Krystallandet
Rabbit 17.03.2018 22:51
Det strømmede lynhurtigt to muligheder igennem Livs hoved, da Castien hidsede sig op og blev hysterisk; enten kunne Liv trygle og græde, som før, men det havde ikke virket særlig godt, eller også..."Castien Chaia," tordnede hun, og hendes stemme var pludselig meget dybere, mere mere uhyggelig. På få sekunder havde hendes enorme, sorte vinger foldet sig ud bag hendes ryg, og hun voksede sig på stor, at hun måtte bøje nakken mod det høje loft. Med et brag satte hun en kæmpemæssig hånd for døren, så Castien ikke kunne komme ud.
"Sådan behandler man ikke sin mor," fortsatte hun og tog Castien om livet med sin anden hånd, så hun nemt kunne løfte ham op i luften og se ham direkte i øjnene. Hun var nu så stor, at hun måtte sidde ned, for at kunne være i rummet, og hun kunne havde slugt Castien i én mundfuld, hvis hun havde villet det. Men det ville hun ikke. Castien var hendes søn, som hun elskede meget højt, men ingen fik lov at gå fra hende på den måde, og slet ikke hendes egne børn.
"Sig undskyld," forlangte hun og stirrede rasende på ham med sine store, grønne øjne.
