Marion slog ud efter hans hånd, som han sad der og prikkede til hendes pande.
"Jeg piver i hvertfald ikke over de rifter her!" halvråbte hun, og så vredt til den ene side, ned i jorden.
"Livet er et helvede! Og jeg har selv gjort det til det! - i hvertfald.. det meste af det.," indrømmede hun og tog sig lidt til hovedet.
"Gid man bare kunne glemme de minder, og se at komme videre!" mumlede hun halvdrømmende og kiggede langsomt op mod himlen med tårer i øjnene, mens øjnene dirrede en smule.
Hun rejste sig efter noget tid op, og så ned på Kyo.
"Jeg skrider..," sagde hun halvhårdt, og drejede rundt.
Hun gik væk fra stedet, med lyden af kjolen der fejede hen af jorden.
//out
//Nova//[/size]

Tegning er lavet af mig.