I det stenen falder sammen under hende, falder hun ned sammen med den. Uden at fare op som en tosset idiot, ligger hun blot stille og knurre hænderne sammen. Hun vidste at han ville gøre noget, for ikk at have hils på ham, men efter som hun kun kan se fortiden og ikk fremtiden, kunne hun umuligt vide hvad.
Med langsomme bevægelser rejser hun sig og og børster støv af sin kjole og ud af det lange hvide hår. Stadig uden at skænke ham et enkelt blik. Da hun endelig har børste det mulige støv af, står hun ca. to meter fra ham. Hendes blik er sænket til jorden, men langsomt hæver hun bliket mod ham. De hvide øjne, med gråt skær ser koldt og ligegyldigt på ham.
"Du er vel nok en mægtig kriger, Le Chaos, sådan at angribe en af sine egne!"
Hun ved, at han vil tænke på sine søskende, men hun mener at hun er tilhænger af Zaladin.

Han så blot på hende med hans ligegyldige blik på hende " jeg burde klap dig en for det som du siger du burde vise mig respekt, men nej nej heller luk dine øjne i. " han så på hende hun burde kunne føle varmen fra hans krop brænde sig frem, for hende vil det nok være 40 grader varmt. " og så længe du ikke er en af mine søskende er du ikke fredet på nogen måde "

Det er skam varmt for Kuhani, at være i hans nærvær, men hun er stærk og desuden er hun vandt til meget varme hvor hun kommer fra. Men han skal heller ikk komme tættere på hende.
"Jeg er ligelad med hvem du er Le Chaos. Så længe du ikk har gjort dig fortjent til min respekt, så får du den ikk!"
Hun træder et skridt tilbage, fordi hun næsten forventer at han vil flyve på hende, pga. at hun nægter at vise ham respekt.

han så blot på hende en gang " nuvel hvis det er sådan du tror du skal ha det " le chaos gad ikke spilde sin tid på denne person, for han vidste at ha tilhver en tid vil kunne skade den stakkel og det var en kamp som han vil ha. han vender hovedet igen og ser et sted hen og begynder stille at gå imod det.

Kuhani selv er godt klar over, at hun ville tabe en kampe mod ham, men hun vil blive ved med at rejse sig, til han tager livet af hende.
Normalt ville hun spasse fuldstændg ud ovat at han venner hende ryggen, fordi hun kender hans styrke, er hun fuldstændig ligeglad med det. Hun vender sig selv og går den anden vej.

han forsvinder der fra