Mirale står ganske afslappet, mens hun betragter tøsen med et lille smil af stolthed. Det var altid noget af en sejr for hende, når hun vandt en kamp, og at tøsen overfor hende også var blevet umådelig træt, fik smilet til at vokse sig en smule større, og mere hånligt. Dog havde hun ikke ventet næven, og måske var dette en hævn på hendes tidlige stolthed, over at have vundet. Kampen var åbenbart ikke forbi endnu! Et arrigt hvæs lyder fra hende, idet hun krummer sig sammen og begynder at hive efter vejret. Sådan en lille led satan! Hun formåede at holde sig stående, da tanken om at bukke under for tøsen var værre, selvom hendes mave syntes at blive flået fra hinanden.
Der gik et stykke tid, før hun igen kunne trække vejret nogenlunde ordentligt, men det var dog stadig i nogle små hæse træk. Hun måtte støtte sig til en af dukkerne, for at kunne holde sig ordentligt oprejst, mens hun fik hvisket, med nogle små mellemrum: ,,Din forpulede tøs!" Da hun igen vendte blikket imod hende, syntes hendes nøddebrune øjne at være flammende, og det kunne måske også godt passe. Dog lod hun kun øjnene true i første omgang, for hendes energi var blevet pustet ud, samme tid med luften.
Mirale ad Libra
mørkets kriger.
når hun taler med dæmoner skrives det med understreget, mens det skrives med kursiv når selve dæmonen taler.