Samtalen afsluttede der og han bevægede sig i stedet ud for at finde noget de kunne få at spise før de igen faldt i søvn senere på aftenen. Morgenen efter havde Chaunce forladt sengen tidligt og fløjet ned til Dianthos på Agatha. Her havde han besøgt nogle forskellige kroer og forsøgt at arrangere at få nogen til at tage Pandora ind og lade hende arbejde for dem. Der var ikke mange der var interesserede når de hørte om hendes tilstand så han endte med at tilbyde kroejerne krystaller for at de kunne tage hende ind. Der var endelig en der gik med til det så han vendte tilbage til fortet og sit værelse. ”Pandora,” sagde han lavmælt. ”Jeg får dig ud herfra nu.”
Chaos 08.03.2023 13:05
Han vidste ikke hvordan han ellers skulle forklare det. Det var hvad Ellis var, trods alt. Det virkede dog til hun begyndte at forstå det bedre efter hun kunne mærke ham. Han følte slet ikke han var det værd. Hun var bedre tjent uden ham, det var han overbevist om. Hun var god og det var han ikke. Alt der var sket med hende havde været på grund af ham. Han havde måske ikke udført handlingerne, men det var stadig sket fordi Pleasance havde udvalgt hende til ham, fordi han havde holdt hende her og ikke ladet hende gå. Det kunne alt have været undgået, hvis bare han havde handlet anderledes. ”Jeg ved det ikke… Jeg ved bare du er i mere sikkerhed derude end her.” Han begyndte at lægge nogle planer for hvordan han kunne hjælpe hende, hvordan han kunne få hende væk herfra så hun kunne leve sit liv der nu var blevet fuldstændig forandret. Samtalen afsluttede der og han bevægede sig i stedet ud for at finde noget de kunne få at spise før de igen faldt i søvn senere på aftenen. Morgenen efter havde Chaunce forladt sengen tidligt og fløjet ned til Dianthos på Agatha. Her havde han besøgt nogle forskellige kroer og forsøgt at arrangere at få nogen til at tage Pandora ind og lade hende arbejde for dem. Der var ikke mange der var interesserede når de hørte om hendes tilstand så han endte med at tilbyde kroejerne krystaller for at de kunne tage hende ind. Der var endelig en der gik med til det så han vendte tilbage til fortet og sit værelse. ”Pandora,” sagde han lavmælt. ”Jeg får dig ud herfra nu.”
Sparks 08.03.2023 13:31
Alle dage op til Chaunce var kommet tilbage, havde virket ligegyldige. Nærmest som om de blot havde blødt sammen og ikke eksisteret for hende. Ikke som denne dag gjorde for hende. Hvilket var en spøjs tanke at have, siden det ikke var fordi at Chaunce gjorde noget specielt ud over at sørger for maden. Aften var kommet hurtigere end hun havde forventet, hvor hun faldt i søvn ved siden af ham i sengen. Det føltes trygt, hvor hun på intet tidspunkt troede han ville gøre hende ondt.
Men det var ikke længe at han gav hende før han vækkede hende og fortalte, at han havde fundet en løsning.
Hun vendte sig mod ham og et sørgmodigt blik formede sig. ”Jeg havde håbet vi havde mere tid” hviskede hun, selvom hun prøvede at være glad, fordi det var tydeligvis Chaunces ønske. Så kunne hun vel ikke diskuterer med ham, selvom hun ønskede at få ham til at se, at hendes plads var ved siden af hans. Lige meget hvor forfærdeligt andre ville se det, lige meget om det ikke gav mening og det gjorde det ikke. Men tanken om at hun skulle væk fra ham, det skar i hendes sjæl.
”Hvor skal vi hen, og hvordan?” hviskede hun stille, som hun lod ham føre hende væk.
Chaos 08.03.2023 13:38
Det var ikke fordi det var nemt for Chaunce. Han havde aldrig forstået hvordan kærlighed kunne være uselvisk. Han ville hellere give slip på hende end risikere at der skete hende yderligere skade. Det var det mest uselviske han nogensinde havde været og nogensinde ville være. Han havde altid troet han ikke var i stand til at være det. Hans blik blev blankt et øjeblik som hun nævnte hendes håb. Han havde det på samme måde. ”Vi vil mødes igen,” sagde han lavmælt. Det var hvad han troede på. Det var den eneste grund til han faktisk kunne give slip på hende. Han regnede ikke med at det ville være den sidste gang de så hinanden. Han kunne enten vælge at snige hende ud, men med antallet af familie medlemmer og tjenestefolk på fortet var det usandsynligt at det kunne lykkedes. ”Der er en kro i Dianthos. Du kan bo og arbejde der. Du kan få dit liv tilbage.” Han var glad for hun ikke kunne se hans udtryk. Det ville uden tvivl fortælle hvor meget han ønskede hun bare kunne blive. ”Bare lig stille i mine arme. Lad som om du er død.” Han burde kunne komme afsted med det, hvis de troede han var på vej ud for at skille sig af med hendes lig. Det var ikke sikkert nogen overhovedet ville stille spørgsmål, men hvis de gjorde, måtte han bare finde hans indre skuespiller frem. Det var trods alt ikke først gang han og hans søster havde skaffet lig af vejen.
Sparks 08.03.2023 14:11
Selvom hun kunne høre troen i hans stemme, turde hun ikke selv håbe på det. Hun håbede at han mente det, men der var også en del af hende der troede han ville holde sig væk. At han ikke ville kunne kigge på hende og se andet end det hans søster havde gjort. Det som han følte han havde gjort mod hende. Men hun turde ikke diskutere imod det, bange for at han ville se det som om, at hun slet ikke ville ham. Pandora havde efterhånden forstået, at Chaunce havde et skrøbeligt sind.”Okay” hviskede hun endelig og gjorde præcis som han sagde.
”Hvis nogen spørger, kan du sige det var da Pleasance fjernede min livmoder der kom komplikationer af og jeg døde af indvendige blødninger” det var udelukkende fordi hun havde overhørt healeren, som havde prøvet at få Pleasance til at forstå hvad hun havde gjort ved den unge kvinde.
Men lige nu, virkede det som den bedste løsning på problemer med at have en bedre løgn til hvorfor hun var død. Selvom han selvfølgelig kunne sige, han ikke kunne leve med skaderne og havde skaffet sig af vejen med hende.
Tanken om at komme væk herfra, var ikke så tiltalende havde han spurgt hende den dag han havde set hende i kælderrummet over en uge siden. Kun en uge, det havde følt som om det havde været år de havde kendt hinanden.
Chaos 08.03.2023 14:24
Chaunce fandt et tæppe og lagde det på sengekanten. Han stod bare og så på hende i et langt øjeblik. Han ønskede ikke at gøre det her. Allerhelst ville han bare beholde hende her, men han vidste også at det betød der var en chance for Pleasance ville blive jaloux igen og så ville Pandora næppe overleve længe. ”Ja, det er en god forklaring.” Han lukkede øjnene i og lod det bare sænke ind hvad han var i færd med at gøre. Hun kunne være det bedste der nogensinde var sket for ham. Det var hun allerede. Hvorfor skulle han vælge nu at være uselvisk, at give slip på den eneste person der faktisk kunne redde ham? Fordi prisen for at redde ham var at hun skulle ofre sig selv. Hun havde allerede givet for meget. Han åbnede øjnene og trådte hen til hende. Forsigtigt lagde han armene om hende og løftede hende op. Han lagde derefter tæppet over hende. Det gjorde næsten ondt på ham at se hende sådan, selvom han vidste hun stadig var i live under tæppet. ”Prøv og hold vejret,” instruerede han før han bevægede sig ud af værelset med hende og ned mod indgangen til fortet.
De fleste han stødte på, sagde intet og de få der gjorde fik blot den korte forklaring fra ham før han kunne forsætte. Han var klar over at nyheden ville sprede sig hurtigt på fortet og Pleasance snart ville høre det også. Han drejede ned ad en vej så de ville være ude af syne af nogle på fortet. Han fjernede tæppet og satte hende ned. ”Jeg kan hidkalde Ivo. Han kan bære dig ned til byen mens jeg går ved siden af.” Han forventede at hun ville synes bedre om det end at skulle gå. ”Han er en slags stor hund,” forklarede han uddybende. Han ville ikke gøre noget før han var sikker på om hun ønskede at blive båret eller ej.
Sparks 08.03.2023 17:02
“Okay” hviskede hun lidt under tæppet, da han fortalte hende at hun skulle holde vejret. Det var hårde end hun havde forventet, alt omkring hendes styrke var forsvundet. Og hvor hun før havde været trænet i at holde vejret, sænke hendes hjerterytme og langsomt bevæge sig gennem krattet så ingen kunne høre hende. Men det var ikke længere tilfældet, men hun prøvede så godt hun kunne. Endelig blev klædet fjernet og hun kunne trække vejret. Men det var ikke kun luft, det var frisk luft. Det var tydeligt hvordan hele hendes ansigt lysnede op, trods de mælkehvide øjne som der intet kunne se. ”Frisk luft” hviskede hun med et smil på læberne, og lod sig falde ned på hendes fødder. ”Jeg vil gerne gå lidt, hvis det er okay?” spurgte hun, som hun begyndte at gå frem, hendes arme spredt ud så hun kunne mærke hvis hun gik ind i noget. Hendes fødder der langsomt følte sig frem over grusvejen som hun fortsatte ned ad vejen. Tårerne der brød frem fra øjnene, var ikke længere tåre af elendighed. Det var af glæde og lettelse, hun var ude og hun var fri.
Chaos 08.03.2023 17:49
Chaunce var lettet da de kom ud uden de helt vilde problemer. ”Ja, det kan vi sagtens.” Han fulgte efter hende da hun begyndte at gå. Han holdt lidt afstand til hende. Måske bare så det var nemmere for ham med tiden at vende hende ryggen og spadsere tilbage til fortet. Han var dog tæt nok på til at han kunne se tårerne i hendes øjne. Han gik ud fra det var en god slags tårer fordi hun ikke længere var fanget på fortet og konstant skulle gå og være bange. Han så op mod himlen da der var en pippende lyd fra en fugl der fløj over dem. Han stak hånden i vejret og fløjtede for at få fuglens opmærksomhed. Efter lidt yderligere fløjt fløj fuglen ned og landede på hans finger. Det var ikke en stor fugl, hvilket passede godt til hvad han havde i tankerne. Han kommunikerede lidt med fuglen telepatisk og fik fuglens tillid på den måde. Han så så over mod Pandora og vidste med det samme hvad han skulle gøre. ”Jeg har en gave til dig,” sagde han lavmælt før han placerede fuglen på hans skulder hvor den rolig sad som de forsatte mod Dianthos. ”Du gav mig en fugl. Nu giver jeg dig en tilbage.” Han var klar til at kommandere fuglen til at gå over og sætte sig på Pandoras skulder hvis hun ønskede det. Han ville naturligvis også få anskaffet et bur til fuglen når de kom til byen.
Sparks 08.03.2023 18:53
Pandora fulgte blot vejen og forventede at Chaunce ville fortælle hende, hvis hun var ved at gå ind i ting eller var ved at komme på afveje. Det var ganske tydeligt at der var en fugl, som fløj omkring. Dens fine fuglefløjt som gav hende håbet tilbage. Håbet om at hun ikke længere var en fange. På trods af, det kom med en pris som hun ikke var villig til at betale. I hvert fald ikke lige nu, men det virkede hellere ikke til at hun havde et valg.
Pandoras ben stoppede med at flytte sig, da hun hørte en stemme bag sig. Chaunces stemme. ”hmm?” hviskede hun blidt og kiggede stift frem. Da han fortalte han ville give hende en fugl, trak hun læben ind og sank tænderne ned i den. Håbede at smerten ville få tankerne væk fra at begynde at græde. Hvordan kunne en mand, så fyldt af ondskab, være så kærlig? Også ikke forstå, hvorfor hun ikke ønskede at forlade ham?
”Tak, jeg vil kalde den for Munin” kom det halvkvalt fra hende, som hun prøvede at finde hans hånd så de kunne gå sammen. ”Hvordan ser de ud?” spurgte hun og ønskede at høre hans stemme noget mere, inden han ikke længere kunne være i hendes liv.
Chaos 08.03.2023 19:51
Han så på fuglen da hun navngav den. ”Hvad synes du om navnet Munin?” Fuglen pippede lidt og det bragte antydningen af et smil frem på hans læber. Det forsvandt hurtigt da han blev mindet om hun aldrig ville kunne se ham smile. Selv ikke hvis de fandt vej tilbage til hinanden. Hendes syn var stadig blevet stjålet fra hende. Han spottede hendes hånd og lod hans egen glide ind i det. Det føltes næsten som om deres hænder var skabt til hinanden. Han flyttede sin anden hånd op og fløjtede blidt så Munin ville hoppe og sidde på hans hånd, så han bedre ville kunne se ham. ”En hvid fjerpragt men med sorte finger og en lang sort hale. Munin er en han og han er ikke ret stor. Jeg kan bede ham om at flyve over i din hånd, hvis du vil mærke ham.” Det var generelt ikke så svært at tæmme små dyr som Munin. Han var generelt også af en tillidsfuld art af fugle, hvilket bestemt gjorde det nemmere. Ellers skulle han nok have brugt lidt mere tid med ham. Han så på hende da hun nær gik ind i et træ der hang udover vejen. Han trak hende tættere på, hvilket øjeblikkeligt fik Munin til at flyve fra hans hånd som han endte med den anden hånd om Pandoras liv. Munin landede igen på hans skulder sekunder efter. ”Du var ved at gå ind i en gren,” forklarede han. På trods af det, fjernede han sig ikke fra hende.
Sparks 08.03.2023 20:39
Smilet blev større på hendes læber, da han forklarede hvordan Munin så ud. "Jeg kan se det for mig, hvid som sneen i nordlandet, og sort som træ der er blevet brandt" hviskede hun og blinkede lidt, som hun nikkede til at Munin kunne flyve hen til hende. Hun holdte den hånd frem, som var fri, men hun nåede aldrig at mærke fuglen før at Chaunce hæv hende væk. Et lille udbrud flød fra hendes læber, der formede sig ind til et grin i stedet for. "Tak fordi du beskytter mig" hviskede hun mod hans skulder og lagde den blidt mod den bag efter. Det her var de sidste øjeblikke hun ville have med Chaunce, da hun stadig ikke turde håbe på at hun nogen sinde ville se ham igen. Selvom, det ville nok knuse hendes hjerte hver dag, skulle hun gå resten af hendes liv og vide at hendes sjælestykke var derude et sted.
"Jeg kommer til at savne dig" kom der endelig, mens hun lukkede øjnene og lod sig føre hen ad vejen, ved stadig at gå så tæt på ad ham.
Chaos 08.03.2023 20:53
Han så mod hende da hun forklarede hvad hun forstillede sig. ”Præcis sådan.” Han smilede over hendes grin. Der var noget både tragisk og rart ved at tilbringe den her gåtur med hende. Snart ville de skilles og det var ikke til at vide hvornår de ville se hinanden igen. Han var ikke i tvivl om at de ville støde på hinanden igen, men det var umuligt at vide hvornår. ”Jeg lovede dig der ikke ville ske dig noget den første dag vi mødtes.” Han så væk da hendes øjne mindede ham om at han på ingen måde havde levet op til det. Han forsatte ned mod byen tæt ved hendes side. Han fløjtede så Munin ville lande på hendes skulder og ind imellem pippe i hendes øre eller gnide hans hoved mod hendes kind. Det gjorde ham glad at se. Nu kunne han i hvert fald være sikker på hun ikke ville være alene.
Byen kom til syne for enden af bjergene og han opdagede at han sænkede tempoet. Det havde været helt ubevidst, fordi han ville udnytte hvert et øjeblik de havde sammen. ”Jeg giver ikke slip på dig fordi du skal savne mig. Find en måde at leve dit liv på og kom dig over de ting der skete på fortet. De dårlige og de mindre dårlige.” Han vidste at hun ikke så ham som en dårlig ting, men han var også sikker på at hun en dag ville vågne op og afsky ham for hvad han havde taget del i med hende.
Sparks 08.03.2023 21:13
En løssluppen latter forlod hende, da hun mærkede hvordan at fuglen pippede i hendes øre og gned sig op ad hendes kind. Det var en fantastisk følelse at mærke noget så kærligt som fuglens kærtegn. Men så sænkede Chaunce tempoet og det gik op for Pandora, at hun kunne høre byens larm foran dem.
Ordene der forlod Chaunce, gjorde dog at hendes hjerte begyndte at smerte. Og det var tydeligt at se hvordan hun havde det, da det bredte sig hen over hendes ansigt. ”Ønsker du virkelig så meget, at jeg kommer til at hade dig?” hviskede hun, og stoppede helt op. Hendes hånd i hans klemte til og hun prøvede at få ham til at vende sig mod hende. ”Så du… du kan ikke længere se på mig, kan du?” smerten pulserede igennem hende kroppen som tåre formede sig igen, denne gang var det ikke af lykke. ”Er det derfor du ikke vil have mig der længere? Fordi, fordi hun tog mine øjne? Så det virkede, gjorde det ikke? Men i stedet for afsky, så kan du ikke holde ud og se på mig?” hun tog hånden til sig og lagde dem omkring sig. Mærkede hvordan at Munin begyndte at pippe ved siden af hende, tydeligvis uforstående hvorfor at stemningen pludselig havde ændret sig så drastisk.
Chaos 08.03.2023 21:20
Han stoppede op da hun gjorde. ”Det er nemmere hvis du gør.” Det var hvad han troede på. Så længe hun længtes efter noget de ikke kunne have, jo sværere ville det blive for hende at være fri. Han løftede blikket for at så på hende da hun stillede et spørgsmål. Det gjorde ondt på ham at se hende med tårer i øjnene. Han vidste ikke hvad han skulle svare til alle hendes spørgsmål. Han trådte et skridt væk da hun trak hånden til sig. Han havde tankerne klar i sit hoved, men at få dem over sine læber var ikke lige så let. ”Nej, det er ikke derfor.” Han åndede ud og så endnu en gang væk. ”Hver gang jeg ser i dine øjne, ser jeg ikke længere dig. Jeg ser mig selv. Hvis ikke du kan hade mig for hvad der er sket, så hader jeg mig selv for dig. Det er derfor jeg har brug for at du hader mig, så jeg ikke hader mig selv.” Han vidste ikke om det overhovedet gav mening, men det var de tanker han lige formåede at få over sine læber. Sparks 08.03.2023 21:33
Hele hendes kæbe strammede sig sammen, da han fortalte hende, at han ikke længere så hende. Smerten blev et sår, et flammehav der fik hele hjertet til at knuge sig sammen. Så i stedet for en forsigtig afsked, valgte han i stedet at tage det sidste hun havde. Han valgte at tvinge hende til at hade ham, ikke at hun kunne—hun hadet sig selv. Hvis hun bare havde kæmpet hårde imod, måske hvis hun havde kunne tale Pleasance fra det. Det værste var, at hun jo godt vidste Chaunce tydeligvis ikke synes han var køn. Hverken udvendig eller indvendig fordi han gemte ting væk, som kun hans søster måtte se.
”Du vil have jeg hader dig, så du kan have det godt med dig selv” hendes stemme var halvkvalt som hun trådte et skridt væk fra ham og lod armene folde omkring sig selv. ”Så, du vil lade dem tage mine øjne, min kvindelighed og nu tager du også det sidste jeg har tilbage” hviskede hun og mærkede tårerne få frit løb ned ad hendes kinder. ”Fint, hvis du ønsker det, hvis det er det eneste du vil have fra mig, så hader jeg dig” det gjorde ondt bare at få det gennem halsen og over hendes læber, men hun formåede det.
Før hun drejede mod lyden og begyndte at gå mod byen.
Chaos 08.03.2023 22:13
Han så efter hende som hun gik væk. Han var på ingen måde fair over for hende, selvom hans ord måske blev tolket anderledes end han havde ment det. Men det her var godt, det var bedre. Nu var hun fri og han kunne stoppe med at være så voldsomt nervøs for at der ville ske hende noget når han ikke var i nærheden. ”Jeg er egoistisk. Det burde ikke komme bag på dig,” sagde han højlydt efter hende. Han vidste at det var bedst hvis han bare ventede hende ryggen og ikke så på hende længere, men det var så pokkers svært ikke at se efter hende som hun forlod hans liv. ”Jeg vil også savne dig,” hviskede han næsten utydeligt før han drejede rundt og satte tilbage mod fortet. Måske skulle han følge hende helt ned til kroen, virkelig hjælpe hende og tilbringe så meget tid med hende han kunne, men det ville ikke være for hendes skyld. Hvis hun var klar til at gå nu, skulle han bare lade hende gå. Han stoppede op efter et par skridt og gled masken ned om hagen og kløede sig hidsigt over arret til et punkt hvor det begyndte at bløde. Han forbandt alle slags følelser med smerte. Hver gang han gjorde noget der ikke passede hans familie eller Pleasance ville han blive påført smerte og nu gjorde han noget der ikke passede ham selv. Han gav slip på det eneste gode i hans liv. Han kunne mærke hvordan blodet formede sig under hans fingernegle som han blev ved med at kradse sig selv til blods.
Sparks 08.03.2023 22:24
Hvert skridt hun tog føltes som om nåle skød fra hendes fødder op gennem hendes krop. For hvert skridt hun tog, mærkede hun hvor tungere de blev.
For hver skridt, for hvert skridt blev det næste bare langsommere. Og selvom han havde råbt efter hende, at han var egoistisk og det ikke skulle komme bag på hende. Så gjorde det, og pludselig gik det op for Pandora hvad det var han havde sagt, hvad han havde prøvet på.
Hun mærkede noget forme sig i hende, et ønske om hvis hun bare kunne se igen. Så kunne hun løbe tilbage og pludselig kunne hun se skyggerne omkring sig, nok til at hun kunne dreje rundt og se ham stå længere væk end før.
Før Pandora nåede at tænke sig om, satte hun i løb. Munin på hendes skuldre baskede med vingerne, før han måtte stoppe med at prøve at holde fast.
Hendes grab hans håndled og kiggede ham ind i øjnene, uvidende om hvordan at de skinnede i en lysende grøn farve.
”Ikke sådan her, lad os ikke skilles sådan her” hviskede hun bedende, før hun trak hænderne væk og trak ham ind i et kys i stedet.
Chaos 08.03.2023 22:32
Han havde gjort præcis hvad han havde planlagt at gøre. At få hende til at gå væk med en følelse af at han ikke var besværet værd. Det var hvad han troede, i hvert fald. Så hørte han hendes løbende skridt, men han reagerede ikke på det først. Han lyttede bare til hende i et håb om hun ville vende om igen, at hun bare ville gå ned i byen og huske ham som den mand i hendes liv der ikke bragte hende mere end ondskab. Først når hun tænkte sådan kunne hun være fuldkommen fri. Alligevel gjorde han ikke modstand da hun greb fat i ham. Han så hende blot i øjnene og bemærkede hvordan de skinnede. Han nåede knap nok at overveje hvad der kunne få dem til at skinne sådan, før han blev trukket ned i et kys. Endnu engang gjorde han ikke modstand. Tvært imod trak han hende tættere på og mærkede den varme hun bragte frem i ham. Han var altid på vagt, altid klar på at nogen ville ændre humør pludseligt og han så ville lide under deres vrede. Men med Pandora følte han sig tilpas for den første gang nogensinde, han følte sig i sikkerhed, som om intet kunne skade ham hvis bare han havde hende. Hvilket var endnu en grund til hvorfor det var så svært at give slip på hende.
Han trak sig langsomt fra kysset og lagde en hånd på hendes kind. ”Dine øjne,” hviskede han. Han blev et øjeblik distraheret af at kunne mærke hendes ånde mod hans hud, eftersom de stadig stod tæt sammen. ”De lyste.”
Sparks 08.03.2023 22:49
Kysset var så anderledes fra det første de havde delt. Der var så mange følelser i det, især fra Pandoras side, der ville kysse ham som var det sidste gang hun ville få lov. Derfor ønskede hun hellere ikke at det skulle stoppe.
Dog som alt andet, så havde dette også sin ende.
”Mine øjne?” hviskede hun og åbnede dem igen de var blege igen, men da hun kom i tanke om hvordan hun havde tænkt på at kunne se så begyndte det hvide at fjerne sig. Hun kunne se hans ansigt bedre, og jo mere hun fokuserede desto mere lignede de dem selv igen. Sårene var stadig rundt omkring dem og det var tydeligt det ikke ville være noget som varede for evigt.
Deres varme ånde blandede sig sammen og hun blev ved med at betragte ham. ”Du bløder” hviskede hun, først lod hun sin finger glide hen over arret for at fjerne det. Men derefter skiftede hun krus og kyssede såret. Der gik dog ikke længe før hendes tunge gled hen over såret og fjernede blodet der piblede frem.
Chaos 08.03.2023 23:00
Han blinkede uforstående først da hendes øjne skifte farve lige foran ham. Han vidste ikke hvad det betød. Ikke før hun kommenterede på at han blødte. Hun kunne se. Han kunne ikke beskrive den lettende følelse der spredte sig i hans krop. Han var så fokuseret på den at han ikke engang mærkede at hun kyssede såret og fjernede blodet med hendes tunge. ”Du kan se,” sagde han lavmælt. Det var blot en kontrastering af hvad der skete lige nu. Han gled så armene om hende og svingede hende kort rundt, ude af stand til at vise sin glæde på andre måde. Han satte hende igen og lagde hænderne på hendes kinder. ”Du kan se,” gentog han før han lænede sig frem og kyssede hende med så meget glæde. Hun kunne leve et normalt liv nu. Det vidste han at hun kunne. Hun var for alvor fri nu. Selvfølgelig ændrede det ikke på at hun ikke kunne få børn, men han havde hele tiden fået indtryk af at det var synet hun manglede mest. Han endte med at læne sin pande mod hendes. ”Jeg vil ikke have du hader mig. Jeg vil bare have du er glad og det kan du ikke være så længe jeg er i dit liv.” Måske han nu havde en mulighed for at forklare hvordan han faktisk havde det en gang for alle.
Sparks 09.03.2023 08:17
Pandora nænnede næsten ikke at fortælle ham, at det kun var midlertidigt. At hun ikke ville kunne gøre det her hele tiden, især fordi hun ikke anede hvad det var hun gjorde. Men det så ud til, at Pleasance havde givet hende en gave ved at gøre dette, som hun ikke havde regnet med. Kysset slugte hendes ord, der prøvede at forlade hendes læber. Et kys så fyldt med glæde og kærlighed, at det var næsten ved at vælte hende bagover. Mest fordi hun ikke anede hvordan hun skulle forholde sig til disse følelser der pludselig strømmede fra Chaunce.
Dog gik der ikke længe, før hun kyssede ham tilbage med samme passion. Tanken om at det ville være de sidste, da han om ikke så længe ville forlade hende.
”Det er uretfærdigt når du bringer mig glæde” hviskede hun, men prøvede også at se det fra hans synspunkt. Men hun forstod også, at det ikke var en mulighed for hende at blive på fortet. I hvert fald hvis han havde ret og til sidst ville det ende med hendes død.
Chatboks
IC-chat▽
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 8
Lige nu: 0 | I dag: 8