
Rabbit 06.03.2018 06:54
Liv viklede hurtigt både arme og ben rundt om Valkar, så hun kunne holde ham helt tæt, mens han hamrede ind i hende. Det nederste af hans mave ramte hende helt rigtigt, og hendes klimaks byggede sig hurtigt op i hendes underliv. Liv pressede sine læber til Valkars øre og stønnede mod det, da hun blev opfyldt af en sitrende varme, der hurtigt bredte sig fra hendes underliv og ud i hele kroppen. Hendes muskler klemte om Valkar indeni hende, og det var næsten, som om hun var i krampe et par sekunder, før hun endelig faldt sammen med et tilfreds suk, mens blodet dunkede i hendes ører.
Erforias 07.03.2018 01:45
Som hendes krop krampede og han fik sin forløsning, kunne han mærke hvordan hans sæd fyldte hendes indre, Han havde et håb om at det ville slå rod i hende, ellers måtte han fortsætte med at fylde hende igen og igen til det skete. Med et saligt smil, lod han sig hvile hovedet mod hendes barm. Han skulle blot have pusten. Efter øjeblikket var gået, fandt han to glas han med rolige hænder fyldte med vinen fra før. Han tog en tår af det ene glas og smilte til hende "Det må vi gøre igen på et andet tidspunkt"

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
Rabbit 07.03.2018 06:39
Liv spandt som en mis og strøg blidt over Valkars ryg, mens han pustede ud. Det var så fristende at lade ham befrugte hende, men nej, ikke endnu. Han havde dog vist sig værdig, og Liv ville give ham lov senere."Du jo har lovet mig en hel nat," sagde hun og lo, mens hun satte sig op på bordet og strøg fingrene igennem sit korte hår. Hendes krop var svedig, men hun var ligeglad. Hun havde aldrig været sart med en slag, og hvis hun skulle være helt ærlig, kunne hun faktisk godt lide det.

Erforias 07.03.2018 23:28
"Og jeg er sikker på at jeg kan love dig mere end en" svarede han med et lumsk smil. Hun så fantastisk ud som hun sad der glinsende, som var hun for perfekt til at gå blandt almindelige dødelige. Heldigvis var det ikke tilfældet. "Hvis bare du havde haft vinger, ville jeg have fået lavet en statue af dig" sagde han eftertænksomt. jo det ville være et passende motiv til hans samling.Han drak en tår fra sit glas lod en smule løbe ud af mundvigen "Mere vin?"

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
Rabbit 08.03.2018 05:06
Liv smilede blot til svar og rakte sit tomme glas ud mod Valkar. Åh, hvor var det fristende, at afsløre sine vinger, men ville det være en god idé? Hvordan ville Valkar reagere, hvis han vidste, at der sad en ældgammel dødsengel overfor ham? Og hvad så med det barn, hun havde planlagt af han skulle avle med hende? Måske kunne han finde på at kræve at se det? Åh, Liv orkede det ikke. Hun kunne selvfølgelig bare true ham til at holde sig væk, hvis det skete... På den anden side ville han måske kunne huske hende, hvis hun afslørede sig selv? Han havde jo nedlagt fjender på stribe i gamle dag, og Liv havde brugt meget tid på at guide deres sjæle videre. De havde kendt hinanden ret godt dengang.
Liv sukkede, og langsomt tonede hendes vinger frem. Et par kolossale, ravnesorte vinger kom frem bag hendes nøgne krop, og de stod i knivskarp kontrast til hendes hvide hud. Hun spredte dem lidt; Knækket lige over lillevingen nåede næsten loftet, og de store, brede svingfjer nåede næsten hver sin modsatte væg.
Liv smilede stadig, men holdt skarpt øje med Valkar og hans reaktion.

Erforias 11.03.2018 22:16
Valkar lod de rubinrøde dråber flyde fra flasken ned i hendes glas. Han kunne have svoret på at han så en tænksom mine på hendes ansigt. Som hendes vinger tonede frem stod han med åben mund, han kunne ikke tro sine egne øjne! Hun var en engel ligesom ham! Det kunne forklare hendes in i mellem besynderlige opførsel.Valkars tanker blev afbrudt af en våd fornemmelse ved hans ene fod, der lod til at være indhyldet i en rød væske.
Han blinkede et par gange, og med et var han på en landevej. Foran ham lå to mænd, brødre for at være mere præcise. Blodet løb fra dem, de havde ikke meget tid tilbage, men han håbede at Liv ville komme til dem, så deres sjæle kunne komme videre. De havde været sortkunstnere og banditter, men i idet mindste kunne Liv sende dem væk herfra, og måske til en ny chance.
Valker blinkede igen, og var tilbage i rummet. "Dit navn er Liv Chaia, og... du er en dødsengel?" Det lød som han smagte på ordne, som at de ikke helt var hans, endnu.

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
Rabbit 12.03.2018 02:20
Livs smil voksede, da Valkar sagde hendes navn. Så var der alligevel håb for ham? "Korrekt," sagde hun med et nik. "Men bare rolig, jeg er her ikke for at.... høste din sjæl. Jeg er her kun for at have en rar aften med et flot stykke mandfolk."
Det var ikke tid til at fortælle Valkar hele hans baghistorie endnu. Det ville sikkert være for overvældende for ham nu, og Liv havde på fornemmelsen, at hun sikkert kunne bruge det senere.

Erforias 12.03.2018 20:55
Valkar lo lidt for sig selv. Han havde på ingen måde forventet at finde et minde i hendes selskab! Med at smil på læben gik han hen mod hende og omfavnede hende. "Det glæder mig at hører" hviskede han i hendes ører for dernæst lade deres læber mødes i atter et passioneret kys. "Hvordan, får man vinger som dine?" han håbede inderligt at hans vinger engang kunne blive lige så prægtige.

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
Rabbit 13.03.2018 01:33
Liv lo blidt mod Valkars læber og strøg sine fingre igennem hans hår, mens hun lod ham omfavne hende. "Ved at være alt, alt for gammel," svarede hun. "Jeg bliver overrasket over, at de ikke er grå, hver gang jeg ser dem."
Det havde virkelig været lang tid siden, hun sidst havde haft sine vinger fremme, og hun kunne ikke lade være med at strække dem lidt så meget, som rummet tillod, for der var ikke plads til, at hun kunne strække dem helt ud.

Erforias 13.03.2018 23:14
Valkar lod sin hånd glide hen over hendes vinger for at mærke fjerne mellem hans fingre, var de mon så bløde som hen forventede? "En alder der ellers ikke kan ses eller mærkes" svarede han. Det ville være et storslået syn at se dem i brug, men ak de var i byen.Hvordan havde deres forhold mon været tidligere? Hvor meget viste hun reelt om ham? spørgsmål han meget gerne ville have svar på, men nu var nok ikke tiden til den slags.
"Jeg føler at jeg bør takke dig, har du nogen ønsker til hvordan?"

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
Rabbit 14.03.2018 00:45
"Mmh," spandt Liv, da Valkar strøg over hendes fjer. Lige nu var de bløde og bøjelige, næsten som dun, fordi hun bestemte det sådan. På et splitsekund kunne de også blive hårde og stride og skære som papir, hvis man rørte dem. Det var da sket en gang eller to, at Liv havde pisket en mand til blods med sine vinger. Sådan gik det nu engang de, som vovede at true hendes børn. "Takke mig?"
Liv smilede og blinkede lidt forvirret op mod Valkar. "Takke mig for hvad? Jeg har da ikke gjort noget, har jeg?"

Erforias 14.03.2018 01:02
Lyden af Livs velbehag fik Valkar til at nusse hendes henrivende vinger. Måske han ville få lige så imponerende vinger engang? Hans egne var ganske imponerende, men de målede sig på ingen måde med hendes."Takke ja, du har givet mig et minde tilbage, noget som jeg mener er tak, og en belønning værd" Valkar kunne ikke andet end smile, det lod til at han havde overrasket hende. "Så har du et ønske til hvordan jeg skal vise min taknemmelighed?"

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
Rabbit 14.03.2018 01:24
Liv kunne ikke lade være med at smile frækt ved Valkars ord."Jeg er sikker på, jeg kan finde på et eller andet," sagde hun så og omsluttede dem begge med sine vinger så alt blev mørk omkring dem. Hun bevægede sig helt tæt på Valkar og lod sine fingerspidser glide over hans kinder, inden hun kyssede ham blidt.
"Sikken en smuk mand, du er," hviskede hun og trykkede sin nøgne krop mod hans. Hun var helt skudt i ham. Det ville gå over igen i løbet af de næste par dage, måske timer. Liv kunne huske, hvornår hun sidste havde følt ægte kærlighed for andet end sine børn. Måske havde hun aldrig følt det? Hun var ligeglad. Lige nu elskede hun Valkar, og hun ville sørge for, at han kunne mærke det.

Erforias 14.03.2018 23:16
Der var altid noget beroligende over mørket. En stund hvor at verden var skjult, og det var muligt at være sig selv.Som han mærkede hendes krop, mod hans kunne han ikke andet end lade sine hænder undersøge hendes.
Den ene hånd kærtegnede blidt hendes lår, inden den fandt vej mellem de blonde hår. Hvor en af fingrene begyndte at udforske hendes indre. Den anden lagde sig om hendes lænd, hvor den klemte hende tættere ind til sig. Måske kunne han falde for hende, måske ville de hun have hende i nat. Men alt det betød intet, for lige nu havde han hende.
"Hvis jeg skulle dele en evighed med nogen, ville jeg have svært ved at vælge andre end dig" hviskede han blidt i hendes øre. Det var sandt i dette øjeblik betød hun mere for ham end han turde tænke.

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
Rabbit 15.03.2018 00:59
"Det siger du kun, fordi jeg lever for evigt," klukkede Liv, mens hun spredte sine ben en smule for at give Valkar mere plads. Hun stønnede blidt mod hans kind. "Du har sikkert en masse andre kvinder, der sukker efter dig."Hun bevægede sig lidt bagud, så hun kunne læne sig mod skrivebordet og sprede sine ben endnu mere. Hun var klar igen, hvis Valkar var, og selvom hun endnu ikke helt havde besluttet sig for, om han måtte avle på hende, så var da der ingen grund til ikke at "øve" sig lidt.

Erforias 18.03.2018 18:52
"Ah dog ikke, du er trods alt ikke den første engel jeg møder" hviskede han i hendes ører, mens hans frie hånd greb om hendes fyldige bagdel. Han sukkede let "Sandt, men ingen af dem kan måle sig med dig"Der var ingen grund til ikke at tage hende op op hendes ellers gavmilde invitation. Han brugte den ene hånd til at lade sit lem fylde hende atter en gang. Hans anden hånd førte han blidt over hendes hud, til den fik greb om hendes ene bryst. Som hans fingre ivrigt begyndte at lege med.

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
Rabbit 18.03.2018 19:42
"Du er sød," halvstønnede Liv, da Valkar trængte ind i hende igen. De store, blanke fjer på hendes vinger sitrede, mens nydelse strømmede igennem hendes krop. Jo, hun havde bestemt sig nu. Valkar måtte godt avle et barn på hende, og i samme nu, hun havde tænkt tanken, blev hendes krop straks frugtbar. Hendes hud rødmede og blev varmere, hendes bryster blev fastere og mere spændte, og hendes kropsduft blev endnu mere lokkende og ophidsende. Liv behøvede ikke engang at tænke over det mere; hun havde gjort det her i så mange år, at hun vidste præcis, hvordan hun kunne lokke en mand i sit net, blot ved hjælp at sin krop, at hun kunne gøre det i søvne. Hele hendes krop udsendt intense frugtbarhedssignaler, der skulle få ethvert kønsmodent hankønsvæsen til at være helt oppe på dupperne, helt uden at de selv egentlig var klar over det. Det var ren biologi."Avl på mig," hviskede hun - ikke fordi hun havde tænkt sig at lade Valkar vide, hvis (når) hun blev gravid eller på nogen måde tillade, at han fik barnet at se - men hun vidste, at mange mænd tændte på den slags snak.

Erforias 18.03.2018 23:21
Der var ingen tvivl om at han havde lyst til hende. Men med et måtte han have hende, hele hans væsen hungrede efter hende. Men hendes ord fik for alvor hans krop til at gå i selvsving, tanken om at hun kunne bærer hans barn var fantastisk! En tanke han måtte gøre virkelig. Med fornyet lyst stødte han igen og igen, hurtigere og hurtigere. Hans vinger kærtegnede hendes, mens hans hænder henholdvis befamlede hendes nu mere faste bryster, samt holdt om hendes hofte for at holde tempoet oppe. "Hvad du ønsker skal du få" stønnede han.

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
Rabbit 18.03.2018 23:39
Livs fysionomi ændrede sig også, så Valkar kunne trænge endnu dybere op i hende, og hun lænede sig tilbage med bordpladen og viklede dine ben stramt om hans hofter, så han ikke kunne slippe væk. Han var hendes nu og så længe, hun ønskede det.Hun vidste allerede, at det ville denne gang, hun blev befrugtet. Hun kunne mærke det i hele kroppen, og hun glædede sig allerede til at mærke livet derinde.

Erforias 20.03.2018 23:04
Valkar stønnede som han lænede sig ind over hende, tanken om at hun var hans i dette øjeblik og at de sammen kunne skabe ny liv, var det mest ophisende han nogensinde havde oplevet. Med alt den iver han han fremtvinge, fik han bordet til at skælve under hende. Snart, snart ville han så sit livets frø i hende. En del af ham håbede på at se det barn der ville komme ud af det, mens en anden var fordrukken på tanken om at hun ville bære hans barn, uden han behøvede at bekymre sig.

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
Chatboks
IC-chat▽