For at få lidt afløb fra det hele rejste Shinji sig for at strække sig. Hans mave blev kort synlig, da han strakte armene over hovedet, fordi skjorten kravlede lidt op. Den faldt dog naturligt ned over igen, som han sænkede armene, og han satte sig igen. Han nikkede til hendes spørgsmål. "Det er jeg. Jeg har trods alt sovet under værre forhold. Og det er okay. Jeg valgte det trods alt selv. Jeg ønskede ikke at vække dig." svarede han med et mildt smil, inden han tog i mod hendes invitation og flyttede sig over på sengen. Han sad ikke helt klinet op ad hende, men han sad heller ikke så langt væk, at det blev mega akavet. Han sørgede dog for at holde sit blik på de gyldne øjne. Han ønskede ikke ligefrem flere fristelser.

Da hun begyndte at snakke om bad, rødmede han kort. Han var ret sikker på, at han ikke havde lyst (eller havde han?) til at være herinde på det tidspunkt. Han efterkom dog hendes ønske, og gik hen til døren for at åbne den. Han stak hovedet ud og råbte: "Bjørn! Mad til to! Og en kande vand!" Han trak hovedet ind igen og havde næsten lukket døren, da han kom i tanke om noget, og igen stak det ud ad døren. "Og glas forresten! Jeg tror, det var det hele!" En svag brummen kunne høres som svar, inden Shinji lukkede døren og vendte blikket tilbage på Sky. "Han laver noget og kommer med det." sagde han til hende med et smil, inden han satte sig i sengen igen. Han så lidt tænksom ud, inden han fortsatte: "undskyld hvis jeg gjorde dig utilpas før." sagde han og hentydede til, at han havde taget hendes krop i øjesyn. Han slog blikket ned og foldede fingrene, men lod håndfladerne være fra hinanden, inden han plantede dem i sit skød.

Hendes blik kunne umuligt undgå, at glide direkte til hans trænede mave. Hun kunne mærke sit hjerte næsten give et ekstra klem, eller også var det blot hendes bryst, der føltes en smule strammere, ved synet af en mand, men især en så flot og mandig som Shinji. Hun havde aldrig mødt en som ham og det fascinerede hende en del. Hun nød hans selskab til fulde og da han valgte at sætte sig ned på sengen, smilede hun og gjorde ordentligt plads til ham, dog uden at der kom for meget afstand mellem dem. Hans lilla øjne var utrolig smukke og hun fangede kort sig selv i at sidde og nærmest blive væk i dem, før hun så ham rødme ved hendes ord. " Er du okay? ". Hun lagde hovedet en smule på skrå og så forundret på ham, eftersom hun slet ikke kunne forstille sig, at Shinji kunne rødme, men nu hvor han gjorde det, kunne hun dog ikke lade vær med at give et blidt grin fra sig, før hun sagde " Sødt ".

Som han gik hen til døren, fulgte hendes blik ham, mens han råbte til Bjørn, der sikkert var allerede en lille smule utilfreds fra gårdsdagens fest, eftersom han sikkert gerne ville ha været foruden kropslige væsker, i den form og mængde. Da det var han lukkede døren og vende sig rundt, kunne hun se at han så tænksom ud, inden han satte sig og sagde ordene. Hun kunne ikke lade vær med at række frem og blidt placere en hånd om hans, før hun så på ham med et smil. " Du gjorde mig ikke utilpas.. vi alle menneskelige.. på det punkt, at vi har visse ting vi ikke kan styre ". Hun gav et lille grin fra sig og slap blidt hans hånd, før hun svarede " jeg betragtede også dig, da du rejste dig og strakte dig såh.. lad os blot sige, at vi er lige ". Hun blinkede drilsk til ham og sagde " hvem skulle ha troet det. At jeg nogensinde ville få dig til at rødme ". Hun grinte og rakte drilsk tunge af ham, før hun lænede sig en smule tilbage mod hovedgærdet af sengen.

Rødmen forsvandt langsomt fra Shinjis kinder, som hans tanker blev ledt videre, men den vendte med det samme tilbage igen, da hun mindede ham om det. Han nikkede dog. "Jo jeg er okay. Jeg kom bare til at tænke på dig... i bad." svarede han med en undskyldende tone og blik, som han så hende i øjnene. Han hævede det ene bryn, da hun kaldte det sødt, men han svarede ikke på det. Han havde ikke ligefrem noget at tilføje til det.

Da hun sagde, at man havde visse ting, man ikke kunne styre, kunne han ikke lade være med at grine. Han havde i den grad misforstået den, men han vidste, hvad hun mente, og han nikkede. "Det kan du have ret i. Min mave er også ganske pæn, hvis jeg selv skal sige det." Svarede han drillende og gned hånden over maven, som den igen begyndte at rumle. Nu måtte Bjørn altså godt skynde sig med det mad.

"Det er nok fordi, du er en af de få, hvor jeg rent faktisk ikke tænker i de baner, så når det faktisk sker, kan det godt være lidt... akavet." Med 'de baner' mente han seksuelt, men han uddybede det ikke for hende. Han tænkte, at hun nok selv kunne regne sig frem til, hvad han mente.

Hun så flovt på ham, da det var han nævnte det med at han kom til at tænke på hende i bad. Hun kunne dog ikke lade vær med at bryde ud i et grin, da det var hun kunne høre på hans stemme, at han nærmest var undskyldende? ville hun mene det var.. hvilket han slet ikke skulle undskylde for. Da han nikkede og svarede, at hun havde ret og så at hans mave var ganske pæn, grinte hun en smule og nikkede, før hun tænkte for sig selv. * ja, selvtilliden er der i hvertfald intet der mangles af *. Hun kunne dog heller ikke sætte fingre på noget som helst andet som Shinji manglede, måske andet end at han kunne være en smule overbeskyttende.. men hun var faktisk kommet til et stykke, hvor hun nød at han bekymrede sig sådan. Hun havde fundet  ud af, at det blot var en form for måde, at sige man holde af en person, eller i hvert fald at personen betød noget for en. " Ja, din mave er ret så flot ".

Da han åbnede lidt op omkring, hvordan han ikke tænkede i de seksuelle baner ved hende, så hun undrende på ham, før hun igen kom til at tænke på, om hun måske blev set som et barn i hans øjne, men hun valgte for nu, at lægge det til siden og smilede blot blidt. " Så det syntes du? ". Hun grinte kort og sagde " Jeg ved ikke om jeg skal være smigret eller fornærmet over at du ikke ser mig i sådan et lys?.. er der noget galt med mig eller? ". hun grinte, skønt hun var en smule usikker på hvordan han så hende.

Shinji betragtede hende lidt, inden han spurgte: "Jeg håber, det er okay, at jeg er hudløst ærlig? Jeg kan godt pakke det lidt ind, men jeg kan fysisk ikke lyve." indrømmede han. Det havde været der, ligeså længe han kunne huske. Hver gang han overhovedet prøvede på at fremtvinge en løgn, begyndte han i stedet at sige det første, der faldt ham ind. Det havde dog gjort, at han var god til at undgå spørgsmål og komme med halve sandheder, men han kunne absolut ikke undgå ja/nej spørgsmål. Da hun gav ham ret i, at hans mave var flot, grinede han bare, men valgte ikke at svare på det. Nej hans selvtillid fejlede absolut intet. Det havde nok mest at gøre med hans optimistiske sind at gøre.

Han rystede på hovedet, da hun spurgte, om der var noget galt med hende. "Nej det er der ikke. Du er bare så... uskyldig? Jeg ved ikke, hvad det ellers hedder... ren måske? Du er så meget anderledes end andre kvinder, jeg har mødt. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal forklare det?" Han nævnte ikke noget om, at han var begyndt at finde hende aldeles attraktiv. Det var vist ikke lige relevant på nuværende tidspunkt. Hvis hun spurgte, ville han selvfølgelig svare på det, men som udgangspunkt kom det ikke sagen ved. Han så hende dog på ingen måde som et barn, og han var med vilje holdt op med at være overbeskyttende. Det kom der alligevel ikke noget godt ud af.

Der blev banket på, og Shinji rejste sig for at åbne. Det var Bjørn med en bakke. Som Shinji tog i mod den, kiggede krofatteren ham over skulderen for at kigge efter Sky, men han fik nærmest et skuffet udtryk, da han så, at hun stadig havde tøj på. Shinji sparkede ham dog ret hurtigt ud. "Pas du bare dine egne anliggender, Bjørn!" sagde han grinende, inden han lukkede døren med den ene fod. Han vendte sig og gik over med bakken, som han placerede på sengen. Der var to tallerkener med mad, en kande med vand og to glas. "Bjørn havde vist lidt håbet at se dig uden tøj" sagde Shinji og kom lidt til at tænke over Bjørns skuffede ansigtsudtryk. "Han vidste godt, at jeg ikke var gået ind til mig selv i nat, så han troede rent faktisk, at vi havde haft gang i noget."

Hun så en smule undrende på Shinji, da det var han spurgte hende, om det var okay at han var så hudløs ærlig, men noget hun især satte bid i, var nok det faktum, at han sagde at han fysisk ikke kunne lyve. " Vent?.. så det du siger er, at du faktisk ikke kan lyve, selvom du gerne ville? ". Hun havde aldrig mødt en der havde det sådan. " Er det en forbandelse eller noget der har gjort det sådan? ". Hun var oprigtigt nysgerrig, men ligeså ville hun heller ikke presse Shinji alt for meget, eftersom hun huskede perioder, hvor det havde lydt som om han ville dele mere, men så havde trukket det tilbage og det skulle han skam også havde lov til. 

Da han rystede på hovedet og forklarede hvordan hans syn var på hende, kunne hun ikke helt undgå at smile en lille smule over hans utrolige søde ord. " Så du har virkelig den opfattelse af mig?. Selvom du ikke kender mig, så føler jeg mig ret så beæret.. og joh, måske på en måde, så er jeg vel ret blød af mig og uerfaren omkring verden og hvad der foregår? ". Hun kunne ikke lade vær med at grine en lille smule, før hendes blik faldt på Shinji. 

Da der blev banket på, så hun hen mod døren, i det Shinji rejste sig, for at gå hen og åbne. Da Bjørn gav bakken til Shinji, kunne hun ikke undgå at se Bjørn´s blik, for en kort stund, kigge over Shinji´s skulder. Hun spærrede dog sine øjne op, da hun så hvor hurtigt Shinji fik sparket ham ud og lukkede døren med den ene fod. Da han kom hen med bakken, gjorde hun plads i sengen, så det kunne stå stabilt oven på dynen, før hun rykkede sig tættere på Shinji, så de kunne bedre sidde side om side og deles med maden. Hun hælde glassene op med vand og tog derefter sit glas og så Shinji´s, før hun rakte ham det, inden hun tog en tår af sit eget. " Ahhhh... det var lige det jeg havde brug for ". Hun lukket for sine øjne nydende og nød følelsen af vandet. Hun kom dog blot endnu mere til at savne et dejligt afkølende bad nu.. da hun tænkte over det. Hun åbnede sine øjne og satte glasset tomt tilbage, før hun så mod maden og begyndte så småt at tag lidt hist og her, fra den ene tallerken. " Så det håbede han? ". Hun kunne ikke lade vær med at grine en lille smule, før hun hørte hans ord omkring hvorvidt Bjørn godt vidste han havde overnattet. " Så kommer du her ofte og sover med kvinder? ". Hun så nysgerrigt på Shinji, med dette uskyldige blik i sine øjne. 

Shinji rystede på hovedet som svar til hendes spørgsmål. "Nej det kan jeg ikke. Jeg er god til at undgå spørgsmål og svare halvt på dem, men jeg er på ingen måde i stand til at lyve. Jeg kan godt bevise det? Og jeg tror ikke det er en forbandelse. Jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg har altid haft det sådan." svarede han og trak lidt på skuldrene ad den sidste del af forklaringen. Han bemærkede, at hun så en kende... nysgerrig ud? Dette fik ham til at sende hende et smil. "Spørg endelig løs. Du finder ret hurtigt ud af, hvis der er noget, jeg ikke har lyst til at svare på, for så skal jeg nok sige det."

Han kunne ikke lade være med at grine ad hendes indrømmelse. Det faktum alene at hun havde prøvet at stjæle i piratbyen var alt for meget vidne om dette. "Så det mener du? Du har endnu ikke prøvet at gå til en tyvebande og stjæle?" svarede han åbenlyst drillende. Spørgsmålet var ligeledes tydeligt retorisk, for han gik ud fra, at hun kunne tænke sig til, at det nok ikke var den bedste idé.

Shinji tog imod glasset og nikkede mod hende som tak, inden han drak ca. halvdelen af indholdet. Herefter gik han i gang med at tage for sig af maden. Han fik som sådan ikke tømmermænd, men han var altid umådeligt sulten efter at have drukket. Hvad der var årsag til dette, kunne han ikke helt svare på. Hans stofskifte måske?
Shinji nikkede kort til hendes spørgsmål omkring at det var det, han håbede. Han hævede dog det ene øjenbryn, da hun fortsatte spørgsmålet. Han havde ikke ligefrem forventet, at det var det, hun ville vide. Han nikkede dog. "Jeg bor her mere eller mindre, og jeg har i forvejen et ry for at være damernes ven så... ja det gør jeg." svarede han som han så hende direkte i øjnene uden at blinke. Han var mest nysgerrig efter, hvad hendes reaktion ville være.

Da det var han begyndte at fortælle hende om dette, så hun lettere overrasket ud, især da han sagde, at det muligvis slet ikke var en forbandelse. Han havde altid haft det sådan her??. " Virkelig?. Det må virkelig ikke ha været godt, siden du er pirat.. ". Hun kunne lige forstille sig de former for problemer det måtte ha bragt ham, i løbet af hans liv indtil. Da han sagde hun måtte spørge løs, smilede hun lettere lumsk og spurgte drillende " Er du sikker på det så god en ide? ".

Hun grinte da det var han drillede hende og svarede hurtigt, med ligeså drilsk tone " Ha ha ha, meget sjovt Jin. Måske burde jeg prøve at stjæle fra en tyvebande næste gang ". Hun blinkede drilsk til ham og kunne ikke lade vær med at sidde og grine en lille smule over tanken. Det havde nok været ret så dumt af hende. Da han nikkede og fortalte omkring at han mere eller mindre boede der, kunne hun godt forstå hans tætte forhold til selveste kroejeren, ligeså da han fortalte det ry han havde med damer.. og så også at han plejede at gå i seng med kvinder her.

Hun så først en smule overrasket ud, men så gik det hen til et lettere skuffet udtryk, der dog hurtigt blev erstattet af et lille smil, blot for at dække over det skuffede udtryk. Hun vendte sit blik væk fra Shinji og nikkede en smule inden hun sagde " Oh okay ". Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige eller svare, for at få ham til sådan.. ikke at føle dårlig samvittighed, men det var dog ikke fordi hun så anderledes på ham, men.. han var en mand med meget erfaring så, hvilket hun ikke havde. " Har du så nogen du er forelsket i?.. og kunne se dig selv sammen med? ". Hun tænkte på det med at han ikke kunne lyve og så afventende på ham, mens hun holde hans blik som han havde gjort ved hende tidligere.

Shinji kunne ikke lade være med at grine over hendes drilleri, men han nikkede alligevel. "Selvfølgelig er jeg det, ellers ville jeg da ikke have sagt det." klukkede han. Han gav sig til at tage noget mere at spise, mens han tyggede lidt på hendes ord. Han sørgede for at tygge af munden og synke maden, inden han svarede: "Altså som jeg sagde før, så har jeg lært at undgå at svare direkte, og jeg er god til at fortælle halve sandheder. Du vidste for eksempel ikke, at det er højst usandsynligt, at der er en kaptajn for byen? Det var ikke en direkte løgn, for der kunne principielt være en, man aldrig har hørt om." svarede han med et smil. Det lød måske forvirrende, men for Shinji gav det god mening.

Da hun svarede tilbage med, at hun nok skulle prøve en tyvebande næste gang, pokede han lidt til hende med den ene albue. "Så sørg lige for at tage mig med. Det kunne være hylende morsomt at gå på rov i sådan en hule." Stemmen var yderst drillende, men et øjeblik forestillede han sig, hvad der kunne være af skatte hos sådan et laug. Det var måske ikke så dårlig en idé? Jo det var det, men det ville bestemt være risikoen værd.

Shinji bemærkede det kort skuffede ansigtsudtryk, og han fik en bekymret mine i sit eget. "Jeg beklager, at jeg ikke lever op til dine forventninger." svarede han lettere undskyldende. Han vidste godt, at denne... livsstil? ikke ligefrem var den mest gloværdige. Det var nok ikke noget, han kom til at ændre lige foreløbig. Med mindre... som han sendte en tanke mod Amalia, hørte han hendes spørgsmål, hvilket igen fik ham til at få en lettere rød farve på kindbenene. Dette var dog ikke nær så synligt som tidligere, men hans overraskede ansigtsudtryk viste, at han ikke ligefrem havde regnet med spørgsmålet. Han nikkede dog. "Ja det er der. Det er faktisk lidt spøjst... du dufter utroligt meget som hende. Det er lidt distraherende en gang imellem." svarede han temmelig flovt, og han blev nu væsentligt rødere i ansigtet, som han slog blikket ned og gav sig til at spise noget mere.

Hun kunne ikke lade vær med at grine, da det var Shinji pokede til hende og sagde, at hun godt måtte tage ham med og at det ville være hylende morsomt at gå på rov i sådan en hule. Det var her hendes naivitet den dukkede op, fordi hun var faktisk lidt i tvivl omkring om han mente det eller om det var ment som drilleri, netop fordi hun var blevet så tryg nær ham og var kommet så tæt på ham som hun var, så hun var så småt begyndt at se ham i et lys af en ven. " Ja, måske vi faktisk burde gøre det engang, dog skal jeg efter at ha været her, en tur til det nordlige Krystalland.. du ved de hvide bjerge ". Hun smilede blidt og sagde " Jeg har nemlig altid drømt om at udforske bjergene, dog er jeg en lille smule nervøs for vis der skulle ske noget.. jeg har ikke rigtig nogen jeg kan aftale noget med, i en hvad nu hvis, der skulle ske noget med mig.. men så igen, det havde jeg hellere ikke, da jeg tog her til, men bjergene er mere utilgivelig end en piratby.. ville jeg mene ". Hun grinte en smule og svarede hurtigt " Altså, vis man ikke direkte stjæler fra andre pirater, eller går ud om natten alene, eller prøver at få fat i sine ting ved et pirat skib ". Hun grinte en smule og smilede sødt.

Hun så en smule undrende mod Shinji, da han sagde lettere undskyldende, at han beklagede, at han ikke levede op til hendes forventninger. " Hvilke forventninger? ". Hun rødmede svagt og kom pludselig i tanke om, hvordan han måtte se det, før hun svarede " Nej!, det ikke sådan jeg mener.. jeg.. jeg mener bare.. at øhm.. ". Hun så flovt ned og sagde " Jeg føler mig blot rigtig uerfaren i forhold til dig.. hvad angår.. s-s-s... ". Hun kunne ikke rigtig få sig selv til at sige ordene, uden at rødme rigtig kraftigt i ansigtet, før hun gemte sit ansigt i dynen og mumlede " Slex.. ". Hvilket var det, det lød som, igennem dynen.

Da det var at han svarede på hendes spørgsmål, så hun forsigtigt op og blev mødt af noget hun ville kalde en flov eller forlegen Shinji. Så han havde en han elskede.. og hun duftede af hende. Hun sukkede tungt og sagde " Det må være mit.. blod ". Hun sukkede tungt, i det hun sagde" Mit blod.. siden min fødsel og til nu, er kun blevet stærkere i sin kraft.. det udsender en duft.. men for hver person er den anderledes.. den skifter efter den mest tiltalende duft for en.. det i hvertfald hvad mine forældre fortalte mig ". Hun sukkede en smule. * Så han har en han allerede elsker.. eller er forelsket i.. *. Hun så tøvende på Shinji, før hun prøvede at fremtvinge et smil, inden hun sagde " Hun er en heldig kvinde ". Hun tog et stykke af sin mad og kiggede ned på maden, som før havde været så tiltalende, men hun pludselig ikke var så forfærdelig meget mere.

Shinji hævede kort et bryn over hendes ord. Hun mente det? Han var dog frisk på idéen. Det kunne blive ret så morsomt. Og det gav ham en undskyldning for at se hende igen. "Hvor længe går der så, før jeg ser dig igen?" spurgte han med en stemme, han ikke syntes lød som hans egen. Der var en form for... håb i den? Håb om at hun ikke var væk længe. Han skulle da virkelig have styr på sine prioriteter. Han blev dog heldigvis distraheret fra den lettere akavede følelse, da hun kom med en joke om, at der var sikkert i piratbyen, og han kunne ikke lade være med at grine. "Tjah det kunne der være noget om. Men så ville det ikke rigtigt være sjovt at være her." svarede han med et drillende smil. Han var ret forbløffet over, hvor hurtigt det var lykkedes dem at skabe et bånd til hinanden.

Shinji hævede et bryn, da hun pludselig blev meget flov. Da det gik op for ham, at hun talte om sex (eller prøvede på det), og at hun ikke ligefrem var god til det, kunne han ikke lade være med at grine. Det var ikke en hånende latter, men han fandt det ganske morsomt, for han havde aldrig oplevet nogen rødme så meget over emnet. Han endte dog med at sende hende et skævt smil. "Altså det er der kun en måde at gøre noget ved på." svarede han med en stærk hentydning. Han hentydede ikke nødvendigvis til sig selv, dog. *Eller måske lidt?* Han rystede lidt på hovedet for at få tanken ud af hovedet igen. Han burde virkelig ikke tænke på hende på den måde. Det blev dog sværere og sværere.

Da hun forklarede om sit blod, lagde Shinji en hånd på hendes skulder. "Bare rolig, jeg bider ikke. Det forstyrrer dog mine sanser temmelig meget. Specielt fordi de er rimeligt skærpede, så det er ikke kun din skyld. Ligesom du ikke kan styre lugten af dit blod, kan jeg ikke styre min lugtesans." svarede han opmuntrende. Han sagde ikke noget om, hvorfor han havde skærpede sanser, men hvis hun spurgte, ville han nok svare på det. Hun virkede på ingen måde utroværdig, så han ville nok ikke have så mange skrupler med at fortælle hende, at han var varulv. Han håbede bare, at hun ikke freakede, hvis hun fik det at vide.
Han så op fra tallerkenen, da Sky sagde noget igen, og han trak lidt på skuldrene. "Det ved hun ikke." svarede han med et suk. Han uddybede dog ikke, med mindre hun spurgte.

Hans hånd var blidt og hun lagde blidt sin over hans, da det var han sagde, at han ikke bed. " Jeg skam ikke bange for det. Det blot blod ". Hun ville intet ha imod at give en vampyr blod, vis han var sulten, eller lade folk smage, vis de spurgte?. Det var blot blod, så længe hun ikke endte med at dø af blodmangel eller blive for afkræftet, så var det okay for hende. Hun så undrende på ham. Hun vidste jo egentlig ikke helt.. hvad han var?. Han var fra Topalis øen, men?.. var det en race i sig selv?. Hun så undrende på ham og spurgte tøvende " Vent.. Shinji, hvad er du egentlig?.. altså er Topalis.. en race for sig selv som engel, eller.. ". Hun så tøvende på ham og afventende. " Siden du siger du ikke kan styre din lugtesans? ".

Da han forklarede at han ikke havde fortalt det til hende, så hun lettere chokeret på ham og sagde " Hvorfor!?... ". Hun rømmede kort sin hals og smilede undskyldende, i det hun sagde " hvorfor har du ikke det Jin... ". Hun så kort ned. Måske var det vel heldigt for hende?. * Vis han ikke har sagt noget til hende, er det måske ikke gengældt.. måske.. NEJ!, ikke tænk sådan! *. Hun så nærmest undskyldende på Shinji, i det hun forsigtigt tog hans hånd, vis han ville lade hende,  før hun gav et pressende smil fra sig, prøvede at virke overbevisende. " Shinji.. please lov mig, næste gang du ser hende.. at du udtrykker dine følelser, ellers ender det med der kommer en anden og fejer benene væk under hende.. inden i overhovedet nåede at give det en chance.. måske er det lige præcis det hun venter på.. at høre dine følelser ". Hun så tøvende på ham og slap blidt hans hånd, vis hun havde fået lov at holde den, før hun rejste sig forsigtigt op fra sengen og tog endnu et glas vand, inden hun gik hen til vinduet og stillede sig, så vinden blidt legede med den blå kjole og det hvide hår, der rørte blidt på sig. " Vi forandre os konstant.. og møder hele tiden nye folk, vis ikke vi er tro til vores følelser.. er vi så overhovedet tro til de folk omkring os? ". Hun tog en tår af sit glas, før hun kom i tanke om hvad han havde spurgt om tidligere.

" Oh forresten.. så forventer jeg at komme tilbage denne vej, så jeg ville mene, 2 uger ca?.. så burde jeg med hundred procent være tilbage.. eftersom turen ikke burde være så langt. Så kan du også være min sikkerhed. Vis jeg ikke er tilbage inden der gået 2 uger, så må du komme og redde mig, eller hvad der er tilbage af mig ". Hun grinte en smule og smilede blidt til Shinji, i det hun ikke kunne lade vær med at grine en smule, hvilket gjorde det svært for hende at tag en tår af sit glas.

Shinji hævede et bryn over hendes ord, men han fik kort efter et drillende glimt i øjet. "Jeg er ret sikker på, at jeg ikke har lyst til at drikke dit blod. Jeg er trods alt ikke vampyr" svarede han og sendte hende et drillende smil. Han fik ikke rigtigt noget næring ud af blod. Han havde ikke smagt blod, men han var ret sikker på, at han ikke ville bryde sig ret meget om smagen.
Ved hendes spørgsmål så han længe på hende, inden han sukkede. "Nej, topalisianere er mennesker." Han slog blikket ned. "Jeg er varulv. Det har taget mig lang tid at styre formen, og det er stadig ikke altid let, men det har også gjort, at mine sanser er skærpede, selv når jeg er i menneskelig form" sagde han og kiggede op igen. Hans blik var nærmest bedende. Han var oprigtigt bange for, at hun ville blive skræmt væk og ikke ville have noget med ham at gøre. Det var sådan de fleste reagerede, når de fandt ud af det.

Han hævede et bryn, da hun tydeligt blev chokeret over hans svar. Han trak først lidt på skuldrene, men begyndte så at grine, da hun sagde, at det nok bare var det, hun ventede på. Det var ganske tydeligt, at Sky ikke kendte Amalia. "Jeg er ret sikker på, at hun ikke føler det samme. Hun plejer ikke ligefrem at lægge låg på tingene, så jeg er ret sikker på, at jeg ville have fået det at vide, hvis hun følte det samme" svarede han og fulgte hende med blikket, som hun rejste sig. Da hun snakkede om at være tro mod sine følelser, hævede han et bryn. "Jeg er tro mod mine følelser. Jeg benægter det ikke. Jeg er bare ret sikker på, at hun ikke ser mig i samme lys." Han tog igen sig selv i at finde Sky ganske køn, som hun stod der, og han rystede igen på hovedet ad sig selv. "Få lige styr på dig selv." Hans tanker havde været en mumlen denne gang, men han bemærkede det ikke rigtigt selv.

Han kiggede op på hende, da hun fortalte, at hun nok ville være væk i en to ugers tid. Han smilede dog over hele femøren, da hun sagde, at hun ville komme tilbage igen, men han tog sig i det, og hans smil blev hurtigt til et mere normalt et. Han rejste sig og gik hen til hende. Han lod fingrene lege med en lok af hendes hår og nikkede til hende. "Det er en aftale. Ser jeg dig fjorten dage efter din afrejse, kommer jeg efter dig" svarede han med et varmt smil.

Inden hun havde rejst sig, havde hun dog lyttet til Shinji´s ord, mens hun sad overfor ham. Hun grinte drilsk, da det var han sagde, at han ikke var vampyr. " Det regnede jeg heller ikke med, eftersom jeg har set dig være ude i fuld dagslys ". Hendes smil forsvandt dog langsomt, i det han slog sit blik ned, efter at ha fortalt at topalisianer var mennesker. Hun så undrende på ham en kort stund, før hun hørte ham fortælle, at han var en varulv. Hun skulle lige havde tid til at sluge det, før hun spærrede sine øjne en smule op og sagde med forundring i stemmen " Virkelig?! ". Hun blev dog mødt af et bedende blik, før hun så på ham med et bekymret blik, dog ikke bekymret for hvad han var, men mere hans blik.. det var første gang hun havde set det. " Var du bange for at jeg ikke ville kunne lide dig, efter du fortalte det? ". Det gav mere mening nu.. hans ord fra tidligere, den måde han havde forklaret sig, samt at Shura var hans adoptiv mor.

Et blid smil var over hendes læber, i det hun rakte sin hånd frem, for at tag om hans og give den et klem. " Jeg ikke bange for dig.. tværtimod, så har jeg endnu mere respekt for dig nu, fordi du turde at fortælle mig det.. eftersom det tydeligt, at du er tilbageholdende med det. Jeg har ikke meget forstand på varulve.. men har dog hørt lidt.. men det ændre ikke mit syn på dig Shinji. Du vil altid være en respektabel, flot, omsorgsfuld og beskyttende mand i mine øjne, også selv vis du en varulv oveni.. Jeg ikke bange for dig, fordi jeg ved, at uanset hvad, så ville du aldrig skade mig ". Hun gav et oprigtigt smil fra sig og lænede sig frem for at kramme ham, vis han ville ha det... inden hun rejste sig op, for at gå hen til vinduet, med sit glas vand, før hun begyndte at snakke om ham og kvinden han snakkede om.

Da han forklarede at han var tro mod sine følelser og ikke nægtede det.. kunne hun ikke lade vær med at mærke et lille stik i sit bryst. * Hm?.. hvorfor.. hvorfor får jeg den her følelse.. *. Hun lyttede til det med at hun ikke havde samme følelse og for en kort stund, var der næsten et lille håb, en form for glædelig følelse i hende. * Hvorfor!?.. jeg burde ikke være glad for at hun ikke føler det samme *. " Vis hun ikke gør, så det blot synd for hende. Hun aner ikke hvad hun går glip af ".

Ordene fløj nærmest ud af hendes mund, før hun fik dem stoppet og hun så flovt for et kort sekund mod Shinji, inden hun hørte hans ord. Hun så undrende på ham og så derefter på sit spejlbillede i glasset, før hun mumlede til sig selv. " mente han det til mig eller..?? ". Hun så en smule paf ud, inden hun hørte ham rejste sig op og mærkede hans fingre, der gled legende igennem en lok af hendes hår. Hun så flovt på ham, med en svag rødmen og smilede blidt til ham, da han sagde, a than ville komme efter hende, vis han ikke hørte fra hende. " Det en aftale. Jeg lover at jeg kommer tilbage, uanset hvad. Vis ikke, så kan du være sikker på der sket noget, fordi jeg holder altid mit ord ". Hun tog en tår af sit vand, før hun stod og betragtede udsigten fra vinduet, hvor man svagt kunne skimte vandet i horizonten, hen over alle husenes tage.

Shinji fik et lettet udtryk i ansigtet, som hun fortalte, at hun ikke var bange for ham. Det var helt rart, at der var en, der accepterede det. Han gengældte lettere overrasket hendes kram, og han kunne mærke sit hjerte banke en anelse hurtigere. *Virkelig? Nu styrer du altså dit trip, Shinji!* Han sendte hende dog et smil, men hans blik var en kende anderledes. Det var nærmest... funklende. "Tak. Der er ikke mange, der accepterer det. Selv ikke folk jeg har kendt i lang tid. Du er en af få, der ikke har noget imod det. Varulve bliver altid set som noget farligt" sagde han og slog blikket ned. Jo han kunne være farlig, men det var jo derfor, han ihærdigt prøvede at styre sin ulveform. Og selv uden for var han pirat, så der var han jo heller ikke ligefrem barmhjertig.

Shinji slog blikket op, som ordene røg ud af Sky, og han hævede et bryn. Han havde ikke oplevet hendes indre konflikt, men tonen og ordene var tydelige. Han vidste dog ikke helt, hvordan han skulle reagere. Han vidste, hvordan han selv havde det, men han havde ikke ligefrem regnet med den reaktion fra hende. Helt uden at tænke over det svarede han: "Og det ved du?" Der var ingen dril at spore i hans stemme. Spørgsmålet var fuldt seriøst. Situationen havde virkelig bragt ham uden for hans vante rammer, men på den anden side havde hele det her møde med Sky været uden for hans vante rammer.

Shinjis ører opfangede hendes mumlen, og han rystede igen på hovedet. "Undskyld. Det var ikke møntet på dig. Jeg fik vist tænkt højt et øjeblik" svarede han og så lidt befippet på hende. Det var slet ikke gået op for ham, at han havde fået sagt sine tanker højt, så han var lidt overrasket over, at hun svarede på det. Shinji smilede til hende, da hun sagde, at hun lovede at vende tilbage, og at hun altid holdt ord. Han nikkede. "Det er i orden" svarede han.

Da Shinji slog sit blik op, som ordene flød ud af hendes mund, før hun kunne stoppe dem, så hun lettere flovt på ham og også lidt paf. Da han med seriøshed over sin stemme, spurgte hende. " Jeg mener.. alt hvad jeg har set indtil videre..  enhver kvinde ville være heldig, at få dit hjerte Shinji. Det helt sikkert, at du ville passe på hende, som den mest dyrebar skat i hele denne verden ". Hun lod stilheden glide hen over dem, før hun hørte hans mumlen sagde til sig selv, om det var hende han snakkede om, dog var hun glad for at få bekræftelse i, at det var det ikke. Hun kunne ikke lade vær med at grine en lille smule, før hun svarede " godt ". Hun nikkede bekræftende til det med at det var en aftale de lavede.

Hun gik hen og satte blidt glasset fra sig, før hun betragtede Shinji, inden hun smilede og satte sig blidt ned på sengen, før hun sagde " Nårh jeg vil tage hen og se om jeg kan finde et bade hus/kilde her i nærheden ". Hun var ikke så glad for små bad der normalt var rundt omkring på værelset eller i hjem. Bade baljer, med iskoldt vand.. var bare ikke hende. " Vil du med? ".

Shinji hævede et bryn over hendes ord, men han kunne tydeligt mærke, at der var noget, der alligevel nagede ham. Før han overhovedet nåede at tænke videre, svarede han: "Men jeg har jo kun passet på dig" svarede han, og som det gik op for ham, hvad han sagde, begyndte han igen svagt at rødme. Han trak sig lidt væk fra hende og kiggede væk. Det var virkelig ikke det rigtige tidspunkt at blive sentimental på. Eller egentlig var det vel. *Aargh få styr på dine prioriterer, mand!* Hans ansigt viste en smule af den konflikt, han lige nu havde kørende i sit indre, for han kunne virkelig ikke finde ud af, hvad han skulle gøre. Han var slet ikke vant til at være så... følelsesladet. Han var virkelig ikke i sin boldgade, men han havde heller ikke ligefrem lyst til at lave jokes nu. Han rettede blikket mod hende igen. "Jeg..." god hvor han da følte sig som en lille teenager lige nu. Ved Zaladins horeunger hvor var han dog ynkelig!

Han blev helt revet ud af sin diskussion med sig selv, da hun spurgte ham, om han ville med ud og finde et bad. Han misforstod det først, og hans rødmen blev straks mere tydelig. "Øh bløh... Oh! Du mente ikke sådan! Jamen jo, jeg vil gerne gøre dig selvskab" svarede han med et smil. Han gav sig selv en mental dumflad. For hulen hvor skulle han dog til at tage sig sammen!

Hun så undrende mod ham, da det var ret så tydeligt, at det var som om Shinji havde en diskution med sig selv, blot i sit indre, dog kunne det alligevel tydeligt ses uden på ham. Hun kunne ikke lade vær med at smile en lille smule over det, eftersom hun fandt det utrolig sødt. Hendes tanker blev dog kort afbrudt, af han sagde jeg, før hun så undrende mod ham og sagde " ja? ". Hun så afventende på ham og endte dog med at spørge ham med hen til det lokale badested, hun vidste der var her i nærheden. Normalt vis man boede steder, så var der kar, lavet ud af træ, som en stor balje, men Skylin fandt dog mest af alt glæden, ved at bade i søer, samt floder og hvad hun ellers kunne finde, dog det hun elskede allermest, var nok lokale badehuse, hvor der var sten og lune til varme kilder, der bar dejlig glinsende og gennemsigtig vand, hvor man rigtig kunne nyde et bad, samt for det meste også putte duft blandinger ned i, eller få duft dråber og smøre sig ind i.

Hun grinte, da det var at Shinji endelig forstod hvad hun mente og sagde at han gerne ville gøre hende selskab. Hun grinte og sagde " det lyder godt ". Hun begyndte at finde sine ting frem, før hun gjorde sig klar til at komme afsted. Hun tjekkede kort sin ånde og rynkede en smule på næsen over den. Hun skulle så meget ha børstet sine tænder. Hun så kort over mod Shinji og gav et lille forsigtigt smil fra sig, før hun gik ned og fik samlet sin bue og pilkogger op, samt taske og sørgede for hun havde alt med sig. Hun smilede forsigtigt hen til Bjørn og sagde " undskyld igår.. det jeg virkelig ked af, at det kom så langt ". Hun så derefter kort mod Shinji og smilede forsigtigt.

Shinji stod længe uden, at han egentlig vidste, hvad han skulle sige. Det glimt han havde set tidligere, håbede han lidt på var virkeligt, for han ville ikke kunne udstå at skulle til at indrømme en hel masse, hvis det så ikke var gengældt. Han sukkede dybt. Han måtte vel bare lægge det ud, som han havde opfattet det? Han håbede dog inderligt, at han ville ramme rigtigt, ellers ville det blive endnu mere akavet, men det måtte han tage med. Han trådte igen et skridt hen mod hende og så hende i øjnene. "Du har rimeligt gode chancer" sagde han, mens han holdt blikket på de gyldne øjne. Hans hjerte begyndte igen at banke hurtigere i brystet på ham. Det var en mærkelig indrømmelse, men han håbede inderligt, at hun forstod den. Han var bestemt ikke god til det her, for han havde aldrig i sit liv prøvet at indrømme en forelskelse før. Det løb ham et øjeblik koldt ned ad ryggen, og han skælvede let i en kuldegysning. Forelskelse var ikke rigtigt en del af hans repertoire, så det var virkelig underligt at tænke på ordet.

Han nikkede til hende som svar og fulgte med hende ud ad døren. Bjørn kiggede op, som de kom ned, og han kunne ikke helt lade være med at grine. "Bare rolig, du er ikke den første, der har lavet sådan et svineri, så det går" svarede han og sendte hende et smil. Shura kiggede op og fulgte med dem ud, som de forlod kroen.

På vej ned til badehuset gav Shinji instrukser til Sky om, hvad der lå hvor, såsom bager, smed og lignende. Han havde fået sit sædvanlige smil tilbage på ansigtet.

Da det var at Shinji trådte tættere på hende, så hun kort undrende på ham. " Er du klar? ". Hun gav et blid smil fra sig og så ham i øjnene og lod sig selv blive fanget af de lilla øjne, der havde denne skønne nuance over sig, som forårs blomsterne, nær hendes gamle hjem. Da han sagde at hun havde rimeligt gode chancer, stod hun for et kort sekund, inden hun smilede og sagde " Det tror jeg skam også at jeg har. Nu handler det blot om at finde stedet ". Hun hentydet tydeligt til badestedet, dog havde hun slet ikke opfanget hvad Shinji mente, eftersom hendes tanker var et helt andet sted lige nu og at af pinlighed, havde hun prøvet at glemme deres samtale omkring hans forelskelse.

Hun smilede blidt og nikkede bekræftende, før hun sagde " Tusind tak Bjørn.. og jeg nu stadig ked af det ". Hun var også virkelig pinlig berørt omkring emnet, men hellere sige undskyld for meget end for lidt. Da hun fik øje på Shura, smilede hun og sagde glad " Godmorgen Shura ". Hun gjorde et kort respektabelt nik til hende, men ligeså et for at vise, at hun så hende på ligefod med hende og ikke blot som et dyr. Hun så derefter mod Shinji og fulgte med ham ud af kroen og sørgede for at holde døren for Shura, vis hun skulle med. 

Mens hun gik ved siden af ham, kunne hun ikke lade vær med at betragte ham i ny og næ, dog fulgte hun også med i hvad han fortalte hende og pegede på. Da de endelig kom til det nogenlunde store badehus, så hun kort mod Shinji med et lille smil, inden hun trådte indenfor med ham. Der var fugtigt og varmt, samt stedet så rigtig dejlig ud, næsten i stil med noget hun havde set før, dog ikke helt igen. Hun så kort rundt og læste på skiltene og det gik op for hende, at der var et fælles område.. men hvor man vaskede sig, var opdelt. Så man vaskede sig inden man gik ind og efter man kom ud, fra den store kilde, der var bag huset. Hun betalte 1 jade mønt, før hun så mod Shinji og sagde " Ses der ude ". Kilden kunne ses fra hvor de stod og var ret så stor, med folk der allerede sad og nød det varme vand. Man kunne se at kvinderne bar hvide klæder om dem, samt mændene om hofterne. Hun smilede blidt til Shinji, før hun gik hen til hvor kvinderne befandt sig og begyndte at tag sit tøj af og lagde blidt sammen. Hun gik derefter hen og tog fat i baljen med vand og kastede over sig, inden hun strøg sit hår bagud og gik hen og tog det hvide stof og viklede om sin krop. Hun gik derefter våd ud til kilden og så en smule rundt, inden hun trådte ned i kilden. Nogle kvinder var dog halv nøgne.. og nogle helt, det samme gjaldt nogle af mændene. Hun så flovt væk fra dem og fandt et sted et stykke væk fra folke mængden og kiggede forsigtigt rundt, om hun kunne se Shinji. * Gad vide hvad han mente med det... *.