Skulle hun lære ham bedre at kende, ville det nok ikke være på denne måde hun regnede med det skulle foregå. Godt nok havde de talt lidt sammen, men der skulle mange flere samtaler til, for at de rigtigt kunne lære hinanden at kende. Hun havde så også fået at vide at dét de skulle lave nu, var noget man gjorde med en man kendte godt, og følte sig helt tryg ved. Men hun var ung og var klar over at hun umuligt kunne være klog på ret meget af det, eftersom hun ikke havde prøvet noget lignende før. Derfor valgte hun også at spørge ham, som hun gik ud fra at han ikke var helt blank som hende. Hans anmodning kom nærmest bag på hende og hun gik lidt i stå igen. Det var egentlig ikke fordi det var meget at bede om, og hun var normalt ikke blufærdig, men kun fordi det at smide tøjet aldrig havde betydet det samme, som det gjorde nu. På kort tid var hun blevet meget selvbevidst, udelukkende grundet hans handlinger og de reaktioner, han havde formået at få frem hos hende. Reaktioner og følelser hun ikke vidste kunne komme frem i selskab med en fremmed. Hun lagde mærke til hans luskede smil, men lagde ikke noget større i det, da hun stadig var lige så naiv som hun hele tiden havde været. - Det var vel bare sådan han smilede, måske han ikke engang selv lagde mærke til det. Der var ikke tid til at tænke videre over det. Hun brugte alligevel lidt tid på at finde ud af hvad hun skulle gøre, men endelig tog hun sig sammen. Hun bukkede sig lidt ned, tog fat i den nedre del af kjolen og trak den langsomt op over hovedet. Det eneste hun havde på under, var et par lysegrå trusser, i et simpelt design. Kjolen blev smidt på gulvet ved hendes side, før hun lagde den ene arm om livet, og den anden hånd på modsat skulder. På den måde fik hun dækket begge bryster, med den ene arm og en del af maven med den anden. Hun havde været nervøs i forvejen, men det var værre nu, da hun for alvor ikke følte at der var nogen vej tilbage. Det var ikke fordi hun havde fortrudt, for det havde hun ikke, men alt var kommet lidt tættere på og lidt skræmmende var det. "Vil du være forsigtig?" Lød det lavt fra hende, som hun forsøgte at få lidt styr på den uregelmæssige vejrtrækning. Der var en ubehagelig følelse af, at hjertet sad i halsen og var med til at gøre den røde farve i ansigtet meget værre. Selvom han havde bedt hende om at smide tøjet for bedre at kunne se hende, var armene stadig lagt om hende og hun krummede sig en anelse sammen, for at gøre sig selv mere skjult end hun var. Hun havde heller ikke samlet nok mod endnu, til også at smide de grå trusser.

There is always a wild side to an innocent face