Vektors smil smittede, og Frederiks læber bredte sig i et lidt bredere smil, inden han tog en tår af øllen. En svag trækning i form af en lille rynkning lagde sig over hans næse. Øl kunne sagtens gå han, men han var altid vildere med en sød vin fra Medanien, og lige nu skulle han lige vænne sig til øllet igen. Det ville dog ikke tage mere end et par slurke. 
 Blikket havde for et øjeblik vandret lidt betragtende rundt i krostuen, men da Vektor gik i gang med at forklare hvorfor han var meget på kroen, vendte det tilbage på den sølvhåret elver. Smilet bredte sig lidt mere og blev noget mere tilfreds, som Vektor kaldte ham køn, og han rettede sig lidt mere op og lænede sig afslappet tilbage.
 " Det giver mening.. " En kro var et godt sted at opholde sig hvis folk skulle kunne finde en. Ikke et Frederik egentlig helt vidst hvad han egentlig arbejdede med. Frederik skulle til at spørge, men blev kort distraheret af kruset det blev løftet til en skål.
 " Skål, " Frederiks krus blev løftet op til skålen, inden han tog en tår. 

 Mens de skålede blev Frederiks mad sat ned til deres bord, og Frederik takkede for det, inden han så maden lidt an. Det kom selvfølgelig ikke bag på ham at det var noget med fisk - man kunne vel næsten ikke forvente andet - alligevel vrængede han en smule opgivende på næsen. 
 " Hvad arbejder du med, Vektor? Sårn mere præcist? Det var en ret vattet forklaring.  " Det ene bryn løftede sig en smule, inden Frederik begyndte at spise. Det var ikke det bedste han havde fået, men nu var der også fisk i. Fisk han i det mindste ikke rigtig kunne smage. 
 
 I den modsatte ende af kroen, havde en ung kvindes blik fanget den velklædte Frederik. Elegant rejste hun sig fra hendes plads og med dansende hofter begyndte at bevæge sig over til de to mænds bord. Tøjet sad stramt, så brysterne truede med at hoppe ud hvornår det skulle være, og der var ikke meget overladt til fantasien. Det ville ikke være svært at gætte sig til hvad hun havde af planer, for hendes aften på kroen. 

Frederik betragtede den lille vrængen af næsen som fulgte med maden, og desværre var det en mere genkendelig mimik, end hans daværende mere afslappede og rolige. Den som havde fulgt ham i nogle gode minutter lige nu, og som Vektor da bestemt håbede kunne komme tilbage; glæden og det skjult drilske glimt klædte ham meget mere, end den bitterhed han kunne præsentere. 
Selvom han da måtte indrømme at en mørk, mystificeret og næsten tragisk aura havde sin egen charme, var der noget mere tillokkende ved at ane tilfredshed. Så da han friskt spurgte hvad han egentlig arbejdede med, fremfor at fokusere på sin kritiske mad, var drømmesælgeren ikke blufærdig i at uddybe. "Ah, jeg arbejder for Sadik brødrene. Ser du, jeg sælger n-" mere nåede han ikke at sige, førhen at en bestemt men også drilskt hånd blev smækket på bordet imellem de to mænd, og han med først overraskelse, og derefter en lille latter, kunne se at en kvinde var kommet hen til dem. 

Ah jah, han havde skam ment det, da han vidste at de kunne være rimelig pro-aggresive i deres tilgang til tingene. Og værende en kending på kroen, var det ikke sølvelveren selv hun havde øjne for i aften, da hun med et blink imod Vektor, drejede opmærksomheden til Frederik. Han var mere velklædt, han så ganske ungdommelig ud. Og så var han nok af flere penge end den tidligere pirat, og nuværende sælger. "Halløj, de herrer, og undskyld forstyrrelsen..." det tindrende blik gled imod den mørkhårede mand, og hun lænede sig kælent ind over bordet, så bringen og barmen rigtig kom frem. 
Vektor kunne ikke stoppe det morende smil der spredte sig, og lænede sig mageligt tilbage i stolen, imens han prøvede at skjule det en anelse bagved det løftede krus. Åh, en heldig fyr ham Frederik var... 
Vektor kunne næppe nægte hende at gøre sit arbejde. Han vidste hun var god til de. 

Skøgen slap bordet, og gled om bagved den mørkhårede mand, en enkelt hånd på skulderen - akkurat som Vektor selv havde gjort da de forlod rummet. "... men jeg kunne ikke undgå at bemærke, hvordan i sad for jer selv? Sådan en fin, fin herrer som dem, og..." blikket løftedes imod sølvelveren, bagved ryggen på Frederik, og hun fniste en anelse. "... vores kære Drømmesælger" kvidrede hun. 
En enkelt hånd blev løftet til en spøjs form for honør, og han nikkede. "Og god aften til dig, Claudia" 

 Blikket blev på Vektor og flyttede sig kun væk når det var for at tage en ny mundfuld mad i munden. Han stoppede dog midt i at føre endnu en mund op til munden, da Vektor sagde hvem han arbejde for. Frederik vidste ikke helt så meget om dem, men han havde da en ide om hvad de lavede. Det satte Vektor i et helt andet lys. Det satte hvorfor Frederik var i Fristavn i et helt andet lys. 
 Mere nåede der dog ikke at blive tænkt eller snakket om det, for ud af det blå blev Vektor afbrud at et par feminine hænder der blev smækket ned i bordet. Frederik vendte i et overrasket ryk hovedet mod kvinden der var kommet hen til deres bord, og mærkede med det samme ubehaget og væmmelsen skyde frem i ham. Det var dog ikke det der viste sig, men i stedet sendte han hende et charmerende smil. 

 Kvinden lænede sig ind over bordet og gjorde sig til, men Frederiks blik flyttede sig ikke ned til de fyldige og indbydende bryster. Det faldt virkelig ikke i Frederiks interesse - det var der intet ved kvinden der gjorde - han tænkte derfor heller ikke spor over at det måske var det mest normale at blikket faldt der ned. Alligevel vidste han at være sammen med kvinder var det eneste rigtige, og måske det kunne hjælpe med at rette tankerne ud, så de ikke var så.. flyske. 
 Frederik nikkede hilsende og skulle til at åbne munden for at hilse på hende, men han gik i stå, som han mærkede en hånd mod skulderen igen. Det var med en helt anden følelse i kroppen at han stivnede en smule, end da Vektors hånd havde gledet hen over skuldre og ryg. Han havde virkelig ikke lyst til hun rørte ved ham. 
 Drømmesælgeren? Frederiks blik der havde forsøgt at følge kvinden flyttede sig hen på Vektor med det ene bryn løftet. Han var ikke sikker på han vidste hvad det var en hentydning til, men det hang sikkert sammen med det han lavede med Sadik brødrene. Han nåede dog ikke at tænke mere over det da kvinden pludselige på en eller anden måde fik sat sig ned på Frederiks skød, med benene på den ene side, og ryggen ud mod resten af kroen. 
  " Oh!  " lød det overrasket fra Frederik, og han slog en let latter op, som var han underholdt over hvad der skete. Inderst inde vendte det hele sig i ham, og latteren var falsk. Hænderne havde kort løftet sig, for ikke at blive klemt, lagde sig i stedet mod hendes lænd og lår. 
 " Sikke da en skønherlighed! Claudia formoder jeg? " Spurgte han og lod blikket glide ned over hende. Vektor havde afsløret hendes navn, så hvorfor ikke tage det i brug. Hånden mod hendes lår flyttede hen og tog fat om hendes hånd, for at løfte håndryggen op til munden og give den et kys. 
 " Frederik Ludvik Hanson, det er mig en ærer at have så yndig en kvinde på mit skød! " præsenterede han sig med det charmerende smil forsat på læberne. 

Vektor's øjne, havde igennem det her fulgt det kære kvindfolk med en drillende fascination, hvor at der skam ikke blev lagt skjul på at hun var en køn skikkelse, i hans lyseblå øjne. Velformet, flot ansigt, fantastiske slangekrøller i den halvrodede knold hun havde lige nu og en gudeskøn figur, givet hvordan korsættet strammede ind. Og så bar hun ovenikøbet det hele med en underliggende selvtillid, som lyste hendes øjne op som stjerner. 
Og så var tankerne om hans indrømmelse af arbejdsgivere, også gledet i baggrunden. Han arbejdede for enhver der tilbød job, og det var hans hovedarbejde, og hans primære indtægtskilde at arbejde for dem. Jobs som det med Frederik, var blot et han havde på sidelinjen. Men det kunne den kære mand selvfølgelig ikke vide, omend det fortalte nok om hvilken... type, Vektor var bagved det vindende smil om de lyse lokker. 

Endnu en slurk blev taget, og fingerfærdig - eller måske rettere benfærdig - som hun var, tog det ikke lang tid for den kære, kvindelige skøge at placerer sig godt på Frederiks lår, en hånd om ryggen på ham for at holde sig oprejst. Og sikke en reaktion det fik med sig, latter, smil og formel præsentation; drømmesælgerens øjne fulgte opmærksomt udvekslingen af berøringer, smil og gestikuleringer... men kunne ikke lade værd med at sætte tvivl til hans charmerende grin. Han havde virket så... stivnet, indtil hun gled ned på skødet af ham. Og selvom han på ingen måde skulle være den der bedømte hvad der var falskt eller ej, prikkede det til mavefornemmelsen. Hvis det var sådan, hvorfor sagde han så ikke bare... nej?
En tanke der blev afbrudt af kvindfolkets lyse stemme, hvis hånd kærligt greb den slanke mands kæbe, og drejede det hen imod sig, for at holde fokusset på den potentielle kunde. "Du er da for sød, Frederik... Ludvik... Hanson. Mit navn er Claudia Monterass, men du..." ansigtet lænedes en anelse tættere på, og hun blinkede sigende med det ene øje. "... må kalde mig hvad du vil" 

Vektor's lyse øjne studerede optrinnet med en usømmelig nysgerrighed i sig, da han da ikke afviste lidt god energi. Hvor langt ville Claudia gå her til aften? "Sikke hurtig du var, Claudia, sådan at tage min underholdning for den her aften" pointerede han med en underliggende gnist i øjet, hvilket fik kvinden til at le en anelse affærdigende, og påpage at han da ikke kunne tage alle de fine mænd der kom til Fristavn. Specielt ikke, når han havde et andet arbejde disse dage.

 Det kom lidt bag på Frederik da Claudia greb fat om hans kæbe. Hans blik flakkede rundt i hendes ansigt, som om han betragtede hende, men egentlig var det fordi han ikke kunne finde ro i situation. Alt i ham skreg på at skubbe den påtrængende kvinde ned af skødet og gå væk, men han vidste hvordan det ville se ud. Hvilke signaler det ville sende. 
 Frederik klukkede lidt over hvordan Claudia gentog hans navn, og da hun lænede sig tættere på, faldt hans blik endeligt til ro i hendes øjne. Det ene bryn løftede sig en smule, og han nikkede lidt, da hun sagde han kunne kalde hende hvad som helst. Det var ikke noget han havde tænkt sig. Han kunne ikke fordrage kaldenavne, og havde ikke tænkt sig at kalde hende andet end hendes navn, eller måske nogle beskrivelse ord for at virke interesseret.
 " Javel ja.. Du skal være velkommen til bare og holde dig til Frederik, Claudia. " Hånden der havde hånd hendes hånd, lagde sig ned på hendes lår og gav det et lille klem. 

 Et lidt mere drilsk og udfordrende smil spillede på Frederik som Vektor klagede over hvordan Claudia var kommet svingende ind. Inderst inde ville han nok heller blot underholde Vektor, men det gik jo heller ikke at sige.
 " Åh hold op, Vektor, nu ikke så jaloux.  " Blikket var vendt med sølvelveren, med et blik der havde noget nemmere ved at finde ro. Blikket blev dog hurtigt vendt væk fra ham, for i stedet at se på Claudia da hun samlede Frederiks skål med mad op.
 "  Jeg kan se du var midt i maden, " kommenterede hun inden hun rørte lidt rundt med skeen, for så at tage en skefuld mad. Noget der fik Frederik til at bide tænderne lidt sammen inde bag smilet. Det var egentlig ikke fordi han havde noget imod at dele mad, men maden var i forvejen ikke specielt indbydende, at den blev kun mindre indbydende fordi hun blandede sig.
 " Nu skal jeg hjælpe dig, " forsatte hun efter at have sutte skeen ren, med blikket låst fast i Frederiks. Endnu en skefuld blev gjort klar, men denne gang blev det først til Frederiks mund.
 " Sikke da en service man får her. Jeg kan godt forstå du kommer her tit! " lød det drilsk fra Frederik efter han havde tygget af munden. Blikket fandt tilbage til Vektor, det var trods alt han kommentaren var henvendt til. 

Et munter latter kom fra Vektor da han blev bedt om ikke at være jaloux anrettet, og hænderne gled ud til begge sider i sin reaktion, så at noget af øllen næsten stødte ud over i den ene hånd, og den anden strejfede væggen han sad imod. En armbevægelser der opgivende sagde 'jamen hvordan det', og øjne der med en drillende energi mødte Frederik's der dog hurtigt blev tvunget op på Claudia igen. Desværre. Nu var det ikke sådan, at Vektor var jaloux anrettet om i hvert fald Frederik - han havde ikke vist interesse i at tage den nogle skridt videre, og i kraft af det, var der ikke noget at have ejerfornemmelse over. 
Havde hun blandet sig imens at han prøvede territoriet af, havde det dog været en lidt anden sag. 

Han kunne derfor kun se til da skøgen begyndte at fodre først sig selv, og derefter den kære Frederik, med sin egen, stadigvæk halv lune mad. Der blev så sandelig ikke lagt skjult på hvad den mund kunne bruges til, og en lille gnækken kunne høres fra Vektor, der ligesom Claudia, dog fulgte hans spisen med blikket. Skulle han monstro trække sig, eller ville hans lille musling måske... da mørkeblå mødte lysblå, gled et tilfreds sus igennem Frederik, der i sit stille sind kunne konstatere at det var anden gang at han havde søgt Vektor med blikket, siden Claudia kom. 
Eller var det tredje gang? Hvad end det var, så var det ikke ubetydeligt - han nægtede på at høflighed om inddragelse motiverede ham i at tage kontakt til hans egen lille plageånd, og på den knirkende stol lænede han sig en anelse frem, øjne matchende samme drilske energi der kom fra Frederik. "Det har sin egen charme, når man acceptere at varmen og 'de søde frugter', ikke kommer fra dem som man forventer" pointerede han, med et enkelt, løftet øjenbryn til følge, og det smil der efterfølgende fulgte med var godt skjult bagved kruset han lige hævede til læberne imens. Joh, han havde skam lyttet da han fortalte hvad han kunne li'. 

Kvinden samlede endnu en skefuld til sig selv op, inden at hun drillende brød ind og lod den ene hånd luske ned af den lukkede vest's åbning. "Åh, kære Frederik... servicen kan blive endnu bedre" smilede hun tillokkende, og lod en af de længere negle glide over den første knap, imens den anden hånd vagt begyndte at nusse ham i håret. "Sådan en mand som dig, som Dem... skal vel have den fulde oplevelse af Fristavn med, hmmm?"

 Det hele var et skuespil. Smilene til Claudia, de komplimenterende ord, den ene hånd på lænden der langsomt gled ned mod en balle, den anden hånd der nussede Claudias lår. Og Frederik hadede det. Alt inde i Frederik vendte og drejede sig i væmmelse. Selv hendes lugt var ubehagelig og kradsede i næsen.
 Men kvinder var hvad man skulle bruge for at få børn. Det var dem man skulle gifte med. Ting han meget bevidst ikke regnede med at få ud af Claudia. Alligevel vidste han at Vektor allerede havde fanget ham i alt for mange forkerte situationer - hvor han havde møvet sig hen under luren, de lidt for stirrende og betragtende blikke - og han var nødt til at vise at han havde styr på rigtig og forkert. Vise ham at han selvfølgelig var til kvinder. Også selvom der for få øjeblikke siden var blevet lagt op til at Vektor havde tendenser til det forbudte. 
 Frederik skulle nok have flyttet blikket væk fra Vektors, og kigget på Claudia som han sagde de næste ord. Blikket flyttede sig først tilbage til Claudia efter at have holdt øjenkontakt et lille øjeblik længere end nødvendigt.
 " Hmm..? Det siger du ikke? " Det ene bryn løftede sig en smule. 

 Frederiks blik fulgte skeen som Claudia tog endnu en mundfuld mad, og Frederik kæmpede hårdt for ikke at lade den lille trækning i den ene side af ansigtet vise sig. Han formåede nogenlunde at holde det tilbage, og rettede sig lidt mere op, som Claudias finger pillede ved vesten. Det ene bryn løftede sig, og for første gang siden hun var kommet hen til bordet, gled Frederiks blik over hendes krop, som skulle han vurdere om hun kunne være bedre service. 
 " Tjoe.. Med så strålende en juvel på skødet, kan det da være svært at sige nej," han blinkede til hendes med det ene øje, og hånden der var endt ned på hendes balle, gav den et lille klem. Claudia gibbede en smule og fnes piget, inden hun lænede sig helt hen til Frederik øre.
 " Du kunne jo vise mig dit værelse, så kan jeg vise dig hvor god servicen kan blive, " hviskede hun forførende, inden hun nappede Frederik i øreflippen.
 Måske var det fordi Frederik vidste at Claudia ikke kunne se hans ansigt, og han havde glemt alt om Vektor, men for et øjeblik var hans øjne og udtryk helt tomt. Meget tydeligt afspejlede det at han fandt slet ikke ideen lige så fantastisk som han ellers gav udtryk for. Det var dog væk lige så hurtigt som det dukkede op, og Frederik drejede hovedet lidt, så der pludselig ikke var meget afstand mellem deres læber.
 " Nu spiser og drikker vi lige, og kan da ikke bare efterlade stakkels Vektor allerede, " Frederik flyttede ikke hovedet, men flyttede blikket over på sølvelveren, med et skævt, drillende smil. Han var i virkeligheden sikker på Vektor nok skulle klare sig hvis de gik.

Han var i sandhed en løjerlig en, den kære Frederik. Indtil nu havde han formået at skjule sin deciderede modvilje ret så godt, indtil nu, jah så havde Vektor sat sig fast på at han havde en præference, men som så mange andre her i landet, var den præference til at rykke på. Flydende, måske endda ligesom han selv var, hvor at en krop trods alt blot var en krop. Men han kunne ikke tage mere fejl, da et splitsekunds sandhed viste hvad den mørkhårede mand egentlig tænkte om hele forslaget Claudia kom med. 
Og så var det væk igen, som havde det aldrig været der. 

Vektor's ene bryn løftede sig undrende. Hvad var der med ham? Det var jo næsten lige før at drømmesælgeren begyndte at blive frustreret på menneskets egne veje, men nok også særligt på den... afmagt han håndterede det hele med. Så meget for at understrege hvilken mand, man var, de lyseblå øjne mødte på ny hans, og noterede sig hvordan et skævt og drillende smil havde perfektioneret facaden på ny. Åh ved alle guderne dog. Skulle han virkelig være dén person, som skulle redde ham? Han kunne tro nej, det ville kun bringe en mere utaknemmelig mine. 
Sølvelveren himlede derfor med øjnene, og greb sit krus i den ene hånd. "Hah! Stakkels Vektor, kan finde sin egen underholdning for aftenen, det skal du ikke være bange for, Musling" grinte han, øjnene en anelse smallere ved det rovblik der med de ord kom frem, og som nu fik lov til at glide ud i krostuen imens Claudia kvidrede videre på sine hemmeligheder i Frederik's runde øre. 
Sølvelveren lænede sig med en sagte knirken tilbage i stolen, vinklede den mere ud imod krostuen og skuede ud over de mange gæster. Og fandt efter kort tids søgen et blik, som han med et smil løftede kruset imod, for at invitere over. 

Han gad måske ikke være den person der holdt mandens skød frit, når han ikke engang selv kunne. Men han kunne godt være den person.... som understregede hvad han virkelig gik glip af, når han tvang sig ned i den position han sad i nu. Fordi det virkede... absurd. En ungdommelig, lyshåret elver bevægede sig med smidige skridt igennem den fyldte krostue, for med en lille latter at optage pladsen på Vektor's egne lår, ryggen en anelse svajende da han lænede sig ind til den solbrune krop. "Det må efterhånden være nogle dage siden, eh, Lutell?" den dybe stemme havde en snert af latter i sig. Den ene hånd gled i selvsamme op til det skøgløse hoved, for at fjerne sløret af lyst hår, så Frederik kunne se elverens kønne, smilende ansigt, der med en lille, ubekymret latter nikkede. 
Og i den bevægelse hvor at sideprofilen kom til syne, skævede Lutell også imod den mørkhårede mand, nysgerrig, førhen at han endnu engang lænede sig ind imod Vektor selv. 

 Selvom Frederiks ubehag ved kvinden var stor, havde han ikke tænkt sig at bakke ud. Bakkede han ud nu, hvilken mand ville han så ikke være? Selv hvis Vektor gav han en redningsring, der kunne redde ham fra det dybe hav han var ved at drive sig selv ud på, ville han nægte at tage i mod det. 
 Nej, Frederik prøvede at trække tiden ud. Måske han havde et lille håb om at Claudia ville blive træt af ventetiden og droppe ham. Så var det jo ikke hans valg, og hvad kunne han så gøre? Hun virkede dog ikke specielt villigt til at give op på Frederik. 
 Øjnene smallede sig lidt da kælenavnet kom igen, og Frederik brummede irriteret. Der var ingen grund til at rette ham, han var efterhånden klar over Vektor gjorde det med vilje. Netop for at irriterer Frederik. Derudover var det også ganske distraherende som Claudia forsatte med at hviske i hans øre. Hun fik dog heller ikke meget mere end små brum som svar. Frederiks blik blev vendt mod Vektor lidt endnu, og betragtede ham som han i stedet vendte opmærksomheden mere ud i kroen. 

 Han ville dog ikke virke alt for interesseret i hvad elveren foretog sig, han havde jo lige sagt han sagtens kunne klare underholdningen selv, så efter Vektor havde løftet kruset op vendte Frederik opmærksomheden mod kruset, som han løftede op til munden, og tog et par store slurke af. Hvis han skulle kunne komme igennem en aften med Claudia, havde han brug for lidt øl i blodet. 
 " Mmmmh, så ivrig..! " Hviskede Claudia kælent i Frederiks ører, inden hun begyndte at kysse ned over hans hals. Frederik reagerede ikke meget på det, men nikkede da en lille smule, før kruset med skiftet ud med skeen, og Frederik begyndte at spise. 
 Selvfølgelig burde Frederik være meget optaget Claudia og hendes kærlige behandling af ham. Han vidste han burde nyde det, og at kroppen burde reagere på hvad hun gjorde, men han var jo mere interesseret i hvad der skete foran ham. Hvordan Vektor så naturligt lod sit skød blive indtaget af en anden mand. Skandaløst. Frederik sagde dog ikke noget. I stedet fulgte han Vektors hånd, som den blottede den nytilkomnes ansigt. 
 Allerede nu havde  Frederik kigget mere på elveren på Vektors skød, end på kvinden på hans skød. Det var selvfølgelig bare fordi han vidste han ville få rig mulighed for at betragte Claudia senere, så det hastede jo ikke. 

 " Nu skifter du mig vel ikke helt ud? " Det var ikke fordi Frederik var jaloux, selvfølgelig ikke. Og han regnede ikke med han slap af med Vektor så let, han var nok bare ikke helt forberedt på Vektor så hurtigt fandt ny underholdning. Men hvad havde han ellers regnet med? Vektor var jo nærmest fast inventar.
 Imens var Claudia begyndt at knappe knapperne på vesten op. Kyssene forsatte på halsen, og blev varieret lidt med løfter om hvad hun ville servicere ham med når de blev alene. Hun spildte i hvert fald ikke vente tiden, Frederik brugte på at spise og tømme øl. 

Selv ikke da sommerfugle kys og bløde nap blev plantet langs mandens hals, reagerede han på den måde som man burde gøre. Og Vektor havde en ganske god idé om hvorfor, men helt fundamentalt, jah så kunne han ikke begribe hvordan at man kunne være så kræsen. Claudia var skøn, villig, underholdende og sjov - hun gjorde det nemt for de akavede kunder, og kunne udfordre de mere... lystbetonede folk i Fristavn, som trods alt havde haft deres runder med skøgerne. Hvis det så bare var fordi at han faktisk ikke virkede så... vigende omkring sin egen interesse - men heller ikke det fik plads. 
Alt sammen noget som fik Vektor til at klemme en anelse drilskt på elverens slanke talje; han var nemlig ikke hævet over ikke at virke interesseret, og havde velsagtens også budt sig en anelse til hos Frederik, tidligere. 

Men så meget var Frederik heller ikke hævet, det var blot bundet til at passe til hans eget skema, og så også kun når det lige passede ind, for ham... Vektor's blik havde mødt Frederik's idet at den mørkhårede mand drejede blikket imod ham og Lutell, men det blev trukket væk igen, da den lyshårede elvermand med en tilfreds sukken lod hænderne finde vej ind imellem den åbne v-udskæring - skubbede det løse stof til side, og lagde sig imod brystet. Den ene blev der, imens den anden hastigt stak af til kæben, for at vinkle drømmesælgerens ansigt ordentligt til det kys der fulgte med. 
På den anden side af bordet, til hans side ene side, jah der hørte han Frederik's stemme i det sekund læberne ramte hans egne. Men han svarede ikke. Ikke før smagen af fremmed piberøg og noget saltet var blevet delt med ham, og han med en rumlende, fornøjet brummen lænede hovedet tilbage til de kys der fulgte; et spor der blev trukket ned af hans kæbe og hals. Så ivrig. 
Øjnene åbnedes på klem, og han skævede imod ham, førhen at hovedet rullede en anelse den vej også. "Ikke fuldkommen. Oh, og der er altid en plads..." læberne mimede lydløst "... ekstra..." førhen at de med en bondefangers charme blev til et smil igen. " - hvis det frister" sagt med et almindeligt toneleje. 
Tommelfingrene nussede cirkulært elverens sider, omkring hans liv, førhen at den ene listede sig op af rygsøjlens linje og imod det blonde hår. 

Tilbuddet og smilet fra Vektor fik Frederiks blik til at glide over de to mænd som om han virkelig overvejede tilbuddet. Som om han lige skulle se de to mænd an. Det var var jo ikke fordi de var uindbydende at se på. Alligevel endte han med at slå blikket væk fra dem med et fnys.
 " Som om..  " mumlede han afvisende, selvom øjnene gnistrede af noget udefinerbart, som ikke var ren afviselse. 
  
Claudia fik hurtigt spændt vesten op, og gik videre med at løsne for halsåbningen i skjorten. Frederik lagde ikke synderligt meget mærke til hvad hun havde gang i. Det var nemmere at ignorere hendes tilstedeværelse, så var væmmelsen ikke nær så stor. Han blev dog opmærksom på hvor meget af hans tøj hun havde været i gang med, da han mærkede hendes hånd kærtegne han brystkasse. Frederik brummede lavt, som nød han berøringen, og flyttede blikket hen på Claudia med et charmende og drenget smil.
 " Så omsorgsfuld. Du forstår virkelig at tage dig af en mand, " mumlede han stille mod hendes øre. Man kunne nærmest høre det forførende smil brede sig over hendes læber, inden hun havde løftet hovedet så læberne var lige ud for Frederiks.
 " Hvis du skynder dig at blive færdig med maden, skal jeg vise dig hvordan jeg virkelig tager mig af en mand, " Hviskede hun forførende og lokkende, inden hun fangede Frederiks underlæbe mellem tænderne og sugede den ind i munden. Han sukkede kort, som en understregelse på han nok snart skulle blive færdig.

 Selvom Frederiks blik havde været vendt mod Claudia, havde Frederik alligevel lidt diskret ud af øjenkrogen holdt øje med Vektor og denne Lutell. Hvis nogen skulle spørge, var det kyssene og kærtegnene fra Claudia der varmen til at sprede sig i Frederiks krop. Hende der fik sug til at løbe gennem maven og underlivet, og gøre ham sulten efter andet end mad. 
 Selvom han ikke havde lyst til at være alene med Claudia var der jo ingen vej tilbage, så med skålen næsten tom, tømte Frederik hurtigt øllen. Han kunne godt gøre det her. Også selvom han kun havde fået en øl. Han måtte vise sig som den mand han var!
 " Skal vi? " Hviskede han i Claudias øre, og inden hun rejste sig, fangede hun Frederiks læber i et krævende og sultens kys. Frederik gengældte det, men måtte virkelig kæmpe for ikke at rynke på næsen i væmmelse over at have hende så tæt på. 

Det havde sku været lige ved og næsten, men faldt til jorden da han afvisende trak sig tilbage. Noget der udadtil ikke fik mere end et skuldertræk fra Vektor, hvis egen hånd hurtigt fandt vej til det blonde hår elveren havde, og begravede sig i det. 
En anelse ærgerligt, men ikke værre end at hans selskab så fik opmærksomheden i stedet, idet at øjnene vendte sig imod hans slanke skikkelse, og pegefingrene fandt vej ind under skjorten han havde på, for at løfte den en anelse. For ham, var det trods alt mere spillet end så meget andet, men ingen gad at spille et spil der virkede umuligt. Han måtte få lov til at simre lidt, hvis han ikke kunne finde ud af at sige jah trods øjne der ikke havde et problem med diskret at liste til siden, af og til. Det fik ikke lov til at stoppe drømmesælgeren, der bestemt ikke havde noget imod den udvikling aftenen havde taget da Claudia kom til bordet. 

Det virkede dog også til at selvsamme kvinde trods alt havde en agenda med at være her, og det snart måtte være tid til at rykke sig videre, hvis ikke hun skulle give op og finde en ny for aftenen. Noget Frederik virkede til at være enig i, og til sølvelverens store overraskelse, endte han faktisk med at rejse sig. Kortvarigt stivnede Vektor, lyse øjne der fulgte hans skikkelse der var på vej væk og en forunderlig følelse blev tilbage i kroppen - han havde ikke regnet med at han faktisk ville gå igennem det. Men folk overraskede tydeligvis en hver eneste dag, og et opmuntrende grin bredte sig derpå på de smalle læber, nogle gange aflæste han trods alt folk forkert. Måske havde den momentært tomme grimasse ikke været mere end bare det, selvom han havde lagt noget andet i dens opdukken, end der egentlig var. 
Over skulderen på den blonde elver (som efterhånden havde fået krænget sin skjorte ned på albuerne) fulgte han ham med blikket. 
"Oi, Frederik!" inden han forsvandt helt, rettede Vektor sig en anelse op, og løftede den ene pegefinger. "Nu ikke tage for lang tid, vel?" sagt med en tilhørende, lavmælt og sigende gnækken, inden at opmærksomheden gled tilbage på Lutell. 
Selv ville han blive, han skulle trods alt sørge for at der ikke skete manden noget. Hvilket også betød at han helst ikke skulle forlade den her bygning. Og med det gled blikket tilbage på Lutell, fremfor at følge ham med øjnene det sidste stykke, han havde sit eget arbejde at give sig i kast med. 

Da Frederik vendte tilbage, små 30 - 40 minutter senere, øjnede Vektor ham fra det sekund han trådte ned af trappen og kom ned i stuen, en overraskende mængde interesse i sit blik - og Lutell, der følte hvordan at opmærksomheden nu skiftede til andre vande, kastede et stjålent blik over skuldrene. Det var manden fra før og smilede derpå skævt, inden at han med et sidste kys faktisk rejste sig fra halv-elverens henslængte krop, og lige klappede ham to gange på armen - han vidste trods alt hvor han var.
 

 Claudia var hurtig til at hive Frederik ivrigt med sig mod trappen da han var kommet op at stå, noget der fik Frederik til at grine lidt, selvom han fandt det mere irriterende end underholdende. Han stod dog lidt imod, da han hørte Vektor kalde, og kiggede over skulderen for at sendte ham et skævt smil og vifte måske en smule afvisende med hånden. Han havde virkelig ingen anelse om hvor længe det ville tage, og det handlede ikke om at han havde høje tanker til hans evner i sengen. 

 Oppe på værelset, var det ikke rigtig noget der virkede. Bogstavelig talt. Og Claudia brugte ellers alle hendes bedste kneb, og virkelig gav Frederik den bedste service. Men der var intet liv at komme efter, og de blev begge kun mere og mere frustreret. 
 Efter godt og vel en halvtime af ren frustration, stormede Claudia ud fra værelset og ned af trappen med frustreret mumlen og fnysen. Frederik havde betalt hende, andet ville ikke være fair, men det gjorde ikke op for det slag i maven det havde været, at hun ikke kunne få liv mellem Frederiks ben. Hun havde trods alt ikke set blikkene vendt mod Vektor og hans lille ven. 
 Frederik fulgte efter ned af trappe, ikke længe efter Claudia og han så næsten mindst lige så frustreret ud som hun havde gjort. Det tykke hår stod ud til alle sider og han havde et sammenbidt udtryk som han gik op og bestilte to øl. Vektor var vel ved at være færdig med hans, og ellers skulle Frederik nok selv drikke dem begge. 
 Begge hænder gled op og tog fat i håret mens han stod og trippede lidt mens han stirrede fraværende ned i gulvet. Han var næsten så han kunne mærke hendes hænder på hans krop. Som var han tilbage og være en lille dreng. Så snart øllene var klar, tog han et krus i hver hånd, og gik ned til Vektor. Det ene krus blev skubbet halvt hen over bordet, hvis Vektor ville have det, og i takt med Frederik dumpede ned på stolen, tog han et par ordenlige tårer af hans eget krus.

Frustrationen der emmede ud fra den mørkhårede mand var næsten til at smage på, da han bevægede sig over til krodisken og bestilte nogle øl - også en til ham, kunne han nu se - og endelig bevægede sin tordnende skikkelse over til bordet, hvor at han satte sig ned. Kruset blev skubbet så hårdt at en smule af øllen væltede ud over kanten og farvede det fedtede bord en anelse mørkere, og hurtigt blev hvad der lignede dårligt humør, skyllet ned med nogle store tårer. 
Vektor betragtede ham uden et ord, men... kunne måske godt forestille sig hvad der var sket, ud fra Claudia's frustrerede ansigt da hun kom ned, kort før ham. 

Selv greb han roligt kruset, tog det til læberne til 2 gode slurke, inden at han med en tilfredsstillet 'arhh' lyd satte det på bordet igen, og lænede sig ind anelse ind over selvsamme. Så mut. 
Der gik lige et par sekunder hvor at Vektor studerede hans ansigt for hvad det indebar - frustration - førhen at han rejste sig, greb stolen med den ene hånd og slæbte den over og sidde ved siden af Frederik. "Tak for øllen" kom det med et smil fra ham, og han lænede sig mageligt tilbage, og lod det ene ben krydse en anelse ind over det andet, så anklen hvilede imod knæet. "Ehehe, tag det nu endelig ikke personligt at Claudia allerede er ovre ved en ny kunde, der er fart i den kvinde, hun kan ikke tilfredsstilles" klukkede han, og skævede over skulderen til synet af kønne Claudia, allerede på skødet af en ny person og snakkede dem godt og grundigt op. 
Ikke fordi at Vektor regnede med at han var ked af det, men bare for ikke at kommenterer for meget på den åbenlyse.... misforståelse, der var foregået deroppe. Endnu en slurk blev taget, og Vektor nikkede. Da det ikke fik meget reaktion, gled det fine hoved på skrå og hans øjne blev en anelse smallere. 

Ud af det blå, rejste han sig, lagde en hånd på hovedet af Frederik og rodede håret en anelse mere på plads. "Så, ligner du mere dig selv igen. Med ansigtsmimik og det hele!" smilede han, og trak sig hurtigt udenfor skudzonen af en vred hånd igen, selvom han da gerne ville have ladet den blive. 

 Hastigheden i drikningen gjorde, at da Frederik fjernede kruset igen sad der øl på hans overlæbe og en lille dråbe løb ned over den ene mundvig. Noget der hurtigt blev tørret væk med bagsiden af den ene hånd, efter kruset var blevet så på bordet. Fingrene trommede lidt på bordet, på grund af alle de indædte følelser hans sad med i kroppen. Det var også bare den zalans fiskestank! 
 Frederik fulgte Vektor som han rejste sig fra stolen for at flytte sig tættere på. Han flyttede dog mere ud over kroen, hvor han mest af alt bare stirrede tomt frem for sig, og brummede letter fraværende som han kommenterede på Claudia og hendes aktivitet. Lidt forsinket fulgte Frederiks blik Vektors hen til Claudia, men han så hurtigt væk. Han var jo ærligt ret flov. Det kunne da ikke være så svært.. Han fnøs kort over sig selv og løftede kruset op til munden til endnu en tår. 

 Lige som han havde taget en slurk, sneg Vektors hånd sig op i  Frederiks  hår, noget der fik ham til at spjætte forskrækket og lave et ryk med hovedet for at komme væk fra den. Den pludselige bevægelse midt i at synke øl, fik ham dog til at få det galt i halsen og i stedet for at daske irriteret efter Vektors hånd, begyndte Frederik at hoste og sprutte, helt så han fik tårer i øjnene. 
 Der gik et stykke tid med hosten og hiven efter vejret, men til sidst fik han da, med en lidt hæs og lidt gispende stemme, sagt;
 " Ha ha, så sjov.. " til Vektors fine kompliment, inden han lavede et lille kast med hovedet, for at rette lidt på håret. Det tog et par ekstra host før Frederiks stemme var mere sig selv, og han ikke længere måtte gispe efter vejret, men da det værste var overstået, var det også som om den mørkhåret mand var blevet i lidt bedre humør. Som om Vektors hånd i Frederiks hår, havde suget de indædte følelser ud.
 " Der skal vel bare tjenes til fødes.. " kommenterende han og så sig kort over skulderen for at indikere det var Claudia han snakkede om.

En varm latter kom fra Frederik da overraskelsen fik øllen i den gale hals, og han lænede sig en anelse tilbage, en enkelt hånd oppe foran munden for delvist at skjule det smil, og delvist beskytte sig selv. Stik imod alt forventning, jah så gjorde det ham faktisk ikke mere irritabel at Vektor havde behandlet hans hår sådan, men derimod det modsatte; Frederik syntes at lyse en anelse op i sit lille, skarpe ansigt. 
Noget der fik Vektor til at løfte det ene øjenbryn, men ikke kommentere på det. Der kunne man bare se. 

Blikket fulgte hans hen imod Claudia, og han nikkede med et lille smil, skævt smil, og lænede sig en anelse ind over bordet fremfor at være så tilbagelænet som før. Som han havde været ovre på den anden side af bordet. "Nogle arbejder trods alt hårdt" smilede han, og tog en tår af øllen mere, inden at hagen fandt sig til rette på den ene, støttende håndflade. 
Lyseblå øjne betragtede hans nu lidt mere rynkede skjorte, og med en lille erkendelse kiggede han lige ned på sin egen... trøje, som virkede ganske åben. Mere end den plejede, ups. Den anden hånd rettede med en lille hovedrysten den en anelse - den Lutell der - så alt ikke var ligeså tydeligt sådan et offentligt sted. Men ikke så meget for hans egen skyld, dog. 
"Lutell var meget nysgerrig omkring dig, Frederik..." kom det så en anelse mere stilfærdigt fra ham, og han kiggede op igen, et vindende lille grin i den ene mundvig - ingen panik nu hvor at han sagde det. "Han spurgte bare hvorfor du var så velklædt, og jeg måtte være ham svar skyldig. Er det en personlig præference, eller er det blot fordi i sælger så godt?" 

I ordene lænede han sig en anelse frem, og lod en nysgerrig finger køre over det elegante, og fine mørkeblå stof der udgjorde hans vest, og fulgte - hvis han da fik lov - syningen op imod halsen. 

 En smule mere tøet op, lænede Frederik sig tilbage på stolen, strakte armene over hovedet og benene ud foran sig, og kvalte det gab der kom med strækket af den lange krop. Ikke at han var specielt træt, men hans krop var stadig en smule udmattet efter teleporteringen og "turen" med Claudia havde også taget lidt på kroppen.
 Frederik løftede det ene bryn en smule, og flyttede så blikket tilbage på Vektor. Armene lagde sig hen over brystet, og et anklagende udtryk lagde sig over ansigtet. Undtaget i øjnene, hvor et drillende glimt spillede. 
 " Nu hentyder du vel ikke til at jeg ikke arbejder hårdt? " Øjenbrynene løftede sig lidt ekstra. Han skulle i hvert fald nok vise ham at han arbejdede hårdt!

 Den anklagende holdning holdt dog ikke længe, inden Frederik med et kort og lydløst grin løsnede op igen. Den ene hånd kørte igennem det tykke, mørkebrune hår, bare lige så det sad helt rigtigt, inden han tog øllen i hånden og så over på Vektor som han rettede lidt på tøjet. Det var en anelse fristende at række over og lige hjælpe kort, det gik jo ikke han sad og så alt for uanstændig ud! Ikke at lidt hjælpe fra Frederik ville hjælpe meget på lige dét. 
 Først da Vektor snakkede til Frederik igen, fik han flyttet blikket væk fra det bare hud, og op til de nærmest lysende blå øjne. Og først der fik han gået videre med den tår øl han egentlig var gået i gang med at tage. Kruset blev sat tilbage på bordet og Frederik trak på skulderne. 
 " Det er vel en blanding.. Hvis man kan, så hvorfor ikke vise sig fra ens bedste side? " Blikket flyttede sig ned til Vektors hånd, som den undersøgte stoffet. Fulgte den som den kom længere op, til han ikke kunne følge den længere, og flyttede i stedet blikket ud over kroen, men uden at gøre noget ved hånden. I stedet rettede han sig en lille smule op under fingerens vandren, og sank en klump spyt der virkede til hurtigt at være dukket op. 
 " Og så virker det bare bedre for forretningen at man ikke ligner noget katten har slæbt med ind, " blikket flyttede sig hen på Vektor og gled drillede ned over Vektor, som skulle han lige bedømme om Vektors påklædning fik ham til at ligne noget katten havde slæbt med ind.

Vektor lyttede med et opmærksomt sind, imens at fingeren sneg sig en anelse længere op, syning for syning, sekund for sekund. En finger han fulgte med blikket, indtil det blev vendt ud i mod krostuen igen, og halv-elveren nikkede bagved det hele en anelse, da det retoriske spørgsmål fyldte stilheden. Jah, hvorfor ikke? 
Et spørgsmål der blev efterfulgt af et til svar, og et lille sekund stoppede han sin beføling af stoffet, imens et forfærdet, påtaget udtryk trak op i sølvelverens ansigtsmimik, og han kiggede ned af sig selv. Da ikke ham! Intet han sagde, vækkede dog nogen vrede i drømmesælgeren, der mest af alt noterede den drillende gnist i hans øjne, og tog et vovet skridt fremad, et drillende glimt i sine egne, lyse øjne. 

Fingeren ved kraven tog et spring til hagen som han med et fast greb fik fat i, og rykkede en anelse nedad så han kiggede på den noget lavere halv-elver. Samtidigt rejste han sig en anelse - forkortede afstanden imellem dem til 2 gode håndflader, og smilede. "Der lå vel ikke en hentydning i de ord?" kom det lavmælt, småleende og en anelse mere hæst fra ham, og det ene bryn gled op i panden førhen at han slap, og lænede sig tilbage, små 2 sekunder efter ordene var forstummet. Som var der intet sket. 
Mere end noget andet, havde det været en bestemt, men i den grad også legesyg, jah næsten udfordrende bevægelse, og Vektor's hånd rakte ud efter sit krus igen. En tår blev taget, blikket gled kortvarigt til siden - bare for effektens skyld og så han ikke følte sig stirret på, og så tilbage igen...  og var der øjenkontakt at finde, ville et smil langsomt trække de smalle læber en anelse op, så det solbrune ansigts smilerynker i mundvigerne trådte frem. 
Frederik havde virket så skarp på at være nok så meget i kontrol. Og det var en åben udfordring at gribe, hvis han havde modet til det. 

 For hver centimeter Vektor finger gled længer op, jo strammere blev Frederiks greb om kruset. Det var næsten en brændende fornemmelse i ham efter at Vektors finger skulle nå helt op til halsen og strejfe hans ud. Ikke fordi han ville nyde det, bare for lige at fjerne de sidste fornemmelser af Claudias fingre mod hans hud, jo. Blikket der var gledet ned over Vektor, endte med at finde op i de lyse øjne med et legende smil, underholdt over hele situationen.

 Frederik skulle til at dreje hovedet lidt for at vende blikket ud over kroen igen, da Vektors fingre pludselig greb fat om Frederiks hage, noget der fik ham til at holde vejret. Ansigtet var blevet udtryksløst i en blanding af spænding og foragt for hvad Vektor ville gøre. Frederik var ikke den lille fine elver fra tidligere. Men Vektor sendte bare Frederiks ord tilbage i hovedet på ham, og i samme øjeblik Vektor slap ham, hev Frederik hovedet til sig med et ryk og et højlydt Tsk, mens han viftede Vektors hånd lidt væk. Det var ham der trak sig væk, og ikke Vektor der slap ham, selvfølgelig. 
 Ligesom Vektor, greb Frederik fat om kruset igen, for at tage en slurk, mens blikket gled overvejende ned over Vektor. Han kunne godt ligne noget katten havde slæbt med ind, men det klædte ham et eller andet sted. Måske fordi det passede til personligheden. Blikket gled op igen og da det blev mødt af øjenkontakt, skulle Frederik til at flytte blikket væk, men stoppede da et smil voksede frem over Vektors læber. Et smil der smittede af på Frederik, og voksede sig videre til en let latter, nok mest over han netop lige, i tankerne, havde konkluderet at der vidst var en hentydning i ordene.
 " Jeg er ellers sikker på en skjorte og vest ville klæde sig ganske fortrinligt,  " drillede han inden blikket flyttede sig ned på kruset, Frederik løftede op i en skål, hvis Vektor ville være med, inden han tog en tår mere. En af de sidste, så ivrig Frederik havde været med at drikke lige da han havde sat sig.

Det var stille og roligt gået op for Vektor, at Frederik var en mand man skulle arbejde sig op til at få med på de små løjer der dansede i periferien af hans tanker, ved hvert eneste halv-diskrete og skjulte blik han havde taget ham i at sende. Et arbejde der krævede tålmodighed - noget han enkelte gange godt kunne præstere, og tilmed også et arbejde der krævede kunnen. Aflæsning, små skridt og et opmærksomt sind, selvom i hvert fald en af de tre ting var dømt til at glide ud i takt med at øllen gled ned. 
Han viftede hans hånd væk, han tsk'ede af ham. Men han afviste ham ikke ligeså meget som før, så gode tegn blev øjnet i horisonten, og Vektor kunne gradvist mærke en genkendelig kriblen glide ned i fingerspidserne. Han var trods alt køn, og spillet var utroligt stimulerende. 

Smilet blev mødt af latter, og Vektor lod en hæs latter slutte sig til hans egen, og fulgte ligeså hurtig trop da han hævede kruset til en skål. De elviske gener gjorde ham ganske modtagelig overfor procenterne - det var i hvert fald grunden han sagde til sig selv - og den brusende drik havde efterhånden sneget sig ind på ham. Men mere skulle til. Øjnene blev en anelse smallere ved udsigten til skjorte og vest ville klæde ham, og Vektor gnækkede en anelse, idet at han rejste sig. "Jamen selvfølgelig ville det klæde mig Frederik!" en enkelt hånd greb fat i v-åbningen for at lukke trøjen en anelse tættere om hans sider, og den anden satte kruset fra sig, for at glide om bagved ryggen i en ganske god (syntes han) imitation af en højbåren. "Et skarpt snit, en elegant udskæring, en tætsiddende vest med sølvbroderinger!" foden fandt ganske ædelt stolen, så han kunne stå rank. Han anede ikke hvad han snakkede om, men smurte tykt nok på til at det vel kunne gøre det samme! Brynene gled udover det også ned i øjnene, for at give ham et stoisk udtryk, inden at han knækkede sammen i et grin og slap trøjen igen, for at drikke den sidste tår af sin øl. 

Det var så også her han så at Frederik's krus på forunderlig vis var blevet tom, og overvejende kiggede på det - skulle han hente mere til dem?