Junos støn fik det til at risle behageligt ned ad ryggen på Hector, og hans smil voksede mod Junos hud. Han var nået ned til midten af Junos mave nu, og selvom han havde virkelig meget lyst til at bevæge sig længere ned allerede, ventede han.
"Fortæl hvad jeg skal gøre," hviskede han og løftede hovedet lidt for at se op på Juno. "Jeg gør alt, hvad du siger, chef."
Det var sandt; Hector kunne ihvertfald ikke komme i tanke om noget, Juno kunne bede om lige nu, som han ikke var villig til at gøre. Der var også en masse, som Hector var sikker på, Juno ikke nødvendigvis havde lyst til lige nu, som Hector til gengæld havde lyst til. Men det krævede nogle remedier, som lå derhjemme i huset, så han måtte vente med at spørge om det.
Broerne brænder, vi drikker vin og danser tæt, bygger luftkasteller, lever og elsker som mennesker. Du er bekymringsløs, det er jeg vild med, jeg elsker den måde, du er dig på... Jeg tror, jeg kender dig