En varm brise strøg ind over stranden, idet Mirale kom gående langs vandkanten. Skønt den hårde blæst, havde hun formået at varme luften op omkring hende, så det ikke føltes så koldt for hende, og også for andre. Selvom hendes hud i forvejen og altid var opvarmet, så nød hun alligevel at varme luften op omkring hende også, selvom det sommetider var et større arbejde. Hendes mørke hår dansede i vinden omkring hende, mens hendes blik var vendt imod horisonten. Solen lagde sit rødlige skær på det blanke vand, i sin nedgang, og forsvandt længere og længere ned for hvert minut der gik. Hun lagde ansigtet en anelse tilbage, og betragtede det nyudsprungne mørke, som var ved at lægge sig omkring stranden.
( Jeg håber det er iorden, at jeg bryder ind. ^w^ )
Mirale ad Libra
mørkets kriger.
når hun taler med dæmoner skrives det med understreget, mens det skrives med kursiv når selve dæmonen taler.