundt mellem de mange vildledte pust..
Han standser op, da han ser en blond skikkelse ude på molen...
Det lyse hår... ørerne.... halen... og så selvfølgelig hendes kvindelige og letgenkendelige skikkelse... det hele husker han tydeligt.. printet ind på nethinden, for aldrig at falme derfra igen...
Han står stille, og betragter hende bare på afstand..
... Senorita Jane... hun husker sikkert knapt mit navn... tænker han bare i sit stille sind..