Flammer var trukket væk, hvilket lod Denaro fri adgang til hans pyramide, der stod som det sidste beskyttende skjold for Tara.
Med en simpel og hurtig håndbevægelse skød den ene af de 4 sider væk fra pyramiden, hvilket gav en stor åbning for Denaro, der netop landende ved siden af den faldne elver, der tydeligvis havde set bedre dage.
Vingerne samlede sig på hans ryg imens han spildte et kvart sekund på at analysere skaderne. Hun virkede bleg, blegere end hun burde. Blodtabet burde ikke have gjort et sådan indtryk på hende.

Uvidende om hendes fobi forstod han ikke sin fejl, men drejede pludselig hovedet da han mærkede noget ramme en af pyramidens restende vægge. Den modstående.
Det vældige skjold borede sig et par centimeter ind gennem den næsten metertykke barrikade af sand, der var blevet skabt til at holde mørkets lord på afstand. Ikke nogen ringe præsentation, men heller ikke nok.
Denaro, der ikke kunne se 'angriberen' vidste dog det ikke kunne være den mørkes angreb, men tog alligevel ingen chancer. Han tog aldrig chancer. Et tilbageslag blev aktiveret imens han gjorde an til at samle Tara op. Han måtte flyve hende i sikkerhed og senere hente Venus (hvis forsvinden kun så småt var begyndt at nå ham).

Et utal af tråde af sand skød ud fra pyramidens mure imod Stan for at binde hans arme og ben og trække ham ind imod muren, så han var låst fast. Trådene greb dog i blinde og ville ikke flyve direkte imod ham, men så snart en tråd fik en berøring, så vil signalet gå videre til de resterende og de ville ændre retning imod ham. En mindre detalje er blot at ethvert materiale ville udløse denne reaktion.

Giganternes forsvinden bag ham havde ikke gjort ham mere tryg. De var måske ude for rækkevide nu, men hvor længe det ville vare kunne han ikke vide.
"Du har vist set bedre dage"
Mumlede han næppe hørligt da han rakte frem for at samle Tara op for jorden. Spydet havde han hamret i jorden ved åbningen.