Hun sukkede lidt over det næste han sagde. “Yeah det har du nok ret i… måske ville det være en ide at få en lille en på øjet. Jeg kan mærke, hvordan min krop ikke længere gider at holde sig oprejst,” sagde hun og sank lidt med overkroppen for at fremhæve sin pointe. Hun var sikker på, at hun ville falde i søvn i det samme hendes hovede ramte jorden. Kroppen ville bare gå i er shut Down mode.
Mee 06.10.2022 22:31
Selvom han gav en ret god forklaring på hvordan det føltes at være formskifter, var hun stadig forundret over konceptet. Hun kiggede med store øjne da han forvandlede sine negle til kløer. Han gjorde det så hurtigt, at hun ikke engang nåede at spørge ham om, hvad man mente, da han sagde evnen kunne bruges i kamp. “Er det derfor du kunne slippe væk fra den børn?” Spurgte hun og refererede tilbage til dengang han fortalte hende, hvor hans ar var fra. Den Bjørn ville også have fået nogle grimme sår, hvisken havde brugt sine kløer mod den. Man skulle jo næsten få ondt af der stakkels dyr. Dog havde den også forvoldet en del skade, så den var nok selv uden om det.Hun sukkede lidt over det næste han sagde. “Yeah det har du nok ret i… måske ville det være en ide at få en lille en på øjet. Jeg kan mærke, hvordan min krop ikke længere gider at holde sig oprejst,” sagde hun og sank lidt med overkroppen for at fremhæve sin pointe. Hun var sikker på, at hun ville falde i søvn i det samme hendes hovede ramte jorden. Kroppen ville bare gå i er shut Down mode.
Leviathan 07.10.2022 06:30
Han lad godt mærke til at hun gjorte store øjne da han forvandle sine negler om til klør, klør var dog ikke for hans form som ørn men som ulv, men det kun være lige meget medmindre hun spurgte ind til det, "nej det var ikke derfor, jeg var bare utrolig heldig at det ikke jagt mig da jeg løbe modsat retning af den" sagde han og kiggede på hende, nej der vil hans klør nok ikke havde den store virkning, der vil hans bue være bedre på afsted.Han smiler svagt af det næste hun sagde, "det lyder som en god ide at de få noget søvn, jeg skal nok holder vagt og holder gang i bålet så de kan holder varm" sagde han og kiggede på hende, han vidste godt at lyse fra bålet vil tiltrække dyr og andre til ting men det måtte han så tager med, medmindre hun skal til af låne noget af hans tøj for at kun holder varm ude er bål, han smide en pind mere på bålet, så der kom lidt mere gang i det, når hun havde lag sig vil han rykke sig over til et af træerne, så han havde noget af sidder op af, så kun han nemmer slappe af mens han holdt sig vågne og lytte til deres omgivelser.
Natten forløb stille og rolig, han havde kun hørt det normal dyr lyd men ikke noget der kom tæt nok på til han behøver at gør noget, han havde fundet noget kød frem og havde til bedret det over bålet, så det var klar til når hun vågne, hvornår det så lige var.
Mee 07.10.2022 23:13
Lilac kunne ikke andet end at takke ja til tilbudet. Godt nok havde hun det en smule dårligt med, at han ikke fik en på øjet, men nu havde han jo selv tilbudt det! Måske behøvedes sådan en garvet omrejsende ikke lige så meget søvn som hende. Hun skulle jo have sin skønhedssøvn, fordi ellers ville hun få sorte render under øjnene. Hun fandt et tæppe frem fra sin taske og brugte sin jakke som et liggeunderlag. Hun havde ikke lige tænkt på, at hun ville ligge direkte på jorden. Dog klagede hun ikke, da hendes øjne faldt i med det samme hun fik lagt sig ned. Hun faldt i det samme i en ret dyb søvn og der skulle nok en del til før hun ville vågne. Det skulle da være, hvis et vildt dyr angreb, men heldigvis var Faust der til at advare hende hvis der kom en trussel i løbet af natten.
Lilac ville næppe være en hjælp under kamp. Faktisk ville hun nærmere være en hindring, da hun ikke havde nogen form for fysisk styrke eller kampteknik. Hun ville sikkert stå stivnet i skræk, hvis de blev overfaldet af nogle røvere eller af et vildt dyr. Vold kom ikke naturligt til hende. Hun var nærmere pigen manden redede i slutningen af kærlighedshistorier end den stærke hovedperson som kunne klare alle rædsler.
Leviathan 07.10.2022 23:35
Han så godt at hun fandt et tæppe frem og brugt sin jakke som ligger underlag, der var hvis en ting hun havde gemt men hun sagde ikke noget så hun klare det nok, det var han så ret sikker på at hun gjorte for hun faldt hvis i søvn næste med det sammen da hun havde lagt sig ned, han fik sat sig op af et træ så han sat bedre og havde nemmer ved at slappe af ude af sove.Natten gik stille og rolig, han holdt gang i bålet, ikke for meget men nok til det ikke gik ud, han hørt godt de forskellig dyr der var i område men de kom ikke tæt nok på til der var noget farlig, han lod bålet gå ud i løbe af morgen da det ikke rigtig var kold mere, da sol var begynde af viser sig på himmel, så var det spændende at ser hvornår hun havde tænke sig af vågne, jo kort tid de rejse på jo flere dag vil det tager inden de når deres mål, men han havde heldigvis ikke travle for at når noget.
"Godmorgen" sagde han da han kun ser at hun var ved af vågne, så kun de få noget mad og derefter kom videre på deres rejse, "hvordan har de sovet" spurgte han og kiggede på hende og smiler rolig.
Mee 08.10.2022 01:05
Lilac var godt morgentræt efter en lang turs rejse. Hun havde ikke regnet med, at hun ville vågne så tidligt som hun gjorde. Måske havde kroppen allerede fortalt sig selv, at hun nu skulle noget vigtigt? Den var allerede i en overlevelsesmode, hvor det var nødvendigt at stå op til tiden fremfor at sove til middag - ligesom hun nogen gange gjorde derhjemme… “Godmorgen, godmorgen,” sagde hun træt og kom derefter med et lille gab. Okay, hun var ikke helt blevet et A-menneske endnu.“Godt. Hvad med dig?” Hun kunne ikke bedømme om Faust havde sovet eller ej. Hun ville næsten have det dårligt, hvis han havde holdt sig op hele natten. Han havde jo også brug for en god lur i løbet af turen. Umuligt han kunne holde sig oppe to dage i streg. Lilac gnubbede sine øjne hvor en smule søvn kom med. Hun lignede altid en rod om morgen. Håret var sikkert uglet og øjnene var puffet op. Hun var ikke direkte et kønt syn. Alligevel satte hun sig hen ved siden af Faust.
“Og maden er allerede klart? Hvor fornemt,” sagde hun blot med et lille smil. Det lignede noget kød, hvilket hun normalt ikke spiste til morgenmad. Det var dog Faust som havde forberedt alle deres middage, så hun tog bare hvad hun kunne få. Måske var det godt at få noget fast føde ind, nu hvor der var endnu en lang dag forude. Så var en skål yoghurt eller et æble alligevel ikke nok. Ja, det var en god beslutning at Faust fik den tjans. Nu hvor hun tænkte over det, så havde hun slet ikke medbragt noget til ham. Hvor ubehøvlet.
Leviathan 08.10.2022 01:20
Det var godt at høre at hun havde sovet godt, hun faldt da hurtigt i søvn da hun lad sig, "godt af høre og nej har ikke sovet, har hvile mig" sagde han og kiggede på hende og smiler svagt, det havde gjorte godt at få hvile sig lidt, det kun han køre længe på, en fordel fra sin elver side, han gjort plads til hende da hun kom og sat sig ved side af ham, bålet var gået ud men det gav stadig varm fra sig, så det kød han havde fået til bedret var stadig varm, da han havde lagt det på nogen sten tæt på bålet."Ja det er den og det håber jeg at de synes" sagde han og smiler rolig til hende han læner sig frem og tog de to stykke kød, hvor han gav det en af dem til hende, hvorefter han begynde rolig af spise af sit stykke kød, han tog sit vandskind frem og lad det mellem dem, så var der også mulighed for at få noget vand til mad, der var også lidt brød til kødet, "hvordan har fødder det efter noget søvn" spurgte han lidt tid efter de havde spist færdig.
Han gad så set godt videre men det var nok bedst at hun lige fik mulighed for at vågne rigtig, så var det bare hvor længe hun skulle bruge på det, "de sige bare til når de er klar til vi rejsende videre" sagde han rolig, så var det hende som bestemme hvornår de skulle rejse videre.
Mee 08.10.2022 02:00
“Jamen. Du skal da have sovet! Det nytter da ikke noget bare at hvile sig,” sagde hun en smule oprevet og kiggede på manden som ikke lignede en der havde været oppe i to døgn. Hvordan kunne han se så sammenfattet ud mens hun bare lignede noget katten havde trukket med hjem. Livet havde igen givet hende nogle dårlige kort at spille med. Eller måske var det bare noget man kunne lære i løbet af 200 år. Det kunne hun selvfølglig ikke sige noget om.Fuglene kvidrede, morgendukken var stadig på græsset ikke langt fra dem og duften af skov fyldte hendes næsebor. Hvor var det skønt at vågne i naturen til trods for, at hun ikke så præsentabel ud af samme grund. Hun tog glad imod kødet og begyndte at skovle til sig. Ja, morgen så bestemt ikke godt ud til hende. “De, øh, har det fint tror jeg. Jeg tror ømheden kommer tilbage når vi begynder at gå,” svarede hun med et træk på skulderen, da hun endnu ikke havde testet trædepuderne. Jo, det kunne bestemt mærkes at de havde været ude og gå, men hun var sikker på, at dette ikke skulle sætte en stopper for hende! “Hvorfor får du ikke en på øjet mens jeg gør mg klar så? Bare tyve minutter ville være godt for dig,” foreslog hun efter han havde sagt hun måtte bestemme, hvornår de begyndte at bevæge sig videre.
Leviathan 08.10.2022 02:16
Han lop kort af det hun sagde, "rolig nu, jeg behøver ikke søvn lige med det sammen, elver sover ikke lige så meget som menneske skal, den fordel har jeg også noget af, så hvile er nok for mig den første uges tid" sagde han og kiggede på hende, så håber han at hans svar hjælp lidt på hende, det var en stille morgen som han bedst kun lide dem, hvor der var lidt fugle kvidrede, han smiler rolig af det næste hun sagde, "det kan de nok rolig regne med at de er når vi begynde af gå" sagde han og smiler rolig, hvis hun var heldig var de kun øm de første dage hen, hvis hun var uheldig så var de øm resten af rejsende."Jeg kan da godt hvile mig noget mere, hvis det er eller er det fordi de vil klæde om, for så kan jeg bare kig den anden vej" sagde han og kiggede på hende, så hun skulle bruge omkring 20min på at gør sig klar, før de kun rejse videre, han venter bare for så kun han hvile sig lidt mere, hun sagde nok til når hun var klar, han læner sig tilbage op mod træet, hvor han lukke sine øjne og bare slappe af, mens hun fik gjorte sig klar til at rejse videre, men det var godt at hun havde sovet godt, når man tænke på at det var hendes første gang hun havde sovet under åbne himmel.
Mee 09.10.2022 15:40
Det var da også træls at mennesker virkelig var en svagere race end alle andre. Alligevel havde de en høj status, men der var mere fordi dee var mange af dem. Hun vidste dog godt, at elvere havde det med at se ned på mennesker. Var det fordi de havde brug for ni timers søvn om natten? Eller var de bare træt af, at der var en overpopulation af dem? Hun havde aldrig spurgt en elver om det, men hun tvivlede på at Faust havde det samme bias til mennesker. I hvert fald havde hun aldrig mærket til det, hvilket hun var glad for. “Jamen så er det vel intet problem,” svarede hun med hensyn til søvnen og begyndte at finde en hårbørste frem, sådan hun kunne få de værste knuder ud af håret.Faust havde i midlertid lagt sig op ad et træ. Dette gjorde, at Lilac var ekstra forsigtig med ikke at larme. Hun fik skiftet sit undertøj, men beholdte sin kjole på, idet hun ikke havde pakket nok til at kunne have en ny på hver dag. Det kunne vel nok gå, hvis hun var iført den samme kjole to dage? De havde ikke mødt andre på vejen herhen og desuden havde Faust ikke skiftet sit tøj. Derfor mente hun, at det nok var en del af standardproceduren. Hun fik pakket de sidste ting og fik kigget en smule på hendes fødder. De havde endnu ikke fået vabler, men det skulle nok komme. Efter hun var klar vækkede hun Faust. “Så er jeg klar til dagens rejse!” Sagde hun muntert og havde allerede taget sin taske på ryggen.
Leviathan 09.10.2022 17:08
Han smiler svagt og kiggede på hende, "nej der er ikke nogen problem" sagde han, han sat sig bedre til rette op af træ, hvor han lukke sin øjne ikke for af sove men bare for af hvile sig, mens hun gjorte sig klar, han lytte til deres omgivelse mens han venter på at hun fik gjorte sig klar, ikke fordi der var mange lyd omkring dem, der var lidt fugle sang udover det var der store set kun lyd fra hende, da hun var i gang med at børster sit hår, efter hun havde børste sit hår lyder det som at hun var i gang med at skifte noget af tøj, han kun høre at hun rode ved sit tøj.Han åbne sin øjne noget tid efter, da han synes at høre at hun var i gang med at pakke sin taske, den var god nok at hun var i gang med det, han rejse sig op fra træ og pakke sine sidste ting, han havde ellers pakke det mest, efter han havde gjorte det tog han sine ting på side, så han også var klar til at rejse videre, "det lyder godt, så lad hos kommer afsted" sagde han og kiggede kort rundt, for at være sikker på at de havde huske det hele og det så, så ud at de havde, hvorefter han begynde rolig af gå i et rolig tempo så hun kun følger med ham.
Mee 09.10.2022 23:39
Det var en nydelig dag og de gik og nød morgenstilheden og skovens summen. Der var ikke meget at blive sagt gennem morgen- og formiddagstimerne. Rejsevennerne havde nået at holde en spisepause og have nogle mindre samtaler i løbet af dagen, da de så rendte ind i nogle mærkværdige fodspor. Det lignede bestemt ikke nogen som et menneske kunne have lavet. Lilac studerede dem hårdt ved at sætte sig på hug, som om at det ville hjælpe hende. Hun havde vitterligt ingen ide om, hvad det var for noget.“Faust, har du set sådan nogle før?” Spurgte hun en anelse fortvivlet og pegede ned på det underligt formede aftryk. Det var bestemt større end hendes egne fødder. Hun satte sin egen fod ved siden af for at være sikker. “Det må være et stort dyr,” sagde hun og pointerede det åbenlyse. Dog luftede hun bare sine tanker til Faust, hvis det nu ville hjælpe ham. Hun kiggede op på hans grublende ansigt og kunne ikke bedømme om han faktisk vidste hvad det var eller om han var lige så forvirret som hende. Fodsporene førte endnu længere ind i skoven. Præcis den vej som makkerparret skulle hen. Hm, gad vide om de ville støde ind i det? Forhåbenligt var det en venligsindet kæmpe.
Leviathan 10.10.2022 06:32
Morgen og formiddag gik i rolig og fred, de havde stadig ikke mødet nogle på deres vej, ikke fordi det gjorte ham noget, han nød den stilhed der var i natur på nærme dyre lyder, Lilac var selvfølgelig heller ikke noget problem, det var også kun rart at rejse med en anden som noget andet inden han plejer af gør, der var normal kun hans ejer selskabet når han var ud på sine mange rejsende.Han stoppe op da hun gjorte det og kun ser at hun havde fået øje på noget på jorden, han gik lidt tættere på hende og så ned på jorden, det kun godt ligner en hest spor men så ikke alligevel, det var store og så også lidt anderledes ud inden hvad en hests Hjorts, "ja det sige mig et eller andet, kan bare ikke huske hvad det er" sagde han og smiler rolig, kun det være det, det kun det enlig godt være men de plejer ikke at være her omkring, "det kun godt være spore fra en Kentaur" sagde han efter lidt tid, det var lige det eneste han kun kom i tanke om at det kun være.
Det kun selvfølgelig også godt være noget andet som han ikke lige husk eller havde mødet før, men det kun være at de stykke på det, da de skulle sammen vej som spore, så fik de da også oplevet noget på rejse her.
Mee 10.10.2022 23:04
Hm en kentaur. Hun kunne da godt se, at det lignede en hestesko, men dog troede hun ikke de var så store. “Nå, jamen er de ikke meget venligsindet?” Spurgte hun alt-muligmanden Faust. Han kendte nok svaret på det siden han kunne se hvem sporene tilhørte. “Men vi skal alligevel i den retning, så gad vide om vi støder ind i personen?” Sagde hun og så sig lidt undrende omkring. Sporene så ret nye ud, så mon ikke de var lige om hjørnet? Hun ville da hilse pænt hvis hun stødte ind i sporenes ejermand.“Hvad hvis det bare overhovedet ikke er et venligt væsen? Findes der farlige hestelignende væsner?” Hun gik dem igennem i hovedet. Jo, der var selvfølglig den almene hest og enhjørninger! Men de var yderst sjælne bare at støde ind i. Umuligt de bare kunne finde sådan en ved et tilfælde. Det ville dog være en barndomsdrøm som gik i opfyldelse, hvis de gjorde. Hvad ellers… ja, en Incubo, men de var lige så truet som enhjørningerne. Desuden vidste hun ikke, om de overhovedet fandtes i dette område. Hun kunne ikke rigtig komme på andre racer, ellers skulle det være en kentaur som Faust sagde.
Leviathan 11.10.2022 16:48
"Det er lidt blande om de er venlig eller ej, de er lige som os mennesker på det område" sagde han og kiggede på hende, ja ved godt at han sagde os for han var jo halv menneske, godt nok havde han mange ting fra elver men være måde var han noget mere i at være menneske, han lytte til hende da hun snakke ugen og nikke svagt til det, "det er ikke til af vide om vi gør" sagde han og gik rolig videre, spore var nogen timer gammel og udover det kom en Kentaur hurtigere frem, da de har fire ben og er lige så hurtigt som en normal hest er."så må vi jo tager den derfra hvis det ikke er venligsindet, og ja der finde andre, lige hvad jeg kan huske her og nu er en Incubo, hvis de ser så en så kom væk så hurtigt som mulig" sagde han og kiggede kort på hende, han havde ikke selv mødet en men havde mødet en som overlevet et møde med en, resten af hans gruppe gjorte så ikke, men nu var han rart sikker på at det ikke var så en, for så vil jorden omkring hver spore være lette brændt.
Mee 14.10.2022 15:27
Hvis kentaurer var ligesom mennesker, var Lilac ikke det mindste bekymret. Hun troede jo, at mennesker generelt set var gode og venligsindet. Der skulle først noget til før man gik over til den mørke side, og heldigvis var det de færreste som var direkte onde. Derfor tog hun det sidste kig på sporene og kiggede op på Faust igen. “Nå, jamen lad os gå videre mens der er lyst. Der er ingen grund til at stoppe op, hvis der ingen fare er. Hvis vi ser en incubo må vi bare være ekstra forsigtig med at komme væk. Det er jo slet ikke sikkert vi støder ind i nogen som helst,” sagde hun opmuntrende og begyndte atter at forsætte deres vandretur.Sporene blev ved med at følge deres sti. Nogen gange forsvandt de, for så at komme igen nogle få meget fremme. Der var dog intet andet dyr eller levende væsen i nærheden. Ja foruden alle insekterne som kravlede i ved jorden eller fløj foran dem. Hvis man kiggede op kunne man se fuglene i træerne som observerede deres gang. Ellers var det ganske stille og fredfyldt. Heldigvis havde de endnu ikke mødt en incubo, en Bjørn eller et andet fjendtligt dyr.
Leviathan 14.10.2022 20:44
Han smiler svagt af hende og det hun sagde, det må være rart at havde det på den måde at tro det bedst om alle andre indtil noget er vis, "ja lad os kom videre og det lyder som en god ide at vi udgår en incubo" sagde han og kiggede på hende og smiler inden han begynde rolig at gå videre, stadig i et tempo hvor hun kan følger med ham ude at hun behøver at løber, som de gik videre blev sporet på deres vej, engang imellem lad han godt at de forsvundet for at kom igen, ikke fordi han gik og holdet øjne med dem, men han kun gå lige at være opmærksom på sine omgivelse.Der var lidt stille omkring dem men der var dyr kun han ser, når han så sig omkring så der var ikke rigtig noget at være bange for, for hvis der havde været det, vil der ikke være nogen dyr af ser nogen stede, "hvis vi er heldig og kommer langt nok, så er der en sø ved kan slå lejr ved, og mulighed for at få vasker sig lidt eller tager en dukke hvis men vil" sagde han og kiggede på hende, han havde selv tænke sig at tager sig en dukke hvis de når frem til den, det var lidt an på hvor længe hun vil gå inden de slå lejr, igen havde han det fint med at rejse noget det var mørke også forbi han kun ser i mørke.
Mee 24.10.2022 00:40
Lilac og hendes følgesvend Faust forsatte deres planlagte rute - eller, Lilac regnede med det. Faktisk vidste hun ikke helt hvilken vej de gik. Om det var syd, nord, vest eller øst havde hun vitterligt ingen ide om. Hun stolede dog blindt på, at Faust vidste hvad han havde gang i. Hun kunne ikke engang hjælpe ved at læse et kort, da hun ikke rigtig havde nogen ide om, hvor de befandt sig på det givne øjeblik. Sporene kom og gik, men de havde endnu ikke mødt noget andet menneskeligt eller farligt væsen.“Ja en dukkert lyder fantastisk,” svarede hun begejstret Faust og forsatte fremad i et rask tempo. Uha det ville være dejligt at få vasket snavset af sig og få fedtet ud af håret. Hun så ikke just charmerende ud på denne gåtur, men heldigvis var det ikke en ting, at hun skulle bekymre sig med når det gjaldte Faust. De forsatte fremad og pludselig så Lilac det! En kentaur! Faust havde endnu engang ret.
“Argh, se der! Du havde ret i det var en kentaur,” sagde hun begejstret og kiggede fremad mod den. Det lignede at den stod ved søbredden, nok den Faust havde snakket om. Hun kunne ikke helt bedømme kønnet på denne afstand, men hun kunne se at den havde langt brunt hår og pelsen var ligeledes samme farve. Den havde endnu ikke opdaget de to rejsende.
Leviathan 24.10.2022 16:36
Det var godt at hun stoler på ham med at han kan vej, for han kun ikke viser det på et kort hvis hun ikke stole på ham, for han har ikke noget kort, det var ikke rigtig noget han gjorte sig i, ikke fordi han ikke kun finde ud af at læse et, for det kun han godt men kun godt finde rundt ude et Han smiler af det hun sagde, det var da godt at han ikke var den eneste som kun bruge en dukke, "ja ikke, hvis vi er heldig er der stadig lidt sol lys tilbage når vi kommer frem" sagde han, de skulle bare have et godt gå tempo så skulle de nok når det med lidt lys tilbage, ikke fordi han havde bruge for lys men han vidste at hun havde bruge for lys og udover det synes han heller ikke at han var så beskidt men en dukke skulle han havde.
De gik videre i noget tid, hvor han havde gå lidt i sine ejer tænke, lige indtil at hun sagde noget til ham, hvor man kun høre bagejstret i hendes stem, og jo der var en Kentaur, lidt utroligt at den ikke havde ser eller hørt dem med hende bagejstret, han kun heller ikke lige ser om den var en mand eller en kvinde, men det, "det kan jeg ser" sagde han lavt, de vidste enlig ikke om den var venlig eller ej, men kun aldrig rigtig være sikker på noget her ude i naturen, men de var heldig at ankommer til søen mens det stadig var lyst, der var nok en time tid tilbage af dagens sol lys.
Mee 24.10.2022 20:28
Lilacs øjne blev store som når et barn så på en gave. I Dianthos var der trods alt andre typer af mennesker, elvere, halvdyr og noget helt tredje. En kentaur havde hun dog aldrig stødt ind i. Måske var det fordi, at byen var et upraktisk sted hvis man havde en hest som underkop. Det var i hvert fald svært at bevæge sig ind gennem dørene eller finde en siddeplads. Ja, Dianthos var nok forbeholdt tobenene væsner som hende selv hvilket var en skam. Det ville være godt med noget diversitet.De kom så små tættere på og endelig opdagede kentauren dem. Lilac vinkede ivrigt mens Faust havde en mere afslappet reaktion. Kentauren virkede forvirret. Fra denne afstand kunne Lilac bedømme, at det var en mand. Ham vinkede ganske vidst ikke tilbage til dem og kiggede i stedet på dem - nærmest nærstuderede dem. “Tror du han er venlig?” Spurgte hun forsigtigt Faust med en lettere sænket stemme. Kentauren havde ikke gjort antegn til at angribe på trods af, at han havde en bue over skulderen og et sæt pile ved ryggen. Hm, måske burde hun være bange når fremmede var bevæbnede? Hun prøvede dog stadig at se det bedste i ham. Han var jo ikke gået! Det var et godt tegn.
Leviathan 24.10.2022 20:49
Det må været et sjov syn for kentaur, at ser hende som er hele oppe af køre over at ser en kentaur for første gang, og ham selv var af slappe med syne af en, ikke fordi han havde set mange af dem, men nok til at han havde en rolig holder til dem, han kiggede ned på Lilac da hun snakke til hende, "det ved jeg ikke, så god er jeg heller ikke til af aflæser menneske, er bedre til dyr" sagde han og smiler rolig, ja han var bedre til at aflæser dyre, men de har det heller ikke med af skjule hvad de mener om andre, han rette sit blik mod kentaur og smiler fred, "ja det må de undskylde, det er første gang hun har set en kentaur" sagde han til kentaur, han kun godt set at kentaur havde en bue på rygge, det havde han jo også selv, plus lidt andre våben, udover lidt skjulet kaste knive.Han stoppe op omkring 10 meter fra kentaur, der var ingen grund til at kom for tæt på hvis han nu vil gør noget, godt nok var han hurtigere inden ham, nu hvor han har fire ben og samtid en heste krop, man det måtte han ser om kentaur var venlig eller ej, eller om han skulle havde sagt det på elviske i sted for, det var jo ikke sikker at kentaur snakke det normal krystal sprog, han var selv glad for at han kun andre sprog, som elviske og dværgiske, han var dog bedre til det elviske, men det lå også i hans gener at han skulle være det, "det her er Lilac og jeg er Faust og dem er de" spurgte han kentaur og kiggede hen på ham.
Chatboks
IC-chat▽