Caine gloede vantro på Voodoo. Hvis hun havde kunne finde bjerge af krystaller, hvorfor havde han så aldrig haft held nok til at finde bare én eneste lille krystal? Han kløede sig tænkende i håret. Det kunne jo selvfølgelig også bare være, at Voodoo løj. Det havde hun jo gjort før.
"Du ved godt, at de såkaldte ’røde-sten’ er meget værd, ikke...?" spurgte han. Men selvfølgelig gjorde hun ikke det. Ellers havde hun da været klog nok til at tage mere end bare én sten med sig. ”Hvis du har nok af dem, kan du købe alt det, du vil. Så.. kan du ikke vise mig den hule en dag?” spurgte han håbefuldt med et smil, der afslørede lidt af hans hvide tænder.
Han lænede sig tilbage og fulgte med, da Voodoo forsøgte at tænde ild til tangen uden det store held.
"Sænk dine hænder lidt," brummede han. Så var han tavs lidt. Han vidste godt, at hvis han bare gav hende kommandoer på den måde, ville det tage hende hundrede år at finde ud af, hvordan man bedst fik tangen til at gå op i flammer, så han tilføjede opgivende: "Nej, bare glem det." Han rejste sig op og gik hen og hev stenene ud af hænderne på Voodoo. Han satte sig på hug ved siden af samlingen af tang og begyndte at slå stenene imod hinanden. Først skete der intet, der kom kun gnistre frem, men efter et lille stykke tid sprang en af gnistrene ned på det tørre tang, og det begyndte at ryge voldsomt, mens ilden blussede op.
"Sådan skal dét gøres," sagde han og nikkede for sig selv. Nu skulle de bare vendte, til ilden fik ordentligt fat i tangen. Han satte sig ned i sandet og kiggede opmærksomt på bålet. Måske han skulle finde nogle større stykker træ, som han kunne ligge på. Ellers ville det sølle bål ikke holde længe...
(Det er også derfor jeg svarer langsomt XD)
Krystallandet
