Vargas' lille trussel så ud til at virke. Skrækken i hendes øjne var umådeligt tilfredsstillende, han havde nu noget at arbejde med, skulle vise sig fortsat at være besværlig. Det var ikke fordi, at han gad at få sigøjnergruppen opsporet og taget til slavehandlen. Topalis var altid godt at have, men der var flere ting, er talte i mod det hele. Han manglede plads og børn krævede noget helt andet end voksne. Og det med at tage folk fra den by, man boede i, det var ikke en klog ting. Han havde før set slavehandlere blive jagtet ud af en ørkenby, fordi de ikke kunne holde sig fra beboerne. 
Nu måtte tiden vise, om han skulle holde, hvad han truede. Lige nu havde det lidt af den ønskede effekt, og det var godt nok.

Et tilfreds smil bredte sig over hans ansigt, som hun endeligt gav op og begyndte at røre ham, som han bad hende om. Hans øjne gled halvt i som han for et øjeblik nød hendes berøring, om end den kunne være ... bedre. Men for nu var det godt nok. Hun havde givet sig. Og nu ville han fortsætte sine lille leg med hende.

Uden at afbryde hende i hendes kærtegn, begyndte han at kysse hendes hals igen og nappe hende i øret. Han flyttede vægten til den ene arm og kærtegnede hendes krop med sin frie hånd. Hendes bryst, hendes mave og til sidst helt ned i mellem hendes ben. Kunne han få hende til at slappe lidt af igen? Gøre hendes krop villig, når hun ikke selv ville? Det var lykkedes han tidligere, så han forsøgte igen, stadig lidt smilende, men nu med små støn og lyde af nydelse over hendes kærtegn. 

Vargas var ikke kendt som en tålmodig mand, men han strakte den så langt han kunne, inden han ville have mere. Han var grådig efter hendes krop. Ti sidst trak han sig væk fra hende for at stille sig på gulvet og tage sine bukser af. Da han kravlede ind over hende, var det med sine ben i mellem hendes. Der var ikke noget hårdt i hans greb, som han skubbede dem fra hinanden, han regnede ikke med, at hun ville kæmpe i mod. Måske overraskende blidt førte han sig ind i hende, inden han stille og roligt begyndte at bevæge hofterne, efter han havde lænet sig ind over hende igen for at kysse hendes kraveben og derefter hendes skulder. Hans vejrtrækning blev dybere, som han nød hende.

Ganske vist havde Irisa overgivet sig og gjort, som han ønskede af hende. Hun havde overvundet sine principper og sin moral, havde ladet en hånd gribe fat om ham, selvom det gav hende kvalme og samtidig gav hende lyst til at bryde sammen. Men hun havde gjort det, for det var, hvad han ønskede af hende, og lige nu var hendes vigtigste opgave at behage ham. 
Alt hvad han ønskede, havde hun gjort, så hvorfor skulle han tvinge hendes krop til at reagere! Det var ydmygende og hun havde ikke lyst til, at han skulle sætte nogen som helst følelser igang i hende. Men følelser var der, for hans berøringer var tydeligvis erfarne, og meget mod hendes vilje blev hendes vejrtrækning tungere og hun kunne mærke, hvordan en uvelkommen med alligevel behagelig varme spredte sig igennem brystkassen, ned igennem maven og ned mellem hendes ben. Hun skammede sig over sin krops reaktioner, især fordi hun vidste, at han ikke ville undgå at bemærke det, om ikke andet så når han trængte op i hende.

Uden brok spredte hun benene for ham, klar til at få alt det her overstået, og klar til at stoppe for de ydmygende og forbandede dejlige følelser. Hun ville aldrig indrømme det overfor sig selv eller ham, men en skamfuld lille del af hende længtes efter at mærke en mand. Lige indtil hun kom i tanke om, hvilken mand som var ved at tage plads mellem hendes ben, og at de små tegn på nydelse hos hende var påtvunget og ikke frivillige.

Fingrene blev gravet med i madrassen, forberedt på at han ville tage hende hårdt og hensynløst, ligesom de personer, som han havde haft overladt hende til. Til hendes store overraskelse var han dog blid i sine bevægelser. I en anden sammenhæng havde det sikkert været dejligt, men hun ville ikke nyde det! Nok havde han kun gjort få forfærdelige ting ved hende, i hvert fald sammenlignet med Thanos og vagterne, men hun mindede tavst sig selv om, at de handlede på hans ordre. Noget hun nærmest desperat forsøgte at holde fast i, mens han blide bevægelser truede med at bygge videre på de følelser han allerede havde sat igang hos hende.

Der kunne ikke være nogen tvivl om, at det han gjorde ved hende, havde en effekt. Han kunne mærke det på hende, både mens han kærtegnede hende og som han trængte ind i hende. Hendes krop ville gerne, selvom hun stadig udstrålede modvilje. Han kunne selvfølgelig heller ikke regne med andet, ikke efter hvad han havde budt hende, men han valgte at fokusere på hendes krop og dens signaler. Hun skulle nok lære at nyde hans blidhed, lidt ad gangen. Han arbejdede i hvert fald ihærdigt på sagen.

Hvilende på den ene udstrakte arm, kærtegnede han hendes bryst. Nev blidt og klemte lidt. Hans hånd gled opad og hvilede et splitsekund om hendes hals, næsten som en advarsel om, at han godt kunne, hvis han ville, men den flyttede sg straks lidt længere op, så han kunne kærtegne hendes kæbe med tommelfingeren. Og snart var den nede ved hendes bryst igen, inden den fortsatte ned over hendes mave og næsten helt ned imellem hendes ben.

Hans muskler begyndte at protestere mod vægten, så han skiftede over til at hvile på den anden arm uden at miste noget i den langsomme rytme, han bevægede sit underliv i. Denne gang tøvede han ikke med at flytte hånden ned, så han kunne kærtegne hende mellem benene, så meget der var plads til.
Små støn forlod ham, som hans vejrtrækning var blevet tung. Hans udholdenhed afhang helt og holdent af hylsteret, han besad, og selvom dette hylster ikke var dårligt, kunne det knapt så meget som det forrige. Men der var stadig god tid til at nyde alle de gode indtryk hendes krop gav ham. Og til at se, om han kunne skubbe hende det sidste stykke. Mens han skubbede sig en smule dybere ind i hende, og hans fingre arbejdede, betragtede han hendes ansigt med det lille smil, der ikke virkede til at ville slippe hans læber eller øjne.