Black Phoenix 19.07.2018 14:06
Det var nemmere at gøre hende ondt og tvinge hende ud i situationer, når de var tæt på, men Deavás kunne også sagtens arbejde med afstanden, hvis hun var klar på at blive skydeskive. Han var ikke bange for at hun skulle stikke af, da hun ikke ville komme særlig langt og næppe ville finde nogen i nærheden, som frivilligt ville hjælpe hende. Og når hun intet tøj bar, så ville mange nok have de samme tanker, som Deavás havde haft.
Psykisk var også en måde, hvorpå han kunne prikke til hende og det lød til at virke. Men den måde som hun opførte sig på, så virkede hun mere til at være et offer end noget andet, så hvordan skulle han nogensinde kunne se noget andet?
”Det skal jeg ikke kunne sige, du blev bragt hertil af en årsag” svarede han køligt, som det hele havde været Hisashi ide, så der var vel intet i vejen med at påstå det. Deavás kunne sagtens have holdt sig til sit møde, men nu hvilede hans fokus på hende i stedet. Så snart at hun ramte træet var han lige foran hende igen. Klar til at presse hende imod den hårde overflade, så hun ikke kunne flygte.
Han lænede sig ind til hende, som han smilte skummelt til hende. Han var ikke bange for kæppen og løftede blot den ene arm for at blokere slaget. Men imens at hun var travlt optaget af kæppen og hans blokering, svang han kniven imod hendes ribben. Han flyttede den anden hånd til at holde fast i hendes arm, som han ville bruge den anden hånd til at dreje kniven rundt, hvis han havde ramt hende, ellers måtte han prøve igen.