Da det gik op for Alicia, at han alligevel ikke fulgte hendes instrukser, trak hun sig instinktivt baglæns. Hun kunne ikke undgå, at han kom inden i hende, men hun fik trukket sig nok til, at hun kunne mærke, at han gled en smule ud af hende. Hun så lettere lamslået på ham, inden hun trak sig væk, da han trak sig ud. Hun krøllede helt sammen op ad væggen.
"Hvis du alligevel ikke havde tænkt dig at følge mit svar, hvorfor spurgte du så?" Hendes stemme truede med at knække, og vreden var tydelig. En enkelt tåre gled over hendes kind, og det så igen ud som om, der var ild fanget i den. Det var tydeligt, at hun følte sig krænket. Hun prøvede at få styr på sig selv, men vreden havde gjort, at hun ikke sænkede kropstemperaturen, eller at udseendet skiftede tilbage igen.
Efter lidt tid rejste hun sig og tog sit tøj på. Hun var øm over det hele, og hun var møgtræt, men hun ønskede ikke at være herinde. Da hun var kommet i tøjet gik hun hen til døren og åbnede den. Uden et blik på Jack sagde hun:
"Jeg får Aslige til at vise mig mit værelse." Hun smækkede døren en anelse hårdt efter sig.
Det var lykkedes Alicia at køle ned, inden hun fandt Aslige, så hun lignede sit menneskelige jeg. Da hun havde fået vist sit værelse, lukkede og låste hun døren, inden hun bare smed sig på sengen. Tårerne gled still ned ad hendes kinder, men hun sagde ikke en lyd. Hun ville ikke åbne, hvis nogen bankede på, og langsomt faldt hun i søvn.
- Vampyr, dæmon, menneske, elver. Det gør ingen forskel for mig.
- De ønsker aldeles ikke at se mit temperament i kog...
- Sååå... kan De lide brød?