Pludselig rejste Zane sig op, og Ingrids blik flakkede lidt mellem mørkelveren og kruset, inden hun greb ud efter kruset, for at tømme det for de sidste 2-3 mundfulde. Hun kunne ikke få sig til bare at gå fra resterne. Måske fordi hun var vant til der kun lige var nok. 

 Med et suk højt blev kruset fjernet fra munden og sat tilbage på bordet, og mens Ingrid rejste sig op ved hjælp af Zanes hånd, tørrede hun kort munden i den anden arms ærme.
 " Lad os! " Sagde hun lidt mere munteret end før, inden hun blinkede et par gange.
 Vippede kroen lige lidt? 

 Da det virkede til kroen havde fundet til ro igen, greb hun fat om kappen hun havde taget af tidligere, for at svinge den om sig. Og så var hun klar til at følge med ud af kroen, og mod natmarkedet.

Han gav hendes hånd et blidt klem, og stod klar til at hjælpe hende med balancen hvis det var.
Nok var hun ikke super fuld, men hun kunne klart mærke cideren.

"Las os!" gentog han, og førte hende så ud af kroen, og hen ad gaden.

Det varede ikke længe før de nåede natmarkedet; en stor plads fyldt med boder, hvor folk bevægede sig rundt for at kigge, handle og have det sjovt.
Det var klart et af de mere livlige steder natten bød på, og så kunne man købe alt lige fra mad til tøj, våben og eksotiske genstande!

 Ingrid havde det lidt som om det hele snurrede en smule mens de gik ned af gaden. Det var ikke meget, og det var ikke noget man kunne se på hende, men det gav Ingrid en underlig følelse i kroppen. Hun kunne heller ikke helt lade hver med at smile, om det var på grund af cideren eller fordi hun endelig gjorde noget vildt, kunne hun ikke lige sætte fingeren på. 

 Da de nåede markedet, spilede Ingrids øjne sig en smule op. Det var selvfølgelig ikke specielt meget anderledes end Markedspladsen om dagen, men nu var mørket kommet frem, og Ingrid følte at det var helt vildt spændende. 
 Grinende løb Ingrid en smule foran for hurtigere at komme til at kunne se på den første bod. Nysgerrigt gled blikket rundt på tingene og hun lod fingrene glide over nogle af tingene. 
For nu, var alle tanker om deres samtale lige inden de forlod kroen glemt.

Zane følte sig ganske godt tilpas da hun slog en latter op, og susede hen til den første bod.
Et eller andet sted føltes det godt, at hun var glad lige nu... hendes skæbne virkede så dyster, så dette lille lyspunkt gjorde måske alverden.

Han fulgte med hende over til boden, og kastede et par blikke på de genstande, her var til salg.
"Som sagt... man kan købe alt her." sagde han og trak let på skuldrene.
"Slå dig løs!"

 Blikket slap varerne på boden, for at Ingrid kunne se op på Zane mens hun nikkede lidt med et smil. Hun vidste ikke helt hvad han præcist mente med hun skulle slå sig løs, men hun havde i hvert fald tænkt sig at kigge på alle tingene! Næsten da i hvert fald. 
 Hånden gled dog alligevel diskret og lidt tænkende ind under kappen og over en lille læderpose der holdt på hendes få krystaller. Det havde hjulpet hende godt at være hos Edward, hun var begyndt at sælge lidt mere, og fik derfor flere krystaller ind. Hun kunne nok godt tillade sig selv at forkæle sig lidt denne vilde aften, og bruge lidt krystaller. Lidt. 

 Underlæben gled ind mellem tænderne inden hun vendte sig rundt, for at gå videre til den næste bod. En der solgte hatte. Hovedet tippede lidt på skrå, som hun stod og betragtede hattene lidt, inden hun samle en hat op med en fjer på, og vendte sig mod Zane. 
 Blikket gled lidt op af ham. Han var noget højere end hende, men der forhindrede hende ikke i fnisende at stille sig på tæer og prøve at give ham hatten på hovedet.

Han fulgte roligt med, og kiggede da også selv på de forskellige ting.
Det var et godt stykke tid siden, han sidst var kommet på dette marked - men det var lige så interessant som sidst!
Okay... måske lidt mere interessant, nu hvor han var her med hende.

Den fjerprydede hat endte på hans hoved, og han rettede ryggen og skød brystet frem.
"Jeg mangler bare et moustache!" jokede han.

 Tænderne sank ned i underlæben, og hænderne lagde sig mod hinanden i et næsten lydløst klap, da Zane fik hatten på hovedet. Ingrid storsmilede med glimtende øjne og da han sagde han manglede et moustache, slog hun en munter latter op. 

 Ingrid vendte sig rundt mod boden igen, blikket gled hurtigt søgende over de mange hatte, inden hun greb ud efter en stor hat med masser af fjer på. Grinende greb hun ud efter den, og satte den på hendes hoved. 
 " Den Herre! " Sagde hun underholdt, inden hun trådte et skridt tilbage, med hænderne i hver sin side af kjolen, så hun kunne neje dybt.

Han smilede bredt da hun selv fandt en fjerhat, og bukkede så elegant for hende da hun nejede.
"Unge frøken!" svarede han med sin bedste nobel-kransekage accent.
Lidt havde han da hørt den slags mennesker tale - og det gjaldt skam også mørkelverne, selvom disse var langt anderledes.

Det her var... sjovt!
Det tegnede til at kunne blive en glimrende nat, og han var lidt spændt på at se, hvad de fandt på.

 Man kunne ikke være i tvivl om at Ingrid morede sig. Hendes latter var høj og afspejlede hvor underholdt hun var, og det gode humør lyste ud af hende. Bogstaveligt og figurativt. Modsat tidligere, lyste Ingrid denne gang hvidt. 
 Alt for optaget i deres lille leg, lagde hun slet ikke mærke til selv, hvordan det bredte sig fra blot at være et svagt lys i hendes brystkasse, til at lyse fra halsen og det øverste af hendes arme. Det meste var dog dækket af kappen, men halsen var alligevel fri. 

 Ingrid tog hatten af igen, og lagde den tilbage på boden inden hun forsatte vider til den næste bod - en med kjoler.

Zane lagde godt mærke til lyset, men kommenterede ikke på det.
Det virkede som et ømt punkt, og der var ingen grund til at slå skår i den glæde hun følte lige nu.
Så han smilede blot.

Hans fjerprydede hat kom også tilbage på sin plads, og han fulgte med hende til den næste bod.
Kjoler? Jah, det var jo ikke fordi han bare lige kunne få hende til at gå i... kortere tøj.
Hans lyster måtte tilsidesættes, og det blev de!

"Er der en du kan lide?" spurgte han, og kiggede lidt på de mange kjoler.

 Fingrene gled blidt hen over de forskellige kjoler, som kærtegnede Ingrid det bløde stof. Hun kunne ikke huske hvornår hun faktisk havde købt sig en kjole sidst. Hun havde arvet kjoler de sidste mange år, og når de blev ødelagte eller for små, kunne man altid fixe dem selv, så man ikke behøvede at bruge de sparsomme krystaller på kjoler. 

 Ingrid løftede en kjole op i en lyseblå farve, hun synes så sød ud. Den blev vendt så hun kunne holde den ind mod kroppen, som ville hun se hvordan den så ud. Som den kom helt hen til hende, blev det dog tydeligt at den var noget kortere end det hun normalt gik i - det gik til omkring knæene - og halsstykke var noget mere bart, og ville vise meget mere hud end en anstændig pige som Ingrid gjorde i.
 " Oh.. " mumlede hun lidt, nu med let røde kinder, over at hun i det hele taget havde overvejet den, trods hun først ikke havde set hvor uanstændig den var. Kjolen blev forsigtigt lagt tilbage, og Ingrid trak lidt på skuldrene.
 " Det ved jeg ikke helt.. " mumlede hun tænkende. Hun kunne jo egentlig godt lide den lyseblå. Den var bare.. måske lidt for uanstændig.

Selvom kjoler ikke lige var ham, hverken som beklædning eller på andre, kiggede han efter da hun gennemgik de mange valgmuligheder.
Den blå kjole hun havde fundet var da egentlig meget køn... og hvad hun så som uanstændigt, så han mere som frit og måske lidt friskt.

"Hmm... heller ikke den blå der? Vi kan også kigge på andet end kjoler, men hvis du kan lide den, så skal du have den. Husk - det her er din aften."

 Ingrid så på Zane da han spurgte ind til den blå kjole. Noget der fik den røde farve lidt mere frem på hendes kinder, og det hvide lys blev lidt mere lyserødt. Hun kunne godt lide den, men hun kunne da ikke gå i den. Det var jo alt for uanstændigt! Så skulle hun da i hvert fald have en underkjole inden under, men det ville sikkert se underligt ud. 
 " Det.. den.. Jeg kan da ikke.. Altså..  " Ingrid stoppede med at snakke, foldede læberne sammen og slog blikket ned. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige, for hun havde ikke helt lyst til at sige at hun fandt den for uanstændig, for det vidste jo bare hun netop havde tænkt tanken. 

Ingrids 'svar', eller nærmere respons, fik ham til at hive kjolen frem igen.
Som han holdt den der, kastede han et blik på den, og derefter på hende.
Så dæmrede det for ham...

"Du er ikke vant til at vise selv en lille smule hud, er du?" spurgte han, og fulgte så op:
"Hvis du vil have min mening, er den her kjole ret uskyldig. Jeg mødte en elverpige engang, som havde shorts og en meget kort top på, hvis vi skal sammenligne eller lave en uanstændigheds-skala."
Yep. Det outfit havde han godt kunnet lide! 
Det havde da også ledt til en noget hed affære den dag...

"Men," sagde han så,
"Hvis du har det skidt med det, så skal du selvfølgelig ikke." dette var sagt med et oprigtigt, og roligt, smil.

 Et lille forlegent gisp forlod Ingrids læber og blikket blev slået væk og ned, da Zane uden videre ramte sømmet på hovedet - ikke at hun skjulte særlig godt hvad hendes problem var, men det kom bag på hende han var så direkte. Den røde farve havde også bredt sig til hele ansigtet, og det hvide lys var efterhånden helt rød, og lyste lige så meget som det havde, da det var helt hvidt. 
 Hun rystede dog alligevel lidt på hovedet, for det var sandt. Efterfølgende rynkede hun lidt på næsen, ved tanken om at være så uanstændigt påklædt. Hun vidste godt elvere var lidt mere frie og uanstændige, men bare tanken om så lidt tøj var jo vanvittig! 

 Blikket skævede lidt hen på sælgeren af boden, som hurtigt kiggede væk. Det var ikke okay at smuglytte, men hun fandt tydeligvis deres samtale interessant. Ingrid sank en klump og så op på Zane.
 " Jeg.. ved det ikke.. " hendes stemme var lille, men det næste blev nærmest helt hvisket.
 " Jeg kan godt lide den, men.. " blikket gled lidt ned over den. Kjolen lukkede man med hægter foran, så hun gik ud fra den ville stramme lidt omkring brysterne, ligesom en korset. Den havde en lille sløjfe foran og dækkede kun lige skuldrene. Og så var den jo også kort og meget nedringet. Det var jo næsten for meget! Selvom den var sød.. 
 Ingrid bed sig lidt i underlæben, uden af stand til helt at bestemme sig. Det var jo hendes aften! Hun skulle slå sig løs, være mod hendes forældre! De ville hade hvis hun havde sådan en kjole på!

Det røde lys blev mere intenst, præcist som han havde regnet med.
Lige nu var det et bevis på, at han havde ret.

Hendes forlegne, usikre ord bekræftede det yderligere - og så var der jo også lige den lille detalje med, at sælgeren smuglyttede.
Zane var ligeglad. Den slags grænser havde han for længst brudt hos sig selv - men det var jo nok ikke tilfældet med Ingrid.

Han smilede let, og vendte sig så mod sælgeren.
"Vi tager den." sagde han, og lagde en håndfuld krystaller på bordet imellem dem.
Hans blik blev så vendt imod Ingrid igen, og kjolen blev rakt til hende.
"Husk... du kan være så vild som du har lyst til i aften. Der er ingen regler. Og der er ingen til at sige 'det må du ikke'."

 Af en eller anden grund lettede det Ingrid en smule, at Zane bare tog beslutningen for hende. Så var det lidt som om det ikke var hende der valgte at købe noget så uanstændigt. 
 " Tak.. " mumlede hun stille.
 
 Ingrid stak hånden ind bag kappen for skulle til at finde krystallerne frem til, da Zane lagde en håndfuld krystaller på bordet. Overrasket så hun op på ham, og blinkede lidt et par gange.
 " Du behø.. " Ingrid stoppede sig selv fra at forsætte sætningen. Han ville vel ikke have gjort det, hvis det ikke var fordi det var noget han gerne ville? I stedet tog hun imod kjolen da den blev rakt mod hende, og nikkede let til hans ord. Også selvom det var svært at slippe de pligtopfyldende og ordenlige tanker. 
 " Jeg.. skal prøve.. " tænderne sank lidt i underlæben, og hun sendte ham et forsigtigt smil, inden hun så ned på kjolen igen. Hvornår ville hun dog kunne få sig til at tage den på?

At bruge lidt krystaller på hende var intet problem.
Og ganske rigtigt, som hun selv tænkte, var det noget han havde lyst til at gøre!
Ellers var det ganske enkelt ikke sket.

"Godt!" sagde han med et nik, før han kiggede rundt, uden at se ud til faktisk at kigge på boderne.
"...så lad mig hjælpe dig med det." tilføjede han så, og greb ud efter hendes hånd.
Fik han lov, ville han føre hende over til udkanten af markedet, over imod et forfaldent, forladt hus hvor han ville skubbe døren op, lytte et øjeblik, og så holde den åben for hende.
"Ind og skifte. Jeg holder 'vagt' herude."

Af og til krævede det et lille skub eller ti, at brydes med vaner!

 Ingrids blik fulgte med Zanes rundt, men da Ingrid troede han kiggede på boderne, var det hun lod blikket beskue. Da han så tilbød at hjælpe, så hun tilbage på ham med panden rynket i en forvirret mine. Hun protesterede dog ikke da han tog hendes hånd og trak hende med sig. I stedet kiggede hun sig nysgerrigt omkring, og undrede sig over hvor de var på vej hen, jo mere og mere væk fra boderne de kom. 

 Og før hun vidste af det, stod de foran et forfaldent hus. Blikket gled lidt op af det, stadig undrende over hvad han ville, indtil hans ord afslørede det. Hurtigt kiggede hun hen på ham, med det noget overrasket udtryk.
 " Det.. jeg.. Ng.. " lød det denne gang lidt protesterende fra hende, inden hun så ned på kjolen. Nu var vel et lige så godt tidspunkt som er hvert andet. 
 " ... Okay.." blev der sagt i et lidt opgivende suk. Og så gik hun ind i huset.

 Det tog lidt for hende at finde et sted hun følte sig okay med at skifte i. Hun havde tjekket at Zane ikke kunne se hende fra døren, men alligevel stillede hun sig med ryggen til, som hun begyndte at tage kappe og kjole af. Jo mere tøj der røg, jo hurtiger begyndte hendes hjerte at banke. Det blev og nemmere og nemmere at se så lyset blev mere klart og intenst. 
 Da Ingrid havde fået den nye kjole på, stod og så lidt ned af sig selv. Kjolen gik rigtig nok, kun til lidt omkring hendes knæ, men hang rigtig fint og  elegant langt hendes ben. Ved overkroppen sad den stramt, og som hun havde forventet, blev hendes små teenagerbryster mere fremtrædne, og dens nedringethed blottede meget af hendes brystkasse og derfor også hvor lyset startede. Skuldrene var dække af nogle små korte ærmer, der også kun lige dækkede skuldrene. 

 Kappen blev holde lidt ekstra god om Ingrid, som hun kom ud igen, med den gamle kjole i hånden. Kinderne var let rødlige i forlengelse og nervøsitet, og hun lyste lidt mere op, nu hvor brystkassen ikke længere var dækket ordenligt til.

Zane lod døren falde i da hun var trådt indenfor.
Selv blev han ude, og kastede ikke så meget som et blik derind.
I stedet lænede han sig roligt op ad muren, og hold lidt øje med deres omgivelser.

Da hun endelig kom ud igen, vendte han dog blikket imod hende - og måtte lige tage sig en lille smule sammen for ikke at se alt for betaget ud.
Hun var ung, ja. Yngre end ham. Blot en teenager.
Men hold nu kæft hvor var hun skøn at se på...!

"Den klæder dig virkelig." sagde han, og sendte hende endnu et smil.