Kvinden sukkede. Solen var tittet frem nu, og det var efterhånden til at se, hvor man gik udenfor. Der var stadig sne på jorden, men det var også tydeligt, at foråret var kommet. Hårdføre blomster stak frem fra den kolde jord, og fuglene var så småt begyndt at synge.
"Kom med," sagde kvinden, og hun trak en stor pels over skuldrene, inden hun gik over til døren og åbnede den. Manden fulgte efter, men holdt sig bag Sky, som om han var bange for, at hun skulle stikke af.
"Det sker ikke ofte, at gudinde Sol ikke bliver adlydt," forklarede kvinden, mens de gik. Hytten lå i udkanten af landsbyen, men det tog ikke specielt lang tid at komme ind til torvet i midten. Omkring dem i husene var folk så småt ved at stå op og komme i gang med dagens gøremål. Sky stak meget ud med sit lyse hår og hud, da resten af indbyggerne i byen allesammen havde det samme lange, sorte hår, brune mandelformede øjne og lysebrune hud. Folk stirrede efter Sky, men kvinden lod ikke til at lægge mærke til det.
Hun stoppede på torvet og nikkede mod en tyk asketræspæl, der var hamret dybt ned i jorden. Skruet fast i det hårde træ sad en kæde med håndjern for enden.
"Det er Strafetræet," sagde kvinden. "Gudinden straffer de ulydige her."
Der var ikke noget at se på jorden under pælen, for den var dækket af sne, men der var tydelige spor af blodsprøjt på træet.