Mirale gispede i nogle korte øjeblik efter luft, før hun rettede ryggen og trådte et skridt hen imod ham. Da han trak knivene, en i hver hånd, kunne hun ikke lade være med at småle for sig selv.
,,Hvis du tror, at jeg er bange for dem, Kravenoh, så kan du ligeså godt tro om!" Lød det roligt fra hende, da hun havde fået styr på sin stemme igen. Hun kastede kort med håret, så det ikke skulle irritere hende. Hun lukkede kort øjnene, med en hånd på sofaens ryg, før hun igen så på ham, denne gang med øjne der flammede af had.
,,
Etzarim, jeg beordre dig til at vige frem fra dit skjul!" Hendes stemme var kraftfuld, men bestemt, da en hvidlig skikkelse troppede op på hendes side. Hurtigt begyndte skikkelsen at få en bleg farve, men sort hår som natten, lange spidse negle og et arrigt blik i de tomme øjne.
//spisetid.
Mirale ad Libra
mørkets kriger.
når hun taler med dæmoner skrives det med understreget, mens det skrives med kursiv når selve dæmonen taler.