Hun mærkede hvordan de mange ømme muskler begyndte at slappe af, og hendes arme lagde sig på kanten af karret. Sank lidt længere ned i, det ville nok være svært at holde sit løfte. At hun ville være hurtigt færdig, for varmen der svøb omkring hende. Vækkede hende en anelse til live igen, og lød hende glide ind i noget mere komfortabel tilværelse i kroppen. Hendes blik åbnede sig dog, og betragtede den forslåede krop. Blå og lilla farve blomstrede frem på ribben ned mod maven. Begge hendes inderlår var fuldstændig kuldsorte, og et ukomfortabel suk gled fra hendes læber.
Feminin, ja det kunne man vel ikke kalde hende.
Hvor længe hun lod sig selv nyde glæden af det varme vand, var hun ikke helt sikker på. Men duften af lavendel begyndte at brede sig, som hun en smule akavet begyndte at vaske hendes brune lokker.
Efter et minut, eller ti, fik hun endelig taget sig sammen og steg ud af karet i værelset. Hurtigt tørrede hun sig, og puttede nogle linnedbukser på, i en koksgrå farve. En afdæmpet olivengrøn kjortel blev kastet hen over hoved, og hun tog et læderbælte og stramte det omkring livet, med en pung og kniv i siden.
Med en smule tøvende skridt, gik hun tilbage til krostuen. Og med det våde hår der var strøget tilbage, og bag begge øre gik hun stille hen til pladsen ved ildstedet.
“Beklager, jeg havde lidt svært at komme ud af vandet.” Da hun satte ved siden af ham, stirrede hun ind i flammerne. Og nød duften af at være ren, og nogen lunde anstændig at se på. Hendes forbindingerne havde hun også skiftet, så de var fine og hvide igen.
Men hvad mere hun skulle sige nu, det var hun ikke helt sikker på.
