☰
Index « Det Sydlige Krystalland « Medanien « Marker og Enge « Isenborg

En moders favn

Thalia af Isenwald

Thalia af Isenwald

Fyrstedatter | Prinsesse af Isenwald

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 22 år

Højde / 163 cm

Xenwia 20.12.2020 02:12
Thalia så til mens han rullede afprøvende med skulderen, afventende på at han ville lade sin søster vide, hvis der var den mindste smule af bare en svag ubehag. Til hendes store lettelse lod det til, at alt var i skønneste orden med armen. Før hun vidste af det befandt hun sig i hans favn. I et kram som hun så længe havde set frem til og ikke mindst savnet.
I et fnis af ren lykke, som havde hun blot været en lille pige, slap over læberne. Trykkende sig så meget ind imod ham, som var hende fysisk muligt, fulgte Thalia op på hans omfavnelse ved at slynge sine egne arme omkring Alexander. Alt hun ønskede var at blive i den varme krammet gav, men det var ikke andet en utopisk tanke.
Alexander løsnede sit greb og modvilligt fulgte hun trop ”Bare fordi…” tænderne sank sig så hårdt ned i læben, at vævet omkring mistede sin kulør til det lignede det var voks. Thalia sænkede blikket skråt mod dem arm, hvis hånd hvilede på hendes skulder. Små fine streger tegnede sig over de rynkede øjenbryn, mens hun søgte sit sind i gennem for ord at sige. Ord som hverken ville vække bekymring eller vrede, det sidste hun ønskede, var jo at han skulle fare op af sengen med et mål for øje.
En umulig opgave, som nærmest gav mere hovedpine end noget andet. Det var derfor også i et tungt suk, der tog den ellers ranke holdning med sig ”Du må ikke blive alt for vred. Du skal blive her på værelset, okay?” det var urimelige krav at stille ham, men hvis hun skulle få fortalt sandheden, så havde hun brug for det anker sådan et løfte ville være. En sikkerhed i at han blev hos hende. Ikke lod hende sidde tilbage på sengen med frygten, for hvad der gemte sig i skyggerne eller endnu værre, at miste ham fordi han hovedløst stormede afsted.

~ The price of having a soft heart is feeling the world's pain ~
Aleksander af Isenwald

Aleksander af Isenwald

Lysets Kriger, Prins af Isenwald

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 194 cm

Dragonflower 01.01.2021 17:04
Alexanders bekymring voksede let som Thalia først kæmpede med at finde ordrene, og det mere lød som om der var en undskyldning på vej. Han havde håbet inderligt det ikke var noget større, men at hans lille søde Thali ville insisterer på at kunne selv.
Men jo øjeblikket strakte sig, og jo længere der gik mens hun forsøgte at finde ord, jo mere voksede den hårde knude af bekymring sig større.

Da Thalia endelig fandt ord til at fortsætte, gjorde de intet for at milde hans bekymring. Tværtimod. "Thalia, jeg sværger jeg ikke bliver vred på dig" han slap hendes skulder, og tog i stedet hendes hænder i sine, holdene dem tæt, hans stemme kontrolleret og neutral.

Bekymringen pustede til frygt, frygt for hvad der kunne være sket, hvad der kunne være skyld i at hans elskede søster sad her, med tårer i øjnene. Han stambede mentalt på gløderne, inden de kunne blusse op, klamrende sig til ønsket om at det ikke var noget. At det bare var Thalia der overreagerede, eller var lidt overfølsom.
Alligevel fandt en flig af frygten vej til hans blik, som han gav hendes hænder et tæt klem. "Thali?" pressede han lidt igen "Jeg går ingen steder. Men du bliver nød til at fortælle mig hvad der er sket"
Thalia af Isenwald

Thalia af Isenwald

Fyrstedatter | Prinsesse af Isenwald

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 22 år

Højde / 163 cm

Xenwia 02.01.2021 04:29
Ventetiden var pinefuld for dem begge, men det mod hun syntes at have fundet var forsvundet som dug fra morgensolen. Desværre var hun også alt for bevidst om, at der ikke var en vej tilbage. Hun ville umuligt kunne spidse sin bror af med en alt for let købt løgn. Han havde allerede opsnappet der lå mere bag, end et uskyldigt ønske om at kunne klare sig selv, hvis hun en dag i fremtiden fik brug for at yde modstand.
I et svagt øjeblik kunne hun ikke undgå at have ønsket, at der havde siddet et mindre hjerte i brystet på ham og en endnu mindre skarp hjerne bag de mørkebrune øjne.

Tilløbet endte med at blive en spurt af forhastede ord ”Fordi jeg er bange for det giftgrønne der lurer udenfor Isenborg. Grimassesmil der dækker over ægte ondskab.” spyttede hun sammenklemt ud jo mindre luft der blev tilbage i lungerne, da hun i sin talestrøm glemte at trække ny luft ind undervejs. Nok var det Alexander som havde lukket hænderne om sin søsters. Alligevel var hun den som lod grebet strammes med tæt på alt hendes styrke, indtil det gik op for hende og hun i chok trak hænderne fri. Bange for at være skyld i ny skade på ham.
Skammen væltede ind over hende, den skam som hun hver dag kæmpede med at holde i skak, men nu tvang blikket til at sænke sig på hænderne der nu lå knyttede i eget skød.
”Fordi ingen nogensinde skal tage fra mig, hvad der ikke er deres at tage...” ordene var så lave og mumlende, at havde afstanden mellem Isenwald børnene været større, var det ikke sikkert at Alexander ville have kunnet opsnappe dem.

~ The price of having a soft heart is feeling the world's pain ~
Aleksander af Isenwald

Aleksander af Isenwald

Lysets Kriger, Prins af Isenwald

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 194 cm

Dragonflower 04.01.2021 12:19
Ængsteligheden i den unge prins voksede for hvert sekund der gik, men han udholdt den, og forblev rolig, for Thalias skyld. Det her var allerede svært nok for hende i forvejen. Hun havde ikke brug for hans bekymring som en ekstra byrde på sine skuldre.

Ordrene, da de endelig faldt, gav ikke Alexander megen forklaring, men det var nok. Der var nogen, eller noget, der lurede udenfor Isenborg, noget der havde gjort hende mere end bange.
Alexanders mund åbnede sig, og han trak luft ind for at tale, men i samme øjeblik trak Thalia sine hænder til sig, og han fortiede igen. Hun trak sig fra ham, og det gjorde næsten fysisk ondt på ham at se sin søster der, alene og tilbagetrukket. Han ønskede intet mere end at holde hende, og fortælle hende alt ville blive godt, at tage den smerte og frygt fra hende! Men hans hænder forblev hvor hun havde forladt dem, bange for at hun ville trække sig yderligere. Det ville hans hjerte ikke kunne klarer.

Thalias næste ord var som en kniv i brystet på ham, og vrede boblede op i ham. Han kunne måske ikke tage smerten fra hende. Han kunne ikke ændre hvad der var sket, men han var ikke magtesløs!
"Thalia" det var stål i hans stemme, stål der forhindrede den i at dirre "Hvem. Giv mig et navn". Hvem end der havde vovet at skade hans søster, ville komme til at fortryde det.
Thalia af Isenwald

Thalia af Isenwald

Fyrstedatter | Prinsesse af Isenwald

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 22 år

Højde / 163 cm

Xenwia 08.01.2021 00:49
Fortrydelse fulgte i hælene på skammen, sammen med en bitter indre stemme, der irettesættende pointerede hun skulle have ventet med sandheden, at hendes egen egoisme havde budt hende at kravle til sin store bror som en slået hund, nu hvor han fysisk ikke længere led overlast. Hun havde været hensynsløs og blind for de mentale eftervirkninger, som han endnu måtte døje, i stedet for at vente på at han var oven på igen.
En skarp og sødlig smag af jern ramte tungen, gjorde Thalia klar over hun havde bidt sig selv i kinden så hårdt at den bløde inderside havde måtte give efter. Tvang hende til at slappe af i kæben, til de sammenbidte tænder løsnede taget ”Undskyld.” spyttede hun spinkelt ud, stadig uden at møde de ellers så varme øjne, da hendes navn lød. Kontrollen i hendes brors stemme var uventet. En klam panik blussede op, straks overbevist om de næste ord ville være irettesættende, irriterede og afvisende, at han ikke kunne være behjælpelig fordi han havde nok i sit eget at se til.
Det var derfor tøvende hun begyndte at løfte blikket, stadig med hagen mod brystet, i det et navn blev efterspurgt ”Chaunce… Han sagde han hed Chaunce Lochtree.” stemmen sænkede sig ved benævnelsen af efternavnet. Det var jo dét som burde have fået hende til den dag, at løbe væk som et forskræmt råvildt.

~ The price of having a soft heart is feeling the world's pain ~
Aleksander af Isenwald

Aleksander af Isenwald

Lysets Kriger, Prins af Isenwald

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 194 cm

Dragonflower 11.01.2021 20:35
Alexander kunne ikke tage det længere, da Thalias lille, halvkvalte undskyld blev spyttet ud. Han rakte ud, og lagde sine lange stærke arme om hende, trak hende ind mod sig, i en beskyttende omfavnelse. "Det er okay Thali. Du har intet at undskyld for, og jeg lover dig den stodder kommer aldrig til at genere dig igen nogensinde" lovede han hende fast. 

Navnet var Alexander ukendt, men det var lige meget. Han kunne være Krystallandets største helt eller mest forhadte skurk. Han havde gjort Thalia ondt, og Alexander havde i sinde at sikre, at Chaunce Lochtree kom til at inderligt fortryde den dag han lagde hånd på Alexanders søster.

Varmt knugede Alexander Thalia ind til sig, mens hans tanker flød over med alle de pinsler han ville udsætte den usling for. "Du er sikker Thali.. og jeg skal nok lærer dig alt hvad jeg kan, og komme oftere forbi i fremtiden" lovede han hende. Det var et stort løfte. Men frygten for Astrids blik virkede irrelevant, sammenlignet med den vrede der brølede i hans bryst, over Thalias smerte. Frygten for hun skulle komme noget til, var større end selv den unge prinses frygt, for hans ældre søster. 
Thalia af Isenwald

Thalia af Isenwald

Fyrstedatter | Prinsesse af Isenwald

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 22 år

Højde / 163 cm

Xenwia 13.01.2021 00:06
Frygten for at blive skubbet væk blev gjort til skamme og Thalia faldt tungt ind mod den hårde brystkasse, det føltes i hvert fald som om hun faldt. Kun for at blive grebet af på ny, men denne gang af en person hun havde haft så stort et savn til i alt for mange år. Brevudvesklinger gennem årene havde hjulpet en del, men de kunne på ingen måde opveje for de broderlige kram, der altid lydløst lovede hende et sikkert sted, i en til tider basaltisk verden.

Langsomt løftede hænderne sig fra skødet, hvor de passivt havde ligget tilbage i det hun blev trukket ind i omfavnelsen. Forsigtigt lukkede Thalia sine arme omkring ham. Allerede inden at de var nået hele vejen rundt, knugede hun sig tæt med så meget kræft hun kunne administrere, uden blive årsag til ubehag ”Jeg ville ønske du ikke skulle tilbage, at du bare kunne blive hér.” kommenterede hun med hovedet begravet væk i den nærmeste skulder, så ordene ikke blev til meget mere end en mumlen. Det var ren ønske tænkning, men ikke desto mindre sand af den grund. Hun havde hadet den dag, hvor Alexander var bortrejst for at gå ind i Lyset, selv den dag i dag hvor hun forstod hvorfor, så hadet hun stadig at tænke tilbage på den.
”Snart er du trolovet og blevet gift, og så kommer du endnu sjældnere hjem…” og jeg vil være alene tilbage forsatte hun i eget sind. Frygten for mørke havde fulgt lillesøsteren siden tabet af deres far, men den kunne normalvis holdes i skak med tændte natlamper. Det var mere end man kunne sige om angsten for at blive efterladt, det var også altid den som havde fyldt mest de gange Astrids evne havde ramt Thalia.

~ The price of having a soft heart is feeling the world's pain ~
Aleksander af Isenwald

Aleksander af Isenwald

Lysets Kriger, Prins af Isenwald

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 194 cm

Dragonflower 23.01.2021 09:31
Alexander strammede sit greb om Thalia som hendes ønske nåde hans øre, trods hans skulder gjorde sit for at dæmpe hendes ord. Han havde altid vist hun savnede ham, og han havde altid savnet hende. Men det var ikke før nu konsekvenserne af hans udrejse rigtig slog sig fast.
Det havde været selvisk at rejse. Han var stukket af, med halen mellem benene, og efterladt sin familie, efterladt Thalia, til at klarer sig selv. Med deres fader borte, var Alexander manden i huset, selvom han kun havde været et barn dengang. Men.. hvis han havde været her, hvor han burde, ville der aldrig være sket Thalia noget, det var han sikker på.

Hendes fortsatte ord trak et svagt smil på hans læber, og han løsnede sit greb en anelse, dog uden at slippe hende. "Mere sandsynligt så bliver min fremtidige kone gift ind i Isenwald, og.. så flytter jeg tilbage til Medanien. Et par timers ridt væk, tops" han flyttede den ene hånd fra hendes ryg, og strøg hende over håret "Jeg ville aldrig ønske at være længere væk fra jer" sagde han fast og sikkert.

"Men indtil da.." hans stemme faldt hen som hans hals snørrede sig sammen ved tanken om de ord han forsøgte at få ud. Hans bryst var klemt, og han følte han knap kunne trække vejret, men han var nød til det. For Thalias skyld.
"Indtil da vil jeg komme på besøg, så ofte som jeg kan, hvert fald én gang hver sæson!" lovede han hende. Det var en tosset ting at love, for med de 18 dages rejsetid alene, ville han næste ikke bestille andet end at ride.. men han ville finde en løsning, en teleportør, et eller andet! Han måtte overbevise deres mor om at det var nødvendigt, for Thalias skyld, og få hende til at betale noget af det. Han ville finde en løsning, det var han nød til!
Og når det praktiske var løst, ville han være nød til at se sin frygt i øjnene.. se Astrid i øjnene. For Thalia.
Thalia af Isenwald

Thalia af Isenwald

Fyrstedatter | Prinsesse af Isenwald

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 22 år

Højde / 163 cm

Xenwia 26.01.2021 00:26
Hovedet, ansigtet, forblev begravet ind i skulderen lyttende til mens læberne næsten forsvandt, under presset mod hinanden. Indtil estimatet om han med sine kone ikke ville være længere væk end et par timers ridt. Det var ikke bare en lille forbedring af den afstand, som havde været mellem dem de sidste mange år, det var en markant forbedring.
Med hovedet drejet til kinden hvilede mod Alexander, skubbede under læben sig ud i en svag protest. Sandheden var, at den yngre søster jo helst så sin bror tilbage på Isenborgs gange, ikke en længere ridetur væk. Et ønske der var lige så urealistisk som at bede solen om aldrig at sænke sig.
Langsomt, modvilligt løsnede hun sin omfavnelse og rejste hovedet så der kom en smule afstand mellem dem. ”Hvad hvis ikke hun vil bo her?” tanken var kvælende pessimistisk, men det var en reel frygt. Ingen af dem vidste hvilken komtesse der ville ende med at stå med hans side, måske ville hun hade Medanien?
Dertil var der også uvisheden i, hvor hun selv ville ende henne når eller hvis der nogensinde blev fundet et giftermål. Det kunne ligne Chance at sørger for deres placeringer blev skiftet, så når den højt elskede prins endelig vendte hjem fra hjertebyen, ville hun drage længere mod nord.
”Men Teo… Rejsen den, du ville jo ikke bestille andet end at ride og hvad så med alle dine pligter for Lyset?” han havde jo sværget en ed. En ed der vægtede langt højre end sin lille søsters ønsker, den var jo givet for at bestykke landet, Lysets dronning. Hun kunne umuligt tage imod sådan en løfte.
 ”Og Astrid…” det blev næsten sagt som en hvisken, for selvom det sjældent var hvor på samtalerne landede, så var der ingen tvivl i at den ældre søster havde været en stor grund for Alexander var søgt mod Lyset.

~ The price of having a soft heart is feeling the world's pain ~
Aleksander af Isenwald

Aleksander af Isenwald

Lysets Kriger, Prins af Isenwald

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 194 cm

Dragonflower 30.01.2021 21:31
Alexander gav sin søster endnu et klem "Så må hun bo alene" sagde han, uden et øjebliks tøven. Han viste ikke hvad fremtiden ville bringe ham af brud, men han viste at ligegyldigt hvem de var, ville han aldrig tillade dem at stå imellem ham og hans familie.
Han nægtede at lade Thalias pessimisme vinde, men Alexander havde også altid, selv i de værste tider, været en håbløs optimist. Han lod ikke tanker holde sig tilbage, han handlede i stedet. Handlede, før frygten kunne slå rod og paralysere ham.

"Jeg finder en løsning Thali, der lover jeg dig" insisterede han "En teleportør, ellers må jeg tage orlov. De kan næppe nægte mig det nu her" fastholdt han.
Meget forsigtigt trak Alexander sig lidt tilbage, så han kunne ligge en hånd på hendes kind, og søge hendes blik med sit. "Thali.. Jeg har tænkt mig at beskytte dig, at holde dig sikker, og der er ikke noget i denne verden eller den næste der kommer til at stoppe mig. Ikke min pligt og.. ikke Astrid" de sidste ord blev klemt ud, som hele hans krop kæmpe mod ham, for at holde dem inde. Men nu var de sagt. Og selvom Alexander kunne mærke sveden pible frem nedover ryggen på ham, så stod han ved sit ord.
"Om jeg så må se hende i øjnene Thali... jeg vil ikke lade min frygt blive til din. Ikke længere" han omfavnede hende tæt igen, men denne gang var det lige så meget for hans egen skyld, som hendes. Hans hjerte hamrede i brystet på ham.
Thalia af Isenwald

Thalia af Isenwald

Fyrstedatter | Prinsesse af Isenwald

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 22 år

Højde / 163 cm

Xenwia 31.01.2021 20:19
Øjnene spilede sig op i sådan en grad, at det havde været let at tro de hver især ville trille ud af hovedet på hende, hvis ikke hovedet havde været i en vinkel, så næsen pegede op mod Alexanders ansigt. Imiterende en fisk der var blevet trukket op ad vandet, hvor den nu kæmpede for at få luft, åbnede og lukkede søsterens mund sig gentagende gange. Ordene lod sig ikke finde og de indsigelser, som hun ville have været kommet med, forblev usagte.
Thalia nærede ikke et sekund mistillid til ordenes sandhed. Store broren ville flytte tættere mod familien borg, med eller uden en kone ved sin side. Men kunne han virkelig efterlade en kone tilbage i Dianthos? Tanken blev slået ud af hovedet inden den fik lov til at rodfæste sig og fik lov til at slå hul på den lille glædes boble, som løftet skabte.
Øjnene genfandt deres normale facon og munden lukkede sig sammen om et lille, men dog taknemligt smil.
”Du må ikke være for hård ved dig selv Teo,” alvors streger nåde at tegnede sig over de mørke øjenbryn, inden hun blev trukket ind til ham igen. Med øret hvilende mod ham, afslørede det galoperende hjerte sig selv og den angst han måtte føle. Skabt alene ved tanken om at se sin frygt i øjnene ”- hverken hvis du ikke kan beskytte mig eller se Astrid i øjnene, så må du ikke bearbejde dig selv.” med armene omkring ham, klemte hun sig endnu tættere.
”Astrid ved intet.” indrømmede hun dernæst. Planen havde været at storesøsteren skulle vide hvad der var hent, men hver gang havde Thalia fået kolde fødder. Slået alle spørgsmål hen med at hendes frygt for mørket var taget til, men at alt nok skulle blive godt igen, en lille hvid løgn eller et brudstykke af sandheden om man ville. Der til var alt det med Alexander hent siden og så havde det rette øjeblik ikke været til at bede Astrid om at bære lillesøsterens byrde sammen med hende.

~ The price of having a soft heart is feeling the world's pain ~
Aleksander af Isenwald

Aleksander af Isenwald

Lysets Kriger, Prins af Isenwald

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 194 cm

Dragonflower 13.02.2021 11:42
Med Thalia holdt tæt ind til sig, klemte Alexander øjnene hårdt i. Thalias ord gjorde ondt. Selv hvis han fejlede, og hun kom noget til, ville hun stadig tilgive ham, og være der for ham. Men det gjorde ham kun mere stålsat i sit løfte. "Jeg fejler ikke" lovede han, et løfte der var til ham selv, lige så meget som hende. Alt for længe havde han ladet frygten drive ham, og det havde haft sin pris. En pris han ikke længere var villig til at betale.

Thalia sidste ord trak et mildt suk fra Alexander. "Det ved jeg.. Vi snakkede sammen til Arys maskebal i vinters og.." et svagt smil trak over hans læber "Hun forsøgte at tirre mig til at se hende i øjnene. Hun er lige så forfærdelig som altid" sagde han, men trods de hårde ord, trods hans frygt, blev det sagt med kærlighed. Lige meget hvad tiden havde bragt mellem dem, holdt Alexander stadig af sin storesøster, hvilket også var grunden til at han havde holdt sin frygt hemmelig alle disse år.
Det var hans byrde at bærer. Han havde sat sig imellem som dreng, både for at sikre Thalia ikke blev ramt når det kunne undgås, men også for at Astrid ikke skulle være alene. Det havde kostet ham meget, men han ville ikke have gjort det anderledes nu, hvis det havde kostet hans søstre mere.
Thalia af Isenwald

Thalia af Isenwald

Fyrstedatter | Prinsesse af Isenwald

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 22 år

Højde / 163 cm

Xenwia 19.02.2021 03:06
Havde hun haft bare den fjerneste ide om, hvor meget hendes egne ord skar i hans indre, så havde hun ikke været sen til at følge op på dem. Forsikre ham om at hun troede ham når han lovede at finde en løsning, at passe på hende og ikke længere lade frygten herske. Det var heller ikke fordi hun ikke troede på Alexander ikke ville holde sit ord, hun bekymrede sig bare alt for meget for prisen, som han ville kunne komme til at betale, på hendes bekostning. En tanke der stak hende dybt i hjertet.
Tilgivelse ar let at give alle andre, bare ikke når det kom til hende selv.

Thalia flyttede lidt på sig, så hun ikke længere sad tæt mod ham, men kunne se Alexander i øjnene. Overraskelse stod malet i ansigtet, vidste han ikke løj. Alligevel formåede en lille stemme i baghovedet at hviske små forræderisk, at det ville Astrid aldrig gøre. Kun for at blive erstattet af en nedslået erkendelse af, det var lige hvad deres storesøster kunne finde på.
”Hun mener det godt også selvom det ikke kommer sådan ud. Nogle gange, så ville jeg ønske vi kunne bytte mine evner med hendes. Tænk hvis hun også får forbandelsens syn?” en forpint grimasse trak sig hen over de fine træk, før den blev rystet væk ”Jeg ville tage begge evner hvis muligt. Gøre tingene lettere for hende. For dig og Astrid, så du aldrig havde været nødsaget til at tage væk i første omgang, men også så folk ville se på Astrid med mildere øjne.” rygter gik om søsterens kolde natur. Frygtens prinsesse med et tilfrosset hjerte ingen mand nogensinde ville kunne tø, en prinsesse dømt til at side alene som fyrstinde.

~ The price of having a soft heart is feeling the world's pain ~
Aleksander af Isenwald

Aleksander af Isenwald

Lysets Kriger, Prins af Isenwald

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 194 cm

Dragonflower 07.03.2021 11:24
Et tyndt smil trak i Alexanders læber, som han strøg sin lillesøster over håret. "Thalia, du kan ikke tage alle vores byrder på dine skuldre. Astrid ville skælde dig hæder og ære fra hvis du forsøgte at tage noget som helst fra hende, byrde eller ej, og jeg ville gøre et eller andet ekstremt dumt for at forsøge at hjælpe dig" sagde han mildt, men der var et strengt glimt i hans øjne. Thalia ville tage al verdens smerte på sig, hvis det kunne løfte dem omkring hendes byrde bare en anelse. Hun ville sikkert også gøre det for en totalt fremmede, hvis han kendte hende ret!

Alexander sukkede lidt, men smilet holdt "Jeg ved Astrid ikke mener det, og hun ved ikke.." han sænkede blikket kort og fugtede læberne inden han fortsatte "Hun ved ikke hvor påvirket jeg har været. Og det er der heller ingen grund til hun får af vide nu. Hun får massere at se til som fyrstinde, uden at skulle have ondt af mig også" formulerede han det så blødt han kunne.

Med en lille anstrengelse fandt smilet tilbage til Isenwaldprinsens læber.
"Desuden, hvis Astrid skulle få synet, så ville jeg have ondt af de forbandede der ville vove at stille sig imod hende" tilføjede han med et lille grin, og han mente det. Astrid var stærkere end de fleste, hvis ikke af arm, så af sind.
Thalia af Isenwald

Thalia af Isenwald

Fyrstedatter | Prinsesse af Isenwald

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 22 år

Højde / 163 cm

Xenwia 15.03.2021 03:25
”Men jeg kan prøve.” mumlede hun forgæves demonstrativt under de første af den unge prins belærende ord. Det var knapt hørbart, men givet deres sidestilling, så behøvede Thalia knapt nok at tale meget højere end en hvisken før Alexander ville hører hende. De sidste ord fik hende dog til at udbryde et højere og overraskende bestemt ”Nej.” under opspilede øjne, som mødte det strenge glimt i hans og fik hende til at krympe sig en anelse.
Hun kunne klare at hører på Astrid skælde hæder og ære af hende, men at Alexander skulle foretage en eller anden stupid handling i et tåbeligt forsøg på at hjælpe hende var alligevel en tanke, som lille søsteren brød sig meget lidt om.

Med underlæben trukket ind mellem tænderne nikkede Thalia forstående, men det krævede ikke mange færdigheder i at læse andre før det var tydeligt den indtrykket underlæbe gemte på et spørgsmål. Det var jo ikke fordi hun ikke forstod hans ord og hvorfor Astrid ikke skulle bryde sit hoved med fortiden, men derfor behøvede Thalia ikke være enig med sin bror.
Spørgsmålet blev i stedet drejet i en anden retning, ved trykket på hvis. Ingen af dem havde, så vidt den unge prinsesse var bekendt med, fået synet. Alligevel havde hun af en eller anden grund altid bare antaget, at det ville være storesøsteren som også skulle bære den byrde ”Tror du hun ville fortælle os, hvis hun fik synet? Jeg håber hun vil fortælle det, fordi… Hvordan skal vi ellers kunne støtte hende ordentligt? Passe på hende? Je-jeg kan altså heller ikke miste Astrid, Teo.” stemmen led et knæk til sidst, selvom hun virkelig ihærdigt forsøgte at holde den rolig.

~ The price of having a soft heart is feeling the world's pain ~
Aleksander af Isenwald

Aleksander af Isenwald

Lysets Kriger, Prins af Isenwald

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 194 cm

Dragonflower 17.03.2021 19:52
Thalias pludselige opråb efter Alexanders ord var på sammen tid varmende og hjerteskærende. Han gav hendes skulder et klem. "Vi er dine ældre søskende Thali, det er vores opgave at holde dig sikker... Vi elsker dig for meget til at gøre andet" insisterede han blidt. Han havde ikke hjerte til at belærer hende, eller sige hun passede bedst på dem, ved at passe på sig selv. Hun ville få det vendt til at skylden lå hos hende, på en eller anden måde, og han kunne ikke bære hendes selvbebrejdelse.

Alexander så det usagte spørgsmål, men fortsatte alligevel. Han kunne vel gætte på hvad det var der brændte på hendes tunge, og selvom han ikke ville nægte hende svar hvis hun spurgte, så var det heller ikke spørgsmål han ønskede at invitere. Bedre at fokusere på Synet og Astrid i stedet.

"Jeg er sikker på hun ville fortælle os det Thali" ordrene sad fast i halsen på ham. Det var nemt at forsikre hende om Astrid ville fortælle det, mens han selv sad på selv samme hemmelighed.
"Måske... ikke med det samme. Måske ville hun snakke med mor først, og lige finde ud af hvad hun ville gøre med det først, men hun ville helt sikkert fortælle os det med tiden" hans ord handlede næppe om Astrid længere, men det var det bedste han kunne klarer. Et skjult løfte til sig selv, om at fortælle hende det når han var klar.
Thalia af Isenwald

Thalia af Isenwald

Fyrstedatter | Prinsesse af Isenwald

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 22 år

Højde / 163 cm

Xenwia 18.03.2021 04:12
Hun vidste godt at store broren talte fornuft. Det var bare en fornuft som ikke altid var lige nem at sluge, når man som Thalia gerne helst ville rede hele verden, hvis muligt. Der kom dog ingen modvillig kommenter tilbage, for mod fornuft var kun de færreste argumenter særlig valide.
I stedet for mødte hun hans ord med et kort nik uenig, men accepterende – for nu.

Thalia skubbede sig fri fra sin opadlænede position, op ad Alexander, så hun bedre kunne søge hans nøddebrune blik med sit eget isblå. Ubevidst om den kamp det tog ham at svare og hvordan det måtte virke på ham, at hun pludseligt rykkede på sig som om hun fattede mistanke.
”Men tiden går så hurtigt, før vi ved af det så kan der være gået fem år og så sidder hun måske som fyrstinde, hvis mor har valgt at trække sig tilbage. Vi ville måske først finde ud af det, ved tilfældighed. En fortalelse eller det der er værre…?” konspirerede hun med en uvant negativ kant om ordene, slet skjult under den frustrerende tone der syntes at tage til for hvert ord.

~ The price of having a soft heart is feeling the world's pain ~
Aleksander af Isenwald

Aleksander af Isenwald

Lysets Kriger, Prins af Isenwald

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 194 cm

Dragonflower 03.04.2021 10:47
Alexander sank en klump som Thalia pludselig rykkede på sig, og fangede ham med sine gennemtrængende, blå øjne. Han stivede under det blik, og den skarpe kant i hendes stemme ekkoede bebrejdende i hans øre.
Han havde svar på hendes tiltale, argumenter og logik til at mane det til jorden og etablere fornuftige forventninger, men ordrene døde på hans tunge, som hans mund blev tør, og gjorde sit bedste for at imitere Rubiniens ørkensand.
"Thali, jeg.." ordrene kom halvkvalt, og han rømmede sig markant og sank igen i et forsøg på at fjerne den klump der havde sat sig i halsen. Det var ingen vej udenom. Han kunne ikke bare spise hende af med sine dårlige undskyldninger.

Alexander sukkede tungt "Du ved Forbandelsens Syn er en sjælden gave, selv i vores linje" startede han ud med mere sikkerhed i stemmen, som han langsomt cirklede ind til sagens kerne.
"Så sandsynligheden for at Astrid får den er nærmest ikke-eksisterende fordi.." hvorfor var det så svært at sige? Fordi han ikke viste om han var klar til at løfte det ansvar der fulgte med? Fordi deres mor havde givet ham en mulighed for at undslippe det ansvar, men at det kun synes at have gjort alting svære? .... fordi han ikke ville bekymre hende mere end hun allerede var...?
"Fordi jeg har den Thalia" han samlede alt sin tilbageværende styrke i ordrene, og skønt det ikke var meget, fik han det sagt klart og fast.
Thalia af Isenwald

Thalia af Isenwald

Fyrstedatter | Prinsesse af Isenwald

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 22 år

Højde / 163 cm

Xenwia 04.04.2021 00:19
Havde hun vidst, åh havde hun dog bare vidste, hvilken hemmelighed Alexander bag på. Hvordan bade blik og tone blev taget imod, fik klumper af is til at samle sig i hans indre, så havde hun aldrig nogensinde været så egoistisk at dele hvad der lå hende på sinde. Hun ville have været mild og støttende, forstående og givet ham den plads der skulle til for at han var komfortabel.
Men det var for sent. I stedet sad Thalia komplet uvidende om, at hun havde været I færd med at presse sandheden ud, før den overhovedet var bundfaldet hos Alexander selv. Hans strube lod til at snævre sig sammen om ordene, så han måtte rømme sig for at gøre plads for nye, mens Thalia lænede sig små utålmodigt frem med løftede øjenbryn der på en og samme tid skyndte på ham og lod til at spørger ’jaah?’, da han igen brød sig selv af.

Det var som at få en isspand hældt ud over sig, der fik de mørke bryn til at kravle længer op i panden, så øjnene spærrede sig op i overraskelse før hun måtte blinke et par gange. Mistroen var nærmest så tyk i stemmen, at man havde kunnet skære igennem den med selv den sløveste brødkniv ”Nej, - nej du lyver...!” han løj ikke, det vidste hun godt inderst inde – Alexander ville aldrig lyve overfor hende.
Altid, så længe hun kunne huske, så havde hun sat sig i hovedet at Astrid ville ende med synet. Hun var jo ældst og hun havde vist sig at kunne mane frygt i folk, naturligvis ville det tilfalde hende! Hun om nogen ville kunne drage nytte af den, vende den til sin fordel og med støtte fra sine søskende skulle hun nok leve længere end nogen anden, der havde haft samme gave i livet.
Hånden rystede da hun løftede den op mellem dem, med alle fingrene på nær pegefingeren bøjet med et bestemt, afvisende "Nej.".

~ The price of having a soft heart is feeling the world's pain ~
Aleksander af Isenwald

Aleksander af Isenwald

Lysets Kriger, Prins af Isenwald

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 194 cm

Dragonflower 19.04.2021 11:33
Thalias reaktion var hjerteskærende, og han fortrød straks at han havde fortalt hende det. Tanken om at tage det tilbage ramte hårdt, måske påstå det bare havde været en dårlig joke! Men det var ikke ham. Det var ikke Alexander. I stedet forblev hans ansigt pinefuldt alvorligt.
Det havde været så meget nemmere hvis han aldrig havde sagt noget, for dem begge. Men det havde også kun gjort skældet mellem dem større, og det var det sidste han ønskede skulle ske. Distancen havde allerede gravet den kløft dybere end han brød sig om.

"Thali, bare tag det roligt" prøvede han, og foldede hænderne om hendes anklagende gestus. Han samlede den styrke han havde tilbage. Det her var ikke hvad han havde håbet på. Det var ikke hvad han havde brug for, mindst af alt lige nu. Men han var nød til at berolige sin søster.
"Jeg har talt med mor, og det er ikke fordi jeg kommer til at vælte ud og bekæmpe de forbandede" hvert fald ikke endnu.
"Jeg har Synet, og først og fremmest skal jeg lærer at tolke det, af mor. Det er endnu en grund til at jeg kommer til at være hjemme oftere" prøvede han at forsikre hende. Ikke at han havde talt med deres mor om det endnu, men hvis det kunne styrke Thalias tror på at han ville være der, så var det alt der betød noget lige nu.
0 0 0


Chatboks
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben IC-chatten]
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben almindelig chatboks]
Online nu: Krystal
Lige nu: 1 | I dag: 6