Nimel sov faktisk ganske udemærke, måske mest fordi kroppen var træt efter alt, når hun vågnede ville det nye liv for alvor slå til. Hun kunne ikke lade være med at betragte det smukke udsyn, det gjorde stadig en smule ondt i kroppen efter ham, men det ville nok gå over, for nu lå han stadig og sov tung kunne hun hører. Kort blev blikket rettet imod for at se ham, i en mere fredelig tilstand, mere menneskelig som han sov der nøgen, men vente blikket som det minde hende om hans behandling. 
Tanker kunne ej holde op, og hun frygtet lidt for hvad dagen ville bringe, om han havde planer for hende. Hun var hans private person, det betød vel at hun skulle være nær ham det meste af tiden?

Som han begyndte at røre på sig, kunne mærke sig selv spænde en smule i kroppen, dog ikke synligt fra hvor han var. Hun kunne mærke hans blik på sig, sikker på han måtte nyde synet eftersom hun stadig var nøgen, men lyden af den dybe stemme fik blikket til at vænne sig imod ham. Nimel smilede en smule til ham " jeg er morgen person" svarede hun ham ærligt, i det mindste var hun ikke gået men blevet i hans værelse. Som hans ord lød nikkede hun, og kravlede ned på gulvet igen, før hun gik hen for at trække kjolen over hovedet, og underklædet på før hun rankede sig, skævede kort til ham før hun så lod sig smutte ud ad rummet. Længere nede ad gangen stødte hun på en tjenestepige, og fik overladet beskeden for så at stå lidt tøvende tilbage. 

Nimel skævede rundt der var ikke andre nær, måske hvis hun var hurtig kunne hun nå væk? hun kunne nå sin frihed igen? 
Det var tanken der fik hendes fødder i gang, og inden længe løb hun ned ad gangene og imod ud, de bare føder var hurtige på gulvet men som hun nåde ud ad døren. Ja så var der selvfølgelig vagter ansat, en af dem genkendte hende fra dagen før hvor hun var blevet købt. 
Dette fik ham til at stoppe hende, og som vejede hun intet endte hun over hans skulder, før han bar hende imod herrens værelse. Kort blev der bankede på og som svaret lød, trådte han ind og trak hende ned for at lade hende falde til gulvet. Nimel gispede som hun ramte gulvet, krøb bange sammen næsten til en kugle og turde ikke se på sin herre, flov over sit dumme forsøg, men det havde været sindet der traf valget " Hun prøvede at flygte herre, så jeg bragte hende til dem, skal jeg straffe hende eller hvad ønsker de?" lød det fra vagten, imens han stirrede en smule ned imod hende. 

Mostafa følte sig umildbart i et fornuftigt godt humør, som han lå der i sengen og sendte Nimel afsted ud efter noget morgenmad, også til hende selv selvfølgelig. Hun havde leveret aftenen før og tilfredsstillet ham i en fornuftigt grad, så han var blevet træt og havde fundet en behagelig søvn og i sådan en situation, så vågnede han altid op i et fornuftigt humør. Han havde nydt at ligge med Nimel. Han vidste at der var meget hun skulle vende sig til, hvilket selvfølgelig var forståetligt efter den livsændring som hun nu stod overfor, men Mostafa forventede også at det ville gå hurtigt og hun dermed snart ville finde sin plads.

Nimel var selvfølgelig ikke den første som havde forsøgt at flygte fra hans område, men hun måtte forstå at han havde brugt flere krystaller fra hende, så hun kunne ikke blot stikke af fra ham og lade ham tabe den værdi som hun havde på ham, på flere måder. Han kiggede på hende, som hun lå sammenkrøllet på gulvet efter at være blevet smidt af vagten. Hun forstod åbenbart godt at det hun havde gjort var forkert, hvilket selvfølgelig var en god ting, men hun burde derfor ikke have gjort det hun havde gjort. "Tak. Du kan gå" Lød det fra ham mod vagten, som forlod værelset så de kunne være alene.

"Det er selvfølgelig skuffende, at du ønkser at flyger på den måde" Startede han rolig ud og trådte nøgen ud af sengen, "Jeg havde håbet at jeg kunne blive fri for at straffe dig, nu hvor du havde været så sød" Det havde måske været ønske tænkning at hun blot havde makket ret. Han rakte ud efter hende og fik hende op og stå, kiggede hende i øjnene som hun stod foran ham. Han løftede hendes hage med en pegefinger, inden han lod sin ene hånd smælde imod hendes kind med en høj fart og stor kraft. Han skubbede hende ned i sengen og trådte hen for at hente et af hans læder bælter.

Nimel vidste jo enlig godt, at hun ikke kunne flygte fra ham, men hun måtte i det mindste bare gøre et enkelt forsøg. Det korte glimt af friheden havde føltes så rart, hun ønskede ikke et liv i fangeskab hos en mand som ham, det var svært for hende at læse ham, de var så forskellige på så mange måder. Den hårdhed han besad var jo enorm, og ligeså snart hun hang på vagtens skulder, vidste hun jo godt at der ville komme en straf, men hun lærte også at flygte ikke var en mulighed...

Hun lå sammenkrøbet på gulvet, frygten sneg sig tilbage som vagten blev bedt om at gå, så ham som han trådte ud ad sengen " jeg måtte prøve Herre" hviskede hun bange. Mærkede hvordan han løftede hende fra gulvet, nu stående på usikre ben og med bankende hjerte, det var lige før hun heller ville mærke ham i sig, end dette her og hans ord fik hende til at skælve en smule " jeg skal nok være sød herre, please det var en fejl, jeg er din" hun prøvede at redde sig selv, ikke at hun regnede med han ville stoppe. Deres blikke mødtes som hans fingre pressede hende til at se ham, slaget kom så hurtigt at hun ikke nåde at reagere før der var ramt. Et gisp forlod hende, som hun mærkede hvordan alt næsten sortnede for hendes blik, tårer fandt vej de kunne ikke andet, kroppen skreg hun var så spinkel og skrøbelig. 
Nimel mærkede sengen under sig, hendes blik flakkede imod ham som han fandt et bælte frem, og hun var klar over hvad der ville ske. Hun blev stille og tvang øjnene i, frygtede for de slag der ville falde, frygtede for hvor meget han ville straffe hende, bande sig selv langt væk for at have gjort et forsøg. Kort blev der banket på døren efterfulgt af en stemme " Herre manden er klar når de er klar" derefter kunne man høre skridt gå igen. Hun så på ham med et bedende blik, måske det hjalp at hun faktisk havde gjort noget af sin opgave? " please herre, jeg vil gøre alt" frygten for der også ville komme blod var stor. 

Hun måtte prøve? Sikke noget pjat. Han skulle nok bestemme hvad der skulle ske og hvornår, hvis han skulle blive ved med at indfange hende, så ville han først blive træt. Alle handlingerne, som ikke var bestemt af ham, her i huset havde en konsekvens på en eller anden måde, og dette her var slet ikke en undtagelse på nogen måder, "Der er ingen grund til at prøve ting, som du ikke skal prøve" Lød det blot fra ham. Der var ingen grund til at have den store samtale med hende nu, det var handling der skulle til. Slaget havde tydeligt en virkning på hende, som hånden ramte hende og hun efterfølgende blev smidt i sengen. Måske havde det en virkning, men hun skulle ikke slippe så nemt. Mostafa blev træt af ulydighed og når der ikke blev tilpasset hans regler. 
Han havde ikke andet end et bælte ved hånden, selvom mange ting ville have været bedre at afstraffe hende med, men det var ikke muligt lige nu. Hun kunne tale så meget som hun ønskede, men ord kunne ikke redede hende lige nu, hun havde allerede trådt forbi hendes regler og hvis han ikke straffede hende, så ville han se svag ud i de andres øjne. Han vendte hende om så hun lå på maven på sengen - ingen grund til at ødelægge hendes front. Han lod bæltet ramme hende første gang, halvt mod hendes nøgne ryg og hendes balle. 
Mostafa stoppede op som der blev banket på døren og han lyttede efter. Lige nu kunne morgenmaden fint vente til det her var forbi. Han sendte endnu et slag afsted mod hende og lod det ramme den nøgne ryg. 

Nimel skulle vænnes til ikke at gøre hvad der passede hende, dette forsøg måtte jo komme og han havde sikkert regnet med det, men straffen havde hun ej forventet. Allerede slaget imod kinden havde været straf nok for hende, men ikke for ham hun kunne se det på ham, hans ord sagde også alt og hun følte sig dum. 
Hun mærkede madrassen imod sin krop som han skubbede hende ned, drejede hovedet en smule til side for at få luft, imens hun frygtede for de slag der ville falde. Hendes krop var ikke stærk langt fra, som det første slag kom gispede hun, efterfulgt af en svag hulken, kroppen skælvede efter slaget og en flot rød farve viste hvor han havde ramt hende. Et kort sekund var der håb ved banken på døren, men nej han var ej færdig med hende. 

Nimel skreg næsten som slaget kom, hendes krop vred sig og smerten bredte sig, et slag mere og der ville komme blod fordi huden var tynd og fin. Hun græd som alt gjorde ondt imens frygten bredte sig, hvordan skulle hun nogensinde falde til i hans varetægt? Hvor mange slag skulle der til for at knække hende? Hun var bange øjnene skævede imod ham, som han stod der med bæltet bag hende, i dette sekund så hun ham kun som ondskab, havde hun fortjent dette? " Herre det sker ikke mere, please " hun tiggede og bad ham, hvad mere kunne hun gøre? Hendes krop krøb næsten sammen som hun frygtede for de næse slag der ville komme, sikker på han ej ville holde sin styrke igen. 

Han havde ventet at det ville komme på et eller andet tidspunkt. Der var ingen der ville blot lade sit liv overgive til et andet menneske, og blot lade sig blive brugt. Han ville selv gøre al den modstand han kunne hvis det skete for ham. Det ville komme bag på ham, hvis hun ikke forsøgte igen og igen. Nu måtte han blot afstraffe hende, så hun kunne finde ud af hvilken mand og hvilke holdninger han lå inde med. 
Han var selvfølgelig ikke færdig med hende, bare fordi at maden var klar og der blev banket på døren. Han bestemt hvad der skete i huset og hvornår det skete, det stod hurtigt klart for alle. 

Hun havde modtaget to slag og man kunne allerede se den røde farve pryde hendes ryg. Han vidste ikke hvordan hun var blevet behandlet hos slavehandleren eller der hvor hun havde været før, men hendes ryg bar ikke præg af ar eller lignende, som viste at hun havde fået prygl før. Et bælte burde dog være at fortrække i forhold til en pisk, som slog langt hårdrer på grund af de tynde læder stykker. Om hendes ord var sande tvivlede han på, men hun havde fået hvad hun havde fortjent og der var ingen grund til at blive ved. Der var andre måder han kunne straffe hende på.

Han slap bæltet og lod hånden glide over den røde hud, ned over hendes balle og kærtegnede hende roligt. Han bevægede sig væk fra sengen og gik overmod klædeskabet og fandt dagens tøj og trådte i det, inden han forlod værelset og låste døren efter sig. 

Nimel havde levet det frie liv før hun var blevet fanget, hun havde kun været hos slavehandleren i 3 dage, så der var ikke noget at ske meget med hende. Hun var stadig næsten urørt selvom med tiden, ville hans behandling nok give hende ar på kroppen, ej forglemme de ar der kom på sjælen. Dette havde været første flugt, selvom smerten fik hende til at fortryde, ville hun jo nok gå efter at mærke den korte følelse af frihed igen. Han var i sandhed en hård mand, en type hun ej før havde haft kenskab til for hende var det så fjernt, hun var klar over at jo længer tid der gik, jo mere ville hendes egen krop have nærvær. 
Der var så meget ved dette liv, hun endnu havde at lærer og dette ville nok ej blive sidste straf hun fik. 

Som der ikke kom et tredje slag, så hun næsten forbavset på ham, men som hans hånd gled over de røde mærker måtte hun slippe et gisp. Huden var så følsom at selv den berøring gjorde ondt, hans kærtegn forvirrede hende for hun sukkede blidt, ved hans kærtegn, selvom hun hade sig selv for at kunne lide det. Som han rykkede sig fra hende, satte hun sig mere op for at kunne følge ham med blikket. Nimel tørrede sine øjne med håndryggen, så ham som han gik til døren og hørte låsen klikke som han nu lod hende være fanget. Hun sad stille lidt tid efter for at sikre han ikke kom tilbage, før hun endelig rykkede på sig. 
Halv elveren fandt en af hans skjorter i skabet, ikke fordi hun var sikker på hun måtte men kjolen fra dagen før var blevet taget, hun tog hans skjorte på det var næsten en kjole. Før hun kravlede tilbage op i vinduskarmen og satte sig, dog måtte hun gispe som ryggen rørte karmen der hvor han havde slået hende. 

For nu sad hun blot der og så ud, hendes tanker kørte rundt og alt føltes så trist. Men hun vidste hun måtte prøve at være stærk, han skulle ikke knække hendes positive sind. Hoved gled imod ruden og jo længere tid hun sad, endte hun med at falde hen i en svag søvn. For sit indre så hun ham, så hvad han allerede på de ikke engang to dage hun havde været her, havde gjort imod hende. Han var den eneste Herre hun havde haft, aldrig havde hun troet at hun ville ende som en slave, det værste var vel at ingen folk ville lede efter hende, for hun havde jo blot været omrejsende, så folk var van til der gik længe imellem de så hende...

Hvis han ikke straffede handliger som de burde, så ville han virke svag og skrøbelig, hvilket han selvfølgelig ikke ville lade ske. Han havde fået fortalt hele livet at følelser ikke var noget man viste, så længe det ikke var vrede og had. Alt andet skulle væk. Han havde følt sin faders frede og had imod sig selv, set den mod de andre familie medlemmer - indtil de selv var store nok til at svare imod, så var han ikke så kæphøj. Men det sad i ham og ville altid sidde i ham. Kvider kunne vise deres følelser, han kunne ikke. Vilel ikke og havde ikke brug for den slags.

Han søgte væk fra værelset så hun kunne tænke over sine handlinger og forhåbentligt lære af dem. Alt det som hun gav ham, kunne han selvfølgelig ved få så mange andre kvinder, bare man havde penge nok - men han havde blot givet et engangs belød, og hun var nu i hans varetægt. Han søgte ud i spisestuen hvor morgenmaden til to var blevet sat frem, men kun var ham der ville være der til at nyde den - og det gjorde han. Han nød solens stråler og den allerede varme sol som bagte ind igennem vinduerne, som han sad og spiste de forskellige ting som var blevet gjort klart.

"Jeg håber du har tænkt lidt over dine handlinger" Lød det fra ham, som han vendte tilbage til værelset og fandt en halv sovende Nimel. "Prøv igen og gå ud og find en af de andre piger, bed om et bad og noget mad" Så måtte de prøve igen og se hvad udfaldet blev denne gang. "Tænk dig nu om"  

Nimel var beslutte på at hun måtte prøve, at komme under huden på ham, måske på den måde undgå at få en dårlig behandling? Men hvordan kom man det? han virkede så ligeglad med hende? det var kun hendes krop han var ude efter, men hun undre sig stadig over han havde betalt så meget for hende? Hun kunne ikke undgå at falde i søvn, som hun sad der desværre brændte solen hendes hud en smule, som hun sad der lænet imod ruden.
Som hun hørte ham komme tilbage, efter hvad der føltes som en evighed, gabte hun kort før hun langsomt rørte på sig. Hun klatrede ned fra karmen igen, og stillede sig foran ham, stadig iført hans skjorte. Blikket flakkede imod ham før hun nikkede en smule " jeg har tænkt ja herre" svarede hun ham forsigtig, hans skikkelse var stadig så stor i forhold til hende. Der var ingen plan om at flygte mere denne dag, ryggen gjorde stadig ondt måske healeren kom forbi når hun var i bad? Nimel trådte kort tæt på ham, stod på tær for at placere et let kys, imod hans kind før hun trak sig og gik imod døren, skævede tilbage imod ham. 

Hun fik sig et bad og rent tøj, før hun fik noget mad at spise, dog koldt nu hvor hun ikke havde spist med ham. Efter dette blev hun ført til eget kammer, her tilbragte hun det meste af dagen ikke sikker på hvad han ønskede. Men som aften nærmede sig og han burde have spist, blev hun bedt om at komme til hans værelse igen. Det var med en let rystende hånd hun bankede på, før hun trådt ind til ham. Nimel sendte et forsigtigt smil " Herren ønskede at se mig? har de haft en god dag ? skal jeg underholde dem igen ?" hun fik vist snakket lidt for hurtigt, det var et glimt af hvem hun var. 
Nimel trådte hen foran ham, som han sad der på sengen hun løftede sin kjole af, for at blotte sig for ham. Hvis hun var mere frivillig kunne hårdheden måske undgås var tanken bag? Som hendes nøgne krop satte sig på hans skød, blikket så dybt i hans som hun lænede sig frem for at søge hans læber for første gang, et var en mærkelig følelse men fordi hun selv gjorde det havde kroppen det nemmere. Hun kyssede ham prøvende, øjnene gled i imens hendes krop pressede sig imod hans, for en stund prøvede at glemme hvad dette i sandhed var. 

Der var mange ting at tage sig til sådan en dag, så han kunne ikke varte hende op hele dagen. Selvom hun ikke var en tjenestepige som de andre piger, så var der stadigvæk praktiske ting som hun skulle gøre og det forventede han selvfølgelig at hun ville gøre. Derfor havde de ikke set meget til hinanden igennem dagen, han havde gjort sine daglige ting og været ude på markedet for at sørge for at hans forretninger kørte som det skulle. 
Der var masser af gøremål for en person med hans status og med hans forretninger som skulle holdes vedlige. 

Aftenen nærmede sig og han befandt sig på sit værelser, da døren gik op og Nimel kom ind. Han kunne ikke huske at have kaldt hende til, men nu hvor hun var her, så kunne hun uden tvivl gøre hans aften bedre inden han ville trække sig tilbage og lade søvnen tage overfor ham. 
Underholde ham igen? Om dagen før havde været underholdning eller blot tilfredsstillelse af hans behov, var svært at sige, men hvis hun kunne være lidt mere livlig end gårsdagen, så var det selvfølgelig kun positivt. 
"Underhold mig gerne" Kom det fra ham i en dyb tone, som han sad på sengen og nu ventede på hvad hun havde i tankerne. Han fulgte hendes bevægelser som hun kom imod ham og smed kjolen, som havde dækket hendes krop. Hun blottede sig for ham og havde ikke haft underklæder på siden hendes bad i morges. Han gjorde plads så hun kunne sætte sig på ham, med hendes nøgne krop og mærkede hvordan hun prøvende kyssede ham. Han kyssede bestemt igen og gav igen. 
Hans hænder gled rundt om hendes krop og lagde sig på hendes baller som hun pressede sig ind imod ham. "Sæt dig ned på hug" Kommandere han roligt.

Nimel havde det fint med at være lidt væk fra ham, begyndte bedre at forstå hvordan tingene fungerede, det var sært at føle sig fanget og alligevel kunne gå frit rundt. Dog havde hun lært at holde sig fra hoveddøren, klar over vagterne hurtigt ville fange hende igen, men i det mindste kunne hun gå rundt, det var bedre end at være fanget på hans værelse. 

Havde hun fået besked på at komme? Nej det var hendes eget valg, måske et lille forsøg på at få ham til at glemme hendes flugt, et forsøg på at lære bare lidt mere om ham, hun frygtede stadig for de snart skulle til søs fordi der, ville hun nok være tvunget til at være mere nær ham. Måske ikke det rette ordvalg, men han ville nok ikke være begejstrer skulle hun sige voldtægt eller noget lignede, han gav hende lov og et svagt smil gled over hendes læbe. Hun håbede måske at kunne tage styringen, men så igen tvivlede på han var klar til at give hende det, de var stadig så fremmede for hinanden. 
Nøgen satte hun sig på hans skød, for nu måtte hun skubbe alle tanker væk, prøve at se ham som helt normal mand og ikke hendes herre. En hånd gled over hans overkrop som de kyssede hinanden, hun mærkede han kyssede igen og et eller andet sted fik det kroppen til at reagere, som deres læber blev brudt måtte hun slippe et svagt støn, blikket hvilende i hans en smule mere modige end deres første dag. 

 Nimel nikkede til hans kommando, selvfølgelig ville han ikke hende på en så rolig intim måde, hun måtte flytte sig for at synke ned på knæ foran ham på gulvet. Blikket så en smule undrende på ham, nappede sig i læben for ikke at sige noget dumt, før hun begyndte at finde hans ædlere dele frem, som hun bukkede hovedet imod den, kunne han få udsyn til de mærker hendes ryg havde fået fra ham, allerede en smule lilla fordi huden var så skrøbelig. Hun lukkede øjnene i som hendes læber fandt vej til skaftet for at kysse op ad det, til hun kunne tage ham i munden, selvom han var ret stor og ikke stiv endnu, en hånd gled op for at lægge sig imod hans ene hånd, fingrene flette sig ind i hans, et par suk lød som hun begyndte at kæle for ham. 

Han havde selvfølgelig ikke glemt det der var sket og havde også overvejet om den straf han havde givet hende var hård nok - men for nu var det helt fint. Men for nu måtte han lade de tanker lade ligge og tage sig tilfreds med at hun nu var kommet på værelset for at underholde hende for en stund. Det var en anden indgangs vinkel en den følgende aften hvor han havde taget hvad han ville, men måske var det fornuftigt nok at lade hende vise lidt af sig selv frem. 
For en enkelt aften kunne han godt ligge styringen og kontrollen frem og ligge den i hænder på Nimel, så han kunne se hvad hun egentligt havde af tanker, når hun skulle underholde ham. 

Måske kom han kommando for hurtigt for han nød egentligt at have hende siddende på hans skød, nøgen og blød. Hun var lille og spinkel og havde en hud som var blød og varm, der var mange dragende ting ved denne kvinde. Han ville gerne have set hvad hun selv havde haft af tanker, når hun nu havde valgt at underholde ham. Men hun gjorde som han sagde og så måtte han hellere holde inde med kommandoerne. 
Hans blik fulgte hende som hun satte sig på hug og han nu sad på sengekanten. Han mærkede hvordan hendes hænder søgte hans underliv og lagde sig om hans manddom som langsomt voksede i hendes hånd, inden hun lod læberne kysse op ad ham og til sidst mærkede hvordan han forsvandt ind mellem hendes læber, og han lod et dybt suk forlade hans egne læber.

Nimel ville gerne lære ham bedre at kende, der måtte være noget bag den hårde facade, måske hvis hun kunne få ham til at se hende som mere end blot en slave? Men hvordan skulle hun bære sig ad? han virkede ikke til at interessere sig for hvad hun havde lavet før hun endte hos ham, det hele var meget rodet i hendes sind, for nu måtte hun fokusere på at tilfredsstille ham, måske det kunne fører til et par enkle ord...

Hun kælede for hans store manddom, den var ikke helt nær så skræmmende, nu hvor han ikke pressede den imod hende det gjorde det til en langt bedre oplevelse. Hendes læber gled over den, begyndte at finde et godt tempo til at bevæge sig op og ned over lemmet, imens den ene hånd fandt vej til kuglerne for at massere lidt. Skævede en smule op for at se, om han virkede tilfreds, overvejede om hun turde tage kontrollen? Men ellers måtte han vel straffe hende?  Efter lidt slap hun hans manddom, blikket gled op på ham som hun langsomt rejste sig, før hun igen endte med at sætte sig på hans skød, sørgede for hans lem lå nær hendes indgang, men uden at trænge ind, men kunne glide imellem folderne. 
Nimel lagde en hånd imod hans brystkasse, bevægede underkroppen en smule, så han kunne mærke det fugtige underliv. Alt imens lænede hun sig frem for igen at søge hans læber, denne gang i et langt mere intimt kys, som om hun gav sig selv til ham, hun lod ham mærke en smule af de følelser hun bar på. For en stund nød hun faktisk at være i hans skød, var det normalt?
Lidt efter brød hun kysset, for at med hjælp fra en hånd at forene dem, hun måtte stønne et par gange da han stadig var større end hun var van til. Derefter lod hun sine hænder hvile imod hans ben som en støtte til at kunne bevæge sig lidt op og ned på ham, hendes hoved søgte hans skulder her for at hvile sig imens hun sukkede imod hans hud. 
Nimel var ikke sikker på, om det var smart at give sig på denne måde, for hun viste ham også hvor skrøbelig hun var, men også at der lå mere under overfladen" er det okay herre" hviskede hun stønnede imod hans hals, før hun kyssede den let. 

Han ville gerne se hvor hun ville bringe det her hen, selvom det ikke var svært at vide hvor det ville ende. Lige nu lod hun de fugtige læber bevæge sig ud over hans mandom i et bestemt tempo og han nød det tilsyneladen fuld ud. Hans vejrtrækning var tung og han var påvirket af hans lyst, som kun blev større og større for hver bevægelse hun gjorde imod ham. Han nød og var positivt overrasket over hendes tilgang til det her, som hendes hænder nu fandt frem til hans pung under hans manddom. Nimal gjorde sig uden tvivl til, for at komme tættere på ham som person. Han kunne mærke hvor hendes sindstilstand var henne lige nu, hvilket gjorde det klart for ham hvad hun egentligt ønskede at få ud af det her.
Mostafa fulgte hende som hun rykkede sig væk fra hans manddom og efterlod den stiv, som hun kravlede op på ham endnu engang. Hun fandt sin position fra før hvor hun var kommet ind på hans værelse. Hendes ben gled rundt om ham som hun satte sig på hans lår og lod hendes underliv ligge omkring hans manddom. 
Hendes glidende og dansende bevægeser mod hans underliv fik ham til at smile tilfreds, inden han mærkede hendes læber imod hans egne og et intenst kys blev påbegyndt.
Han var måske ikke den person som interesserede sig mest for kys, der var andre ting som kunne tilfredsstille ham meget bedre og på større måder. 
Han kiggede tilfredst på hende som kysset brød op og hun nu lod sin hånd søge mod hans manddom og lod den presse imod hendes underliv og forenede dem endnu engang. Et dybt støn forlod hans læber som det skete, og han mærkede hvordan han gled op og hun pressede omkring ham. "Helt bestemt" Lød det blot fra ham med dybe støn, som hendes hofter dansede imod ham og hun bevægede sig op og ned.

Hvorfor var dette rart? burde hun ikke hade ham lige nu? hvorfor ønskede kroppen denne tæthed med ham, og hvorfor havde hun selv valgt at opsøge ham? Denne stund var ikke kun for hans tilfredsstillelse skyld, hun havde brug for selv at få noget ud af dette, om hun så kunne komme tættere bag facaden, ja det var svært at vide. De så meget forskelligt på hendes rolle, hun stadig meget fri af sind endnu, ikke helt fanget pointen i at skulle tjene ham, og følge hvert mindste vink...

Nimel gav sig helt hen til ham, kroppen arbejde på at få ham ind og ud, i et blødt tempo som hans ord lød smilede hun en smule tilfreds. Han var ikke så skræmmende nu, hvor hun var over ham og han ikke kom med flere kommandoer, det gjorde det muligt at slippe sig selv lidt mere fri. Blikket studerede ham imens hun lod enkle støn slippe, som han fyldte godt ud i hende, men ikke så smertefuld som første gang det skete imellem dem. Læberne fandt vej til hans hals, her kyssede de ham op og ned, nappede enkle gange imens hoften begyndte at vugge frem og tilbage også for at give dem endnu mere, hendes ene hånd løftede hans op for at placere den imod det ene bryst som en invitation. Læberne gled op af hans hals til kæben og videre til hans ører " herre" hviskede hun i hans øregang, ikke et spørgsmål eller noget blot mere for at pirre en smule. Læberne søgte dog hans igen, denne gang endnu mere intimt, næsten ømt imens hun så ham i øjnene. 
Hun blev ved på denne vis i lidt tid, for hende var det behageligt og ofte måtte hun stønne, men efter lidt lod hun sig skubbe ham imod sengen for at få ham lagt ned. Ønskede han det meget hårdt måtte han nok tage over for det var ikke hendes plan. 
Som han lå ned satte hun sig mere overskrævs på ham, lod sig rette op så han fik udsyn til hele hendes overkrop, før hun begyndte at ride ham i et dybt men stadig roligt tempo, dog kunne man se hun nærmede sig sin første bølge, hvis han lod hende få den? Hænderne placerede sig ved hans ben for at få støtte, kroppen bevægede sig så elegant hun nu kunne. Imens øjnene gled i og hun tydeligt lignede end der nød det, på denne måde lod hun sig også være sårbar overfor ham. 

Mostafa var ikke en person som havde let ved at frigive kontrollen og lade den gå videre til Nimel, eller nogle af de andre piger for den sags skyld, men det var det han gjorde lige nu. Nimel styrede deres stund og deres leg, indtil hun på et tidspunkt gav den tilbage eller han ønskede mere fra hende. Lige nu var hendes handlinger dog helt tilstrækkelige, som hendes hofter dansede mod hans underliv. 
Hun var over hans krop som hendes læber kyssede  undersøgte den mørke hud omkring hans hals, samtidig med at hendes hænder bevægede sig mod huden.
Det var tilfredse og brummende lyde som forlod hans læber jo mere han nød hendes gøren. Hans hænder lagde sig for en stund mod de hvide baller og nød huden mod hans egen, inden hun endnu en gang tog styringen og fik lagt ham ned på sengen. Han hjalp selv til og skubbede hans krop længere ind på madrassen, så han kunne tage imod hendes planer. Det var ikke svært at vide hvad hun nu havde af planer, som hun satte sig på tværs af ham og endnu engang forende dem. Han havde udsyn til hele hendes betagende krop, og lod den af sine store hænder række ud efter hendes ene bryst for at lade hånden massere den kraftfuldt, alt i mens hun endnu engang lod hofterne danse imod ham, bevægede sig op og ned og mærkede hvordan han gled ind og ud af hende. Meget tilfredsstillende.

Nimel formåede at skubbe alt negativt væk for en stund, for nu så hun ham blot som en mand og ikke det monster, hun dagen før havde følt han var. Glad for han lod hende have kontrollen bare denne gang, klar over det nok var en sjældenhed, men for hende var dette godt. Det var nemmere at se ham som mere, når han ikke blot straffede hende som før, hun nød faktisk deres stund sammen og gav udtryk for det.  kroppen arbejde for deres begges nydelse, et suk slap som hans hænder lagde sig imod hendes baller, blikket gled op for at se ned på ham, studerede hans ansigt der var stadig meget at vænne sig til. 
Som stillingen blev ændret, mærkede hun kort efter hånden om hendes bryst, et par støn slap hende selvom hun dog måtte nappe sig let i læben, han glemte lidt hvor meget styrke han besad, brysterne var stadig ømme fra dagen før. Men hun brokkede sig ikke fortsatte med at ride ham og satte tempoet lidt mere op, som hun selv nærmede sig kanten. Inden længe måtte hoved glide tilbage og dybe støn slippe fri, som krop let skælvede over ham og hun var langt mere fugtig. 
Hun fortsatte med at ride ham lidt endnu, før hun trak sig af ham for at lægge sin bagdel imod hans brystkasse, så hendes læber kunne møde hans manddom for at færdiggøre ham. Hænderne begyndte at hjælpe til, imens hendes læber også kærtegnede hans lem, om han ville mærke hendes underliv var op til manden selv, for nu ønskede hun blot de begge nåde i mål. Og så kunne hun derefter lægge sig til at sove ved hans side, på sin vis gav det alligevel noget tryghed at sove nær ham. 

Mostafa var opslugt af deres lille stund, som var en del anderledes end deres lille leg dagen forinden. De skulle lære hinanden at kende, og hun skulle især lære ham at kende. Han havde forskellige sider og ikke mindst et omskifteligt temperament, så hun ville opleve ham på mange forskellige måder og alt dette kunne komme i udtryk i deres stund, som de ville have sammen i sengen. Hans hænder gled imod hendes krop som hun red ham og gav ham hans tilfredsstillelse. Han nød hvordan hun havde taget styringen over dette, det var en side af hende som han havde ventet på og han var sikker på at der nok skulle komme mere af den slags.
Deres stemmer og deres støn blandede sig nydeligt, som hun forsatte med hendes bevægelser imod hans underliv. Hans hånd havde fat i brystet og masserede det effektivt og mærkede hvordan han inden længe selv ville mærke sin orgasme fylde hans krop, men lige nu var det hende som styrede slagets gang. 
Det var dog en overraskende mine som faldt på hans ansigt, som hun stoppede og fjernenede sig, hun kom dog ikke langt. Han fulgte hendes bevægelser som hun lagde sig på langs af ham og han så hvordan hendes bagdel kom hende nært, og kort efter mærkede hvordan hendes læber igen søgte hans manddom og lod hendes læber glide op ad ham. Ville hun slutte det sådan? 
Hans hænder fandt vej til hendes baller, som han masserede og lod en hånd glide ind mellem hendes ben og lod et par fingre glide op i hende.

Nimel var næsten sikker på at en mand som ham, måtte have mange humørsvingninger, og ja ærligt frygtede hun det fordi chancen for hun ville sige ting på forkerte tidspunkter var stor. Denne stund var dog god for hende, fik tanken om den forrige nat til at være svag i hukommelsen, lige nu gav hun ham en smule mere af sig selv, ved at gøre dette af egen vilje. Dog vidste hun at han sikkert flere gange, igen ville tvinge sig på hende, men bare sådan stunder som nu kom indimellem, ja så kunne det måske være nemmere for hende at takle. Hun prøvede at give ham en god oplevelse, lyde slap fra hende som kroppen bevægede sig over ham, det var hårdt for hendes lille krop at takle en som ham, med den kalorius han bar sig men i det mindste gjorde det ikke helt ondt som dagen før. 

Hun kunne se overraskelsen på ham, som hun rykkede på sig efter egen orgasme, men så igen hun var stadig at for ny til at turde, lade ham undgå sin udløsning. Men hun var hurtig til at finde sig til rette på ham, før hendes læber fandt vej til skaftet for at kæle for ham. Øjnene gled i som hun begyndte at arbejde, og lod sine fingre kæle for hans kugler, og den anden for bunden af skaftet dog kunne hun ikke tage ham helt til rod, han var simpelthen for stor og hun ville risikere at kaste op eller værre. Et par støn lød fra hende som hans hænder fandt til hendes baller, før et par fingre gled ind i hende, og hun måtte gispe en smule af nydelsen. Kort skævede hun tilbage imod ham, før hun fortsatte nu med mål for at få ham til at komme, når han var lige ved at nå det ville hun rykke længere frem, for at lade hans lem glide imellem hendes bryster, så han kunne komme der det andet var for farligt med mindre han ville sørge for noget der kunne forhindre børn i at komme. 

Efter dette lod hun sig lægge ned ved hans side, en smule stakåndet efter det hårde arbejde, blikket gled imod ham og hun sendte ham et svagt smil " Herre? det var rart" hviskede hun og puttede sig lidt ind til ham, selvom hun nok burde vaske sig, ja så virkede bene bare ikke helt til at kunne holde til hendes vægt nu.  Kort løftede hun sit hovedet op, for at give ham et kys ved mundvigen, blikket hvilede dybt i ham for en stund, næsten tydeligt at se hvor splittet hendes tanker var " Herre? må jeg sove her hos dig?" hun lagde sig ned ved hans side igen, kroppen næsten for træt til at skulle gå nogle steder, en hånd gled blidt over hans overkrop lige nu behandlede hun ham mere, som hvad hun ville gøre med en mand hun selv havde valgt at være med.  

Hun gjorde alt det rigtige for at han skulle opnå sin egen forløsning og mærke den store glæde ved livet. Han arbjedede selv med hendes underliv, som fingrene gled imod hende og bevægede sig ind og ud mellem de bløde læber. Det var svært at koncentere sig som hun blev ved med at lege med hans underliv. Nydelsen var enorm og selvom hun ikke kunne lade sig glide til roden, var det mere end tilfredsstillende. Han stønnede tilfreds som hun arbjede sig frem og mærkede hvordan hun rykkede sig længere ned mod ham og lod nu sine bryster tage overfor hendes mund, selvom det ene sted ikke ville gøre mere skade end det andet sted. Det eneste sted der ville komme skade, var hvis han lod sig komme oppe i hende, der hvor hans fingre lige nu ydede deres bedste. 


Han så hvordan hun lagde sig ved hans side, efter at han havde ladet sin forløsning ramme hendes bryster og så hvordan hans væsker lå på hendes bryster. "Måske du skulle vaske dig lidt først?" De havde begget fået det ud af det, som de ønskede og på en helt anden måde end dagen før. Han havde ikke noget som han lige kunne vaske hende med herinde, så det bedste ville være hvis hun smuttede ud og vaskede sig, "Eller skal jeg kalde efter en af de andre piger, som kan vaske dig?" Om det var noget hun var interesseret i tvivlede han på. "I så fald må du gerne ligge hos mig" Der var ingen grund til at svine mere end nødvendigt.