Hun er godt klar over at han havde glemt hende og derfor at hun rasende, men stadig så hun kan styre sit temperament.
Selv om hun er sur, svare hun ham stadig pænt, mens hun langsomt stabler sig på benene.
"Jo, det hjælp."
Hun er stille i lidt tid, men da han spørg om hun er okay og prøver hendes navn frem, springer bomben.
Med en hård og hurtig bevægelse langer hun ud efter ham med en lussing. (?)
"Ja, mit navn er Satira! Tak fordi du kan huske mig!" Råber hun op, meget højt.
Det er føste gang i meget lang tid, at hun har kunne være sur uden at Saint har blandet dig.