Nu var Samsons jern endelig færdigt. Det var blevet lavet godt, og det var bøjet på en speciel måde, så det kunne tage plads i hans bukser.
Med lidt besvær fik han lagt det derned, inden han vendte sig omkring, og så nu Nurit ligge på brostenene, og Brutus stå, prustende lidt fra ham selv.
Han tog langsomt nogle skridt mod Brutus, klappede ham lidt på siden, inden han roligt gik over mod Nutit. Han stod nu ved siden af hende, mens han betragtede hende. ¨

"Du stod i vejen..," var hans første ord, mens han smilede et lille smil. Dette smil skulle i hvertfald ikke betragtes som nogen undskyldning, det var tydeligt at se.

Nurit, der ellers var på grænsen til at blunde væk fra omverdenen grundet smerter, slår øjnene hurtigt op, da hun hører stemmer. Hun giver også et højt gisp fra sig. For hvor havde hun dog egentlig håbet at han ville holde sig væk, så folk kunne hjælp hende. Hendes flakkende øjne hviler på manden der står over hende, og tyren ved hans side. Og øjeblikke som dette ønsker hun inderligt at hun var født normal, og ikke med dårligt stemmebånd. At hun kunne tale, synge, skælde folk ud eller sige vittige ting. At hun kunne bede om nåde, og tigge Samson om at gå sin vej. Men det var desværre vidst ikke muligt.

Samson løftede let det ene øjenbryn efter noget tid. Egentlig var han godt tilfreds. Han betragtede hende som at hun var yderst YDERST bange for ham, siden hun ikke sagde en lyd til ham. Og dog, lod han alligevel hende ikke være i fred.
Han bøjede han sig ned, greb fat om hendes tøj og trak hende op foran sig (?).

"Du ser lidt kvæstet ud?" brummede han og smilte lettere overlegent.

".. Er du også det, eller er det komedie?" han lagde let hovedet på skrå og betragtede hende som om hun var et skadedyr.

Nurit stirrer Samson i øjnene, i et ynkeligt forsøg på at nedstirre ham. Me det er svært, eftersom det jo er hende der er længst nede, og ret meget på sk*deren lige nu. Uden modstand (nok fordi hun ikke kan gøre modstand) bliver hun trukket op til Samson, med sammenknebne øjne. Nogle gange er det forfærdeligt ikke at kunne skrige.

Nurits smerte er ved at falme bare en lille smule, og hun idser at hun har været ubegribeligt heldig, med hensyn til angrevet fra tyren. Dog har hun stadig store smerter i ribbene.

Det begynder nu at irritere Samson, at hun ikke sagde et eneste ord. Han brummer lettere irriteret over dette, og tager hende over skulderen.

"Vi skal se, om vi ikke kan få dig til at tale inden længe..," brummede Samson, idét han gik over til sin tyr, som havde set på Samson og Nurit hele tiden, siden han havde kastet Nurit væk fra sig.

Samson satte sig op på ryggen af sin tyr, og prøvede at få Nurit op, siddende foran sig på tyren (?).

((er det ok at han bortfører hende hjem til sig selv? xD ))

(( Well, yea. Jeg vil alligevel i seng nu x3 ))

Nurits ansigt er én stor smertende grimasse, da hun bliver løftet op, og placeret på dyrets ryg. Hun ved at det ikke er muligt for hende at flygte, men gør istedet et forsøg på at sidde op selv, bare for at have en smule værdighed tilbage. Men eftersom hun er enormt svækket, ender hun med at læne sig ufrivilligt op af Samson. Nurit er skrækslagen for dyret hun sidder på, og ikke mindst for dyrets ejer. Måske skulle hun have været blevet i sengen, i morges.

((Okay xD Er det ok at Samson voldtager hende? -_-"))

Tyren pruster lidt. Den var ikke tilfreds med at have den pige siddende på sin ryg. Men den fornemmede nu, at Samson havde noget i sine med pigebarnet, og gjorde ikke noget modstand.
Samson bankede sine sporer ind i siden på dyret, og dette fik tyren til at sætte af, fuld fart mod Samsons hus.

Nurit følger med (host)

(( uhm... Kan vi ikke lige vente med at se på det, til jeg er online igen? Måske du han kunne nøjes med at smide hende et sted i huset.. ))

((self (; Bliver i fængselshallen XD))