Og så skete der noget som Klaus virkelig ikke havde set komme. De sorte øjne blev store og hans så fuldstændig bestyrtet ud, som Splip rev sig selv i håret. Nej nej. Nej. Åh nej.
Hvad gik der dog galt. Klaus blinkede. Tavst og forvirret.
”Oh oh” Han lagde svampene fra sig på jorden, tog sin hånd til sig, flettede sine klodsede fingre sammen og lod dem hvile foran sig mens han kiggede ud i ingenting og prøvede at forstå hvad der lige var sket.
Hvorfor forstod Splip ikke at svampe voksede på ting? Også andre svampe? Det var jo kun naturligt. Men der var også så mange til Klaus ikke forstod, også om Splip. For måske Splip havde ret i at det røde der voksede på hans hoved også var som svampene. Men det smagte ikke godt. Klaus kunne ikke helt forstå det.
