Mørket er besejret, men Krystallandet står over for en usikker fremtid, ind til den næste tronarving er fundet.
Vil fyrstedømmerne være i stand til at stå sammen, eller vil landet endnu en gang blive kastet ud i kaos?
hun falder ned i sengen, da han skubberhende. Hun ser op på ham
"undskyld.." siger hun stille, og tror han er sur. Jeg ville jo ikke gøre ham sur.. Tænker hun trist.
Hun ser så trist væk og ligger sine øre ned
Hun ser på ham
"Jamen, du kan jo bare heale mine sår.. Jeg tilbyder det jo selv, fordi jeg elsker dig" siger hun stille.
Hun holder om hans hals, og vil bare gerne være så tæt på ham som muligt
"noget må jeg kunne give dig.. Jeg kan ikke give dig nogen efterkommere.." det sidste siger hun meget lavt
Han smiler skævt.
"Det er selvfølgelig rigtig nok ..," siger han bare. Han ser bare på hende.
"Nu er det sådan set heller ikke fordi jeg har brug for nogle. Jeg er ikke god til børn," siger han kort og smiler svagt.
"Jeg vil bare så gerne give dig noget du kan blive glad for" siger hun trist
"Du giver mig blod.. og jeg giver dig ingenting.." piver hun trist
Hun nusser sig helt ind til ham
"Spiser du aldrig andet end blod? jeg kan lave en god jordbær tærte, hvis det er" Siger hun roligt og smiler meget
"Hvis du vil smage den" siger hun roligt
Han smiler skævt.
"Nej, det gør jeg ikke. Jeg kan med nød og næppe spise noget brød, men jeg lever af blod," siger han kort. Han klapper hende kort på hovedet, før han rejser sig op.
Hun lukker roligt øjnene og nyder det
"vil du så ikke bare prøve at smage den? ellers spiser jeg den bare selv" griner hun meget sødt og kysser ham.
"du er vildt nuttet" siger hun roligt
Han lægger hovedet let på skrå, går så hen og finder en sort t-shirt frem, der egentlig osse er for stor til ham selv. Han går hen og rækker den til Anzu.