Hamil nikkede blot af Elashas forklaring ogkiggede lidt på hende. De der elvere havde jo styr på deres læge kundskab, men de blev altså også ret snæversynet med deres blik på hvad der kunne hjælpe med hvad, problemet var han havde nul ide om hvad tøsebarnet fejlede.
Koda stod blot og kiggede irriteret ind i døren og begyndte så at hamre på den i fustration over ikke at være blevet lukket ind, hvordan kunne hendes egen familie behandle hende på den her måde! Det var direkte fustrende at skulle stå her og ligne en eller anden tabt sjæl på en andens dørtrin.
Dog kom Hamil hen og slog døren op og vrissede
"Så kom da ind din blodsuger"
Koda så kun tilfreds ud og nejede på den mest falske måde hun overhoved kunne og gik så ind med et blidt
"Tak onkel"
Stuen var ellers som den nu var, diverse døde udstooppet dyr pynkede vægene, et bjørne skind lå som tæppe foran pejsen, og ellers var der et lille bord ved vinduet, sofaen Elasha lå i stod midt i det hele, og ellers var der reoler med diverse krukker og bøger på.
Hamil fik igen rettet opmærksomheden imod den kære Elasha og satte sig på hug ved hendes side.
"Sig mig lille de, har det altid været sådan her for dig?" spurte han for at hitte bare lidt ud af hvad det kunne være den lille elver gik og baksede med.