Drengens spørgsmål fik skyggen af et smil til at fare hen over Kahinas ansigt. Som fandt den unge præstinde hans spørgsmål morsomt, hvilket hun muligvis ville have gjort, havde hun ikke været i så meget smerte. "Shara ville aldrig gøre skabe en skæbne, der besværliggjorde hende eller hendes folks vej. At du nægter er en del af den vilje vi alle har en del af. Det er den, der sommetider driver os væk fra guderne, men også det eneste der kan få os på rette spor igen." Svarede hun træt. Hun var udmattet og hun trængte til et bad, og ville drengen ikke hjælpe måtte de finde en anden vej ud. For ud skulle de, tænk nu hvis den kutteklædte kom tilbage? Det ville være forfærdeligt, og Kahina turde ikke tænke tanken til ende. Det fik hun nu heller ikke mulighed for før Ngozi forsigtigt rørte på sig, hvilket fik en svag jamren til at forlade den sårede kvinde. "Det kan jeg ikke sværger," svarede hun og lod øjnene falde i. "Sharas krigere vil vide, at der er noget galt. De vil komme ligegyldigt hvad." Det var umuligt at krigerne ikke ville komme, for en af dem ville uden tvivl mærke Kahinas fortvivlelse, men for Kahina ville kunne styre dem og forhindre dem i at ødelægge dele af Hovedstaden. Så langt kunne hun bare ikke tænke lige nu.
"Hvis du virkelig vil hjælpe, får du os tilbage til Hovedstaden. Moder Oyibo behøver en healers hjælp, hun har allerede mistet alt for meget blod." Hvæsede Sefu, der tydeligvis var ved at være træt af Quin. "Vi kan styre krigerne. Vi kan ikke garanterer, at de ikke kommer, men vi kan styre dem. Og hvis vi ikke finder en healer snart vil moder Oiybo dø - vil du have hendes blod på dine hænder?"
"Sefu!" Formanede Kahina, stadig med lukkede øjne. "Hvad han vælger at gøre er op til ham, det er ikke ham, der lod mig tage - det var jer."

Quin rejste sig og lod sit blik falde ned på jorden, lukkede så øjnene, trak luft ned i lungerne og udstødte derefter et opgivende suk inden han atter åbnede øjnene. Han placerede i en hurtig bevægelse sine hænder på præstinden og Sefu for derefter at forsvinde sporløst fra hulens mørke, kort tid efter.

Han brød sig ikke om at hjælpe hende uden at hun havde sværget. Faktisk fandt han det ligefrem nedværdigende og kynisk at hun var ligeglad med hans ord og synspunkter. Han tænkte at hendes egne ord også kunne rettes mod hende selv, men sagde ikke noget. Den tanke måtte hun selv komme frem til når nu hun var så stædig.

// Sefu, Quin og Kahina out.

Det var et held han ikke valgte at diskuttere det yderligere, for der gik ikke lang tid fra hendes øjne var gledet i til hun forsvandt ned i besvimelsens velsignede mørke. Den værste prøvelse var måske nok afsluttet, men Kahina vidste, at det langt fra var ovre. Shara ville ikke lade hende gennemgå prøven så let, for at Kahina virkelig skulle bevise sit værd ville prøven komme til at bestå af mere. Hvad vidste hun endnu ikke, men det ville hun tids nok finde ud af.

For nu opfattede hun intet. Ikke engang da drengen lagde hænderne på hende og trak dem ud af hulen og tilbage til Hovedstaden.

//OUT

// Det er teknisk set din tur når de vender tilbage til hovedstaden :-)