Ude på gaden lyder råb, som Ihsan ræcer ned ad den på alle fire. Hun bumper ind i folk med en dyb snerren og styrter af sted, som havde hun Zaladin lige i hælene, og det har hun næsten også. Siden hun fandt ud af, de havde fjernet Kijo fra helbredelseshuset har hun været rasende på alle sammen, ikke mindst sig selv for alle sine dumme eventyr, når hun burde være blevet og have passet på ham. Og nu en aften, som hun var ude og lede, havde hun pludselig fået færten af ham; den umiskendelige duft, der var Kijos sved, havde ramt hendes næsebor som noget fra en drøm, og nu styrtede hun af sted ind og ud af huse for at finde ham. Hun raserede det ene sted efter det andet og skræmte livet af børn og mødre, og råb og gråd fulgte hende, hvor hun løb. Som hun var kommet tættere på Cassas palæ, var det gået op for hende, han kun kunne være der, og hun havde sat farten op og strakte sig til sit yderste så alle muskler og led smertede i hendes krop.
Da hun nåede gårdspladsens udkant, stoppede hun op og krøb i skjul. Hun ahvde ikke i sinde at vække tjenestefolkenes mistro ved at lade sig opdage, mens hun ledte efter sin døde ven. Hun var parat til at slå tjenesstefolkene ihjel for omsider at finde ham, men ville helst undgå det, fordi de arbejdede for Cassa, der havde været god mod Kijo.
Da hun ser derind er der kun en enkelt skikkelse, og hun glipper med øjnene, da hun ser den oprejst.
"K-ki..." De få halvkvalte stavelser og et enkelt skridt ind i gården er alt, hun når, før hun bliver overmandet af frygt, blegner og besvimer.
Base: autumnpixels doll af mig
Krystallandet
