Som Cazimir fik lov til at trække hånden til sig, rykkede han armen tilbage hvor den var før, med albuen i jorden for at holde sig løftet. Han blev ikke ligefrem mere rolig over hans svar. Han havde en fornemmelse af at hans forventninger til hvordan man opførte sig ordentligt, ikke ville stemme overens med Cazimirs måde at gøre det på.
"Så hvad skal jeg gøre fremover?" Han kunne vel lige så godt få at vide nu hvordan hans fremtid med Deavás ville se ud. Hvis han skulle have en chance for at gøre noget rigtig i hans øjne, var der ingen grund til at holde det fra ham.
Cazimir drejede let hovedet til siden og fik blottet halsen en smule, men hånden under blusen fik ham til at ligge sig ned igen, for at flytte sig væk fra ham. Han vidste at det ikke ville virke, hånden ville nok flytte med, men det var gjort uden han fik tænkt sig om. Han placerede en hånd på Deavás brystkasse og skubbede blidt, slet ikke nok til at stoppe ham i noget som helst, samtidig lød nogle få, lave støn fra ham.
Make but a sign of the hand, and I am yours;
for verily you are the only maiden I could ever have loved. - Charlotte M. Yonge