
Theresa
Tjenestepige for Hertrugen af Isenwald
Charmander 26.02.2023 15:31
Faldet hen, faldet i søvn. Fortumlet som øjnene slog sig langsomt op efter nogen timer. Solen var ved at forsvinde hen bag træerne og hun så ned ad sig selv. Hvad havde virket som et mareridt, var en virkelighed, og hun mærkede en hånd der lå om hendes talje. Med vejret holdt i ro, fik hun løftet sig let i overkroppen og sat sig op. Så ned bag sig, og så Henry Fox i sin egen nøgenhed liggende bag hende. Fugten i linned skabt af håret, som var tørret, fik hende til at trække benene til sig og hun trak tæppet tæt op omkring og prøvede at orientere sig om hvor hendes tøj var.
Underkjolen kunne hun se, men den var itu, hvorfor forstod hun ikke, men blikket gled endnu omkring og der var ingen tegn af hendes tjenestepigekjole fra Isenwald. Dog slog det hende nu, den lå i et hans badeværelset hvor han havde påbedt hende at tage den af.
Usikkert fik hun foldet underlæben ind og bed hårdt ned med fortænderne og prøvede at forlade sengen uden for mange bølger i sengen og holdt tæppet tæt omkring koppen, fik dækket sig helt til, så det blot var hovedet og hals der kunne ses.
Theresa lod sig liste afsted, bleg i hovedet som hun var et spøgelse eller havde set et. Hun følt sig uønsket og de få af hans tjeneste folk hun passeret, var nok til at hun kunne mærke tårerne i øjnene ligge sig og presse på. Afventende på at de måtte falde ned ad kinderne. Men hun fik fundet frem til badeværelset af hans og hoppet i sin kjole, fik knappet den op og følt sig så sårbar og nøgen under den, hvilke hun desværre også var.
Fingrene blev gledet igennem håret og hun gjorde alt for det kunne blive lidt tæmmet, før hun ville finde sin frakke der var i hans foyer og hoppet i sine sko. Vinen måtte blive glemt. Hun ville
hjem.
Som hun kom ud, bag hans store hoveddør, trak hun vejret febrilsk ind før hun satte i gang. Løsne op i øjnene, hvordan de trillede ned. Kinderne blev røde og varme af det, øjnene skar som hun havde været svunget i løgbad og fingrenen dirret voldsomt. Turen hjem syntes normalt altid kortere end derhen, men denne gang, var den lang.
Ikke på et tidspunkt, så hun sig over skulderen.
Rædselsslagen for hvad hun ville se.