Slidin ramte sine horn ind i en lidt større sten, der kom enkelte revner i den, og af ren raseri løftede Slidin den fra jorden og tyrede den i retning af Katah.
Roligt ik hun ned på fire og kravlede langs divs. dæde planter og sneg sig(larmende) hen mod Katah, da hun var nær nok sprang hun imod katah, og gjorde klar til at stange hende med sine stærke horn.

Katah slog næven mod den store sten da hun så den komme mod hende som bleb slået il mange små stykker, men fik en enkelt murbrok i hovedet, der fårårsagede en flænge i hends hovedbund, der straks begyndte at bløde. Katah bemærkede godt kvinden gennem skyen af støv fra stenen, grundet hendes størrelse, og vendte spydet mod hende da hun sprang mod katah, så hun mere eller mindre ville blive gennemborret (?), hvis spydet alligevelle skulle fortsætte gennem hende, og hun når hen til Katah bliver hun slået bagud ind i et træ grundet de hårde horn

Spydet bøjede lidt(?) da Slidin's krop koliderede med det, hun sakkede lidt bagud da spydet havde været lidt hårderer end forventet.
Vreden buldrede i hende, og starks efter løb hun igen imod Katah med den højre skulder imod hende, men istedet for at forsætte lod hun sig glide hen ned på jorden og med den højre hov fremme stemplede(?) hun Katah hvorefter nu hun var dernede tog fat i det ene ben(?) og vred det om(?)

Katah så irriteret på hende, det lod til at man havde svært ved at trænge gennem hendes hud, heldigvis for Katah, var hendes muskler trænet til et top-plan og hendes fysiske form perfekt. Man måtte bare køre djævlen træt. Hun fik dog fat i Katahs ben, men idet hun vred det om fulgte Katah blot med og lå nu på maven, ikke en heldig situation, men det gik nok. Katah brød i brand, og i løbet af få sekundter var hun brændende varm, og urørlig for selv det mest udholdene bæst.
hun havde dog fået et mærke hvor djævlen havde stemplet hende, det trykkede, det var heldigvis ikke så slemt som først antaget

Slidin rejste sig op og stormede igen imod Katah, skønt hun var gået i flammer nærede det hende ikke så meget, eftersom at ild var vand i hendes verden.
Med højre hånd klar til et direkte slag, slog hun alt hvad hun kunne imod Katah's brystkasse(`?), som der var gemt inde bag flammerne meget fint, enkelte brændemærker opstod men forsvandt hurtigt igen, genopstod og forsvandt igen.
Varmen var som en kølig brise, der var sendt fra himlen, der var kontrol over hvad hun gjorde føldte hun selv.

Katah tog rent imod slaget, og gav et gisp fra sig, som hun rulede bagover og to sig til brystet. Fint, hvis det var sådan de legede! Katah sprang i zigzag mod hende, da hun havde regnet ud, at djævlens intelligens ikke var for høj, hvorefter hun hoppede op og greb fat om hendes ene horn, og svingede sig op på hendes ryg, hvor hun lagde den ene arm kvælende om halsen på hende og klemte hårdt til, mens hun satte knæene i ryggen på hende og trak til, så hun ikke kunne få vejret, på nogen mulig måde (?)

Slidin gav et brøl fra sig, da knæene borede sig ind i ryggen på hende, smerten var ikke den store ting, men en lille ireterende fakta at hun kunne mærke en svag smerte i ryggen.
Hidstigt rakte hun hænderne op efter Katah, samtidig med at hun løb med ryggen(hvor Katah sidder)(?) først ind i de forskellige træer og sten som der stod udenfor lysningen.
Hvis Katah faldt af under dette forløb, ville Slidin stoppe og farer imod Katah med hornene først klar til at stange hende(?) der hvor Slidin nu ramte hende.

Katah smilede overlegent, så der var faktisk noget der bed på denne satan af en kæmpe, hun mærkede hvordan hun blev mast mod en træstamme og gispede højt, inden hun gav et smertesudbrud fra sig, men hun gav ikke slip, hun hvade fat i bæstet og nu fik hun ikke lov at slippe, ikke før hun lå livløst for Katahs fødder. Katah strammede grebet om bæstets hals, selvom hendes ryg var smadret mod div. ting, hun hvade med sikkerhed brækket noget, men hún nægtede at tage sig af det, ikke nu.

Pludselig fik hun ide, hvis det krævede at bæstet blev træt måtte hun vel gøre det på en ordentli måde, man kunne vel ride det træt, lige´som man gjorde med tyre og heste, for ikke at snakke om bjørne og store kattedyr. Hun brølede vildt før hun med sine enorme kræfter lossede djævlen fremad, ved at plante sne knæ solidt i ryggen på hende(?)
Nu kunne hun lave alle de krumspring hun ville, Katah sad fast som en igle, og pressede mod hendes luftveje, dog passede hun utroligt meget på ikke så få benene ud på siden af bæstet, så hun kunne få fat i hendes ben

Stædigt forsatte Slidin på hvad hun havde fortaget sig mens Katah havde været oppe på hendes ryg.
Det at knæende pressede ind mod ryggen var ikke nogen rar oplevelse for hende.
I et hidsigt forsøg for at få Katah af løb hun alt hvad hun kunne og vendte derefter ryggen(der hvor katah sidder) imod en mindre spids gren(?) som der nok kunne gennem borer Katah hvis den rette fart var til stede.
Energien var ved at gå væk, men der var stadig rieligt tilk at gøre det af med Katah som kun havde forvoldt hende problemer, og som oven i købet havde taget Slidin's mad fra hende! efter hendes egne synspunkter.

Katah lo sejerrigt og sparkede vildt Slidin i ryggen mens hun fortsat strammede grebet mere og mere, men pludselig mærkede hun hvordan grenen gnavede sig vej gennem hendes kød, ind til skulderbladet, hun gav et enormt brøl fra sig,og så nu rødt, selvomhendes venstre arm, gjorde ualmindelig ondt, det her kommer til at koste mig en tur til lægehuset, jeg tør væde med det. Katah brød med det samme i brand og svingede nu hele sin vægt mod hendes rygsøjle i et kræftigt spark. Hvis ikke denne djævel snart faldt, måtte hun endnu engang slippe hende, og gribe til våben.

Varmen og flammerne var som sendt som en gave, for hvert sekund bleve hun friskerer.
Spydet lå stadig hvor hun smed det, i et stormede Slidin imod det, samlede det op og slog om mod ryggen(der hvor Katah sidder(?)) med det, spydet blev varmerer itakt med at det slog om imod Katah. Alt imens hun brølede arigt efter Katah som der snart skulle se hvilke tænder hun havde, og om hvor hårdt de kunne bide.
Der faldt enkelte sved dråber til jorden,godt nok var ild noget skønt stads, men det var ikke helt den varme hun var vandt til.

Katah så undrende på hende, hvorfor blev hun pludselig friskere, hun slukkede ilden, endnu engang strammede hun grebet, før hun i et hurtigt ryk trak hendes hoved opad så det lukkede helt for hendes vejrtrækning, hvorfor kunne hun leve så længe uden ilt? Tanken irritede hende, og hendes skjulder dunkede ubehageligt. Hun mærkede hvordan spydet slog hende på ryggen, og prøvede forgæves at få fat i det, med sin venstre arm, der var skadet, mens den højre blot strammede mere og mere til. Endnu engang hamrede hun af alle kræftr knæene i ryggen på hende, bare for at tirre hende mere

Dette væsen Slidin havde på ryggen var gået hende gevaldigt på næverne, hendes hovede blev trukket op, lige efter gav hun et hurtigt ryk og trak hovedt ned(altså ser nedaf) for at gi igen.
Knæende på ryggen gik hende på, og lige efter at hun rykkede i hovedet, lod Slidin sig falde bagover for at lande på Katah(?)
Da hun ramte jorden, rejste hun sig hurtigt op og så efyter om Katah var blevet på jorden.
(kort sry=()

Katah blev banket ned i jorden, og efterlod et mindre aftryk, den søde metalliske duft af blod bredte sig, selvom Katah nu var så inderligt bitter at smerten var ingenting. Hun var ikke mange sekundter om at komme på benene og rullede hurtigt om bag den store satan, før hun greb fat i hendes ankler, og svingede hende uden problemer over hovedet, og med alle sine kræfter slyngede hun Slidins ansigt mod en stor klippeblok (?) der solidt stod i skovbunden.
Dette måtte være nok til at svække bæstet, hunløb hurtigt over til hendes økse og samlede den op mens hun så på Slidin, hun børstede sig over skuldren, hvor det blødene kødsår var inficeret med små stykker bark, det var der bare ikke tid til at tage sig af nu, nu handlede det om at aflive det store bæst

Slidin rystede hovedet, hendes ene horn havde taget lidt af sammenstødet mod klippen, hun så med et vredt blik rundt omkring for at se om Katah stadig var her. Slidins øje fangede Katah, hun så vredt mod hende, udstødte et brøl, og hvæsede derefter i lidt tid.
Efter kort tid, stormede hun hen mod Katah, hun gjorde hånden klar til et slag i øjenhøjde (altså Katah's øjen højde^^), lige før hun nåede Katah, lod hun sig igen glide hen af jorden, men denne gang sigtede Slidin med hoven imod Katah's underliv(?).
Hun rejste sig hurtigt op da hun var stoppet med at glide hen af jorden, og tog afstand til Katah på 10 meter.

Katah fik med nød og næppe dukket sig fra det kræftige, men ret åbenlyse slag, men fikikkespottet sparket mod hendes underliv der fik hende til at synke sammen, heldigvis var hun i forvejen steril,hvilket minskede smerten gevaldigt, havde hun endnu haft en livmoder have hun nok ikke rejst sig, men det gjorde hun, endnu engang, hun vendte sig mod den store djævel, før hun endnu engang zigzaggede mod hende, og solidt plantede den store tunge økse i brystet på hende, (?). Nu måtte hun da snart have fået nok

En mindre rift viste sig da øksen fjernede sig fra brystet, en enkelt sort dråbe flød ned af Slidin fra riften.
Slidin så chokeret på øksen, men skiftede hurtigt om til et vredt blik igen, i en hurtig bevægelse løb hun imod Katah, greb fat om øksen(?) med venstre hånd, og greb hende om halsen(?) med højre hånd, og slog hendes hovede utallige gange ind i et træ(?)(Et stort ege træ for at være præcis=P) lidt væk
Hun forsatte indtil hun var sikker på at Katah ikke ville bevæge sig mere.

Slidin fik fat om Katah, og banket hendes baghoved to gange mod stammen, før hun greb fat om Slidins lange fingre, hun brækkede bagover, før hun greb om hendes arm og vred hver sin vej så hendes knogler i armen splintreds (?) og hun slap Katah, som hurtigt krabbede sig væk og ind i en busk, hvor hun fortumlet rystede på hovedet for at få sit normale syn tilbage. Hendes hoved dunkede, og hun havde fået par bugler i baghovedet hvor hendes kranie havde hamret mod træet. Til sidst kom hun frem for busken, hun var tilsyneladene nødt til at knuse hendes knogler før det havde nogen effekt

Skoven var tæt og mange lugte blandede sig i denne dystre skov, men Arkk havde stadig fået færten af sin stammefælle Katah. Arkk knælede og greb en håndfuld jord fra skovbunden, og snusede let til det. Hans gule øjne mistede fokus, for at forhøje hans andre sanser. Duften af Katah var frisk, så hun måtte være i nærheden.
Arkk rejste sig og lukkede sine øjne, imens han snusede til luften. Og ganske rigtigt kunne han lugte hun var nær, men også en anden lugt..... svovl? Havde hun nu brændt noget igen?

Arkk luntede mod duften, og befandt sig pludselig i udkanten af en lysning, midt i denne mørke skov. Med det samme spottede han Katah, men hun så ikke okay ud! Hun blødte, og så langt fra ud til at være i god stand.
Arkk trak sin økse og sit sværd omme fra ryggen, og trådte ind i lysningen men stoppede brat op da han så Slidin.

Har jeg ikke set den infernalske ting et sted før? , tænke han men sagde ikke noget. Umiddelbart så det ud til at væsenet ikke havde spottet ham, så med en lydløs kraftanstrengelse tyrede han sin økse efter siden på den. Øksen snurrede og skar sig med voldsom kraft igennem luften og sad til at ramme væsenet rent i siden (?).

I det samme han havde kastet, løb han hurtigt hen til Katah, alt imens han holdt øje med væsenet og sagde til Katah: "Stadig kampklar?"
Tiden til lange samtaler var ikke nu, så han holdt det kort og beredte sig på dyrets næste udfald.

Slidin vred sin arm fra Katah's greb, dog havde den taget lidt skade for der var problemer med at spænde senerne i armen, Hun så vredt hen mod busken Katah havde gemt sig i, og bakkede imens hen mod bjørnen som der stadig lå hvor den var sparket hen af Katah.
Men uheldigvis havde der været et par dyr i maden, og en tredje del af bjørnen var spist, Slidin hvæsede af en rotte der var ved at fortærer det ene af bjørnens øjne, den stak halen mellem bennene og løb alt hvad den kunne.