Luko sparkede hans kidnapper for hvert skridt han tog. Et skridt, spark, to skridt, spark, tre skridt, spark.
"Vil du SÅ stoppe det der?" vrissede Lukos ukendte bortfører.
"Undskyld," sagde Luko med påtagen sødme og mange lag af ironi og sarkasme.
"Det var et uheld... Alle tre gange."
Han kunne pludselig mærke grebet blive løsnet omkring sækkens munding, og Lukos sæk faldt til jorden med et klask.
"AV FOR HELVEDE!" bandede Luko da han ramte jorden.
"Undskyld!" blev der vrænget af ham fra den anden side af sækkens grove stof.
"Det var et uheld. Mind mig lige om hvorfor han ikke fik et bind for munden?"
Luko kogte snart over, hvis ikke med vrede, så med bekymring. Hans urolige tanker fortsatte da han blev samlet op igen. Ouro var lige ved hans side da de faldt i søvn. Han var nødt til at være okay, ellers...
"Du har bare at lukke mig ud af denne her sæk, din store bavian, eller må guderne hjælpe mig-"
"Guderne?" stemmen her var ny. En mand der gik ved siden af måske?
"Vi er under gaderne, mørkelver, guderne kan ikke se helt herned!"
En stor gruppe mænd grinede og Lukos sæk modtog snart et par slag med flad hånd. Han var blevet degraderet til et legetøj for voksne kriminelle.
Og så, som ud af det blå, nåede lyden af Ouros råben og skrigen til Lukos ører.
"LUKO!!!? LUKO!!!?" blev der råbt og Luko kunne mærke hans hjerte synke og bliver hårdt på samme tid.
Hvis de havde gjort ham noget, så...
"Smid ham ind, vi er ikke sikre på hvad vi skal med dem endnu..."
Luko nåede ikke engang at blive færdig med hans potentielt voldlige tanke, før sækken blev åbnet og han blev fyret ind i et lille rum, i totalt mørke. Luko satte sig op og ømmede sig. Rebene om hans hænder gnavede frygteligt, men det føltes ikke som den mest komplicerede knude.
Luko så sig om. Han kunne ikke se noget som helst, men kaldte ud i luften, mest på grund af desperation:
"OURO?""Well, well, well... What have we here?"